Unge i Hillerød skal have bedre adgang til fritidsjob

Af Malte Valentin Rieva 18 år, kandidat til Hillerød Byråd for Venstre

Det kan være virkelig svært at få sit første job som ung i Hillerød. Og det er en skam. For et fritidsjob eller et sommerjob handler ikke kun om at få penge mellem hænderne. Det giver erfaring, ansvar og en følelse af at høre til på en arbejdsplads – og det er noget, man kan bruge resten af livet.

Særligt når man fylder 18, bliver udfordringen tydelig. Det er ofte her, man starter på en uddannelse og måske flytter hjemmefra. Pludselig begynder regningerne at komme dumpende, men mange oplever, at det netop i den alder er sværest at finde et job. Det er et paradoks, som vi i Hillerød skal tage alvorligt.

Jeg synes, at vi i Hillerød skal være mere ambitiøse og får gjort noget ved det. Kommunen kan selv tage ansvar ved at ansætte flere unge som medhjælpere i daginstitutionerne, afløsere i ældreplejen og i vores kultur- og fritidstilbud. Det er job, hvor man gør en forskel for andre, samtidig med at man selv lærer en masse. Her er det vigtigt, at ansættelserne er fleksible, så de kan passes ind i en travl hverdag med studie og lektier. At tage en uddannelse kræver stor fleksibilitet, og derfor skal kommunen også tilbyde job, der tager hensyn til det.

Derudover vil jeg arbejde for en sommerjobordning, så unge fra 16 år får chancen for at arbejde i ferien. Det kan blive springbrættet til fremtidige muligheder. Og hvorfor ikke lave en jobbank målrettet unge, hvor kommunen og de lokale virksomheder kan slå stillinger op? Så er det lettere at finde sit første job.

For mig handler det ikke bare om lønnen. Det handler om at give unge en chance for at udvikle sig, få erfaringer og netværk – og det gavner både os unge og hele Hillerød.

Jeg stiller op til byrådet, fordi jeg vil være med til at gøre Hillerød til en kommune, hvor unge føler sig velkomne, værdsatte og fulde af muligheder. Vi skal tage de unge seriøst – og vi skal gøre det nu.

Ældre skal selv kunne vælge toiletpapir

af Dorte Aalholt. Psykiatrisk sygeplejerske. Datter til mor med demens på plejehjem. Byrådskandidat Venstre, Hillerød

Det lyder som en lille ting, men det er det ikke.

Jeg overhørte en samtale i Netto, hvor to kunder drøftede, hvilket toiletpapir de skulle købe. Noget toiletpapir omtalte de som “plejehjemstoiletpapir”. De to kunder arbejder begge på plejehjem i Hillerød. De fortalte, at “plejehjemstoiletpapir” er mindre blødt, har få lag og har typisk en ringe kvalitet. Begge mente, at kommunen sandsynligvis ikke har råd til at købe bedre toiletpapir til beboerne.

I Hillerød og flere andre kommuner kan ældre borgere på plejehjem tilkøbe en plejepakke med toiletpapir og personlige plejeartikler. Toiletpapiret har typisk en ringe kvalitet, og de personlige plejeartikler er parfumefrie.

Hvis plejepakken fravælges, må den ældre selv sørge for indkøbene. Det virker absurd, da mange svækkede ældre er flyttet på plejehjem, netop fordi de ikke længere kan klare hverdagens basale gøremål, som indkøb.

Har den ældre ikke pårørende, bliver valgmulighederne begrænsede, og den ældre må nøjes med kommunens standardløsninger – uanset personlige præferencer, ønsker og behov.

Eget valg af toiletpapir lyder måske som en banalitet. Men i virkeligheden afspejler det en dybere problematik. Toiletpapir er noget, de fleste af os bare vælger i supermarkedet uden at tænke videre over det. Tænk – hvis du pludselig ikke selv kan vælge. Så bliver det meget tydeligt, hvor uværdigt det kan være. Det handler ikke kun om komfort. Det handler om autonomi, valgfrihed og respekt for individuelle ønsker og behov.

For kommunen kan standardiserede løsninger måske give mening både økonomisk og administrativt. Disse løsninger må dog ikke ske på bekostning af den ældres mulighed for selv at bestemme. I Venstre støtter vi valgfrihed og individuelle løsninger.

For Venstre handler velfærd ikke kun om pleje og praktisk hjælp. Det handler også om at bevare menneskers værdighed og autonomi. Dette skal afspejles i kommunens ældrepolitik, hvor borgerindflydelse, inddragelse af pårørende og respekt for individuelle ønsker og behov er vigtige hjørnestene.

Det skylder vi de ældre, der har arbejdet for det velfærdssamfund, vi har i dag.

Venstre er med i budgettet.

Venstre er glade for at være med i budgetforliget for 2026-29.

Ansvarlig økonomi

For Venstre er det helt afgørende, at vi har styr på økonomien. Vi kan ikke love alt til alle – men vi kan love, at vi bruger pengene fornuftigt. Vi har sikret, at der ikke er besparelser på plejehjem, folkeskoler eller lokalsamfund. Vi passer på det, vi har!

Frihed og muligheder for mennesker

Vi tror på, at mennesker og fællesskaber kan mere end systemer. Derfor har vi kæmpet for at styrke folkeskolen – med flere timer med to lærere i klassen og et nyt forsøgsprojekt med uddannelsesstillinger til lærerstuderende. At Hillerød er en uddannelsesby, med bla. en læreruddannelse, skal kunne ses og mærkes, så vi kan fastholde og tiltrække uddannelser, og unge, til Hillerød.

Vi tror på valgmuligheder og behovet for forskellige tilbud i kommunen, også når det gælder mennesker der har brug for hjælp – derfor støtter vi Værestedet og TUBA, så borgere og unge, der har brug for en håndsrækning, kan få det.

