Tale om flytning af Eghjorten – Byrådsmøde 25. okt. 2023

Venstre har henvendt sig til Byrådet med en ganske alvorlig sag, som vi mener, der omgående bør handles på.

Nye myndighedsundersøgelser har vist, at omfanget af forurening med arsen på Collstropgrunden er 200 procent større end man har ment de sidste små fyrre år.

Arsen er blandt andet kendt fra det potente giftstof arsenik, fra giftmord i det gamle Grækenland og fra Agatha Christies fiktion. Der ligger altså 105 ton af noget, hvor under 2 gram slår et sundt voksent menneske ihjel og lidt over 10 mikrogram (det er ti milliontedele af et gram) giver kræft.

Vi ved med sikkerhed, at giften ikke holder sig inde på det allerede indhegnede område. Der er konstateret en omfattende forurening med arsen i overfladevand og sedimenter udenfor indhegningen – både nord og syd for Hillerødvejen.

Vi ved med sikkerhed, at forekomsten af arsen er højere ved legepladsen Eghjorten, end det naturlige grundniveau. Kig bare i den COWI-rapport, vi netop har fået tilsendt fra borgmesteren. Vi kan altså udlede, at der sker en forurening af et område, der er øremærket til børns leg.

Vi ved med sikkerhed, at der fortsat sker en udsivning af arsen fra Collstropgrunden til de grøftsystemer, der fører ned mod Esrum sø. Der føres arsen med regnvand, og det ledes ud til Jespervej og videre til grøfter i skov og eng på den anden side af både Jespervej og Hillerødvejen.

Det lækker især ud af østsiden og spreder sig nordpå – derfor er dele af parkeringspladsen ved Eghjorten allerede stærkt forurenet.

Herfra kan børnefamilier, f.eks. på de mudrede dage, risikere at slæbe forurenet jord med hjem i privaten. Og skal man lige have klapvognen eller frokostkurven ud af bilen, så er det en dårlig ide at vende ryggen til hunde og småbørn, der kan finde på at putte blomster, vand, jord, eller andet, der lige skal undersøges, i munden. Grøften er livsfarlig.

Det er dokumenteret i det materiale, som I alle har modtaget, så det er ikke en påstand, og det er ikke en skræmmekampagne… selvom det er temmelig skræmmende. Ligesom det er skræmmende, at Styrelsen for Patientsikkerhed har været ude og advare imod indsamling af bær, frugt og svampe i området. De mener altså også, at der er risiko for forgiftning.

Ja, der er grønt, og det ligner dansk natur. Det er det ikke. Heller ikke selvom det af uransagelige årsager regnes med i nationalparken Kongernes Nordsjælland. Den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening delte forleden et facebook-opslag med et indlæg fra deres tidligere formand. Her blev det foreslået, at alt det grønne i området hugges ned, og at der i stedet asfalteres. Jeg tabte kæben, da jeg så det. Det havde jeg alligevel aldrig troet, jeg skulle høre fra naturfredningsforeningen.

Ud over alt det vi ved, så er der alt det, vi ikke ved.

Vi er blevet oplyst om, at regionen til dels har kortlagt områder, hvor der i dag sker en spredning af arsen fra grunden til omgivelserne. Borgmesteren skrev dog til byrådet i sidste uge, at: Det må forventes, at Region Hovedstaden på baggrund af de nye undersøgelser vil udvide det kortlagte areal. Regionen har dog endnu ikke truffet afgørelse herom. Regionen planlægger at rense grøfterne næste år og etablere en barriere, som skal forhindre yderligere spredning af forureningen. Regionen har tidligere renset grøfterne, som nu er blevet forurenede igen.

Og så har vi som nævnt fået tilsendt rapporten fra COWI. Heri fremgår det, at: Regionen vil i løbet af 2022-2023 gennemføre en mere detaljeret kortlægning af forureningsforholdene inde på selve Collstropgrunden (herunder udbredelse, masse, flux, risikoberegninger for fremtidig påvirkning af overfladevand), da det videre arbejde med valg og design af en langsigtet afværgeløsning kræver et bedre kendskab til disse forhold.

Kære byråd. Læs mellem linjerne. Den slags meldinger har kun én betydning: Der er ikke kontrol over forureningen.

Som ansvarlig myndighed ved Region Hovedstaden faktisk ikke præcis, hvor på grunden forureningen er størst, og derfor heller ikke præcis hvorfra fremtidige spredninger kan forventes. Især ved lokale oversvømmelse af Collstropgrunden er giftspredningen uforudsigelig, og vi lægger ikke nødvendigvis mærke til det, når forureningen passerer indhegningen.

