Demens er en sygdom, der dagligt påvirker tusindvis af danske familier – også her i Hillerød. Den rammer ikke kun den enkelte, men også de pårørende, venner og kollegaer, som oplever konsekvenserne. Vi står over for en udfordring, der kræver opmærksomhed og handling, både nu og i fremtiden.

Derfor inviterer Venstre i Hillerød, med mig i spidsen, alle interesserede til tre oplægsaftener om demens. Sammen får vi ny viden og bliver klogere på, hvad vi kan gøre for at forbedre vilkårene for dem, der lever med demens.

Programmet for aftenerne:

• Livet med demens: 20. november 2024 kl. 16:30 – 19:00, Harløse Forsamlingshus
• Pårørende og demens: 25. marts 2025 kl. 18:30 – 21:00, Grønnegadecentret
• Det demensvenlige samfund: 21. oktober 2025 kl. 16:30 – 19:00 (lokation følger)

Du vil kunne møde lektor Gry Segoli, en af Danmarks førende demenseksperter, som vil dele sin erfaring fra mange års arbejde med demens. Til daglig arbejder Gry med organisatorisk udvikling inden for ældreområdet og har omfattende erfaring med at arbejde med mennesker med demens og deres familier. Gry deltager aktivt i nationale netværk, der arbejder for at fremme trivslen for mennesker, der lever med demens, og deres pårørende.

Vi ser frem til at byde jer velkommen!

Demens er en sygdom, der påvirker tusindvis af danskere og deres familier hver eneste dag. Den rammer ikke blot den enkelte, men også de pårørende, venner og kolleger. Vi står over for en udfordring, der kræver vores opmærksomhed og handling – nu og i fremtiden.

Demens berører i dag over 90.000 danskere, og det tal forventes at stige markant i de kommende år. Det er en sygdom, der langsomt nedbryder hukommelsen, evnen til at kommunikere og til sidst også evnen til at klare de mest basale ting i hverdagen. Alligevel er vi som samfund stadig langt fra at have de rette ressourcer og indsatser på plads.

Venstre har ambitiøse mål for en demensvenlig fremtid. Vi vil arbejde for flere demensvenlige tilbud og aktiviteter i Hillerød, der kan styrke livskvaliteten og sikre værdighed for mennesker med demens. Vi ønsker også at fremme øget oplysning og forståelse for sygdommen, så både børn og voksne kan få viden om demens og støtte op om dem, der er ramt.

Venstre vil desuden sikre, at der kommer både økonomisk og psykisk støtte til de pårørende, der ofte står med store udfordringer og har behov for ressourcer og fleksibilitet i hverdagen. Tidlig opsporing og behandling er også højt på vores dagsorden – vi skal sikre, at mennesker med demenssymptomer får hurtig hjælp og en tydelig vej ind i systemet.

Demens er ikke noget, vi kan vælge at ignorere. Med de rette tiltag kan vi give mennesker med demens mulighed for at leve et værdigt liv, og vi kan sikre, at deres pårørende får den støtte, de har brug for.

Lad os sammen skabe et Hillerød, hvor der er plads til alle – også dem, der lever med demens.

Af Randi Mondorf – Venstre i Regionsrådet og Annette Rieva – Venstre i Hillerød

Hvis vi vil undgå nedsivning til vigtige grundvandsreserver, må vi handle nu. NU MÅ DET VÆRE REGION HOVEDSTADENS TUR. Vi skal have sat oprensningen af Collstrop-grunden i gang – noget, Venstre længe har kæmpet for.

Hidtil er langt de fleste milliardmidler fra Den Grønne Fond gået til oprensning af jyske generationsforureninger. I mellemtiden har regionen arbejdet med undersøgelser og opsamlet viden til det forestående oprensningsarbejde. Der forskes desuden i nye metoder til at binde det forurenende arsen.

Men NU må tiden være inde til, at finanslovens midler går til generationsforureningerne i Region Hovedstaden – herunder Collstrop-grunden.

Collstrop-grunden i Hillerød har i årevis været synonym med omfattende forurening. Store mængder arsen er bundet i jorden og truer både miljøet og det nærliggende Natura 2000-område og Esrum Sø. Forureningen udgør en akut risiko, da regnskyl kan føre til udsivning af giftige stoffer i naturen.

