Månedsarkiv: februar 2023

Ældre, Økonomi, Politik, Sundhed, Virksomheder

Ja tak til friplejehjem – kan ikke siges nok.

Skriv en kommentar

Jeg vælger at dele et af mine blogindlæg fra 2020 – nedenstående kan simpelthen ikke siges nok.

————————————————————————————————————

I aviserne stilles der spørgsmålstegn ved om friplejehjem er den rigtige løsning i Hillerød – en udløber af mine vedholdende debatindlæg om emnet. Men friplejehjem burde overhovedet ikke være en politisk kampplads, for modellen har kun vindere. Når andre partier alligevel går til angreb, skyldes det ideologisk tankegods, som gør, at de glemmer sund fornuft. Men borgerne ender som tabere i dét spil.

Gevinst for kommunen

Et friplejehjem er en klar gevinst for kommunen. Det skyldes, at kommunen ikke skal hverken investere penge i bygningerne eller deponere penge som ved et alment byggeri. Dermed påvirkes hverken likviditet eller anlægsloft. Alligevel får vi et nyt og moderne plejecenter.

Kommunen binder sig heller ikke til en fast udgift. Det er alene leverandøren af pleje – ejeren af friplejehjemmet – som bærer risikoen, hvis belægningen ikke er god nok. Kommunen betaler udelukkende for hver plads, som kommunen bruger. Vi betaler præcis det samme, som vi betaler for en kommunal plejehjemsplads. Det er nemlig os selv, der udregner taksten. Og så er det i øvrigt de ældres hjemkommune, som betaler for pladsen.

Gevinst for de ældre

Et friplejehjem er nødt til at konkurrere på kvalitet. For friplejehjemmet får kun indtægter, hvis de ældre aktivt vælger friplejehjemmet til. Et friplejehjem får ikke bare anvist beboere – som de kommunale plejehjem gør – den private udbyder skal selv tiltrække kunderne.

Et friplejehjem medføre ikke øget brugerbetaling. De ældres egenbetaling er – lige såvel som kommunens udgift – præcis den samme per plads, som til et kommunalt plejetilbud.

På friplejehjemmet kan den ældre så købe ekstra service, udover hvad der tilbydes på kommunale plejecentre og er inkluderet i prisen. Det er det gode ved det frie valg. Den enkelte kan tilkøbe ekstra serviceydelser, uden at der tages noget fra andre.

Risiko?

Risikoen for konkurs nævnes tit i debatten om friplejehjem. Men det er et spøjst argument. Et kommunalt plejecenter kan også gå ”konkurs”, hvis ingen ønsker at benytte det, eller hvis økonomien skrider på grund af dårlig ledelse. Forskellen er blot, at på friplejehjemmet er der en privat, som har penge i klemme og derfor vil gøre alt for at undgå, at det sker – mens man i kommunen blot sender regningen direkte videre til skatteborgerne.

Derfor vil den private aktør også investere penge i at udvikle plejehjemmet fremfor blot at have fokus på at trække profit ud.

Der er i øvrigt helt samme (offentlige) tilsyn med et friplejehjem, der er underlagt samme standarder som de kommunale tilbud. Dermed er kvaliteten i plejen altid mindst ligeså god som det offentlige tilbud.

Lad os komme i gang

Et friplejehjem vil være et klart løft i kvaliteten i ældreplejen. Samtidig er det omkostningsfrit at komme i gang, og på sigt giver det øget omsætning i byen og flere skatteindtægter. Et friplejehjem vil både løfte kvaliteten i ældreplejen for kommunens egne ældre, men selvfølgelig også tiltrække ældre fra andre kommuner, som vil tættere på familien. Dermed får vi både fik hævet kvaliteten og skabt flere indtægter.

Der er så mange fordele ved friplejehjem, at det er synd, hvis idéen drukner i ideologier, misforståelser og fejl information.

Økonomi, Virksomheder

Vi skal altid kigge efter de private løsninger, når det er muligt!

Skriv en kommentar

Jeg vælger her, at dele et fælles debatindlæg fra sn.dk.

Jeg sætter pris på samarbejdet mellem Radikale, Konservative og Venstre i kampen for private løsninger.