Hele Hillerød – ikke kun bymidten

Venstre har i budgettet haft fokus på hele kommunen. Vi har sikret, at forsamlingshusene og de lokale idrætsfaciliteter, herunder i Uvelse, ikke rammes af besparelser – for både forsamlingshuse og idrætsforeninger er hjertet i mange lokalsamfund. Vi har styrket Nødebo med udvidelse af børnehuset Troldehøjen og renovering af Nødebo IF’s klubhus. Vi har sikret natbussen til Alsønderup, så unge trygt kan komme hjem. Det er Venstres politik: at tage ansvar for hele Hillerød og ikke glemme de mange lokalsamfund.

Mobilitet og fremtid

Vi har haft det lange lys på i forhold til trafik og mobilitet. Det betyder nye cykelstier, bedre busdrift, asfalt på vejene allerede fra 2025, fastholdelse af linje 380R og en garanti for linje 60E fra 2027. Samtidig arbejder vi for færdiggørelsen af motorvejen og en ny vej til Novo. Vi fortsætter arbejdet sammen med C4 om at udvikle forslag til fornyelse og bedre mobilitet for Industrivænget og Vølundsvej. Måske vi alt for sjældent anerkender det store arbejde som centrale aktører, herunder C4, gør i udviklingen af vores by.

Mobilitet er ikke bare busser og asfalt – det er friheden til at leve, arbejde og drive virksomhed i Hillerød. Men når nu vi er ved asfalt, så har vi sat penge af til asfalt og vejvedligehold, så vi sikrer bedre fremkommelighed og trafiksikkerhed. Og jeg er særlig glad for, at nogle af asfaltarbejderne går i gang allerede i 2025 – det betyder, at borgerne hurtigt vil kunne mærke forbedringerne.

Idræt og foreningsliv

Venstre har også haft fokus på idrætten og det aktive foreningsliv. Vi ved, hvor meget det betyder for både børn, unge og voksne at have gode rammer for sport og fællesskab. Derfor har vi sikret midler til renovering af svømmehallen, ny klatrevæg, og vi arbejder videre med løsninger for atletik og kunstgræsbaner. Idræt er ikke bare motion – det er også sammenhold, sundhed og glæde i hverdagen.

Reformerne foran os

Vi står foran store reformer – beskæftigelsesreformen, sundhedsreformen, ældrereformen, uddannelsesreformer og den grønne trepart. Venstre går ind i dem med rettidig omhu og lokal handlekraft. Reformerne skal ikke være en byrde – de skal være en mulighed for at styrke kernevelfærden. Derfor glæder vi os også til, at bakke op om frivillige initiativer og muligheder i forbindelse med bla. ældreloven.

Tak for gode forhandlinger – sidste gang i dette byråd.

Konkrete forandringer i kommunerne i forbindelse med den nye ældrelov

Jeg er blevet spurgt til hvad det betyder for kommunerne når der er kommet en ny ældrelov. På mange måder kan loven forstås som en værdibaseret lov, hvor den ældre får mere selvbestemmelse. Den betyder også at Kommunerne får mere frihed – men også mere ansvar.

Kommunen skal levere mere fleksible, individuelle og kvalitetsorienterede løsninger i ældreplejen, samtidig med at de holder styr på økonomien og samarbejdet med private og sundhedsvæsenet.

Jeg har opridset lidt her:

Fra standardpakker til individuelt tilrettelagte ydelser

  • Kommunerne kan ikke længere nøjes med at tilbyde “klippekort” eller faste pakker af hjemmehjælp.
  • De skal sammen med borgeren tilrettelægge en individuel plan for pleje og støtte.
    ➡️ Mere tid til dialog og borgerinddragelse, øget krav til fleksibilitet.

Øget selvbestemmelse for den ældre

  • Kommunen skal give plads til, at ældre i højere grad selv vælger indhold og tilrettelæggelse af hjælpen.
    ➡️ Mindre “systemstyring”, mere “borgerstyring”

Fokus på kvalitet frem for proceskrav

  • Reformen betyder færre detaljerede statslige regler og proceskrav.
  • Til gengæld kommer der mere fokus på resultater og kvalitet i indsatsen.
    ➡️ Kommunerne får større frihed, men også ansvar for at kunne dokumentere kvaliteten.

Styrket frit valg og private leverandører

  • Borgeren skal i højere grad kunne vælge mellem kommunale og private tilbud.
    ➡️ Kommunerne skal sikre reelle alternativer og have ordninger for kontrol og kvalitetstilsyn med private aktører.

Bedre sammenhæng med sundhedsvæsenet

  • Ældreplejen skal kobles tættere til sundhedsindsatser (fx forebyggelse, rehabilitering, sygepleje).
    ➡️ Kræver tættere samarbejde med regionerne og praktiserende læger, og at kommunerne udvikler nye tværfaglige løsninger.

Større krav til ledelse og organisering

  • Reformen lægger vægt på kompetenceudvikling og stærkere faglig ledelse i ældreplejen.
    ➡️ Kommunerne skal investere i efteruddannelse, bedre arbejdsmiljø og nye måder at organisere arbejdet på.

I Hillerød er vi allerede begyndt at indrette os efter den nye lov. Jeg mener især, vi skal have fokus på at skabe mere individuelt tilrettelagte løsninger fremfor standardpakker, og på at styrke borgerinddragelsen, så de ældre og deres pårørende får mere indflydelse på hverdagen. Samtidig skal vi arbejde for en bedre sammenhæng mellem sundhed og pleje, så overgangen mellem hospital og hjem bliver tryg. Jeg ser også et stort behov for at investere i medarbejdernes faglighed og trivsel, så de får de bedste rammer for at levere pleje med nærvær og kvalitet. Derudover er det vigtigt, at vi sikrer et reelt frit valg for borgerne og indfører nye kvalitetsmål, som tager udgangspunkt i de ældres egne oplevelser. Alt dette kommer naturligvis til at kræve en omstilling, når en så værdibaseret lov skal implementeres – men jeg ser det som en værdifuld mulighed for at sætte de ældre endnu mere i centrum, og jeg er parat til at tage fat.