Venstre i Hillerød og i Regionen har gentagne gange forsøgt at få gjort noget ved problematikken og kan ikke forstå, at forureningen tolereres. På et møde i Regionens Miljø- og Klimaudvalg blev status på de miljømæssige og finansielle forhold gennemgået. Det fik os til at råbe vagt i gevær – igen!

Den største udfordring ved Collstrop-grunden er selve forureningen. Den har dybe rødder i vores industrihistorie og er resultatet af en tid, hvor miljøhensyn blev ofret for industriens fremdrift. Fra 1936 til 1976 brugte Collstrop tungmetaller til imprægnering af telefonpæle og elmaster. Dette har efterladt jorden stærkt forurenet og farlig for både mennesker og natur. Konsekvenserne af fortidens handlinger er tydelige, og vi kan ikke ignorere de potentielle sundhedsrisici og miljøskader.

På trods af igangsatte planer for afværgeforanstaltninger er der endnu ikke afsat tilstrækkelige midler til fase 2 af oprydningen. Regionen har brug for op mod 800 millioner kroner for at sikre, at arsenet ikke fortsætter med at sprede sig i grundvandet og ud i vores miljø. Forsinkelse af indsatsen kan føre til yderligere miljøkatastrofer og endnu større oprydningsomkostninger – især i områder, hvor spredning truer drikkevandsressourcerne.

Mange argumenterer for en total sanering af grunden som den mest effektive løsning for miljøet, men også den dyreste. Region Hovedstaden har i stedet foreslået en konservativ tilgang, hvor adgangen til området begrænses, og forureningen overvåges løbende. Samtidig forskes der i at binde arsenet til naturligt forekommende mineraler i jorden. Men vi må spørge os selv, om det er acceptabelt at have store områder i vores byer, som er utilgængelige og potentielt skadelige.

Desværre er Collstrop-forureningen ikke et isoleret problem. Lignende forurenede områder findes over hele landet, men Collstrop-grunden i Hillerød har fået særlig opmærksomhed på grund af sin placering i et bebygget område tæt på en naturlegeplads (som Venstre har advokeret for at lukke på grund af sundhedsrisici). Dette rejser spørgsmålet om, hvordan vi bedst håndterer disse forurenede grunde fremover. Det er ikke blot et lokalt problem, men en national skandale, hvis vi tillader, at sådanne generationsforureninger ikke prioriteres.

Der er et presserende behov for penge til at finansiere de nye afværgeforanstaltninger. Lad os komme i gang nu. Regionen har den viden, der skal til.

Hillerød Kommune er med sin centrale placering i hjertet af Nordsjælland en vigtig kommune for dem, der bor her, for de mange virksomheder, der arbejder og producerer her, og for gæster fra hele verden, som kommer for at opleve, hvad vi kan tilbyde. Samtidig er vi en kommune, der spænder bredt fra den tætte, voksende by til de mange landsbyer i det åbne land og den skønne natur.

Hillerød Kommune er på mange måder et dejligt sted med masser af potentiale for fremtiden. Det er vores overbevisning, at dette potentiale bedst indfries med en borgerlig-liberal ledelse af kommunen. Derfor har en række borgerlige, liberale og centrum-partier indgået et fælles valgforbund som et alternativ, der forpligter til blåt samarbejde, reducerer stemmespild og skaber en ny politisk ledelse af kommunen.

Med i det blå valgforbund er Venstre, Danmarks Liberale Parti, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Valgforbundet gælder for kommunalvalget, der afholdes i november 2025.

Spidskandidat for Venstre, Danmarks Liberale Parti, Annette Rieva udtaler: “At etablere et bredt blåt valgforbund har, siden jeg blev borgmesterkandidat, været en høj prioritet. Vi har tidligere været for dårlige til at finde sammen, men med denne aftale tager vi, med dyb respekt for bredden i vores partier, et vigtigt skridt i retning af et tættere samarbejde. Jeg er derfor glad for det tillidsfulde samarbejde og den historiske aftale, som jeg er sikker på, vil komme Hillerøds borgere til gavn og glæde.”

Spidskandidat for Det Konservative Folkeparti, Christoffer Lorenzen udtaler: “Jeg er stolt og taknemmelig over, at vi er så mange partier, der nu står sammen med en fælles vision om, at der er behov for et nyt, friskt retningsskifte for Hillerød.”

