Livslang læring som pejlemærke for Hillerød

Livslang læring handler om, at vi lærer gennem hele livet – ikke kun i skolen. Vi lærer, når vi er sammen med andre, deltager i fællesskaber, prøver noget nyt, fejler og rejser os igen. Læring er både faglig viden og personlige erfaringer, mod, relationer og identitet. Det er en måde at se mennesker på: At alle kan udvikle sig og finde nye veje – hele livet.

Jeg møder mange børn og unge i Hillerød, der er nysgerrige, engagerede og fulde af potentiale. Men jeg møder også dem, der kæmper. Dem, der mister troen på sig selv. Som føler sig alene – i skolen, i fritidslivet eller i overgangen til ungdomsuddannelse.

Når et barn mister modet, handler det sjældent kun om lektier og faglige krav. Det handler om relationer. Om at høre til. Om at have en plads i verden.

Derfor er livslang læring vigtig – ikke kun som et uddannelsesbegreb, men som et menneskesyn.
For læring sker i alle de rum, børn og unge bevæger sig i: i familien, blandt venner, i naturen, i foreningslivet og i mødet med voksne, som ser dem og tror på dem. Læring er ikke kun viden – det er mod, identitet og erfaring.

Hvis vi vil styrke børn og unges trivsel, skal vi turde tænke bredere end klasselokalet.

I Hillerød har vi allerede meget at bygge på: engagerede dagtilbud og skoler, stærke ungdomsuddannelser, foreningsliv og kulturmiljøer – og naturen lige udenfor døren. Det giver os en unik mulighed for at skabe sammenhæng i børns liv, så de ikke oplever brud, men kontinuitet og fællesskab.

Lad os styrke livslang læring i Hillerød ved at:

Sammensætte mentorskaber, hvor unge fra ungdomsuddannelserne støtter elever i udskolingen og skaber tryghed i overgangen til næste skridt.
Skabe familierum og fællesskaber, hvor børn, forældre og fagprofessionelle kan mødes og støtte hinanden tidligt – før problemer vokser sig store.
Investere i lærere og pædagogers kompetencer inden for relationel og inkluderende praksis – fordi trygge voksne skaber trygge børn.

Livslang læring er ikke bare en strategi.
Det er et fælles ansvar – og et valg om at se mulighederne i hinanden.

Hillerød skal ind i fremtiden

Når jeg stiller op som borgmesterkandidat, er det, fordi jeg mener, at det er tid til forandring.
Vi skal samle kræfterne i Hillerød og føre vores kommune ind i fremtiden – på en måde, hvor vækst og menneskelighed går hånd i hånd.

Hillerød er i rivende udvikling, men vi står også over for store forandringer drevet af kommende reformer – ikke mindst inden for beskæftigelse og uddannelse, men også indenfor ældreområdet.
Det kræver politisk lederskab, samarbejde og udsyn.


Vi skal samle kræfterne om erhverv, beskæftigelse og uddannelse

Venstre ønsker at danne et fælles erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsesudvalg, som samler indsatsen for virksomheder, arbejdspladser og fremtidens kompetencer.

For mig hænger de tre områder uløseligt sammen:
Vi kan ikke skabe vækst uden kvalificeret arbejdskraft, og vi får ikke dygtige medarbejdere uden et tæt samarbejde mellem virksomheder, skoler og uddannelser.

Et samlet udvalg vil styrke sammenhængen, give større handlekraft og sikre, at vi træffer beslutninger, der faktisk virker i virkeligheden.


Vi skal styrke infrastrukturen – særligt omkring vores arbejdspladser

Trængsel og manglende fremkommelighed koster både tid, penge og arbejdspladser.
Vi skal planlægge smartere og styre infrastrukturen omkring de områder, hvor folk arbejder.

Det handler om veje, parkering, kollektiv trafik og grøn mobilitet.
Hillerød skal være en kommune, hvor medarbejdere nemt kan komme til og fra arbejde – og hvor virksomheder kan drive deres forretning effektivt, ikke mindst i bymidten.


Vi skal bruge AI og teknologi til at gøre Hillerød mere effektiv og fremtidssikret

Teknologi skal ikke erstatte mennesker – den skal frigøre tid og skabe bedre løsninger.
Venstre vil arbejde for, at vi bruger AI og digitale værktøjer aktivt i kommunen – både til at nedbringe sagsbehandlingstider og til at styrke kvaliteten i servicen over for borgere og virksomheder.

AI og teknologi kan hjælpe os med at skabe en mere smidig, moderne og effektiv kommune, hvor medarbejderne får bedre værktøjer, og hvor borgerne oplever hurtigere og mere præcis betjening.

Hillerød skal være en kommune, der tør være på forkant med udviklingen.


Min erfaring – mit bidrag

Jeg bringer mange års erfaring som leder, lektor, sygeplejerske og viceborgmester.
Jeg har arbejdet med innovation, organisationsudvikling og implementering – og jeg ved, hvordan man får mennesker, organisationer og ressourcer til at arbejde sammen.

Som sygeplejerske med en Master i læring og kompetenceudvikling har jeg blik for både trivsel og faglig kvalitet – og jeg tror på, at stærke fællesskaber og tydelig ledelse skaber resultater.

Jeg kender Hillerød indefra, men jeg ser den med et nyt blik.
Jeg vil åbne kommunen for flere offentligt-private samarbejder, hvor vi sammen udvikler løsninger, der gavner både erhvervsliv og borgere.


En kommune i øjenhøjde

Mit mål er at skabe en kommune, der møder mennesker og virksomheder i øjenhøjde.
Hvor vi lytter, handler og kommunikerer klart.
Hvor beslutninger træffes med ansvar, udsyn og mod.

Jeg tror på, at Hillerød kan mere, når vi arbejder sammen.
Det er det Hillerød, jeg vil stå i spidsen for –
et Hillerød med vækst, viden og vilje.

Kan Hillerøds trafik reelt løses – eller lapper vi bare huller?

Trafikken i Hillerød er noget, mange taler med mig om – og jeg forstår godt, at tålmodigheden begynder at slippe op. Mange spørger, helt ærligt: Er det overhovedet realistisk at løse udfordringerne, eller lapper vi bare på problemerne?

Lad mig starte med det ærlige svar. Vi kan ikke fjerne al kø. Men vi kan reducere trængsel, øge sikkerheden og få byen til at fungere langt bedre – hvis vi tør prioritere rigtigt.


De nøgne fakta

De fleste, der kører ind til byen, har et ærinde i Hillerød. GPS-analyser viser, at kun 5–10 % af trafikken er gennemkørende. Det betyder, at kæmpe omfartsveje ikke vil løse de grundlæggende udfordringer. Tværtimod skal vi forbedre de steder, hvor trafikken rent faktisk kører fast, såsom Peder Oxes Allé og rundkørslen ved Milnersvej/Roskildevej.
Hvis vi ikke gør noget, bliver netop de to steder markante flaskehalse i 2030.