Vi skal have civilsamfundet med i tredøgnsberedskabet

I Økonomiudvalget har vi netop drøftet, hvordan Hillerød Kommune kan styrke sit beredskab, så vi kan klare forsyningssvigt af strøm, vand og fødevarer i op til 72 timer. Det er et vigtigt arbejde, og jeg deltog selv i drøftelserne, hvor Venstres fokus er, at det ikke kun må være en administrativ øvelse.

For Venstre handler beredskab ikke kun om nødstrøm, drikkevand, madlagre og kommunikation – men også om mennesker. Hvis strømmen går, hvis de digitale systemer bryder sammen, eller hvis sårbare borgere skal hjælpes hurtigt, er det de frivillige kræfter i lokalsamfundet, vi også skal kunne trække på.

Her kan vi lære af andre initiativer, der har vist deres styrke. Hjerteløberordningen er blevet en stor succes med folkelig opbakning. Hvorfor ikke tænke tilsvarende – “beredskabsløbere” – frivillige borgere, som i fredstid bliver kompetenceafklaret og organiseret, så de kan træde til, hvis krisen rammer? Det kan være sundhedsfaglige, it-kyndige, håndværkere – alle med evner, der gør en forskel. Jeg stiller mig gerne til rådighed som sygeplejerske.

Venstre ønsker fokus på øvelser, borgermøder og stærke lokale samarbejder. Vi skylder borgerne at tage opgaven alvorligt. Hillerød skal stå stærkt – ikke kun med planer og udstyr, men også med mennesker og fællesskaber, der kan skabe tryghed, hvis hverdagen ændrer sig.

Hillerød skal være en frontløber for iværksætteri

En af mine store prioriteter – og mit hjerteblod – er iværksætteri. De sidste mange år har jeg arbejdet professionelt med innovation og entreprenørskab, og jeg er ikke i tvivl: Fremtidens arbejdsmarked kræver mennesker med stærke innovationskompetencer.

Vi står som samfund over for store udfordringer – både klima-, velfærds- og teknologiske udfordringer – som ikke kan løses med gårsdagens løsninger. Derfor har vi brug for at udvikle et miljø, hvor nye idéer ikke bare kan spire, men også gro.

Her spiller kommunerne en langt større rolle, end vi ofte tillægger dem. Jeg mener, at vi som kommune skal tage et markant større ansvar for at fremme iværksætteri. Vi skal styrke lysten til at udvikle, afprøve og drive egen virksomhed – og vi skal gøre det let at få hjælp, sparring og netværk, når man har en idé, der kan blive til noget stort. Mit særlige fokus er socialt entreprenørskab – de initiativer og løsninger, der skaber værdi i menneskers hverdag og bidrager til fællesskabet.

Hillerød har en særlig styrkeposition som uddannelsesby. Vi har adgang til et væld af spirende talenter, der allerede i dag sidder med idéer og kompetencer, som kan gøre en forskel. De unge skal vide, at de ikke står alene – men at vi bakker dem op, og at vi som kommune er klar til at skabe rammerne for, at iværksætteri kan blomstre.

Med min ambition som borgmester, og med kommunens styrke som uddannelsesby, har vi mulighed for at bygge et robust og tilgængeligt innovations-økosystem. I samarbejde med netværk som C4, Erhvervshus Hovedstaden og de lokale uddannelsesinstitutioner kan Hillerød blive en frontløber på videnbaseret iværksætteri.

At investere i iværksætteri er at investere i fremtiden. Ikke bare for den enkelte iværksætter, men for hele vores samfund. 

Lokale plejehjem – mere nærhed, mere indflydelse

I Hillerød arbejder vi lige nu med en vigtig beslutning: Skal vi have lokalplejehjem?
Et lokalplejehjem er et plejehjem, der får sin egen bestyrelse med repræsentanter fra borgere, pårørende og lokalsamfund. Idéen er at skabe mere nærhed, mere medbestemmelse og et tættere bånd mellem plejehjemmet og det lokalsamfund, det er en del af.

I foråret besluttede Omsorgs- og Livskraftsudvalget at sende sagen i høring. Både Seniorrådet, Handicaprådet, plejehjemslederne, Fællesudvalget for Ældre og Sundhed samt foreningen C4 er blevet hørt. Høringssvarene viser, at der er stor interesse for at styrke samarbejdet – men også, at der er spørgsmål om, hvordan modellen fungerer i praksis.

Venstre bakker op om idéen om lokalplejehjem, fordi vi tror på, at beslutninger om ældrepleje bliver bedre, når de træffes tættere på de mennesker, det handler om. Det handler om at sikre, at beboere og pårørende har reel indflydelse på hverdagen – fra måltider og aktiviteter til den måde, man skaber hjemlighed og trivsel på.

Vi mener samtidig, at det er vigtigt, at alle involverede – medarbejdere, ledelse og bestyrelse – har en fælles retning, og at økonomi og rammer er på plads fra start.

Når sagen kommer til behandling i byrådet til oktober, skal vi træffe en beslutning, der både styrker nærheden og sikrer kvaliteten i ældreplejen. For os i Venstre er målet klart: Plejehjemmene skal være mere end institutioner – de skal være trygge hjem midt i lokalsamfundet.


Natur er velfærd – og vi skal passe på den i Hillerød

Da jeg arbejdede som sygeplejerske i psykiatrien, oplevede jeg igen og igen, hvordan naturen kunne skabe ro og fællesskab. Det kunne være en gåtur under åben himmel eller et øjebliks stilhed i solen – naturen blev ofte et samlingspunkt. Jeg husker stadig samtalerne, hvor et solstrejf kunne blive dagens lyspunkt.

I dag bor jeg selv i udkanten af Hillerød – hvad man måske kan kalde landet. Jeg kan godt afsløre, at mange af mine tanker bliver til, når jeg går med hænderne i mulden. Det er her, jeg lader op, finder ro og mærker velvære. Jeg er ikke i tvivl om, at følelsen af livskvalitet og adgang til natur hænger tæt sammen.