Spidskandidat for Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg, Lars Ole Skovgaard udtaler: ”Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg kæmper her, som i alle andre sammenhæng for helheden. Et stærkt Hillerød med en hovedby, men også stærke lokalsamfund, det hele skal fungere. ”

Spidskandidat for Dansk Folkeparti, Jette Juul udtaler: ”Jeg ser et stort potentiale for yderligere udvikling i Hillerød og vil arbejde for en ny retning gennem et blåt valgforbund. Her vil vækst, frihed og ansvarlighed være i fokus. Mit mål er at sikre et borgerligt flertal, der kan styrke Hillerøds fremtid og skabe bedre vilkår for både borgere og virksomheder.”

Spidskandidat for Liberal Alliance, Mathias Skarby udtaler: Vi i Liberal Alliance er utroligt glade for at vi kan stå sammen som borgerligt-liberale partier. Jeg har længe haft et fantastisk samarbejde med dem alle, og ved at her er et solidt og nødvendigt fundament for mere frihed, ansvar og optimisme, uanset hvor i kommunen man bor eller driver virksomhed. 

Det er aftalt, at andre borgerlige, liberale og centrum-partier samt relevante lokallister kan indtræde i valgforbundet på et senere tidspunkt, hvis der er enighed i aftalekredsen.

Fotograf: Fireflow Media

Hvis I vil følge lidt med, er her min tale, som jeg holdt til byrådsmødet den 2. okt. 2024. Har I spørgsmål, så kom endelig med dem 🙂

Kære Byråd,

Når vi ser på budgetaftalen for 2025, er det tydeligt, at vi har taget fat på nogle af de komplekse udfordringer, der præger vores kommune, og samtidig sat en klar retning for fremtiden.

Grønnevang Skole og lokalplaner

Grønnevang Skole på Jespervej er et godt eksempel på, hvordan vi arbejder målrettet med vores udfordringer. Vi er enige om, at det er det rigtige at bygge en ny skole for 0.-5. klasse. Samtidig sikrer vi, at en fremtidig udvidelse op til 9. klasse bliver mulig via lokalplanen, når den alligevel skal udarbejdes.

Jeg vil dog understrege, at lokalplanarbejdet betyder, at andre lokalplaner kan risikere at blive skubbet længere ned i køen. Her håber vi, at byrådet står sammen, når prioriteringen af lokalplanerne skal finde sted, og vil minde om, at vi har andre vigtige lokalplansager i vente. Desværre lykkedes det ikke Venstre at få tilført flere ressourcer til behandlingen af lokalplanerne i dette budget, så tiderne kunne blive nedbragt. Til gengæld har vi sikret en hurtigere sagsbehandling ved byggesager ved at fokusere personaleressourcerne.

Styrkelse af almenskolen

Et af vores store fokuspunkter i budgettet har været at skabe en klar retning for det specialiserede børneområde, som nu i højere grad bliver integreret i almenskolen. Venstre har altid haft fokus på at styrke vores skoler og skabe stærke fællesskaber. Det afspejler dette budget også.

Vi arbejder målrettet på at sikre skolernes økonomiske fundament, og vi har fokus på, at alle børn skal kunne gå i skole i deres lokalområde, uanset hvem de er, og hvilke udfordringer de måtte have behov for hjælp til. Vi mener, at den rigtige vej at gå er at få flere lærere ind i timerne, til en start i de små klasser. Derudover er vi meget glade for kompetenceudvikling, der vil gøre lærerne i stand til at imødekomme de varierende behov hos børnene.

Og så er der fællesskabspuljen – en ny og spændende mulighed, der skal understøtte netværk, foreninger og institutioner med fokus på trivsel og fællesskab, især for børn og unge i vores lokalsamfund. Venstre har kæmpet for, at denne pulje skal blive mere levedygtig i samarbejde med eksterne aktører og uden unødig politisk indblanding, som vi har set tidligere.

Fremtidens ældrepleje

Venstre er glade for, at der ikke er blevet sparet på vores plejehjem i dette budget. Jeg ser frem til, at Omsorg og Livskraftudvalget kigger på muligheden for at afprøve konceptet “plejehjem i eget hjem”. Vi forventer, at dette vil blive en vigtig del af fremtidens ældrepleje for dem, der ønsker det.

