Håndteringen af både cykelløbet og den pludselige lukning af Helsingørsgade og Østergade har givet anledning til stor frustration blandt borgerne – og bekymring hos mig. Når hundredevis af mennesker oplever at blive ramt på deres hverdag uden at være blevet hørt, spurgt eller informeret i tide, så har vi et problem. Ikke bare med planlægning, men med respekten for dem, det hele handler om: borgerne.
Min tilgang er klar: Selvfølgelig skal borgere have mulighed for at lade deres stemme blive hørt. Ikke kun hvert fjerde år, når de stemmer, men også når der træffes beslutninger med direkte betydning for deres liv – og bevægelsesfrihed. Og de skal informeres i god tid, så de har en chance for at planlægge efter det.
Og nej, jeg er hverken imod cykelløb eller vejarbejder. Men det er en misforståelse, at høringer og inddragelse kun handler om, hvorvidt et projekt skal gennemføres.
Høringer afdækker vigtige hensyn, behov for afværgeforanstaltninger, og om projekter falder uheldigt sammen med andre tiltag. De viser også, hvilken kommunikation der er nødvendig. Og vigtigst af alt: De udtrykker respekt for de mennesker, der skal lægge hverdag og tålmodighed til.
For mig handler det om demokrati. Vi skal tage hinanden alvorligt og interessere os oprigtigt for borgernes input. Det giver bedre beslutninger – og større forståelse for dem.
Derfor undrer det mig, hvordan det er blevet håndteret i Hillerød.
Borgerne har ikke fået den nødvendige information eller mulighed for at blive hørt. Og i stedet for en undskyldning, når klagerne kommer, bliver de mødt med henvisninger til forvaltningens praksis og juridiske regler.
Det kan godt være, det er lovligt. Men demokratisk og ansvarligt? Nej. Det mener jeg ikke.