Tak til Tandlægeformand 

Jørgen Suhr (B), Stine Østlund (C), Annette Rieva (V), medlemmer af Børn, Familie og Ungeudvalget.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke Formand for Tandlægeforeningen i Region Hovedstaden, Peter Østergaard, for kvalificeret indspark i Frederiksborg Amtsavis den 6. februar ift. til løsninger af Hillerød kommunale tandplejes pladsproblemer. Ligesom han, er vi også optaget af hvordan private aktører kan inddrages i løsningerne og hvordan vi bedst benytter kommunens ressourcer – især i en tid med et meget presset kommunalt anlægsloft.

Særligt perspektivet med at få sendt nogle af de 18-21-årige over i privat praksis, er interessant, hvor han nævner, at der er tale om en brobygger lov, der netop har det til hensigt. Det er et nyt perspektiv for os, som vi vil forfølge.

Ligeledes stiller vi os positivt over for at etablere et bedre samarbejde med privat praksis, f.eks. med hjemmeside-henvisning eller en app.

Derfor er det også ærgerligt, at formanden for Børn, Familie og Ungeudvalget, Lars Elbrandt (F) i et interview i Frederiksborg Amts Avis d. 3. februar ikke bringer perspektivet med de private tandlæger ind.

For det var netop, hvad vi spurgte ind til på vores udvalgsmøde d. 1. februar. Hvilke muligheder er der for at henvise til private tandlæger i stedet for at bruge vores begrænsede anlægsmidler? Det ville vi gerne have svar på. Og derfor bad udvalget også om at få lavet to business cases på henholdsvis et anlægsønske med udvidelse af tandklinikken og en øget brug af private tandlæger uden at udvide tandklinikken.

Vi ser frem til at se forvaltningens beregninger og skal endnu en gang sige tak til Peter Østergaard for at give et yderligere perspektiv omkring muligheden for bruge de private tandlæger.

Foreningsliv, Kultur

Kulturelt iværksætteri

Skriv en kommentar

Kulturelt iværksætteri og kreativ nytænkning inden for privat og offentlig forretningsforståelse er vejen frem, hvis Hillerød skal markere sig, som en af Danmarks førende iværksætterbyer.

For kultur og forretningsforståelse er ikke hinandens modsætninger. Det er den modne og inspirerende nytænkning, som specielt danske iværksættere benytter sig af, og som vi i Hillerød Kommune skal blive langt bedre til at forstå og understøtte.

Vi har manglet fokus på kulturområdet – specielt den fokus, der handler om, hvad kulturen og de kulturelle iværksættere gør for den enkelte borger i Hillerød. Realiteten er den, at de fleste kulturelle iværksættere og aktører har svært ved at få deres kreative livsgrundlag, kulturforretningen, til at hænge sammen. De er ofte enkeltmandsvirksomheder med under fem ansatte, som varierer efter travlhed og årstid. Og det er hardcore business at være mindre nytænkende iværksætter. Men for mig at se, så handler det om et fremtidigt fokus, hvis vi ønsker en spirende kulturel by, hvor vi tiltrækker alle former for iværksætteri. Vi skal og må bakke op om de aktører, der har valgt at drive deres forretning i Hillerød – underordnet om de er kulturelle private iværksættere, større eller mindre virksomheder, frivillige aktører eller foreninger.

Coronaens forretningsmæssige lammelse er ved at være bag os. Men vi har stadig iværksættere og virksomheder, der må lukke på grund af de økonomiske efterdønninger efter pandemien og senest på grund af energikrisen.

Kultur skaber personlig værdi for os der benytter de mange fantastiske tilbud, men langt de færreste tænker over, at det er hardcore business at være kreative iværksætter.

Den kreative iværksætter er fremtiden, også for Hillerøds forretningsliv, og jeg mener, at det er den fremtid, som vi skal være med til at understøtte, som politikere, kommune og borgere.

Billedet er fra DEBATbar på Rømers Kaffebar, hvor jeg deltog i debat om fremtidens sundhedsvæsen. Jeg har sidenhen, sammen med Rømers Kaffebar, afholdt en del arrangementer, men stor succes. Nogen vil måske spørge hvad politik har med kultur at gøre? – svaret er enkelt. Politik drejer sig, for mig, om at engagere sig i hinanden, om i fællesskab udfordre og berige forståelsen af den verden, vi er omgivet af. For mig er politik et håndværk og mit hjerteblod – det tror jeg, jeg har tilfælles med mange kulturelle iværksættere.