De målinger, der foretages i området, sker for langt størstedelens vedkommende i de områder, hvor man allerede ved at spredningen er størst. Kun i meget mindre omfang finder de sted i området omkring legepladsen.

Man har så igangsat et udviklingsprojekt med det formål, at finde den bedst egnede metode til at fiksere arsen i jorden på langt sigt. Men der findes ingen løsning i dag, og de innovative løsninger har vi indtil videre ventet på i 37 år. Det er derfor, der primært arbejdes med midlertidige afværgeløsninger.

I Hillerød Kommune har man taget opgaven med at opsætte informationsskilte på sig. Det er der ikke i sig selv noget galt i, men i Venstre mener vi, at beskyttelsen af borgerne, og især af børnene, skal have langt højere prioritet. Vi mener ikke, at vi kan byde børnefamilier at skulle bekymre sig om deres børns sundhed, efter de har været afsted til leg på Eghjorten.

Og er det overhovedet rimeligt, at man overlader risikovurderingen til forældrene – eller for den sags skyld til pædagogerne i de institutioner, der benytter Eghjorten?

Burde det ikke snarere være ansvarlige politikere, der tager bestik af den viden, der er, og af den der mangler, og træffer en beslutning, som man er sikker på beskytter borgerne – og især de allermest udsatte. Dem der er helt afhængige af at voksne passer på dem. Dem om hvilken Hillerød Kommune nu er på fjerde udgave af den vedtagne politik ”Fælles børn – fælles ansvar”.

Under corona gik danske politikere sammen om et forsigtighedsprincip. Vi, og andre demokratiske forsamlinger, etablerede bred enighed om at træffe til tider vidtgående beslutninger for at passe på hinanden. Man tog ansvar.

Lad os genfinde modet til det. Vi foreslår derfor, at:

– Der rettes henvendelse til Naturstyrelsen om at Hillerød Kommune ønsker legepladsen lukket – og det samme skal selvfølgelig parkeringspladsen.

– At Hillerød Kommune, i dialog med Naturstyrelsen og Region Hovedstaden, lokaliserer alternative mere sikre placeringer for en natur/skovlegeplads.

– At Hillerød Kommune indgår i dialog med Region Hovedstaden og Naturstyrelsen om en evt. finansiering af lukning og flytning af skovlegeplads Eghjorten, og at dette bliver indarbejdet i kommende budgetopfølgninger i Hillerød Kommune.

For hvad er alternativet?

At sagen trækkes i langdrag i et udvalg, mens giften løber videre ud fra Collstropgrunden?

At vi venter på den næste måling, der viser af giften har spredt sig?

At grunden kræver nye ofre – mig bekendt er der ikke overlevende fra Collstrops arbejde på grunden, der strakte sig langt op i 70’erne?

Lad mig minde om et citat fra COWi´s rapport: Arsen vurderes som klart det mest kritiske stof over for målsat overfladevand.

Den eneste leg, der sikkert kan leges i området omkring Collstropgrunden, er ’jorden er giftig’, og det er ikke en leg for børn.

Hver gang jeg ser billeder af dem, der foretager forureningsmålinger udenfor grunden, er de iført beskyttelsesdragter, handsker og nogle gange endda åndedrætsværn. For dem, der ved mest om området, er det ingen leg.

Det kan undre, at nogen nogensinde har valgt at lægge en legeplads, der hvor Eghjorten ligger. Men i denne sag er deres masser af fortidige synder at gøre op med. Lad os stå sammen om, at der ikke begås nye.

Skovlegepladsen Eghjorten og Collstropsgrundens skygge

I hjertet af vores by ligger skovlegepladsen Eghjorten – et sted, hvor børns latter skulle fylde luften, og hvor forældre trygt kunne lade deres børn tumle rundt. Men nyligt har denne latter fået en mere bekymret klang. Årsagen? Den tilstødende Collstropgrund, der er kendt for sin forurening. For nyligt kom det frem, at der på Collstropgrunden i Hillerød er 105 tons arsen i stedet for 35 tons, som tidligere var vurderingen.

Forældres bekymring er forståelig. Vores børns sundhed og sikkerhed bør altid være førsteprioritet. Og i en tid, hvor vi er mere bevidste om miljømæssige trusler end nogensinde før, kan det virke som en skæbnesvanger fejl at have en legeplads ved siden af en forurenet grund. Og meldingerne er ærlig talt forvirrende. Vi får at vide, der ikke er grund til bekymring og legepladsen frit kan anvendes, men vi må dog ikke spise bær og svampe fra området. Hvordan hænger det sammen?

Vi må stille spørgsmålstegn ved den beslutning og overveje de langsigtede konsekvenser. Hvordan kan det være, at en legeplads, et sted designet til børns leg og udvikling, kan ligge så tæt på en kilde til potentiel skade? Hvordan kan vi retfærdiggøre denne placering?

