Mobningens Danmarkskort er netop udgivet og på nogle skoler i Hillerød er mobbeprocenten helt oppe på 12%!!

https://bornsvilkar.dk/mobningensdanmarkskort

Skal mobning stoppes, kræver det fokus både i Hillerød kommune og på hver eneste skole.

„Mobning handler ikke om enkeltindivider, men om uhensigtsmæssige mønstre. Det er kommunens ansvar at sikre, at skolerne er i stand til at stoppe mobning og ikke overlader problemerne til barnet og forældrene. Ingen børn skal lades i stikken.‟ (Børns Vilkår)

Lad os samarbejde omkring, at få stoppet mobningen i Hillerød kommunes skoler – vi kan eventuelt indhente erfaringer af vores nabokommune, Allerød, der klarer det ganske flot. Allerførst skal vi målrettet følge disse anbefalinger som Børns Vilkår har udarbejdet til kommunerne:

1. Kortlæg mobningen og hullerne i indsatsen
Nogle skoler har en kultur, hvor trivsel er i højsædet, og de skiller sig markant ud i trivselsmålingerne. På andre skoler går det ikke helt så godt. Har man en skole i kommunen, hvor det halter med trivslen, er det et kommunalt ansvar at strategi, mobbesyn (børnesyn) og kompetencer er på plads. Den kommunale myndighed bør derfor følge trivselsmålingerne tæt og sikre, at skoler med særlig lav trivsel
får en akut helskoleindsats. Det anbefales, at kommunen bruger kvalitetsrapporten som en løftestang for dialogen om trivslen på de enkelte skoler.

2. Styrk kompetencerne
Kommunen bør sikre, at forældre og fagfolk har et fælles sprog omkring mobning, trivsel og betydningen af en inkluderende kultur. Skolerne skal have den nødvendige ekspertise til at udføre klasseledelse og relationsarbejde, så man sikrer god trivsel, f.eks. Gennem efteruddannelse og kompetenceløft. I tilfælde af mobning skal der være kompetencer og værktøjer til at gribe ind over for klassen som helhed – og ikke kun over for det enkelte barn.

3. Ekstern hjælp til trivselsarbejdet på skolerne
Skoler og andre institutioner skal kunne hente ekspertise fra kommunen, når der forekommer mobning, eller når der er behov for at styrke det forebyggende arbejde. Det kan f.eks. være ved at nedsætte trivselsenheder, som har det overordnede ansvar for at børn, unge og forældre i kommunen dannes og uddannes til et inkluderende liv uden mobning (både off- og online). Det vil typisk være relevant, hvis kommunen har en pædagogisk central enhed, der kan videreuddannes.
Kommunen kan desuden henvende sig til Børns Vilkår eller lignende
organisationer og få uddannelsestilbud eller tage forskellige redskaber i brug, f.eks skolesundhed.dk.

4. Brug antimobbestrategien som løftestang for trivslen
Siden 2009 har det været lovpligtigt, at den enkelte skole fastsætter en antimobbestrategi, men kun 78 pct. af skolerne angiver, at de har en ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø.
Kommunen bør sikre, at alle skoler har den lovpligtige antimobbestrategi og i samarbejde med den enkelte skole tage stilling til, om der er de nødvendige kompetencer i forhold til at forebygge mobning. Er der en fælles forståelse for, hvad mobning er – og hvordan man fremmer god trivsel på skolen? Inddrages forældrene i trivselsarbejdet? En usynlig antimobbestrategi, som ikke bliver brugt til noget, hjælper ikke børnene.

5. Løft barnets rettigheder lokalt
Børn har fra starten af skoleåret 2017/2018 fået mulighed for og ret til at klage til kommunalbestyrelsen, hvis skolen undlader at tage hånd om et mobbeproblem. Kommunalbestyrelsen har dermed fået en helt central rolle i forhold til at sikre, at skoleledelsen passer ordentligt på børnene og tager hånd om mobning. Undlader kommunalbestyrelsen at rette op på problemerne, kan barnet klage til en ny, statslig myndighed, Klageinstans mod mobning. Børns Vilkår og TrygFonden bakker i høj grad op om den nye klageinstans. Vi opfordrer til, at man i kommunalbestyrelsen er på forkant med at løfte barnets rettigheder og hjælper skolen med at løse problemerne lokalt.

(kilde: Børns Vilkår: https://bornsvilkar.dk/mobningensdanmarkskort/anbefalinger)

Hvordan handler skolerne i Hillerød ved mobning? Det er der et uklart billede af – handleplaner og anti-mobbe politikker er vedtaget. Trods dette oplever jeg som mor til fire med et stort netværk inden for skolevæsenet, at mobning fortsat finder sted. Forældre har et stor ansvar i forhold til dette, men samarbejdet imellem hjem og skole er ligeså vigtigt, specielt når det først er gået galt.