I Venstre mener vi, at naturen er en vigtig del af vores velfærd. Velfærd handler ikke kun om sundhedsvæsen, ældrepleje og skoler – det handler også om livskvalitet og om at have grønne åndehuller, hvor man kan trække vejret, være aktiv og finde ro. Derfor arbejder vi for, at naturen både beskyttes og gøres tilgængelig for alle – med stier og rekreative områder.

Naturen i Hillerød er en kæmpe styrke, og vi skal huske den, når vi planlægger byudvikling. Naturen kan hurtigt blive glemt, hvis beslutningstagere ikke anerkender dens værdi – men i Venstre vil vi insistere på, at grønne områder, skov og stier er en del af fremtidens Hillerød.

Nye tider – ny ledelse

Vi skal væk fra en kommunekultur, hvor systemer og regler styrer hverdagen – og i stedet skabe en kommune, hvor borgernes behov og medarbejdernes faglighed er i centrum.

Det kræver, at vi gør op med “sådan plejer vi at gøre” og i stedet tør stille spørgsmålet: Hvad giver mening for borgerne, og hvordan kan vi gøre det smartere, hurtigere og mere menneskeligt?

Sådan ændrer vi kulturen i kommunen:

1. Tillid i stedet for detailstyring
Vi skal give medarbejderne mere frihed til at bruge deres faglighed og sunde fornuft, uden at de skal bruge timer på at dokumentere selvfølgeligheder. Hvis vi fjerner overflødig kontrol og unødvendige registreringer, frigiver vi tid til borgerne.

2. Mere direkte dialog – færre mails og møder
Når der opstår problemer, skal vi løse dem i fællesskab – hurtigt og i øjenhøjde. Vi skal være en kommune, hvor man tager telefonen, mødes med borgerne og finder løsninger, i stedet for at sende sagen rundt i systemet.

3. Tværgående teams i stedet for siloer
Mange sager går i stå, fordi afdelinger arbejder hver for sig. Vi skal skabe faste tværfaglige teams omkring fx byudvikling, børn og unge, eller ældreområdet – så vi kan tænke helhedsorienteret og handle hurtigere.

4. Borgerinddragelse tidligt og reelt
Alt for mange beslutninger træffes bag skriveborde, uden lokal viden og input fra dem, der bliver påvirket. Vi skal gøre det til en fast praksis at involvere borgere og foreninger allerede i idéfasen – ikke kun i høringsfasen.

5. Fokus på kerneopgaven
Vi skal hele tiden spørge: Bidrager det her til vores vigtigste opgaver – velfærd, tryghed, udvikling og fællesskab? Hvis svaret er nej, skal vi have modet til at stoppe op, prioritere om og fjerne opgaver, der ikke giver værdi.

Hvorfor er det vigtigt?

Fordi en kommune ikke skal være et system, men en hjælpsom, tilgængelig og løsningsorienteret medspiller i borgernes hverdag. Og fordi vi kun kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, hvis vi giver dem tillid, retning og arbejdsglæde.

Som borgmester vil jeg sætte en ny retning for ledelse i Hillerød – med mindre kontrol og mere tillid, færre regler og mere samarbejde, mindre papir og mere nærvær.

Vi skal ændre måden, kommunen drives på!

Som borgmester vil jeg insistere på mere nærvær, inddragelse og dialog.

Jeg mener, at borgmesteren skal være til for borgerne – ikke for systemerne. I dag er der alt for mange steder i Hillerød Kommune, hvor systemerne står i vejen for det, vi egentlig vil: at skabe værdi for mennesker.

Vi skal rydde ud i unødige regler og skabe en kultur, hvor medarbejderne får mere tid til kerneopgaven – og borgerne møder en kommune, der lytter og samarbejder.

Der er især fire områder, hvor vi er nødt til at tænke nyt:

1. Trafik og mobilitet

De trafikale udfordringer i Hillerød er velkendte – og de vokser. Vi skal handle hurtigere og mere effektivt. Det kræver en ny tilgang, hvor vi involverer de berørte borgere, samarbejder mere aktivt med nabokommunerne, og går i tættere dialog med både staten og regionen. Det er nødvendigt for at få løst de store flaskehalse og sikre, at vores infrastruktur følger med udviklingen.

2. Kortere sagsbehandling og mere helhed

Alt for ofte trækker sager unødigt ud – det gælder især for lokalplaner og byggesager. Vi skal have markant kortere sagsbehandlingstider og en langt bedre evne til at tænke på tværs, når vi udvikler nyt. Når kommunen bygger eller planlægger, skal vi se på de store sammenhænge: Hvordan hænger det nye sammen med trafik, grønne områder, kultur, børn og ældre? Vi skal ikke bygge os ind i problemer – vi skal bygge os ind i løsninger.

3. Fællesskabet i hele kommunen

Vi skal samle Hillerød. Det betyder, at både landsbyer, bymidte og nye bydele skal tænkes ind i én samlet vision for fællesskab, kultur, bevægelse og livskvalitet. Vi skal understøtte lokale fællesskaber og sikre, at hele kommunen hænger sammen – både fysisk og mentalt.

4. En kommune med dig i centrum

Når vi tænker nyt – og fjerner unødig kompleksitet – skaber vi mere nærvær i mødet mellem borger og kommune. Det giver plads til faglighed, frihed og ansvar. Og det gør Hillerød til en kommune, hvor både medarbejdere og borgere oplever, at de bliver hørt, set og taget alvorligt.

Borgere skal inddrages og informeres

Håndteringen af både cykelløbet og den pludselige lukning af Helsingørsgade og Østergade har givet anledning til stor frustration blandt borgerne – og bekymring hos mig. Når hundredevis af mennesker oplever at blive ramt på deres hverdag uden at være blevet hørt, spurgt eller informeret i tide, så har vi et problem. Ikke bare med planlægning, men med respekten for dem, det hele handler om: borgerne.

Min tilgang er klar: Selvfølgelig skal borgere have mulighed for at lade deres stemme blive hørt. Ikke kun hvert fjerde år, når de stemmer, men også når der træffes beslutninger med direkte betydning for deres liv – og bevægelsesfrihed. Og de skal informeres i god tid, så de har en chance for at planlægge efter det.