Forsøg med ensretning af bymidten – som Milnersvej, Hostrupsvej og Godthåbsvej – har vist, at trafikken blot flyttes rundt og ender med 260 % stigning på Godthåbsvej. Det giver hverken mindre støj eller mere sikkerhed. Kort sagt: Hillerød er ikke bygget til ensretning – og vi skal lade være med at tvinge løsninger ned over en by, der har et helt andet vejnet end moderne planbyer.


Hvor giver det mening at handle?

Der er brug for målrettede forbedringer, som reelt styrker fremkommeligheden og trafiksikkerheden – både i byen og i de omkringliggende lokalsamfund.

  1. Udvid Peder Oxes Allé og rundkørslen Milnersvej/Roskildevej – med bedre svingbaner og et nyt, mere sikkert kryds, der giver plads til både busser og cyklister.
  2. Opgrader Roskildevej og Tulstrupvej i korte, præcise stræk – det giver reel fremkommelighed, uden at vi skal ekspropriere folks haver.
  3. Gør skolevejene sikre: 40-zoner, helleanlæg og tydelig belysning.
  4. Forbind cykelstierne, så de faktisk kan bruges sammenhængende – både mellem byens kvarterer og fra lokalsamfund som fx Nødebo, Alsønderup og Nr. Herlev ind til Hillerød by. Cykelstierne skal hænge sammen hele vejen, ikke stoppe midt på en landevej.
  5. Få styr på signalerne: Grønne bølger, dynamiske lyskryds og præcise busafgange.
  6. Flere busstoppesteder dér, hvor borgerne faktisk efterspørger dem – for eksempel ved Grønnegadecentret, hvor mange ældre, besøgende og medarbejdere i dag har lang gåafstand til nærmeste stoppested. Det skal være nemt og trygt at tage bussen, også for dem, der ikke længere cykler. Flere busafgange til lokalsamfundene, hvor mange unge også er afhængige af bussen.
  7. Fokus på lokalsamfundene: Trafiksikkerhed i landsbyerne skal prioriteres, så børn og unge trygt kan cykle til skole og fritid i Hillerød. Lokale løsninger kan gøre en stor forskel, når de kobles på de overordnede stiforbindelser.
  8. Borgerne skal inddrages og høres. Lokale beboere, lokalråd, skolebestyrelser og foreninger kender deres egne veje bedst. Reelle forbedringer kræver dialog – ikke bare høringsfrister. Trafikprojekter bliver bedre, når de bygger på lokale erfaringer og dagligdags viden.

Handlinger i gang og på vej…..

Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget har arbejdet intenst med en mobilitetsplan og giver nu det kommende byråd et solidt grundlag for, at kunne arbejde videre. https://www.hillerod.dk/service-og-selvbetjening/veje-og-trafik/gron-mobilitet-og-mindre-traengsel/

Så nu handler de næste konkrete skridt derfor om hvad der kan måles og ses. Det kunne være:

  • 20 % hurtigere gennemkørsel på de værste stræk i 2026 via vejudvidelser
  • Bedre vilkår for busser – flere busser til lokalsamfundene
  • Sammenhængende cykelsti systemer
  • Øget information ift. igangværende anlægsarbejder – cykelstier og asfalt

Venstres vision for Hillerød

Tid til ny retning for Hillerød

Hillerød er en kommune med store muligheder – men også med store udfordringer. Vi skal turde tænke nyt, handle mere helhedsorienteret og bringe borgerne tættere på beslutningerne. Jeg tror på, at vi kan skabe en kommune, der både fungerer i hverdagen og peger fremad mod en bæredygtig og tryg fremtid.

Ny ledelse af kommunen

Vi har brug for en ny ledelse med fokus på kernevelfærd frem for administration. Borgerne skal inddrages tidligt, og kommunen skal kommunikere klart og åbent. Samtidig skal vi styrke samarbejdet med fonde og private aktører – og sikre en kommune, der kan stå fast og handle klogt i krisetider.

Trafik der fungerer

Hillerød vokser, og trafikken skal følge med. Vi skal udvide de store veje som Peder Oxes Allé, Roskildevej og Tulstrupvej, og sætte en pause for nye lokalplaner i centrum, indtil infrastrukturen er på plads. Samtidig skal vi investere i flere cykelstier og en busdrift, der reelt forbinder by og opland.

En styrket erhvervssektor

Vores erhvervsliv er motoren i Hillerød. Vi skal gøre det nemmere at starte virksomhed, skabe et stærkt innovationsnetværk og sikre, at kommunen er en hurtig og pålidelig samarbejdspartner. Samarbejdet mellem erhverv, kommune og uddannelse skal være tæt og udviklende.

Livskvalitet i alle aldre

Fritidsliv og fællesskab skaber livskvalitet. Vi skal have flere fritidstilbud, moderne idrætsfaciliteter og sammenhæng i kommunens tilbud på tværs af alder. Naturen skal både bevares og tænkes aktivt ind i nye kultur- og byprojekter.

Miljø

Den grønne omstilling skal drives af sund fornuft, engagement og lokale løsninger – ikke topstyring. Vi skal prioritere de tiltag, der gør en reel forskel for klimaet og miljøet, og som samtidig har opbakning hos borgerne.

Børnefamilier

Familielivet skal fungere i hverdagen. Vi skal modernisere daginstitutioner, skoler og skoletoiletter, tilbyde udvidede åbningstider og give forældre flere valgmuligheder. Madordninger i skolerne og bevarelse af lokale skoler skal styrke trygheden og kvaliteten i børnenes hverdag.

Ældre

Ældreplejen skal handle om kvalitet, tryghed og værdighed. Vi skal forebygge bedre, sikre høj faglighed og tilbyde plejehjemspladser lokalt, så ældre kan blive i deres nærmiljø.


Sammen for et stærkere Hillerød

Jeg tror på, at vi kan skabe en kommune, hvor hverdagen fungerer for familier, ældre, unge og virksomheder. En kommune med mod til at prioritere, med blik for fællesskabet – og med ledelse, der lytter og handler. Det er den retning, jeg ønsker for Hillerød.

Forandring uden kaos – med mennesker og samarbejde i centrum

Forandring og udvikling af kommuner handler ikke kun om politisk styrede planer, reformer, lovgivning og økonomiske styringsmodeller – det handler om mennesker. Dem, der bor, arbejder og uddanner sig i Hillerød.

Vi taler ofte om forandring gennem struktur, styring og systemer, men den virkelige forandring sker først, når vi forstår, hvordan beslutningerne påvirker mennesker i deres hverdag.