Derudover skaber vi i budgettet flere demenspladser og arbejder for etablering af et demenskor.

Velfærdsteknologi og skærmbesøg vil fortsat have Venstres fokus, især når det frigiver tid til den omsorg, der er så vigtig for vores ældre. Vi ser også frem til at udvikle Hjælpemiddeldepotet til et servicecenter for hjælpemidler og velfærdsteknologi.

Administration og fremtidens teknologi

Vi tager også et vigtigt skridt ind i fremtiden med kunstig intelligens (AI), som skal effektivisere vores arbejdsgange, reducere rutinearbejde og øge kvaliteten af opgaveløsningen.

Selvfølgelig skal AI implementeres med omtanke. Det er afgørende, at der stilles skarpe krav til datasikkerhed og privatlivsbeskyttelse, samt at AI-systemerne anvendes på en måde, der fremmer gennemsigtighed og ansvarlighed. Hillerød Kommune har her en vigtig opgave i at sikre, at AI-løsninger anvendes på en etisk forsvarlig måde, hvor borgernes rettigheder altid er i centrum.

Derfor var det også vigtigt for Venstre, i de netop afsluttede budgetforhandlinger, at få afsat ressourcer til en AI-projektleder. Det er afgørende, at der sidder en person med de rette kompetencer, så det skaber mest mulig værdi for både medarbejdere og borgere. I Hillerød Kommune skal vi være i stand til at søsætte AI-projekter, der på én gang udnytter potentialet og giver betydelige gevinster, og samtidig sørger for, at det foregår på en smidig måde.

Derudover fortsætter vi med at prioritere grøn mobilitet og fremkommelighed, ligesom vi vil fortsætte energioptimeringen af vores bygninger for at reducere CO2-udslippet. Det er ikke blot en investering i vores miljø, men også i fremtidens Hillerød.

Vi ser frem til en revision af ejendomsstrategien, hvor vi kommer til at drøfte salg af flere kommunale ejendomme. Forebyggende vedligehold er også vigtigt for Venstre, så vi undgår større reparationer. Heldigvis er der afsat penge til de store renoveringssager, blandt andet nyt tag på Byskolen.

Afsluttende bemærkninger

Der er dog også udfordringer. Vi havde gerne set flere midler til asfalt og snerydning – men måske vi, ved behov, kan finde det i budgetopfølgningerne. Vi er også ærgerlige over, at der ikke blev afsat penge til Åben Skole. For os er samarbejdet mellem skolerne og erhvervslivet af stor betydning, og vi håber derfor, at skolerne kan finde midler til dette inden for deres egne budgetter.

Sammenfattende kan vi dog sige, at vi er tilfredse med et budget, der spænder bredt. Jeg håber, at mange borgere vil kunne se sig selv i det.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke budgetpartierne. Det har været en god proces, og for os i Venstre er det vigtigt at være en del af budgettet, tage ansvar og få indflydelse. Det kræver selvfølgelig, at man sluger et par kameler undervejs, men det giver også mulighed for at præge de områder, man var uenig i, og sikre, at nuancerne bliver bevaret.

Større frihed skolerne – yes!

Venstre har, sammen med Regeringen, indgået en historisk aftale, der frisætter folkeskolen. Dette er et markant skridt i retning af en skole, der i højere grad kan tilpasse sig lokale behov og skabe rammer, som giver børnene de bedste muligheder for at trives og udvikle sig. Aftalen gavner ikke kun lærerne og skoleledelsen, men også eleverne og deres familier. For Venstre – og for mig personligt – er dette en hjertesag, som fortjener at blive fremhævet.

Jeg mener, at de, der er tættest på skolens hverdag – skolebestyrelserne, skoleledelsen, lærerne, pædagogerne, eleverne og deres forældre – bedst ved, hvordan man skaber de rette rammer for god undervisning. I Hillerød er skolerne vidt forskellige. De varierer i størrelse, beliggenhed og omgivelser – nogle ligger tæt på naturen, andre tæt på byen. Lærerne er, som mennesker er flest, forskellige, og det er præcis, som det skal være. Derfor skal skolerne også have friheden til at finde deres egen vej. Det er de lokale forhold, der skal definere, hvordan skolerne indrettes, ikke centraliserede krav fra staten.