Og nej, jeg er hverken imod cykelløb eller vejarbejder. Men det er en misforståelse, at høringer og inddragelse kun handler om, hvorvidt et projekt skal gennemføres.

Høringer afdækker vigtige hensyn, behov for afværgeforanstaltninger, og om projekter falder uheldigt sammen med andre tiltag. De viser også, hvilken kommunikation der er nødvendig. Og vigtigst af alt: De udtrykker respekt for de mennesker, der skal lægge hverdag og tålmodighed til.

For mig handler det om demokrati. Vi skal tage hinanden alvorligt og interessere os oprigtigt for borgernes input. Det giver bedre beslutninger – og større forståelse for dem.

Derfor undrer det mig, hvordan det er blevet håndteret i Hillerød.

Borgerne har ikke fået den nødvendige information eller mulighed for at blive hørt. Og i stedet for en undskyldning, når klagerne kommer, bliver de mødt med henvisninger til forvaltningens praksis og juridiske regler.

Det kan godt være, det er lovligt. Men demokratisk og ansvarligt? Nej. Det mener jeg ikke.

Er Hillerød klar til næste krise?

De seneste hændelser i Hillerød – som strømafbrydelse, vandnedbrud og storbrand – viser, at kriser også rammer os lokalt. Det rejser et vigtigt spørgsmål: Er vi godt nok forberedt?

I Venstre mener vi, at beredskabet skal opprioriteres. Vi skal have et klart overblik over, hvor mange borgere i Hillerød, der er afhængige af hjælp for at kunne klare sig – og hvor mange medarbejdere vi som minimum skal kunne mobilisere, hvis strømmen går eller kritiske systemer svigter.

Vi skal også vide, hvilke tiltag kommunen allerede har – eller bør have – for at sikre, at sårbare borgere kan få hjælp i en krisesituation. I andre kommuner arbejdes der med kontakt til pårørende, ekstra nødforsyninger og lokale beredskabsordninger. Har vi tilsvarende løsninger i Hillerød?

I Venstre ønsker vi, at kommunen tager ansvar nu – og ikke venter passivt på centrale retningslinjer. Vi står i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed, og det forpligter også lokalt. Vi skal kunne handle, prioritere og sikre borgernes tryghed, også i en presset situation.

De nuværende beredskabsplaner trænger til at blive genbesøgt og opdateret. Det er vores klare opfordring, at byrådet sætter det på dagsordenen.

Robusthed er ikke bare et ord – det er noget, vi skal kunne levere i praksis. Og det kræver politisk vilje. Den vilje har vi i Venstre.

Ny energi i Hillerød – et nødvendigt skifte

Der er noget, der har sat sig fast hos mig de seneste år: Vi er mange, der elsker Hillerød – men stadig flere, der føler, at vores kommune trænger til et skifte. Ikke bare småjusteringer. Men rigtig forandring.

Derfor går vi i Venstre til valg på ny energi i Hillerød. Det er en ny retning og viljen til at gøre tingene anderledes. Og det er troen på, at vi kan mere, end vi gør i dag.

Vi har brug for at løfte ambitionsniveauet – og turde stille de svære spørgsmål: Hvorfor trives vores unge ikke bedre? Hvorfor fungerer vores trafik så dårligt? Hvorfor bliver velfærden for ofte præget af systemtænkning i stedet for menneskelig udvikling?

Vi har brug for et ledelsesskifte. Ikke bare i personer, men i tilgang. Kommunen skal ledes med mod og retning – og med blik for borgernes virkelighed. Vi skal væk fra snævert driftsfokus og silotænkning og i stedet invitere til samarbejde på tværs. Med erhvervslivet. Med civilsamfundet. Med frivillige. Med borgerne selv.

Vi skal prioritere det, der skaber reel livskvalitet:
– Gode daginstitutioner med åbningstider, der passer til familieliv.
– Moderne skoler med høj faglighed og inspirerende læringsmiljøer.
– Stærke fritidstilbud og sunde fællesskaber.
– Og en ældrepleje, hvor valgfrihed og værdighed ikke er floskler – men reel praksis.

Som sygeplejerske ved jeg, hvor stor en forskel det gør, når ældreplejen er nærværende, fleksibel og menneskelig – og hvor meget det koster, når den ikke er det.

Vi skal også tage ansvar for hele kommunen. Det betyder investeringer i vores lokalsamfund og bydele, planlægning med lokal forankring og sikkerhed for, at skattekronerne bruges dér, hvor de skaber værdi.

Et oplagt sted at begynde er trafikken. Vores infrastruktur kan ikke følge med udviklingen. Derfor vil Venstre sætte et midlertidigt stop for nye lokalplaner, indtil vi har løst de værste flaskehalse. Vi vil investere i asfalt, cykelstier og løsninger som ringveje og bedre indfaldsveje – for det haster.

Og så skal vi fastholde gode, trygge busforbindelser – også om aftenen og tidligt om morgenen. Især vores unge skal kunne komme til skole, læreplads og fritidsaktiviteter uden at være afhængige af bil. At nedlægge natbusser til områder som Tulstrup, Alsønderup og Anisse er ikke bare dårlig transportpolitik – det skaber utryghed og afstand mellem by og opland.

Som mor til fire unge mennesker ved jeg, hvor afgørende det er, at der er adgang til praktikpladser, job og muligheder tæt på. Det må og skal vi gøre bedre.

Klimatilpasning er heller ikke længere noget, vi taler om i fremtiden – det er noget, vi skal handle på nu. Vi skal sikre, at nye byggerier tænker grønt fra start, og at vi passer på vores natur og drikkevand – så vores børn og unge kan vokse op i en sund kommune.

Jeg stiller op som borgmesterkandidat for Venstre, fordi jeg ønsker at stå i spidsen for den forandring. En forandring, hvor vi lytter mere og styrer mindre. Fordi jeg tror på, at Hillerød kan mere – og fordi jeg ved, at det kræver mod, samarbejde og en ny måde at tænke lokalpolitik på.