Jeg tror på, at vi kan skabe fornyelse uden kaos – med ro, retning og respekt for hinanden.
Hvis vi skal have en sund udviklingskultur i kommunen, skal vi turde samarbejde på nye måder:

  • Ved at give os tid til at forstå problemerne, før vi handler.
  • Ved at gøre de arbejdsrum, hvor politikere og forvaltning mødes, til reelle samarbejdsfora.
  • Ved at invitere flere relevante aktører med, orientere os udad og holde møderne lokalt fremfor på Rådhuset.
  • Ved at prioritere med sund fornuft og respekt for hverdagen.
  • Ved at evaluere, så vi hele tiden lærer og bliver bedre.

Jeg ser både stærke kræfter og kompetente medarbejdere, der hver dag arbejder for Hillerød på forbilledlig vis.
Men jeg ser også brudstykker af en nulfejlskultur, hvor det nogle gange kan virke, som om det er vigtigere at dække over fejl end at skabe udvikling.
Det kan der være mange holdninger til – og det skal der også være – men hvis vi vil rykke Hillerød fremad, skal vi skifte fokus.
Vi skal i langt højere grad arbejde hen imod en læringskultur.
En kultur, hvor fejl bliver gjort til læringspotentiale, hvor vi bliver stærkere, fordi vi husker, at vi er sat i verden for at understøtte mennesker, ikke opretholde systemer.

Man hører mange politikere sige, at mennesket skal før systemet, især i en valgkamp. Men jeg vil tillade mig at påstå, at få politikere ved, hvordan man reelt ændrer den præmis i praksis, særligt i en politisk styret organisation og samfund.
Systemer har en tendens til at tage over, når man navigerer i kaos og uvidenhed, og politisk styrede organisationer kan for den uerfarne virke kaotiske.
Men hvis samarbejde og læring bliver vores gennemgående pejlemærker, så træder systemerne i baggrunden – ganske enkelt fordi, at selv den mindst erfarne politiker, vil kunne forstå den præmis.

Systemerne bliver ganske enkelt mindre vigtige, når vi begynder at interessere os mere for hinanden – fordi vi vil lære og skabe noget nyt sammen.
Og mange politikere er netop i politik, fordi man ønsker at skabe noget nyt. Derfor er skuffelsen også ekstra stor, når det ikke sker – og en konsekvens af dette kan være, at vigtige sager bliver politiske kamppladser, hvor energien bruges på at bekrige hinanden fremfor at finde løsninger.

Gennem gode samtaler med politiske kolleger på tværs af politiske skel er det gået op for mig, at drivkraften ikke nødvendigvis handler om store prestigeprojekter, men om at skabe forandringer i hverdagen – at kunne hjælpe de borgere, der henvender sig – få indflydelse og blive inddraget i løsninger, på tværs af fagudvalg og hierarkier.

For mig at se er det at kunne skabe kompromisser jo ikke nødvendigvis samarbejde. Det er godt købmandsskab, hvor alle får noget –
men om vi reelt skaber værdi for Hillerød, det synes jeg, vi burde have en drøftelse af.

Med disse refleksioner stiller jeg mig til rådighed som borgmester. Jeg har både erfaringen, professionelt og politisk, til at understøtte nye måder at samarbejde på og drivkraften til, at det kan lykkes.
Jeg er et sted i mit liv med store børn og den ro og tid, der skal til for at kaste det nødvendige engagement ind i opgaven.

Problemerne med cykelstiprojekt skal løses nu!

Selvom det er glædeligt, at Hillerød får nye cykelstier, står vi nu i en situation, hvor vi bliver nødt til at revurdere, hvordan vi gennemfører projektet, der medfører ensretning fra Slangerupsgade til Frederiksværksgade i et år.

Efter mange henvendelser fra borgere, kommentarer på sociale medier og egne observationer på ruten er det tydeligt, at projektet i sin nuværende form skaber uacceptable gener – både for beboere, erhvervsliv og trafikanter.

Samtidig virker det, ærlig talt, tosset, at både Frederiksværksgade og Tulstrupvej er ensrettet på samme tid. Det skaber et massivt pres på krydset ved Frejasvej, hvor trafiksikkerheden nu er alvorligt truet. Situationen er uholdbar – og den kalder på handling.

Jeg er især bekymret for de erhvervsdrivende i området, herunder Bisgaards Bageri og butikkerne på Irmatorvet. Spangsberg Chokolade A/S er også lige flyttet dertil – så det er nok en anden smag, de har i munden, end chokolade. Når adgangsvejene lukkes og trafikken ledes udenom, risikerer vi, at kunderne forsvinder – og det kan få alvorlige konsekvenser for livet i midtbyen.

Det bør også vægte tungt, at den nuværende løsning er langt fra miljømæssigt forsvarlig. Bilister må køre betydelige omveje og holde længe i tomgang, hvilket øger både CO₂-udledning og lokal luftforurening.

Derfor mener jeg, at vi skylder både borgerne, miljøet og erhvervslivet at revurdere projektets gennemførelse. Måske kan arbejdet opdeles i etaper, måske kan løsningerne justeres – men at fortsætte uændret er ikke ansvarligt.

Hillerød mangler en strategi for videreuddannelse.

Hillerød mangler en klar strategi for videreuddannelse efter gymnasiet.
Vi har dygtige unge, stærke ungdomsuddannelser og et aktivt erhvervsliv – men vi mangler det næste naturlige skridt: flere videregående uddannelsesmuligheder i Hillerød.

Ofte taler vi om, at der mangler ungdomsboliger i Hillerød. Det er helt rigtigt – vi skal have flere boliger, som unge har råd til.
Men spørgsmålet er, hvad de unge egentlig skal blive for, når de videregående uddannelser ligger i Lyngby og København.
Hvis vi virkelig vil fastholde de unge, skal vi give dem mere end et sted at bo – vi skal give dem en uddannelsesmæssig fremtid i Hillerød.

I dag er Københavns Professionshøjskole (KP) den største videregående uddannelsesinstitution i byen.
Det er en stor styrke, at KP uddanner lærere, pædagoger, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykomotoriske terapeuter og socialrådgivere – og samtidig tilbyder efter- og videreuddannelse til fagprofessionelle.
Derudover udbyder Cphbusiness erhvervsakademiuddannelser i Hillerød, blandt andet Finansøkonom, Handelsøkonom, Markedsføringsøkonom og Financial Controller.

Men ud over KP og Cphbusiness har Hillerød ingen andre større videregående uddannelser.
Unge, der ønsker at læse videre inden for fx teknologi, naturvidenskab, forskning, økonomi eller ledelse, må derfor søge mod Lyngby eller København.