Men er vores politik på området tidssvarende – har vi forholdt os til digital dannelse, altså den måde vi og vores børn agerer på de sociale medier? Har vi forholdt os til de generationer, der interagerer anderledes socialt, end da vi selv voksede op?

Jeg har på nærmeste hold oplevet børn der ikke har en bedste ven – børn der er kede af at gå i skole og selvom det aktuelt ikke drejer sig om mine egne børn, mener jeg at vi har et fælles ansvar for vores børns trivsel på de respektive skoler. Ikke kun vores egne, men også hinandens børn. Jeg er ked af den passivitet der forsat finder sted når det drejer sig om mobning.

Det er vigtigt at forebygge mobning, om det er en konkret lovgivning der skal til eller om vi i Hillerød kommune skal være vores ansvar voksent ved at understøtte og hjælpe skolerne i forhold til tidssvarende handleplaner om mobning og anti-mobbe politik, må drøftes i Byrådet.

Jeg mener at vi er i en tid, hvor trivsel i skolerne skal have mindst ligeså stort fokus som faglige kompetencer. Herunder kompetenceudvikling og supervision af lærerne, så også de har kompetencerne og den fornødne støtte når mobbe problematikkerne opstår.

Mange borgere i Hillerød har ikke internetforbindelse over 10 Mbit/s, de afskæres herved indirekte for en række muligheder, informationer og samarbejde med Hillerød kommune. I den forbindelse er det vigtigt, at Hillerød kommune har en målsætning i forhold til den digitale infrastruktur – det er ikke nok at kigge på hvordan vi samarbejder og kommunikerer digitalt, det er ligeledes af afgørende betydning at vi få hurtigere og stabilt internet til borgerne. Det kræver en handleplan både på den korte og på den lange bane.

Jeg ser Fibernet som en fremtidssikret løsning, hvor man via investeringer allerede nu, forhindrer at skulle hjælpe nødlidende borgere og virksomheder i fremtiden, når det bliver tydeligt at hurtigere internetforbindelser er uundværlige. Den politiske målsætning i Danmark er, at alle senest i 2020 skal have adgang til forbindelser på mindst 100 Mbit/s, når vi downloader og 30 Mbit/s når vi uploader. Vi skal have en digital infrastruktur i verdensklasse! Jeg mener Hillerød skal ind i kampen for at medvirke til at dette mål indfries.

Hvad nu hvis Byrådet var et hus? Ville det være et stort hus, et lille hus, en bondegård eller? Ville der være højt til loftet?

Mulighederne er mange og for mig vil det vigtigste være, at bygge på et ordentligt fundament. Når jeg nu netop er optaget af fundamentet skyldes det, at jeg ved deltagelse i vælgermøder og når vi som politikere står på torvet, har oplevet at fundamentet er skrøbeligt.

Fundamentet er bygget på og af borgerne – på hvad der er vigtigt for dem og på hvilke visioner vi sammen har for Hillerød. Borgernes ønsker kan være vanskelige at afdække når man går ind i en valgkamp – hvor man kan opleve at få mindre pæne kommentarer både fra borgere og modkandidater på sin lange vej ind i „huset‟.

Udfordringen ligger i, at vi som politikere er afhængige af at borgerne deler deres ønsker og visioner for kommunen med os. Sker dette ikke, vil fundamentet bygge på et mindre flertal. Heldigvis er mange kandidater stærkt forankret i de lokalsamfund de kommer fra og repræsenterer derfor en større borgergruppe. Dette er godt for fundamentet. Jeg mener dog vi kan gøre det bedre, mange stemmer bliver ikke hørt! Hvis dette skyldes politikerlede eller politikernes troværdighed er til diskussion, mener jeg vi som kommende Byråd har en kæmpe opgave foran os, der drejer sig om at opbygge det fundament, der over årerne er smuldret.

Hvis borgerne er fundamentet, er murstenene så politikerne eller er de blot den mørtel der holder huset sammen? Skal huset have kæmpe vinduer for, at sikre transparens og skal taget være let, men stormsikret, så de overordnede landspolitiske dagsordener som taget kunne repræsentere ikke bliver for styrende?

Lige meget hvilket hus der er tale om, er fundamentet det vigtigste og det er afgørende at borgerne taler med politikerne og politikerne taler med hinanden – i en god tone, ellers krakelerer fundamentet!