Den nye aftale, som udmøntes i lovgivning i efteråret 2024, giver skolebestyrelserne større beslutningskompetence, og kommunerne får frihed til at bestemme skoledagens længde. Målet er at sikre mere lokal indflydelse og bedre muligheder for at tilpasse undervisningen til de børn, der sidder i klasseværelserne.

En af de væsentlige ændringer er fjernelsen af 90% af de eksisterende 4.000 læringsmål. Dette reducerer bureaukratiet og frigør lærerne til at fokusere på undervisningen frem for dokumentation. Det giver mere tid til faglig fordybelse, elevtrivsel og udvikling af undervisningsmetoder, der passer til klassens behov.

Aftalen skaber også spændende nye muligheder for de ældste elever. For eksempel kan skolerne nu samarbejde med lokale idrætsforeninger og tilbyde valgfag, som giver eleverne mulighed for at forfølge deres interesser i undervisningen. Undervisningen bliver samtidig mere praksisorienteret, hvilket gør det lettere for folkeskolen at rumme forskellige typer elever og læringsstile.

Derudover introduceres “juniormesterlære,” hvor elever kan tilbringe 1-2 dage om ugen hos en lokal virksomhed eller på en erhvervsskole. Dette giver dem en unik mulighed for at prøve kræfter med arbejdslivet og få en fornemmelse af, hvordan deres uddannelse kan bruges i fremtiden.

Jeg elsker, når politik, og det regeringen laver, bliver nærværende. Det giver så meget mening at sætte skolerne fri.

Jeg bliver ofte spurgt om, hvorfor AI og velfærdsteknologi optager mig så meget. En forklaring er selvfølgelig, at jeg arbejder professionelt med det. Da generativ AI for første gang for alvor gjorde sit indtog i uddannelsesverdenen, hvor jeg har min daglige gang, blev det mødt med stor skepsis. Men i dag ved vi, at AI er kommet for at blive, og arbejdet omkring og med AI har stor betydning.

Den teknologiske udvikling har i de seneste år revolutioneret mange aspekter af vores samfund, og AI er helt i front. I de danske kommuner, hvor opgaveløsning ofte er kompleks og ressourcekrævende, har AI potentiale til at blive en afgørende medspiller.

En af de mest oplagte fordele ved AI er evnen til at automatisere rutineopgaver, det man kalder machine learning. Administrative procedurer såsom sagsbehandling, opfølgning på borgerhenvendelser og håndtering af data kan optimeres betydeligt. For eksempel kan AI-baserede systemer hurtigt sortere, analysere og prioritere store mængder data, hvilket frigiver tid for de kommunale medarbejdere til at fokusere på mere komplekse opgaver. Dette kan også reducere ventetider og øge kvaliteten af den service, borgerne modtager.

AI kan hjælpe kommunerne med at træffe mere informerede beslutninger ved at levere datadrevet indsigt. Ved at analysere trends og mønstre i store datasæt kan AI identificere udfordringer og muligheder, der ellers ville være svære at opdage. I områder som byplanlægning, trafikstyring og ressource allokering kan AI sikre, at kommunerne handler proaktivt og træffer valg baseret på konkrete data frem for formodninger.

AI kan også forbedre kommunikationen mellem kommunen og borgerne. Chatbots og virtuelle assistenter kan gøre det lettere for borgerne at få svar på spørgsmål og adgang til kommunale ydelser, døgnet rundt. Desuden kan AI-værktøjer, der analyserer borgernes feedback, give kommunerne en dybere forståelse af befolkningens behov og ønsker. Dette kan styrke den demokratiske dialog og sikre, at politiske beslutninger afspejler borgernes interesser.

Selvfølgelig skal AI implementeres med omtanke. Det er afgørende, at der stilles skarpe krav til datasikkerhed og privatlivsbeskyttelse, samt at AI-systemerne anvendes på en måde, der fremmer gennemsigtighed og ansvarlighed. Kommunerne har her en vigtig opgave i at sikre, at AI-løsninger anvendes på en etisk forsvarlig måde, hvor borgernes rettigheder altid er i centrum. Derfor var det også vigtigt for mig, i de netop afsluttede budgetforhandlinger, at få afsat ressourcer til en AI-projektleder. Det er afgørende, at der sidder en person med de rette kompetencer, således at det skaber mest mulig værdi for både medarbejdere og borgere. I Hillerød kommune skal vi være i stand til, at søsætte AI-projekter, der på én gang udnytter potentialet og giver betydelige gevinster, sikre lovmedholdenhed, foretager de nødvendige analyser og samtidig sørger for at det foregår på en smidig måde.