Det skal vi ændre.

I Venstre mener vi, at Hillerød bør arbejde for et tættere samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Københavns Universitet (KU) – ikke nødvendigvis som hele campusser, men gennem satellituddannelser, forskningsmiljøer og samarbejdsprojekter tæt koblet til vores erhvervsliv, hospital og life science-virksomheder.
En ambition kunne være at indtænke det i det nye Favrholm-kvarter, hvor hospital, life science-industri og erhverv naturligt kan få en sameksistens – og hvor ungdomsboliger, kollegier og studiemiljøer kan blomstre i takt med behov og ønsker hos Hillerøds borgere.

Derudover bør Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland revitaliseres og få en tydelig rolle som drivkraft for samarbejdet mellem uddannelser, kommune og erhvervsliv.

Når kommune, uddannelser og erhverv mødes, skaber vi ikke bare muligheder – vi skaber fremtidens Hillerød: en samlet, stærk og ambitiøs vidensby i Nordsjælland.

Når naturen bliver en del af legepladsen

Venstre forslår, at vi laver en samlet strategi for flere legepladser i kommunen, både i byen og lokalsamfundene, hvor naturen tænkes ind fra start. På den måde kan vi skabe et mere levende Hillerød, som både styrker børns leg, fællesskabet mellem generationerne og vores relation til den natur, vi er så privilegerede at have tæt på.

Legepladser er ikke bare steder med gynger, rutsjebaner og klatrestativer. De er rammer for børns udvikling, fantasi og fællesskab. I en tid hvor skærme fylder stadig mere i børns hverdag, er det vigtigere end nogensinde, at vi tænker naturen ind i de legepladser, vi bygger. Som mor har jeg altid selv brugt naturen, når jeg skulle hygge med børnene og i Hillerød har vi gode muligheder for, at etablere endnu flere legepladser, der omfavner naturen.

Leg i naturen styrker børn

Når børn leger i grønne omgivelser, udfordres deres kroppe og sanser på en helt anden måde end på en traditionel legeplads. En bakke bliver til et bjerg, en træstamme til en balancebom, og en busk til et hemmeligt skjulested. Naturen giver plads til at bruge fantasien – og det er med til at udvikle både motorik, kreativitet og sociale færdigheder.

Naturlegepladser fremmer fællesskab

Træstammer, klatretræer og vandløb er ikke “færdige produkter”, men materialer børn kan bruge på forskellige måder. Det betyder, at legen ofte kræver samarbejde. Man må hjælpe hinanden op, finde nye ruter og opdage, at man kan mere sammen end alene.

Bæredygtighed og lokal forankring

Når vi bygger med naturen, bruger vi ofte lokale materialer – træ, sten, jord, beplantning – som både er bæredygtige og knytter legepladsen tættere til det område, den ligger i. I Hillerød kunne en naturlegeplads for eksempel trække på byens skove, søer og historie. På den måde bliver legepladsen ikke bare et sted at lege, men også et sted, hvor børnene oplever deres lokalområde med nye øjne.

Pauserum for alle generationer

En naturlegeplads er ikke kun til børnene. Når man indtænker grønne oaser, siddepladser i læ under træer og stille kroge, bliver legepladsen også et mødested for familier, bedsteforældre og unge. Naturen skaber ro og inviterer til ophold – ikke kun leg.

Sådan kan vi tænke naturen ind

  • Bevar eksisterende træer og beplantning, når der etableres en legeplads.
  • Brug naturlige materialer som træstammer, kampesten, pilehegn og vand.
  • Skab bakker, stier og små huler, som børnene selv kan udforske.
  • Indarbejd elementer, der skifter med årstiden – fx blomstrende buske, vandløb eller faldne blade.

Legepladser er børns første møde med byens rum. Hvis vi tænker naturen ind i dem, giver vi børnene mere end bare et sted at lege – vi giver dem et sted at opleve, udforske og vokse. 🌿

Venstres ældrepolitik i Hillerød

Selvom det efterhånden er mange år siden, husker jeg stadig min tid i hjemmeplejen som sygeplejerske. Jeg erfarede, hvor afgørende det er, at man kender de mennesker, der kommer i ens hjem – og at hjælpen bygger på tryghed, genkendelighed og respekt.

Frihed til selv at bestemme og valgmuligheder har altid været stærke pejlemærker for Venstre – og derfor er jeg stolt af Venstres valgprogram. Det er præcis sådan en ældrepleje, vi vil skabe i Hillerød.

Når vi i Venstre taler om ældre, dækker det både over de borgere, som fortsat lever aktivt, og de ældste, der har brug for mere hjælp i hverdagen. Vores ældrepolitik favner hele spektret – fra det aktive ældreliv til plejen af de mest sårbare.

Venstre vil:

MERE KVALITET I PLEJEN

– fortsætte organiseringen af ældreplejen i selvstyrende teams, investere i velfærdsteknologi (hvis det frigiver tid til omsorg) og prioritere pårørenderådgivere, så familierne ikke står alene.

BORGERSERVICE OG SUNDHEDSYDELSER TÆTTERE PÅ BORGERNE

– rykke Borgerservice ud i lokalområderne, så ældre kan få hjælp til MitID, digital post og andre opgaver – uden tidsbestilling og uden lange rejser. Arbejde for lokale sundhedshuse, sammen med det kommende sundhedsråd.

UDVIDEDE HJEMMEBASEREDE TILBUD

– tilbyde regelmæssige tjek, rehabilitering og specialiseret pleje i hjemmet, så ældre kan blive længst muligt i egen bolig, hvis det ønskes.

STÆRKERE DEMENSINDSATS

– styrke støtten til pårørende og arbejde for en fritidskørselsordning for mennesker med demens, så de fortsat kan besøge familie, venner og deltage i forenings- og kulturliv.

FLERE PLEJEHJEMSPLADSER

– bane vej for friplejehjem i Hillerød og samtidig bevare og udvikle de lokale kommunale plejehjem, så man kan få en plads i sit nærområde, når behovet opstår.

FÆLLESSKAB OG SENIORBOFÆLLESSKABER

– skabe flere muligheder for at bo og leve i trygge rammer med sociale fællesskaber, der giver livskvalitet i hverdagen.

KULTUR PÅ PLEJEHJEM OG I FRITIDEN

– styrke aktiviteter som musik og sang, der er sundhedsfremmende og skaber glæde og fællesskab for ældre på plejehjem. Understøtte kulturelle tilbud, der giver mening for de ældre.

I Venstre tror vi på, at livskvalitet varer hele livet. Vores ældre skal have omsorg, muligheder og nærværende service – ikke standardløsninger og systemtænkning.