Ny energi er ikke en hurtig løsning – det er en ny start. Og jeg håber, du vil være med.

Farvel til natbussen – og farvel til tryg hjemtransport!

Fra december 2025 bliver det slut med natbuslinje 380R. Det betyder, at borgere i bl.a. Tulstrup, Alsønderup, Nejede, Anisse og Anisse Nord mister deres eneste mulighed for at komme hjem med offentlig transport i weekenden om natten.

Det er ikke bare en ændring i en køreplan – det er en reel forringelse af trygheden og mobiliteten i vores lokalområder.

Natbussen har i mange år været en vigtig livsnerve, især for unge, der skal sikkert hjem fra byen. Og for os andre, der ønsker at lade bilen stå og benytte den kollektive trafik. Når bussen forsvinder, efterlades vores landsbyer uden alternativer – og det er ganske enkelt ikke godt nok.

Men det stopper ikke der. Mange borgere i f.eks. Alsønderup og Tulstrup oplever også, at det er umuligt at komme tidligt nok afsted om morgenen. Det betyder, at unge ikke kan nå frem til deres skole eller læreplads i andre kommuner med kollektiv transport – og det begrænser både deres frihed og deres muligheder.

Region Hovedstaden og Movia foreslår i stedet udvidet drift med lokalbanen, men den kører slet ikke til de små bysamfund, der nu mister deres eneste kollektive forbindelser. En udvidelse af lokalbanen løser derfor ikke problemet.

I Venstre mener vi, at det her må være en ommer! Vi ønsker, at mulighederne for en fællesløsning med Gribskov Kommune bliver undersøgt – eksempelvis via fælles finansiering. Samtidig vil vi lægge pres på Region Hovedstaden for at rette op på beslutningen, så natbussen og morgentrafikken kan bevares eller forbedres, i hvert fald midlertidigt, mens bedre løsninger findes.

Tryg og tilgængelig transport bør ikke være forbeholdt de største byer. Kollektiv trafik skal hænge sammen – også om natten og også tidligt om morgenen.

De unge fortjener bedre. Det her skal der gøres om.

Innovation og klima: Fremtidens løsninger formes i dag

Klimaforandringerne er ikke længere et fjernt problem. De er her nu – og de kræver handling. Men handling kræver også nytænkning. Vi kan ikke løse fremtidens problemer med gårsdagens værktøjer. Derfor er innovation en nøglefaktor i vores kamp for et bæredygtigt samfund.

Klimakrisen som innovationsmotor

Der er intet, der sætter gang i kreativiteten som nødvendighed. Og lige nu er nødvendigheden monumental. Fra grøn energi over cirkulær økonomi til nye måder at tænke mobilitet, byggeri og fødevareproduktion på, spirer ideer frem, som tidligere ville være blevet afvist som urealistiske eller upraktiske. I dag er de ofte vores bedste bud på fremtidens løsninger.

Innovationen sker i forskningsmiljøer, virksomheder og iværksættermiljøer – men også i kommuner, skoler og helt almindelige lokalsamfund. Når vi fx i Hillerød eksperimenterer med klimavenlige byggematerialer, regnvandshåndtering i byudviklingen eller borgerinvolvering i grøn omstilling, er det innovation i praksis.

Teknologi alene er ikke nok

Selvom vi ser teknologiske fremskridt, som kan revolutionere vores måde at leve på – f.eks. inden for energilagring, grøn brint eller klimaneutralt landbrug – så er det vigtigt at huske, at teknologi ikke kan stå alene. Innovation handler også om adfærdsændringer, nye samarbejdsformer og mod til at tænke i helheder.

Et godt eksempel er simulationsbaseret undervisning, som jeg arbejder med i mit daglige virke som lektor. Det giver mulighed for at træne komplekse beslutninger i sikre rammer – noget der også er afgørende i den grønne omstilling, hvor fejl kan være dyre, men læring er nødvendig.

Fra ord til handling

Innovation uden implementering er bare gode ideer. Derfor skal vi ikke bare hylde innovationen – vi skal investere i den, skabe plads til den og turde tage den i brug. Det kræver politisk mod og faglig nysgerrighed – jeg er parat – er du?

Kriseparate lokalsamfund

Mens politikere på Christiansborg taler om kriseplaner og nationale strategier, sidder vi i Hillerød med en ubehagelig sandhed: Vores lokalsamfund er ikke tilstrækkeligt forberedt på kriser. Og det kan få alvorlige konsekvenser for os alle.

Forestil dig en vinteraften, hvor strømmen pludselig forsvinder. Ikke blot for en time eller to, men i flere dage. Mobilnettet går ned, varmen forsvinder, og informationer bliver svære at få fat i. Eller tænk på et ekstremt uvejr, der lukker veje, ødelægger bygninger og afbryder kritiske forsyninger. I disse situationer er vi først og fremmest afhængige af hinanden – af det lokale beredskab, af kommunens planlægning og af naboers hjælpsomhed.

I Venstre tager vi denne situation dybt alvorligt. Vi kan ikke satse på, at Christiansborg løser vores lokale udfordringer. Vi kan ikke vente på, at statslige instrukser skal guide os gennem lokale kriser. Vi må selv tage ansvar for vores sikkerhed og tryghed her i Hillerød.

Vi ser et akut behov for, at Hillerød Kommune iværksætter en omfattende kortlægning af vores sårbarheder. Hvor er vores kritiske infrastruktur? Hvem er de særligt udsatte borgere, der har brug for hurtig hjælp under en krise? Hvordan sikrer vi kommunikation, når normale kanaler svigter? Disse spørgsmål kræver svar – ikke i morgen, men i dag.

Kommunen bør etablere konkrete beredskabsplaner for alle institutioner. Fra plejehjem til skoler, fra vandværker til rådhuset. Hvert sted bør have klare, gennemprøvede procedurer for, hvordan de håndterer forskellige krisescenarier. Og disse planer skal øves regelmæssigt, så de sidder i rygraden, når krisen rammer.

