Er det virkelig godt nok?

Mobningens Danmarkskort er netop udgivet og på nogle skoler i Hillerød er mobbeprocenten helt oppe på 12%!!

https://bornsvilkar.dk/mobningensdanmarkskort

Skal mobning stoppes, kræver det fokus både i Hillerød kommune og på hver eneste skole.

„Mobning handler ikke om enkeltindivider, men om uhensigtsmæssige mønstre. Det er kommunens ansvar at sikre, at skolerne er i stand til at stoppe mobning og ikke overlader problemerne til barnet og forældrene. Ingen børn skal lades i stikken.‟ (Børns Vilkår)

Lad os samarbejde omkring, at få stoppet mobningen i Hillerød kommunes skoler – vi kan eventuelt indhente erfaringer af vores nabokommune, Allerød, der klarer det ganske flot. Allerførst skal vi målrettet følge disse anbefalinger som Børns Vilkår har udarbejdet til kommunerne:

1. Kortlæg mobningen og hullerne i indsatsen
Nogle skoler har en kultur, hvor trivsel er i højsædet, og de skiller sig markant ud i trivselsmålingerne. På andre skoler går det ikke helt så godt. Har man en skole i kommunen, hvor det halter med trivslen, er det et kommunalt ansvar at strategi, mobbesyn (børnesyn) og kompetencer er på plads. Den kommunale myndighed bør derfor følge trivselsmålingerne tæt og sikre, at skoler med særlig lav trivsel
får en akut helskoleindsats. Det anbefales, at kommunen bruger kvalitetsrapporten som en løftestang for dialogen om trivslen på de enkelte skoler.

2. Styrk kompetencerne
Kommunen bør sikre, at forældre og fagfolk har et fælles sprog omkring mobning, trivsel og betydningen af en inkluderende kultur. Skolerne skal have den nødvendige ekspertise til at udføre klasseledelse og relationsarbejde, så man sikrer god trivsel, f.eks. Gennem efteruddannelse og kompetenceløft. I tilfælde af mobning skal der være kompetencer og værktøjer til at gribe ind over for klassen som helhed – og ikke kun over for det enkelte barn.

3. Ekstern hjælp til trivselsarbejdet på skolerne
Skoler og andre institutioner skal kunne hente ekspertise fra kommunen, når der forekommer mobning, eller når der er behov for at styrke det forebyggende arbejde. Det kan f.eks. være ved at nedsætte trivselsenheder, som har det overordnede ansvar for at børn, unge og forældre i kommunen dannes og uddannes til et inkluderende liv uden mobning (både off- og online). Det vil typisk være relevant, hvis kommunen har en pædagogisk central enhed, der kan videreuddannes.
Kommunen kan desuden henvende sig til Børns Vilkår eller lignende
organisationer og få uddannelsestilbud eller tage forskellige redskaber i brug, f.eks skolesundhed.dk.

4. Brug antimobbestrategien som løftestang for trivslen
Siden 2009 har det været lovpligtigt, at den enkelte skole fastsætter en antimobbestrategi, men kun 78 pct. af skolerne angiver, at de har en ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø.
Kommunen bør sikre, at alle skoler har den lovpligtige antimobbestrategi og i samarbejde med den enkelte skole tage stilling til, om der er de nødvendige kompetencer i forhold til at forebygge mobning. Er der en fælles forståelse for, hvad mobning er – og hvordan man fremmer god trivsel på skolen? Inddrages forældrene i trivselsarbejdet? En usynlig antimobbestrategi, som ikke bliver brugt til noget, hjælper ikke børnene.

5. Løft barnets rettigheder lokalt
Børn har fra starten af skoleåret 2017/2018 fået mulighed for og ret til at klage til kommunalbestyrelsen, hvis skolen undlader at tage hånd om et mobbeproblem. Kommunalbestyrelsen har dermed fået en helt central rolle i forhold til at sikre, at skoleledelsen passer ordentligt på børnene og tager hånd om mobning. Undlader kommunalbestyrelsen at rette op på problemerne, kan barnet klage til en ny, statslig myndighed, Klageinstans mod mobning. Børns Vilkår og TrygFonden bakker i høj grad op om den nye klageinstans. Vi opfordrer til, at man i kommunalbestyrelsen er på forkant med at løfte barnets rettigheder og hjælper skolen med at løse problemerne lokalt.

(kilde: Børns Vilkår: https://bornsvilkar.dk/mobningensdanmarkskort/anbefalinger)

 

Vejen til politik!