Kultur som drivkraft i Hillerød

I Venstre ser vi kultur som en drivkraft for både fællesskab, uddannelse og vækst. Kultur er ikke kun oplevelser – det er også innovation og nytænkning.

Til daglig arbejder jeg selv med innovation i uddannelse og har oplevet, hvordan kultur kan understøtte det kreative og innovative mindset, vi har brug for i fremtiden. Det handler både om måder at mødes og samarbejde på og om evnen til at anvende ny viden, såsom teknologi og kunstig intelligens, med nysgerrighed og mod.

Særligt inden for teknologi og kunstig intelligens mangler vi et sprog og kritisk refleksion, hvor kulturens evne til at åbne nye perspektiver kan bidrage. Jeg oplever meget mod i kulturens verden – og det er på mange måder befriende. Kunstnere og kulturaktører tør udfordre det velkendte og sætte ord, billeder og lyd på det, vi andre først begynder at fornemme. Det mod er en styrke, vi kan lære af, når vi skal forme fremtidens samfund.

Kulturen spiller tæt sammen med uddannelse. Musikskoler, billedskoler og lokale kulturprojekter udvikler børns og unges fantasi, nysgerrighed og samarbejdsevner – kompetencer, der rækker langt ind i både uddannelseslivet og fremtidens job.

Venstre forslår derfor:

  • Mere kultur for børn og unge – med lavere deltagerbetaling i musik- og billedskoler samt nye rammer som ungekulturhuse og makerspaces, hvor f.eks. kreativitet og teknologi kan mødes.
  • Mere liv i byrummet – gennem udendørs events, festivaler og midlertidige kunstprojekter, der gør byens rum levende.
  • Kultur og erhverv i samspil – med støtte til kreative iværksættere og samarbejder mellem erhvervsliv og kulturaktører.
  • Mere inddragelse af kulturaktører – om konkrete projekter, der både forskønner og udvikler Hillerød.

Med opbakning til kulturens ildsjæle kan vi gøre Hillerød til et endnu mere attraktivt sted at bo, leve og uddanne sig i. Unge vil få oplevelser på tværs af uddannelse og interesser – og kulturen vil blive en central drivkraft i Hillerøds udvikling. Hvis vi altså tør, at tænke nyt!

Lad børn få anonym rådgivning allerede fra 10 år

Af Nadja Nordmaj. Byrådskandidat Venstre, Hillerød.

I Hillerød Kommune findes et fantastisk tilbud til unge mellem 13 og 23 år: anonym psykologisk rådgivning. Et gratis, trygt og fortroligt sted, hvor man kan tale om alt fra skolepres til svære tanker om livet. Det er et vigtigt initiativ, som jeg er stolt af, at vores kommune prioriterer. Men hvorfor skal hjælpen først starte som 13-årig?

Mistrivsel kender ingen aldersgrænser. Børn kan opleve udfordringer længe før de fylder 13. Det handler ikke om at ”sygeliggøre” barndommen, men om at gribe ind tidligt. Små samtaler kan ofte forhindre, at problemer vokser sig uoverskuelige.

Jeg har selv erfaring med, hvor stor en forskel rådgivningen kan gøre. Efter et svært skoleskift oplevede et barn tæt på mig, hvor voldsom en omvæltning det kan være at gå fra et trygt og overskueligt miljø i en lille skole, til en meget større skole. Trivslen dalede, og hverdagen blev tung. Gennem rådgivningen kom forandringen hurtigt: efter blot tre samtaler var glæden tilbage, og der fulgte konkrete redskaber med, som kan bruges fremover. Det viser, hvor lidt der nogle gange skal til – hvis hjælpen er tilgængelig.

Hvis vi sænker aldersgrænsen til 10 år, kan vi fange mistrivsel tidligere. Et fortroligt frirum kan gøre en stor forskel for et barn, der måske ikke tør dele sine bekymringer med forældre eller lærere. Det betyder ikke, at alle 10-årige skal i terapi – men at muligheden er der, hvis behovet opstår.

Nogle vil måske mene, at børn i den alder er for unge til psykologisk rådgivning. Jeg mener tværtimod, at det er naivt at tro, at 10-årige ikke kan have brug for en professionel voksen, der lytter.

I Venstre prioriterer vi kvalitet i børnelivet, for det er fundamentet for et friere, sundere og rigere voksenliv. Venstre er derfor parat til at tage næste skridt: åbne døren for børnene, der står på kanten af teenageårene.

Det grønne valg skal være det nemme valg

Af Nadja Nordmaj. Byrådskandidat Venstre, Hillerød

Det grønne og klimavenlige valg skal være det nemme og naturlige valg. Vi kan selv gøre meget for at hjælpe klimaet på vej. Personligt går jeg lige så gerne i genbrugstøj som i nyt, køber brugte møbler og giver ting videre, som jeg ikke længere bruger. Som gammel FDF’er har jeg en stor kærlighed til naturen, som jeg ønsker at passe på.

Jeg tror på, at vi sammen kan skabe et bedre klima og en grønnere hverdag gennem ansvarligt forbrug af ressourcer – til gavn for både mennesker og miljø. Frivillighed frem for tvang. Den mest effektive og varige omstilling sker, når borgere og virksomheder motiveres og støttes i at træffe grønne valg – ikke når løsninger presses ned over hovedet på dem.

Inddrag skolerne: Skolerne skal inddrages i projekter, hvor børn og unge lærer at reparere, genanvende og tænke bæredygtigt. Når vi giver dem redskaberne til at handle grønt, styrker vi deres bevidsthed og tro på, at de kan gøre en forskel.

Lokale fællesskaber: Vi bør styrke byttecentraler og repaircaféer. Hillerød Genbrugsstation kunne for eksempel samarbejde med Repair Café Hillerød. Det skaber sociale mødesteder og gør genbrug til en fælles aktivitet – ligesom det allerede ses i byens mange gode genbrugsbutikker.

Grøn erhvervsudvikling: Virksomheder, der arbejder med genanvendelse og cirkulær økonomi, skal støttes. Hillerød skal være en foregangsby for innovative grønne løsninger. Det giver nye arbejdspladser, tiltrækker investeringer og sætter Hillerød på landkortet som en kommune, der tør gå forrest.

Som sagt elsker jeg natur og jeg mener derfor at klimatilpasning ved for eksempel øgede nedbørsmængder skal skabe merværdi – i form af rekreative områder og øget biodiversitet – ikke kun tekniske løsninger.

Genbrug, cirkulær økonomi og stærke fællesskaber er ikke bare klimaløsninger – de er investeringer i et sundere miljø, et stærkere lokalsamfund og et mere bæredygtigt Hillerød. Det vil jeg – og det vil Venstre i Hillerød.