Sundhedseksperter har længe påpeget risiciene ved eksponering for forurenede områder, især for børn. Deres kroppe er stadig i udvikling, og deres naturlige nysgerrighed kan gøre dem mere udsatte for de skadelige effekter af sådanne giftstoffer.

Selvom der ikke er umiddelbare symptomer, kan langtidseksponering have skadelige effekter på børns udvikling og sundhed. Og selvom der måske er truffet foranstaltninger for at begrænse forureningens spredning, er det nok til at sikre vores børns sikkerhed fuldstændigt?

Som kommune må vi tage disse bekymringer alvorligt. Forældres frygt er ikke ubegrundet. Det er deres ret at kræve svar og handling. Det er ikke nok bare at børste bekymringerne af bordet eller håbe på, at det tager Regionen sig nok af.

Måske er det tid til at overveje at flytte legepladsen, eller endnu bedre, at sanere Collstropgrunden fuldstændigt, hvilket jeg dog umiddelbart kan læse mig til, at Styrelsen for Patientsikkerhed fraråder. Hvorfor har jeg endnu ikke gennemskuet. Men vi kan ikke tillade, at vores børns sundhed sættes på spil på grund af geografisk nærhed til en forurenet grund.

Jeg ser frem til en redegørelse (som nævnt til forrige blogindlæg) og er parat til at til at tage de nødvendige skridt for at sikre, at Eghjorten forbliver et sikkert sted for vores børn at lege – også hvis det betyder, at den skal flyttes. For i sidste ende er vores børns trivsel og sikkerhed det vigtigste af alt.

Til sidst håber jeg Naturstyrelsen, der ejer Naturlegepladsen og VisitNordsjælland, tager aktivt stilling til denne problematik. De har trods alt en vigtigt rolle her også: https://www.visitnordsjaelland.dk/nordsjaelland/det-sker/naturlegepladsen-eghjorten-gdk620567

Collstropgrunden: Et miljømæssigt ar efter generationers industri – Hvad gør vi nu?

Collstropgrunden er blevet et symbol på de miljøudfordringer, der gemmer sig under vores fødder. Efter mange års industriaktivitet er jorden forurenet, og de potentielle sundhedsrisici og miljøskader, som denne forurening repræsenterer, kan ikke længere ignoreres.

Forureningen på Collstropgrunden stammer fra de tungmetaller, som virksomheden Collstrop i Hillerød benyttede til imprægnering af telefonpæle og elmaster på grunden i perioden fra 1936 til 1976.

Den største udfordring ved Collstropgrunden er, naturligvis, forureningen selv. Den har dybe rødder i vores industrihistorie og er et direkte resultat af en tid, hvor miljøhensyn blev ofret for industriens fremdrift. Nu sidder vi tilbage med konsekvenserne: en jord, der ikke længere er sikker for hverken mennesker eller natur.

Desværre er dette ikke et isoleret problem. Der findes mange lignende områder over hele landet, men Collstropgrunden i Hillerød har fået særskilt opmærksomhed, både på grund af sin omfang og dens beliggenhed i bebyggede områder og med en naturlegeplads på tæt hold. Dette rejser spørgsmålet om, hvordan vi bedst håndterer denne slags forurenede grunde nu og i fremtiden. 

Der er dem, der argumenterer for en total sanering, hvor man fjerner al forurening. Dette er uden tvivl den mest effektive løsning i forhold til miljø og sundhed, men det er også den dyreste. Region Hovedstadens foreslår en mere konservativ tilgang, hvor vi begrænser adgangen til området og sørger for løbende overvågning af forureningen og i samarbejde med forskere udvikle en metode, hvor forureningen kan bindes til naturligt forekommende mineraler i jorden. Men er det virkelig acceptabelt at have store områder af vores byer, som er utilgængelige og potentielt skadelige? Og hvad med områderne der grænser op til?

En ting er sikker: vi kan ikke længere vende ryggen til problemet. Collstropgrunden er ikke bare et fysisk ar i landskabet, men også en påmindelse om, at vores tidligere handlinger har konsekvenser. Det er op til os at bestemme, hvordan vi vil forholde os til disse konsekvenser og sikre en sikker og bæredygtig fremtid for de kommende generationer.
Jeg vil forfølge denne sag, der er stærkt bekymrende – både for miljøet, naturen og dem der benytter det omkringliggende område. Jeg har derfor bedt borgmesteren og formanden for Natur, Miljø og Klimaudvalget om en redegørelse således, at Hillerøds borgere ved hvordan de skal forholde sig.