I hele mit liv har jeg elsket biler, store og små, larmende og lydløse, ekstravagante og gamle øser. Her næsten midt i livet er jeg kommet til den erkendelse, at det at køre bil for mig giver ro og frihed – mange ideer bliver til, under mine køreture, hvor kontrollen over den indre tankevirksomhed bliver afløst af kreativitet og leg.

Som barn kørte jeg lange ture med min far i hans gamle BMW, vi snakkede og pjattede, og da jeg for ikke så lang tid siden mistede ham, var det lignende køreture med mine egne børn, der hjalp mig gennem sorgen. Min kærlighed til biler har jeg fra ham.

I en ganske ung alder købte jeg en Buick Riviera ’73, jeg betegner den som min første kærlighed – som person er jeg trofast og knytter stærke bånd med dem og de ting der omgiver mig. Bilen har jeg derfor stadig – meget kærlighed er kommet i kølvandet, og den største af alle, min mand og vores fire børn, er hele fundamentet i mit liv.

Men nu er dette jo ikke en kærlighedshistorie – men historien om drømmen, som blev til i en bil. Jeg drømmer om at skabe bedre sociale verdener, gøre politik nærværende, om fællesskab og sammenhold. En verden hvor alle stemmer bliver hørt. Politiske holdninger bunder ofte i en værdidebat og hvem har definitionsretten over det levede liv? Det optager mig hvad politik er for den enkelte, for nogle er det blot beslutninger, for andre stikker det langt dybere.

Drømmen om, at gøre politik nærværende starter i min Buick Riviera – på køreturen hvor tankerne får frit løb, vil jeg spørge: Hvad er politik for dig?

Velkommen til CarPol – en snak om politik uden (partikel)filter. Vil du med ud og køre?

Fortsættes…

Børn har ret til en bedste ven……

Hvordan handler skolerne i Hillerød ved mobning? Det er der et uklart billede af – handleplaner og anti-mobbe politikker er vedtaget. Trods dette oplever jeg som mor til fire med et stort netværk inden for skolevæsenet, at mobning fortsat finder sted. Forældre har et stor ansvar i forhold til dette, men samarbejdet imellem hjem og skole er ligeså vigtigt, specielt når det først er gået galt.

Men er vores politik på området tidssvarende – har vi forholdt os til digital dannelse, altså den måde vi og vores børn agerer på de sociale medier? Har vi forholdt os til de generationer, der interagerer anderledes socialt, end da vi selv voksede op?

Jeg har på nærmeste hold oplevet børn der ikke har en bedste ven – børn der er kede af at gå i skole og selvom det aktuelt ikke drejer sig om mine egne børn, mener jeg at vi har et fælles ansvar for vores børns trivsel på de respektive skoler. Ikke kun vores egne, men også hinandens børn. Jeg er ked af den passivitet der forsat finder sted når det drejer sig om mobning.

Det er vigtigt at forebygge mobning, om det er en konkret lovgivning der skal til eller om vi i Hillerød kommune skal være vores ansvar voksent ved at understøtte og hjælpe skolerne i forhold til tidssvarende handleplaner om mobning og anti-mobbe politik, må drøftes i Byrådet.

Jeg mener at vi er i en tid, hvor trivsel i skolerne skal have mindst ligeså stort fokus som faglige kompetencer. Herunder kompetenceudvikling og supervision af lærerne, så også de har kompetencerne og den fornødne støtte når mobbe problematikkerne opstår.

 

Bedre digital infrastruktur til alle…

Mange borgere i Hillerød har ikke internetforbindelse over 10 Mbit/s, de afskæres herved indirekte for en række muligheder, informationer og samarbejde med Hillerød kommune. I den forbindelse er det vigtigt, at Hillerød kommune har en målsætning i forhold til den digitale infrastruktur – det er ikke nok at kigge på hvordan vi samarbejder og kommunikerer digitalt, det er ligeledes af afgørende betydning at vi få hurtigere og stabilt internet til borgerne. Det kræver en handleplan både på den korte og på den lange bane.

Jeg ser Fibernet som en fremtidssikret løsning, hvor man via investeringer allerede nu, forhindrer at skulle hjælpe nødlidende borgere og virksomheder i fremtiden, når det bliver tydeligt at hurtigere internetforbindelser er uundværlige. Den politiske målsætning i Danmark er, at alle senest i 2020 skal have adgang til forbindelser på mindst 100 Mbit/s, når vi downloader og 30 Mbit/s når vi uploader. Vi skal have en digital infrastruktur i verdensklasse! Jeg mener Hillerød skal ind i kampen for at medvirke til at dette mål indfries.