Royal Stage skal forblive Danmarks største forsamlingshus – og centrum for indendørs idræt i Hillerød

Som Venstres borgmesterkandidat har jeg en klar vision for Royal Stage: Det skal forblive Danmarks største forsamlingshus og være det naturlige centrum for indendørs idræt i Hillerød– i tæt samspil med de lokale idrætsforeninger, der hver dag fylder hallen med liv, energi og fællesskab.

Mine personlige minder – og tusindvis af andres

Royal Stage på Milnersvej – som mange stadig husker som FrederiksborgCentret – er fyldt med minder for mig og utallige andre hillerødborgere. Jeg gik selv til idræt der i min skoletid, har været til utallige gymnastikopvisninger, og jeg glædes stadig, hver gang jeg træder ind i hallen. Det er disse oplevelser og fællesskaber, der har formet mig – og som jeg vil sikre for fremtidens generationer.

Indendørs idræt fortjener opmærksomhed

I Venstres valgprogram står der klart, at breddeidrætten skal prioriteres og at vi vil forbedre vilkår og muligheder for frivillige. For tiden er der stort fokus på fodbold og stadionløsninger, men tusindvis af børn, unge og voksne i Hillerød dyrker indendørs idræt: håndbold, badminton, gymnastik, basket, volleyball og meget mere. De fortjener mindst lige så gode vilkår.

Venstre arbejder for at fremme og understøtte et rigt og lokalforankret foreningsliv, hvor børn kan udforske deres interesser, lære nye færdigheder og danne venskaber.

Venstres klare løfte

Royal Stage skal være stedet, hvor indendørs idræt for alvor får de rammer, der matcher de frivilliges kæmpe indsats.

Det handler om at:

  • Skabe de bedste betingelser for indendørs idræt
  • Styrke foreningslivet og de frivillige kræfter
  • Samle Hillerød omkring sunde fællesskaber

Foreningslivet må aldrig blive tabere

Det er vigtigt at understrege: De daglige brugere og foreningslivet må aldrig blive tabere, hvis fonden bag Royal Stage oplever økonomiske udfordringer. Venstre vil sikre, at kommunen tager ansvar for at beskytte disse vitale fællesskaber.

Venstre anerkender den uvurderlige indsats som frivillige yder i Hillerød. Dette ansvar tager vi meget alvorligt.

Royal Stage skal forblive Hillerøds stolthed – hele kommunens hus for indendørs idræt og livslang trivsel.

Svømmehal – renovering eller nybyggeri?

Som liberal er mit udgangspunkt økonomisk ansvarlighed over for borgernes skattekroner. I Venstres valgprogram lægger vi vægt på bedre vedligeholdelse af kommunale ejendomme, så vi undgår det generationstyveri, hvor regningen sendes videre til næste generation. Derfor er mit grundlæggende ståsted, at vi bør renovere den eksisterende svømmehal fremfor at rive ned og bygge nyt.

Men – og det er et vigtigt men – jeg vil ikke låse mig fast uden at have set tallene. Som liberale politikere skal vi træffe beslutninger på baggrund af, hvad der giver mest værdi for borgerne på lang sigt. Hvis en analyse viser, at nybyggeri faktisk er billigere over 30 år, eller hvis vi kan etablere et offentlig-privat partnerskab, der muliggør et nyt anlæg uden at belaste kommunekassen, så er jeg åben for det.

Vi kan også lære af Helsingør og andre byer, hvor man har bygget videre på den gamle hal og tilpasset til nutidens behov. Det handler ikke kun om konkurrencebassiner, men også om mindre bassiner – både kolde og varme – familierum, saunaer og wellness. Spørgsmålet er: skal vi have en svømmehal for de mange eller for de få?

Hvis vi ønsker et konkurrencebassin i Hillerød, må vi også have den ærlige debat om, at én konkurrencesvømmehal i Nordsjælland bør være et fælles projekt, hvor de øvrige kommuner bidrager økonomisk. Allerød har allerede udtrykt, at de ser positivt på den idé.

Budgetaftalen for 2026-2029 viser, at vi allerede har sat gang i renoveringen:

  • Vedligehold og renovering af Hillerød Svømmehal, herunder kritiske rørledninger.
  • Ekstra midler til renovering i 2026.
  • 10 mio. kr. i 2027 til udskiftning af hydraulikken.
  • En klar ambition om samarbejde med private aktører.

Det afgørende er, at vi får konkurrenceudsættelse ind i processen – både når det gælder byggeri og drift. For os i Venstre er det ikke et mål i sig selv, hvem der løser opgaven, så længe borgerne får den bedste service til den rigtige pris.

Én ting er dog sikkert: vi kan ikke bare lade svømmehallen forfalde yderligere, mens vi diskuterer. Nu er det tid til at handle.

Hillerød (og svømmehallen) har brug for ny energi.

Unge i Hillerød skal have bedre adgang til fritidsjob

Af Malte Valentin Rieva 18 år, kandidat til Hillerød Byråd for Venstre

Det kan være virkelig svært at få sit første job som ung i Hillerød. Og det er en skam. For et fritidsjob eller et sommerjob handler ikke kun om at få penge mellem hænderne. Det giver erfaring, ansvar og en følelse af at høre til på en arbejdsplads – og det er noget, man kan bruge resten af livet.

Særligt når man fylder 18, bliver udfordringen tydelig. Det er ofte her, man starter på en uddannelse og måske flytter hjemmefra. Pludselig begynder regningerne at komme dumpende, men mange oplever, at det netop i den alder er sværest at finde et job. Det er et paradoks, som vi i Hillerød skal tage alvorligt.

Jeg synes, at vi i Hillerød skal være mere ambitiøse og får gjort noget ved det. Kommunen kan selv tage ansvar ved at ansætte flere unge som medhjælpere i daginstitutionerne, afløsere i ældreplejen og i vores kultur- og fritidstilbud. Det er job, hvor man gør en forskel for andre, samtidig med at man selv lærer en masse. Her er det vigtigt, at ansættelserne er fleksible, så de kan passes ind i en travl hverdag med studie og lektier. At tage en uddannelse kræver stor fleksibilitet, og derfor skal kommunen også tilbyde job, der tager hensyn til det.

Derudover vil jeg arbejde for en sommerjobordning, så unge fra 16 år får chancen for at arbejde i ferien. Det kan blive springbrættet til fremtidige muligheder. Og hvorfor ikke lave en jobbank målrettet unge, hvor kommunen og de lokale virksomheder kan slå stillinger op? Så er det lettere at finde sit første job.

For mig handler det ikke bare om lønnen. Det handler om at give unge en chance for at udvikle sig, få erfaringer og netværk – og det gavner både os unge og hele Hillerød.