Jeg er spændt på, at følge udviklingen. 🙂

I Venstre ser vi det som en central opgave at sikre livskvaliteten for alle borgere i Hillerød, og derfor er vi meget optaget af at styrke tilbuddene til demensramte. I forbindelse med budgetforhandlingerne ønskede vi, sammen med budgetpartierne, at få undersøgt muligheden for at oprette et demenskor i Hillerød – et initiativ, vi mener, kan gøre en stor forskel for demensramte og deres pårørende. Måske I har set programmet “Demenskoret”, det er ganske rørende.

Forskning viser, at musik og sang kan have en stærk positiv effekt på mennesker med demens. Det kan vække minder, reducere angst og skabe glæde i hverdagen. Med et demenskor ønsker vi at skabe et fællesskab, hvor sang kan være med til at fremme både mentale og sociale kompetencer. For Venstre handler det om at skabe muligheder, der ikke kun lindrer, men også bringer livsglæde og mening til demensramtes hverdag.

Forvaltningen skal nu undersøge, om der er lokale kræfter i kommunen, der kunne tænke sig at stå bag initiativet til at oprette et demenskor. Forvaltningen vil vende tilbage til Omsorg og Livskraftudvalget med en konkret plan for, hvordan dette kan realiseres.

For Venstre er det en vigtig sag at sikre, at mennesker med demens får muligheden for at deltage aktivt i meningsfulde fællesskaber. Et demenskor vil ikke bare være et tilbud om sang, men også en mulighed for at skabe positive oplevelser og samhørighed i lokalsamfundet. Vi ser frem til at støtte op om initiativet og finde veje til at gøre det til virkelighed.

Hvis man skal sige noget overordnet om budgetaftalen for 2025, er det, at vi har fået taget fat på nogle komplekse udfordringer og samtidig sat en klar retning for fremtiden.

Grønnevang Skole og styrkelse af almenskolen

Grønnevang Skole på Jespervej er et godt eksempel på vores arbejde med udfordringer og vi har besluttet af bygge en ny skole for 0-5 kl. med mulighed for udvidelse til 9. kl. ude i fremtiden. Det var vigtigt for Venstre, at børnene og medarbejderne færdes i et sundt miljø, derfor oprettes der pavillonhuse, mens der bygges. Der er ingen der skal genhuses i de gamle bygninger. I den forbindelse ser vi også frem til en revision af ejendomsstrategien hvor vi kommer til at drøfte afhændelse af flere kommunale ejendomme. Forebyggende vedligehold er vigtigt for Venstre, så vi undgår større reparationer. Heldigvis er der sat penge af til de store renoveringssager, bla. nyt tag på Byskolen.

En ny retning for alle børn

Vi har sat en klar retning for det specialiserede børneområde, som nu i højere grad bliver integreret i almenskolen. Venstre har altid haft fokus på at styrke skolerne og skabe stærke fællesskaber. Dette budget afspejler netop den ambition, hvor vi arbejder målrettet på at sikre skolernes økonomiske fundament og samtidig har fokus på, at børn skal kunne gå i skole i deres lokalområde, uanset hvem man er og hvilke udfordringer, man måtte skulle have hjælp til. Vi prioriterer tiltag hvor der er flere lærere i timerne, som en start i de små klasser, og kompetenceudvikling til lærerne, så de kan imødekomme varierende behov hos børnene. Heri ligger også at Legeteket bibeholdes. Af understøttende beslutninger, der også kommer børnene til gode, ligger fællesskabspuljen, der er ny og vil erstatte en række puljer. Venstres fokus er her at puljen skal gøres mere levedygtig i samarbejde med eksterne aktører, uden politisk indblanding, som tidligere har været tilfældet for mange af kommunens puljer.