Det er svært at bygge et hus uden fundament!

Hvad nu hvis Byrådet var et hus? Ville det være et stort hus, et lille hus, en bondegård eller? Ville der være højt til loftet?

Mulighederne er mange og for mig vil det vigtigste være, at bygge på et ordentligt fundament. Når jeg nu netop er optaget af fundamentet skyldes det, at jeg ved deltagelse i vælgermøder og når vi som politikere står på torvet, har oplevet at fundamentet er skrøbeligt.

Fundamentet er bygget på og af borgerne – på hvad der er vigtigt for dem og på hvilke visioner vi sammen har for Hillerød. Borgernes ønsker kan være vanskelige at afdække når man går ind i en valgkamp – hvor man kan opleve at få mindre pæne kommentarer både fra borgere og modkandidater på sin lange vej ind i „huset‟.

Udfordringen ligger i, at vi som politikere er afhængige af at borgerne deler deres ønsker og visioner for kommunen med os. Sker dette ikke, vil fundamentet bygge på et mindre flertal. Heldigvis er mange kandidater stærkt forankret i de lokalsamfund de kommer fra og repræsenterer derfor en større borgergruppe. Dette er godt for fundamentet. Jeg mener dog vi kan gøre det bedre, mange stemmer bliver ikke hørt! Hvis dette skyldes politikerlede eller politikernes troværdighed er til diskussion, mener jeg vi som kommende Byråd har en kæmpe opgave foran os, der drejer sig om at opbygge det fundament, der over årerne er smuldret.

Hvis borgerne er fundamentet, er murstenene så politikerne eller er de blot den mørtel der holder huset sammen? Skal huset have kæmpe vinduer for, at sikre transparens og skal taget være let, men stormsikret, så de overordnede landspolitiske dagsordener som taget kunne repræsentere ikke bliver for styrende?

Lige meget hvilket hus der er tale om, er fundamentet det vigtigste og det er afgørende at borgerne taler med politikerne og politikerne taler med hinanden – i en god tone, ellers krakelerer fundamentet!

 

 

Aldersintegreret undervisning

Flere har spurgt til mit oplæg på Alsønderup Skole vedrørende at være forælder til børn på en skole, hvor der er aldersintegreret undervisning. Jeg har derfor prøvet at lave et uddrag – helt nemt var det ikke, men jeg håber at jeg fik essensen med. Oplægget er selvfølgelig ud fra helt personlige erfaringer, men jeg har også lænet mig op af hvad forskningen siger om aldersintegreret undervisning: Min uddannelse er Master i læring og kompetenceudvikling, så læring i alle dens afskygninger har selvfølgelig min professionelle interesse.


Jeg er mor til fire børn og har prøvet det, man kan betegne som almindelig skolegang kontra den aldersintegrerede undervisning. Både i forhold til min egen skolegang og i forhold til mine børns.

På Alsønderup skole, der er en del af Hillerød Vest skolen, besluttede man for en årrække siden, at skolens undervisningsgrundlag skulle være aldersintegreret. Som forælder var processen ikke nem, mest fordi ens egen forståelse af hvad det ville sige at gå i skole, måtte parkeres for en stund.

Aldersintegreret undervisning ses forskningsmæssigt som en naturlig måde for børn at lære på. Undervisning sker på tværs af alder og klasser. Lærere anvender mere differentierede metoder, samtidig med at børnene lærer meget af hinanden. Det aldersintegrerede miljø tilgodeser og udnytter diversiteten i børnegruppen, hvor tages udgangspunkt i barnet frem for gruppen, og der anlægges et helhedsperspektiv på hvert barn med inddragelse af kognitive, fysiske, æstetiske, sociale og følelsesmæssige aspekter. De fleksible grupperinger medfører, at alle børn lære at interagere med andre mennesker med forskellige personligheder, baggrunde, evner, interesser og aldre.

På Alsønderup skole betød grupperingerne, at børnene skulle kunne overskue et ugeskema, og der var stor diversitet i hvem de skulle arbejde sammen med i de forskellige fag.

