I årene som politiker har jeg ofte dvælet ved tanken om, hvordan man får inddraget jer i det politiske arbejde der forgår og de refleksioner man som politiker har. Involvering i politiske beslutninger har mange facetter. Hvor nogle har nemt ved at sende en mail eller foretage en opringning, går andre aktivt til tasterne på Facebook. Ofte involverer man sig, når der er noget på spil, ellers går livet sin vante gang – og sådan bør det også være. Som politiker savner jeg dog et talerør og en formidling af det engagement, jeg ligger for dagen. En mulighed for, at du kan følge med, ikke i forhold til hvad dagspressen finder relevant, men et helt åbenhjertet indblik i, hvad der rør sig hos mig, som politiker – det kan virke navlebeskuende, men ikke desto mindre inviterende.

Forleden fik jeg en opringning fra en bekymret forælder til et barn, som går ud af 9. kl. nu til maj. Posen er lukket og deres sidste skoledag, som vi kender den, er i fare. Nogle vil spørge om dette har noget med politik at gøre – svaret er ja! For politik drejer sig netop om involvering og det er disse opringninger, der bringer os sammen og inddrager os politikere i hverdagens problematikker. Politisk betyder de unges trivsel alverden for mig og i en post-Corona tid, bliver netop sidste skoledag særlig betydningsfuld og vil nærmest symbolsk sætte punktum for en tid, med isolation og afsavn. Så der skal selvfølgelig handles på sådanne henvendelser, også selvom løsningerne ikke altid ligger ligefor og måske slet ikke er politisk forankret.

Jeg kunne komme med flere eksempler fra ugen der gik, men i denne  uge vil jeg koncentrere mig om at formidle til jer, at “Ugen der gik” er på vej – jeg håber du vil læse med, kommentere og involvere dig.

Velkommen til.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.