Plejehjem og ældrepleje

I Venstre er vi glade for, at der ikke er blevet sparet på plejehjemmene. Samtidig ser jeg frem til, at Omsorg og Livskraftudvalget skal kigge på muligheden for at prøve “plejehjem i eget hjem” af, da vi forventer, at dette vil være en vigtig del af fremtidens ældrepleje, for dem der ønsker det. Skærmbesøg og mere velfærdsteknologi vil forsat have Venstres fokus, der hvor det frigiver tid til omsorg og vi er spændte på at se hvordan vi kan udvikle Hjælpemiddeldepotet til et servicecenter for hjælpemidler og velfærdsteknologi.

Effektivisering af sagsbehandling

Sagsbehandling har været et vigtigt punkt for Venstre, især inden for byggesager, men også lokalplaner. Vi har sikret hurtigere sagsbehandling ved at fokusere personaleressourcerne. Vi tager også et vigtigt skridt for fremtiden med kunstig intelligens (AI), som skal effektivisere arbejdsgange, reducere rutinearbejde og øge kvaliteten af opgaveløsningen. Her er der afsat midler til en projektleder, så vi får sat en tydelig retning – ikke mindst ift. hvilke prøvehandlinger der er værd at forfølge ud fra de udfordringer som kommunen, har brug for hjælp til.

Udfordringer

Vi havde gerne set flere penge til asfalt og snerydning, og vi er ærgerlige over, at der ikke er midler til Åben Skole, for os er samarbejdet mellem skolerne og virksomhederne/erhverv af stor betydning og håber derfor skolerne kan finde midler til det inden for eget budget.

Men samlet set er vi tilfredse med et budget, der spænder bredt, og jeg håber, at mange kan se sig selv i det.

Tale fra Byrådsmøde den 28. aug. 2024

Venstre ser et behov for at gøre by- og nattelivet i Hillerød mere attraktivt for de unge, så de bliver i byen fremfor at søge til København eller Helsingør. Vi ønsker en fælles indsats i Byrådet for at gøre Hillerød til en endnu bedre by at leve og studere i, og de inviterer til dialog om, hvordan byen kan udvikles til fordel for de unge, men med respekt for naboerne. Venstre understreger vigtigheden af at involvere de unge i udviklingen af byen.

Venstre ser gerne, at der bliver arbejdet med, hvordan vi gør by- og nattelivet mere levende og imødekommende for de unge. Vi mener, det er vigtigt, at de unge finder det attraktivt at blive i Hillerød fremfor at tage til København eller Helsingør.

Vi skal involvere de unge i spørgsmålet om, hvordan vi gør Hillerød til en endnu bedre by at leve og studere i, som vi også har aftalt i konstitueringsaftalen. Det kan vi passende gøre i forbindelse med budgetprocessen.

Fra den 6. september til 1. marts kommer der en fotoudstilling på torvet om de unge, der hedder ”Gennem Unge Øjne” af Fotograf Liselotte Plenov. Vi har i Venstre fulgt hendes arbejde meget tæt, og udstillingen giver et indblik i Hillerød set gennem øjnene på byens unge, der med deres unikke synspunkter og ærlige stemmer deler, hvad de elsker ved deres by, hvad de mener mangler, og hvad de drømmer om at se mere af.

Jeg vil dele to citater med jer:

Hannah, 19 år, studerende.

Hvorfor er barernes stamkunder ikke et år under 40? Det ville være rigtig fedt med flere steder at være om aftenen, hvor man bare kan hygge sig. Bare et sted, hvor der er plads, og man kan købe en øl eller to og sidde behageligt. Det skal i hvert fald være en mulighed, hvis unge skal blive i Hillerød og ikke tage til København.

Lasse, 19 år, studerende.

Men hvor er det sted i Hillerød, hvor man kan mødes med andre unge UDEN alkohol og Nik & Jay i centrum? Måske kunne det findes i en +18 ungdomsklub? Et sted, man kan mødes efter skole for billig kaffe og opgaveskrivning, eller i weekenden for fællesspisning med musik, brætspil, øl osv. Måske kunne man overveje, om man måtte tage mad og drikke med hjemmefra?

Lad os lytte til Hannah og Lasse.

Udstillingen er en unik mulighed for at se byen fra et nyt perspektiv og deltage i samtalen om, hvordan Hillerød kan udvikle sig til at blive et endnu bedre sted for de unge. En anden vigtig vinkel her er, at kultur bidrager til dialog om vigtige emner – og dialoger og involvering er en hjertesag for Venstre.  

Så lad dette være en invitation til jer om, at vi sammen tager dialogen videre.