Jeg indrømmer, at jeg syntes det var et kaos, i hvert fald i starten. Det trådte i baggrunden da jeg så hvordan mine børn trives. Jeg så tydeligt at børnene blev bedre til, at hjælpe hinanden, og i dag spørger de lige så ofte hinanden, som mig, hvis de skal have hjælp med lektierne. Jeg er derfor heller ikke så fokuseret på hvor mange lærere der er pr. elev, men mere på elevernes trivsel og det fællesskab der er eleverne i mellem, som synes at have større betydning, end antallet af voksne. Selvfølgelig skal der være nok lærere og pædagoger, men deres rolle bliver mere faciliterende, og vores børn lærer nogle vigtige generiske kompetencer, både kommunikativt og i forhold til  at samarbejde, når man nu vælger en skole med aldersintegreret undervisning.

Jeg har dog også erfaret, at ikke alle børn (eller forældre) trives med ikke at have meget faste rammer og i de tilfælde må man som forældre selvfølgelig vælge skole ud fra dette.

 

Jeg oplever, at mine børns naturlige lyst og glæde ved at lære er bevaret. Der er fokus på deres individuelle niveau. Jeg ser børn der får lov til at udvikle sig i deres eget tempo, hvis man da som forældre tør at give slip og ikke være så fokuseret på det rent boglige.

Dygtighed og svaghed bliver relative begreber, hvorved rummeligheden får bedre kår. Aldersintegrering er en forudsætning for en mere rummelig skole, og for at børn med forskellige forudsætninger kan trives i skolen.

De små kigger de store over skulderen og lærer dem ”kunsten” af, og de store børn bliver mere bevidste om deres egne læreprocesser, fordi de indgår i nære samarbejdsrelationer med de yngre elever, og dermed kommer til at skulle forklare dem, hvad aktiviteterne går ud på. Det betyder, at den enkelte elev får mulighed for at udvikle sig i et naturligt tempo – i de ryk, som kognitive læreprocesser netop foregår i.

Men det er en udfordring, at tilrettelægge undervisning med fokus på hvert barn. Det kræver indgående indblik og kendskab til hvert eneste barn. Og ikke meget er givet på forhånd. Hvis rummelighed og differentiering skal lykkes, skal læreren have fokus på hvert enkelte barn frem for på aldersgruppen. For at den aldersintegrerede undervisning skal lykkes, skal kompetenceudvikling af lærerne prioriteres, og pædagoger kan med fordel inddrages i undervisningen på alle trin.

Jeg er ikke i tvivl om at Alsønderup skole har fat i noget ganske unikt! Forældresamarbejdet står engang i mellem sin prøve, for tør man som forældre at give slip – jeg gjorde det og har ikke fortrudt.

 

 

 

 

 

 

 

.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skolen er essentiel også i lokalsamfundene…..

I en tid hvor der hersker en stærk centraliseringstendens, kan man i lokalsamfundene godt blive usikker på vore skolers fremtid. Usikkerheden bevirker at de små skoler i nogle tilfælde vælges fra, også selvom man bor tæt på dem.

Det drejer sig både om elevtallet er højt nok til, at de mindre skoler kan bevares og om den faglige kvalitet den enkelte skole besidder. Vi lever i et konkurrencesamfund og skolerne står derfor over for en større rekrutterings opgave når forældre skal vælge skoler til deres børn, hvilket måske mest ses i forhold til udbredelsen af private skoler, der er i direkte konkurrence til folkeskolerne.

Jeg mener vi skal stille krav til vores folkeskoler og have et højt ambitionsniveau på vores børns vegne, således at det individuelle barn understøttes både fagligt og personligt.

Vi skal stille krav om kompetente lærere, der skal tilbydes kompetenceudvikling, så de kan følge med tidens fremskridt. Pædagoger skal aktivt deltage i børnenes skoledag for at understøtte den gode trivsel. Digitale arbejdsredskaber til elever skal ind tænkes som en naturlig del af undervisningen. Derudover skal forældresamarbejdet optimeres.
Ja! ambitionsniveauet er højt på vore skolers vegne og vi har, som politikere, en stor rolle at spille i forhold til at de rette rammer og ressourcer er tilstede for at dette kan lade sig gøre.

Som en start skal vi sikre, at der ikke bliver lukket nogle skoler i Hillerød. Formålet med dette er at sikre at folkeskolerne får ro til at arbejde med den faglige kvalitet og udvikling – får ro til kerneopgaven: Vores børn! Folkeskolen er til for børnene, ikke at forglemme. Med Venstre ved roret bliver der ikke lukket skoler i Hillerød kommune, hvilket er en af grundene til at jeg, som mor til fire skolebørn, med ro i sindet støtter netop det parti.