Jeg stiller op til byrådet, fordi jeg vil være med til at gøre Hillerød til en kommune, hvor unge føler sig velkomne, værdsatte og fulde af muligheder. Vi skal tage de unge seriøst – og vi skal gøre det nu.

Ældre skal selv kunne vælge toiletpapir

af Dorte Aalholt. Psykiatrisk sygeplejerske. Datter til mor med demens på plejehjem. Byrådskandidat Venstre, Hillerød

Det lyder som en lille ting, men det er det ikke.

Jeg overhørte en samtale i Netto, hvor to kunder drøftede, hvilket toiletpapir de skulle købe. Noget toiletpapir omtalte de som “plejehjemstoiletpapir”. De to kunder arbejder begge på plejehjem i Hillerød. De fortalte, at “plejehjemstoiletpapir” er mindre blødt, har få lag og har typisk en ringe kvalitet. Begge mente, at kommunen sandsynligvis ikke har råd til at købe bedre toiletpapir til beboerne.

I Hillerød og flere andre kommuner kan ældre borgere på plejehjem tilkøbe en plejepakke med toiletpapir og personlige plejeartikler. Toiletpapiret har typisk en ringe kvalitet, og de personlige plejeartikler er parfumefrie.

Hvis plejepakken fravælges, må den ældre selv sørge for indkøbene. Det virker absurd, da mange svækkede ældre er flyttet på plejehjem, netop fordi de ikke længere kan klare hverdagens basale gøremål, som indkøb.

Har den ældre ikke pårørende, bliver valgmulighederne begrænsede, og den ældre må nøjes med kommunens standardløsninger – uanset personlige præferencer, ønsker og behov.

Eget valg af toiletpapir lyder måske som en banalitet. Men i virkeligheden afspejler det en dybere problematik. Toiletpapir er noget, de fleste af os bare vælger i supermarkedet uden at tænke videre over det. Tænk – hvis du pludselig ikke selv kan vælge. Så bliver det meget tydeligt, hvor uværdigt det kan være. Det handler ikke kun om komfort. Det handler om autonomi, valgfrihed og respekt for individuelle ønsker og behov.

For kommunen kan standardiserede løsninger måske give mening både økonomisk og administrativt. Disse løsninger må dog ikke ske på bekostning af den ældres mulighed for selv at bestemme. I Venstre støtter vi valgfrihed og individuelle løsninger.

For Venstre handler velfærd ikke kun om pleje og praktisk hjælp. Det handler også om at bevare menneskers værdighed og autonomi. Dette skal afspejles i kommunens ældrepolitik, hvor borgerindflydelse, inddragelse af pårørende og respekt for individuelle ønsker og behov er vigtige hjørnestene.

Det skylder vi de ældre, der har arbejdet for det velfærdssamfund, vi har i dag.

Venstre er med i budgettet.

Venstre er glade for at være med i budgetforliget for 2026-29.

Ansvarlig økonomi

For Venstre er det helt afgørende, at vi har styr på økonomien. Vi kan ikke love alt til alle – men vi kan love, at vi bruger pengene fornuftigt. Vi har sikret, at der ikke er besparelser på plejehjem, folkeskoler eller lokalsamfund. Vi passer på det, vi har!

Frihed og muligheder for mennesker

Vi tror på, at mennesker og fællesskaber kan mere end systemer. Derfor har vi kæmpet for at styrke folkeskolen – med flere timer med to lærere i klassen og et nyt forsøgsprojekt med uddannelsesstillinger til lærerstuderende. At Hillerød er en uddannelsesby, med bla. en læreruddannelse, skal kunne ses og mærkes, så vi kan fastholde og tiltrække uddannelser, og unge, til Hillerød.

Vi tror på valgmuligheder og behovet for forskellige tilbud i kommunen, også når det gælder mennesker der har brug for hjælp – derfor støtter vi Værestedet og TUBA, så borgere og unge, der har brug for en håndsrækning, kan få det.

Hele Hillerød – ikke kun bymidten

Venstre har i budgettet haft fokus på hele kommunen. Vi har sikret, at forsamlingshusene og de lokale idrætsfaciliteter, herunder i Uvelse, ikke rammes af besparelser – for både forsamlingshuse og idrætsforeninger er hjertet i mange lokalsamfund. Vi har styrket Nødebo med udvidelse af børnehuset Troldehøjen og renovering af Nødebo IF’s klubhus. Vi har sikret natbussen til Alsønderup, så unge trygt kan komme hjem. Det er Venstres politik: at tage ansvar for hele Hillerød og ikke glemme de mange lokalsamfund.

Mobilitet og fremtid

Vi har haft det lange lys på i forhold til trafik og mobilitet. Det betyder nye cykelstier, bedre busdrift, asfalt på vejene allerede fra 2025, fastholdelse af linje 380R og en garanti for linje 60E fra 2027. Samtidig arbejder vi for færdiggørelsen af motorvejen og en ny vej til Novo. Vi fortsætter arbejdet sammen med C4 om at udvikle forslag til fornyelse og bedre mobilitet for Industrivænget og Vølundsvej. Måske vi alt for sjældent anerkender det store arbejde som centrale aktører, herunder C4, gør i udviklingen af vores by.

Mobilitet er ikke bare busser og asfalt – det er friheden til at leve, arbejde og drive virksomhed i Hillerød. Men når nu vi er ved asfalt, så har vi sat penge af til asfalt og vejvedligehold, så vi sikrer bedre fremkommelighed og trafiksikkerhed. Og jeg er særlig glad for, at nogle af asfaltarbejderne går i gang allerede i 2025 – det betyder, at borgerne hurtigt vil kunne mærke forbedringerne.

Idræt og foreningsliv

Venstre har også haft fokus på idrætten og det aktive foreningsliv. Vi ved, hvor meget det betyder for både børn, unge og voksne at have gode rammer for sport og fællesskab. Derfor har vi sikret midler til renovering af svømmehallen, ny klatrevæg, og vi arbejder videre med løsninger for atletik og kunstgræsbaner. Idræt er ikke bare motion – det er også sammenhold, sundhed og glæde i hverdagen.

Reformerne foran os

Vi står foran store reformer – beskæftigelsesreformen, sundhedsreformen, ældrereformen, uddannelsesreformer og den grønne trepart. Venstre går ind i dem med rettidig omhu og lokal handlekraft. Reformerne skal ikke være en byrde – de skal være en mulighed for at styrke kernevelfærden. Derfor glæder vi os også til, at bakke op om frivillige initiativer og muligheder i forbindelse med bla. ældreloven.

Tak for gode forhandlinger – sidste gang i dette byråd.

Konkrete forandringer i kommunerne i forbindelse med den nye ældrelov

Jeg er blevet spurgt til hvad det betyder for kommunerne når der er kommet en ny ældrelov. På mange måder kan loven forstås som en værdibaseret lov, hvor den ældre får mere selvbestemmelse. Den betyder også at Kommunerne får mere frihed – men også mere ansvar.