Vi mener også, at borgerne skal inddrages langt mere aktivt i beredskabsarbejdet. Gennem lokale netværk kan vi identificere ressourcepersoner i hvert kvarter – mennesker med særlige kompetencer eller udstyr, der kan aktiveres i en nødsituation. Det kan være alt fra sygeplejersker og VVS’ere til folk med terrængående køretøjer eller generatorer.

Sikring af nødstrøm og vandforsyning til kritiske funktioner er ikke en luksus, men en nødvendighed. Vores plejehjem, akutfunktioner og kommunikationscentre kan ikke stå uden strøm i dagevis. Det samme gælder vandforsyningen, hvor alternative løsninger skal være klar til øjeblikkelig implementering.

Vi forestiller os et Hillerød, hvor kriseberedskab ikke blot er noget, der eksisterer på papiret, men en levende del af vores fællesskab. Et samfund, hvor borgere, virksomheder og kommune sammen tager ansvar for vores fælles sikkerhed. Hvor vi gennem regelmæssige øvelser og information skaber en kultur af årvågenhed og gensidig hjælp.

Dette indlæg er det første i en række, hvor vi i Venstre Hillerød sætter fokus på, hvordan vi sammen kan skabe et stærkere og mere kriseparat lokalsamfund. For et trygt Hillerød kræver mere end håb – det kræver forberedelse, engagement og fælles handling.

Tiden er inde til at sætte kriseberedskabet øverst på den kommunalpolitiske dagsorden. Det skylder vi hinanden – og fremtidige generationer af Hillerødborgere.

Millioner til kvalitetsløft i ældreplejen er på vej.

På byrådsmødet den 26. marts besluttede vi at bevilge midler til at løfte kvaliteten i ældreplejen som led i den nye ældrelov. Det er en vigtig investering i både mennesker og faglighed.

For mig er det helt centralt, at ældreplejen i Hillerød skal være båret af nærvær, faglighed og respekt for borgernes selvbestemmelse. Den nye ældrelov stiller større krav til måden, vi arbejder på – og det betyder, at vi skal sikre medarbejderne den rette støtte og udvikling. Jeg er særligt glad for, at en stor del af midlerne går til kompetenceudvikling. Det er helt afgørende, hvis vi vil skabe en varig og meningsfuld forandring.

Ældrereformen er en kæmpe omstilling. Det handler ikke kun om struktur og organisering – det handler om mennesker. Om at ældre skal opleve livsglæde, tryghed og medbestemmelse i deres hverdag. Og om at medarbejderne får rammer og tid til at udøve deres faglighed tæt på borgerne.

Jeg er også stolt af, at Venstre i Hillerød for år tilbage tog initiativ til at indføre faste teams i ældreplejen – en indsats, som nu viser sig endnu mere meningsfuld i lyset af ældrelovens krav om borgernær visitation og sammenhængende pleje- og omsorgsforløb. Det er en tilgang, der sætter borgeren i centrum og giver medarbejderne mulighed for at arbejde mere relationelt og med større kontinuitet.

Vi er godt i gang – og jeg glæder mig til at følge den videre udvikling i vores ældrepleje, med hjerte, faglighed og fællesskab som pejlemærker.

AI som et værktøj – ikke en erstatning

Kunstig intelligens (AI) er i hastig udvikling, og i kommunerne kan teknologien være en gamechanger, når det handler om at frigive ressourcer og forbedre borgernes oplevelse. AI kan effektivisere sagsbehandling, reducere bureaukrati og sikre, at flere ressourcer bliver brugt på kerneopgaver – såsom omsorg for vores ældre borgere.

Frigivelse af ressourcer til ældrepleje

Kommunerne står over for en demografisk udfordring: Der bliver flere ældre borgere, samtidig med at presset på velfærdssystemet stiger. Ved at bruge AI til at optimere administrative processer kan vi frigøre tid og hænder til dem, der har mest brug for omsorg.

  • Intelligent planlægning af hjemmepleje: AI kan hjælpe med at optimere ruter og planlægning for hjemmeplejen, så medarbejdere bruger mindre tid på transport og mere tid hos borgerne.
  • Virtuelle assistenter til borgere og pårørende: AI-drevne chatbots kan give hurtige svar på spørgsmål om hjælpemidler, visitation og pleje, hvilket kan aflaste sagsbehandlere og reducere ventetider.
  • Automatiseret dokumentation: Plejepersonale bruger i dag meget tid på dokumentation. AI kan hjælpe med talegenkendelse og automatiserede journalnotater, så personalet kan fokusere på omsorgen frem for papirarbejde.

Hurtigere og lettere sagsbehandling

En stor del af kommunens arbejde handler om at håndtere borgernes ansøgninger – om alt fra byggetilladelser til sociale ydelser. AI kan strømline disse processer og sikre hurtigere sagsbehandling uden at gå på kompromis med kvaliteten.

  • Byggetilladelser uden bøvl: AI kan analysere ansøgninger om fx carporte, tilbygninger eller skure og sammenholde dem med gældende lokalplaner og lovgivning. På den måde kan borgerne få svar langt hurtigere, samtidig med at medarbejderne får mere tid til de komplekse sager.
  • Automatisk sagsgennemgang: AI kan hjælpe med at gennemgå dokumenter og sikre, at alle nødvendige oplysninger er med i en ansøgning, før den sendes videre til en sagsbehandler. Det sparer både tid og reducerer risikoen for fejl.
  • Chatbots til borgerhenvendelser: Mange spørgsmål til kommunen kan besvares hurtigt via AI-drevne chatbots, så borgerne får svar med det samme, i stedet for at skulle vente på telefontider eller mailsvar.

Det er vigtigt at understrege, at AI ikke skal erstatte de mennesker, der arbejder i kommunerne, men snarere hjælpe dem. De tunge administrative opgaver kan løftes af teknologien, mens de medarbejdere, der skaber værdi gennem menneskelig kontakt og faglig vurdering, får mere tid til det, de gør bedst.

Med en klog implementering af AI kan vi sikre en mere effektiv kommunal drift, hvor borgerne oplever bedre service, hurtigere svar og mere nærvær i de områder, hvor det virkelig betyder noget. Spørgsmålet er ikke, om vi skal bruge AI i kommunerne – men hvordan vi gør det bedst muligt.

Skolevægring skal tages alvorligt

For at bekæmpe skolevægring og styrke den mentale trivsel blandt unge, er det afgørende at sætte ind tidligt. Når en elev begynder at trække sig fra skolen, kan det hurtigt udvikle sig til et længerevarende fravær, hvor barnet mister tilknytningen til både undervisningen og det sociale fællesskab. Derfor er det vigtigt at styrke skolernes mulighed for at opdage og handle hurtigt på tegn på mistrivsel.

I Hillerød Kommune har vi allerede mulighed for at tage konkrete initiativer, der kan gøre en forskel for de unge, som kæmper med skolevægring og i Venstre er vi optagede af, at styrke de muligheder.

Tidlig indsats i skolerne

  • Øget samarbejde mellem skoler, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), socialrådgivere og familier for at opdage og handle på mistrivsel tidligt.
  • Fleksible skoledage og alternative læringsmiljøer for elever, der har svært ved den traditionelle undervisning.
  • Trygge fællesskaber på skolerne, fx trivselsgrupper, elevmentorer eller mindre klassemiljøer.

Flere lettilgængelige rådgivningstilbud

  • Udvidelse af kommunens eksisterende ungerådgivning, så de unge kan få anonym og uforpligtende støtte.
  • Styrket samarbejde med lokale aktører som Frivilligcenter Hillerød, der kan bidrage med og udvikle meningsfulde tilbud sammen med de unge.

Bedre støtte til familier og pårørende

  • Netværksgrupper for forældre, hvor de kan få sparring og støtte fra både fagpersoner og andre forældre.
  • Familievejledning og samtaleforløb, der hjælper forældre med at håndtere skolevægring i hjemmet.

Brobygning til fritidslivet

  • Samarbejde mellem skoler, foreninger og idrætsklubber, så flere unge får mulighed for at deltage i aktiviteter, der styrker deres trivsel.
  • Oprettelse af “fællesskabstilbud”, hvor unge kan mødes om noget meningsfuldt uden for skolen, fx musik, kunst eller e-sport.

Skolevægring og mistrivsel blandt unge er ikke et problem, der kan løses alene af den enkelte familie eller skole. Det kræver en fælles indsats, hvor kommune, skoler, forældre og lokalsamfundet arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for vores børn og unge.

Hvordan skaber vi et stærkere arbejdsmarked i Hillerød?

Som borgmesterkandidat for Venstre i Hillerød brænder jeg for at skabe en kommune, hvor alle, der kan og vil arbejde, får muligheden for det. Vi ønsker at bygge et arbejdsmarked, der giver borgerne frihed, muligheder og et stærkt arbejdsfællesskab. Vi vil skære ned på bureaukratiet, fremme fleksibilitet og sikre reelle jobmuligheder for borgerne.

Et arbejdsmarked for alle

I Venstre i Hillerød har vi en klar vision for, hvordan vi skaber et bedre arbejdsmarked:

  • Frit valg og fleksibilitet: Ledige skal kunne vælge den indsats, der bedst hjælper dem i job – uanset om det er gennem en privat aktør, A-kasse eller en kommunal indsats.
  • Mindre bureaukrati, mere handling: Vi vil fjerne unødvendige krav og kontrolforanstaltninger, så vi kan fokusere på at skabe konkrete jobmuligheder i samarbejde med virksomheder.
  • Det skal kunne betale sig at arbejde: Vi vil skabe incitamenter, der sikrer, at det altid kan betale sig at tage et job fremfor at være på offentlig forsørgelse.

Venstre i Hillerøds beskæftigelsespolitik

Vi ønsker, at alle raske borgere får muligheden for at komme i arbejde. Passive forsørgelsesordninger skal afløses af aktive arbejdspladser, hvor borgerne kan bidrage til samfundet og hjælpe med vigtige opgaver i kommunen.

Vi vil sikre flere varme hænder til vores ældre og børn, der har brug for støtte. Med en stigende andel af ældre borgere er behovet for omsorgspersonale større end nogensinde. Derfor vil vi omprioritere ressourcerne, så flere borgere kan bidrage aktivt til fællesskabet.

En ny tilgang til jobcentrene

Vi mener, at jobcentrene i deres nuværende form ikke fungerer optimalt. I stedet vil vi:

  • Sikre, at ledige borgere fra dag ét henvises til deres A-kasse eller fagforbund og aktivt søger job inden for områder med størst behov, fx omsorg og personlig pleje.
  • Erstatte passiv forsørgelse med konkrete jobmuligheder.
  • Frigøre omsorgspersonale fra minutpræcise tidsregistreringer, så de kan bruge mere tid på borgerne frem for administration.

Flere jobmuligheder og bedre uddannelsesveje

Venstre i Hillerød vil arbejde for at skabe flere jobmuligheder, især inden for håndværk, SOSU-området og medicinalindustrien. Vi ønsker også kortere og mere målrettede uddannelsesforløb – eksempelvis hurtigere operatøruddannelser, så flere kan komme i arbejde hurtigere.

Mit løfte til Hillerød

Som borgmesterkandidat for Venstre arbejder jeg for en kommune, hvor vi skaber muligheder i stedet for forhindringer. Venstre skal ikke fastholde borgere i passiv forsørgelse, men give dem den nødvendige støtte til at tage ansvar for deres eget liv.

Hillerød skal være en kommune, hvor arbejdsfællesskabet er stærkt, og hvor ingen efterlades på sidelinjen. Med vores politik vil vi sikre en mere fleksibel, målrettet og effektiv beskæftigelsesindsats, der giver borgerne de bedste muligheder for at komme i arbejde.

Lad os sammen skabe en kommune, hvor flere er en del af det arbejdende fællesskab – og hvor vi sikrer en værdig og bæredygtig fremtid for alle!