Kommunen skal levere mere fleksible, individuelle og kvalitetsorienterede løsninger i ældreplejen, samtidig med at de holder styr på økonomien og samarbejdet med private og sundhedsvæsenet.

Jeg har opridset lidt her:

Fra standardpakker til individuelt tilrettelagte ydelser

  • Kommunerne kan ikke længere nøjes med at tilbyde “klippekort” eller faste pakker af hjemmehjælp.
  • De skal sammen med borgeren tilrettelægge en individuel plan for pleje og støtte.
    ➡️ Mere tid til dialog og borgerinddragelse, øget krav til fleksibilitet.

Øget selvbestemmelse for den ældre

  • Kommunen skal give plads til, at ældre i højere grad selv vælger indhold og tilrettelæggelse af hjælpen.
    ➡️ Mindre “systemstyring”, mere “borgerstyring”

Fokus på kvalitet frem for proceskrav

  • Reformen betyder færre detaljerede statslige regler og proceskrav.
  • Til gengæld kommer der mere fokus på resultater og kvalitet i indsatsen.
    ➡️ Kommunerne får større frihed, men også ansvar for at kunne dokumentere kvaliteten.

Styrket frit valg og private leverandører

  • Borgeren skal i højere grad kunne vælge mellem kommunale og private tilbud.
    ➡️ Kommunerne skal sikre reelle alternativer og have ordninger for kontrol og kvalitetstilsyn med private aktører.

Bedre sammenhæng med sundhedsvæsenet

  • Ældreplejen skal kobles tættere til sundhedsindsatser (fx forebyggelse, rehabilitering, sygepleje).
    ➡️ Kræver tættere samarbejde med regionerne og praktiserende læger, og at kommunerne udvikler nye tværfaglige løsninger.

Større krav til ledelse og organisering

  • Reformen lægger vægt på kompetenceudvikling og stærkere faglig ledelse i ældreplejen.
    ➡️ Kommunerne skal investere i efteruddannelse, bedre arbejdsmiljø og nye måder at organisere arbejdet på.

I Hillerød er vi allerede begyndt at indrette os efter den nye lov. Jeg mener især, vi skal have fokus på at skabe mere individuelt tilrettelagte løsninger fremfor standardpakker, og på at styrke borgerinddragelsen, så de ældre og deres pårørende får mere indflydelse på hverdagen. Samtidig skal vi arbejde for en bedre sammenhæng mellem sundhed og pleje, så overgangen mellem hospital og hjem bliver tryg. Jeg ser også et stort behov for at investere i medarbejdernes faglighed og trivsel, så de får de bedste rammer for at levere pleje med nærvær og kvalitet. Derudover er det vigtigt, at vi sikrer et reelt frit valg for borgerne og indfører nye kvalitetsmål, som tager udgangspunkt i de ældres egne oplevelser. Alt dette kommer naturligvis til at kræve en omstilling, når en så værdibaseret lov skal implementeres – men jeg ser det som en værdifuld mulighed for at sætte de ældre endnu mere i centrum, og jeg er parat til at tage fat.

Vi skal have civilsamfundet med i tredøgnsberedskabet

I Økonomiudvalget har vi netop drøftet, hvordan Hillerød Kommune kan styrke sit beredskab, så vi kan klare forsyningssvigt af strøm, vand og fødevarer i op til 72 timer. Det er et vigtigt arbejde, og jeg deltog selv i drøftelserne, hvor Venstres fokus er, at det ikke kun må være en administrativ øvelse.

For Venstre handler beredskab ikke kun om nødstrøm, drikkevand, madlagre og kommunikation – men også om mennesker. Hvis strømmen går, hvis de digitale systemer bryder sammen, eller hvis sårbare borgere skal hjælpes hurtigt, er det de frivillige kræfter i lokalsamfundet, vi også skal kunne trække på.

Her kan vi lære af andre initiativer, der har vist deres styrke. Hjerteløberordningen er blevet en stor succes med folkelig opbakning. Hvorfor ikke tænke tilsvarende – “beredskabsløbere” – frivillige borgere, som i fredstid bliver kompetenceafklaret og organiseret, så de kan træde til, hvis krisen rammer? Det kan være sundhedsfaglige, it-kyndige, håndværkere – alle med evner, der gør en forskel. Jeg stiller mig gerne til rådighed som sygeplejerske.

Venstre ønsker fokus på øvelser, borgermøder og stærke lokale samarbejder. Vi skylder borgerne at tage opgaven alvorligt. Hillerød skal stå stærkt – ikke kun med planer og udstyr, men også med mennesker og fællesskaber, der kan skabe tryghed, hvis hverdagen ændrer sig.

Hillerød skal være en frontløber for iværksætteri

En af mine store prioriteter – og mit hjerteblod – er iværksætteri. De sidste mange år har jeg arbejdet professionelt med innovation og entreprenørskab, og jeg er ikke i tvivl: Fremtidens arbejdsmarked kræver mennesker med stærke innovationskompetencer.

Vi står som samfund over for store udfordringer – både klima-, velfærds- og teknologiske udfordringer – som ikke kan løses med gårsdagens løsninger. Derfor har vi brug for at udvikle et miljø, hvor nye idéer ikke bare kan spire, men også gro.

Her spiller kommunerne en langt større rolle, end vi ofte tillægger dem. Jeg mener, at vi som kommune skal tage et markant større ansvar for at fremme iværksætteri. Vi skal styrke lysten til at udvikle, afprøve og drive egen virksomhed – og vi skal gøre det let at få hjælp, sparring og netværk, når man har en idé, der kan blive til noget stort. Mit særlige fokus er socialt entreprenørskab – de initiativer og løsninger, der skaber værdi i menneskers hverdag og bidrager til fællesskabet.

Hillerød har en særlig styrkeposition som uddannelsesby. Vi har adgang til et væld af spirende talenter, der allerede i dag sidder med idéer og kompetencer, som kan gøre en forskel. De unge skal vide, at de ikke står alene – men at vi bakker dem op, og at vi som kommune er klar til at skabe rammerne for, at iværksætteri kan blomstre.

Med min ambition som borgmester, og med kommunens styrke som uddannelsesby, har vi mulighed for at bygge et robust og tilgængeligt innovations-økosystem. I samarbejde med netværk som C4, Erhvervshus Hovedstaden og de lokale uddannelsesinstitutioner kan Hillerød blive en frontløber på videnbaseret iværksætteri.

At investere i iværksætteri er at investere i fremtiden. Ikke bare for den enkelte iværksætter, men for hele vores samfund.