På byrådsmødet den 26. marts besluttede vi at bevilge midler til at løfte kvaliteten i ældreplejen som led i den nye ældrelov. Det er en vigtig investering i både mennesker og faglighed.

For mig er det helt centralt, at ældreplejen i Hillerød skal være båret af nærvær, faglighed og respekt for borgernes selvbestemmelse. Den nye ældrelov stiller større krav til måden, vi arbejder på – og det betyder, at vi skal sikre medarbejderne den rette støtte og udvikling. Jeg er særligt glad for, at en stor del af midlerne går til kompetenceudvikling. Det er helt afgørende, hvis vi vil skabe en varig og meningsfuld forandring.

Ældrereformen er en kæmpe omstilling. Det handler ikke kun om struktur og organisering – det handler om mennesker. Om at ældre skal opleve livsglæde, tryghed og medbestemmelse i deres hverdag. Og om at medarbejderne får rammer og tid til at udøve deres faglighed tæt på borgerne.

Jeg er også stolt af, at Venstre i Hillerød for år tilbage tog initiativ til at indføre faste teams i ældreplejen – en indsats, som nu viser sig endnu mere meningsfuld i lyset af ældrelovens krav om borgernær visitation og sammenhængende pleje- og omsorgsforløb. Det er en tilgang, der sætter borgeren i centrum og giver medarbejderne mulighed for at arbejde mere relationelt og med større kontinuitet.

Vi er godt i gang – og jeg glæder mig til at følge den videre udvikling i vores ældrepleje, med hjerte, faglighed og fællesskab som pejlemærker.

Kunstig intelligens (AI) er i hastig udvikling, og i kommunerne kan teknologien være en gamechanger, når det handler om at frigive ressourcer og forbedre borgernes oplevelse. AI kan effektivisere sagsbehandling, reducere bureaukrati og sikre, at flere ressourcer bliver brugt på kerneopgaver – såsom omsorg for vores ældre borgere.

Frigivelse af ressourcer til ældrepleje

Kommunerne står over for en demografisk udfordring: Der bliver flere ældre borgere, samtidig med at presset på velfærdssystemet stiger. Ved at bruge AI til at optimere administrative processer kan vi frigøre tid og hænder til dem, der har mest brug for omsorg.

• Intelligent planlægning af hjemmepleje: AI kan hjælpe med at optimere ruter og planlægning for hjemmeplejen, så medarbejdere bruger mindre tid på transport og mere tid hos borgerne.
• Virtuelle assistenter til borgere og pårørende: AI-drevne chatbots kan give hurtige svar på spørgsmål om hjælpemidler, visitation og pleje, hvilket kan aflaste sagsbehandlere og reducere ventetider.
• Automatiseret dokumentation: Plejepersonale bruger i dag meget tid på dokumentation. AI kan hjælpe med talegenkendelse og automatiserede journalnotater, så personalet kan fokusere på omsorgen frem for papirarbejde.

Hurtigere og lettere sagsbehandling

En stor del af kommunens arbejde handler om at håndtere borgernes ansøgninger – om alt fra byggetilladelser til sociale ydelser. AI kan strømline disse processer og sikre hurtigere sagsbehandling uden at gå på kompromis med kvaliteten.

• Byggetilladelser uden bøvl: AI kan analysere ansøgninger om fx carporte, tilbygninger eller skure og sammenholde dem med gældende lokalplaner og lovgivning. På den måde kan borgerne få svar langt hurtigere, samtidig med at medarbejderne får mere tid til de komplekse sager.
• Automatisk sagsgennemgang: AI kan hjælpe med at gennemgå dokumenter og sikre, at alle nødvendige oplysninger er med i en ansøgning, før den sendes videre til en sagsbehandler. Det sparer både tid og reducerer risikoen for fejl.
• Chatbots til borgerhenvendelser: Mange spørgsmål til kommunen kan besvares hurtigt via AI-drevne chatbots, så borgerne får svar med det samme, i stedet for at skulle vente på telefontider eller mailsvar.

Det er vigtigt at understrege, at AI ikke skal erstatte de mennesker, der arbejder i kommunerne, men snarere hjælpe dem. De tunge administrative opgaver kan løftes af teknologien, mens de medarbejdere, der skaber værdi gennem menneskelig kontakt og faglig vurdering, får mere tid til det, de gør bedst.

Med en klog implementering af AI kan vi sikre en mere effektiv kommunal drift, hvor borgerne oplever bedre service, hurtigere svar og mere nærvær i de områder, hvor det virkelig betyder noget. Spørgsmålet er ikke, om vi skal bruge AI i kommunerne – men hvordan vi gør det bedst muligt.

For at bekæmpe skolevægring og styrke den mentale trivsel blandt unge, er det afgørende at sætte ind tidligt. Når en elev begynder at trække sig fra skolen, kan det hurtigt udvikle sig til et længerevarende fravær, hvor barnet mister tilknytningen til både undervisningen og det sociale fællesskab. Derfor er det vigtigt at styrke skolernes mulighed for at opdage og handle hurtigt på tegn på mistrivsel.

I Hillerød Kommune har vi allerede mulighed for at tage konkrete initiativer, der kan gøre en forskel for de unge, som kæmper med skolevægring og i Venstre er vi optagede af, at styrke de muligheder.

Tidlig indsats i skolerne

• Øget samarbejde mellem skoler, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), socialrådgivere og familier for at opdage og handle på mistrivsel tidligt.
• Fleksible skoledage og alternative læringsmiljøer for elever, der har svært ved den traditionelle undervisning.
• Trygge fællesskaber på skolerne, fx trivselsgrupper, elevmentorer eller mindre klassemiljøer.

Flere lettilgængelige rådgivningstilbud

• Udvidelse af kommunens eksisterende ungerådgivning, så de unge kan få anonym og uforpligtende støtte.
• Styrket samarbejde med lokale aktører som Frivilligcenter Hillerød, der kan bidrage med og udvikle meningsfulde tilbud sammen med de unge.

Bedre støtte til familier og pårørende

• Netværksgrupper for forældre, hvor de kan få sparring og støtte fra både fagpersoner og andre forældre.
• Familievejledning og samtaleforløb, der hjælper forældre med at håndtere skolevægring i hjemmet.

Brobygning til fritidslivet

• Samarbejde mellem skoler, foreninger og idrætsklubber, så flere unge får mulighed for at deltage i aktiviteter, der styrker deres trivsel.
• Oprettelse af „fællesskabstilbud‟, hvor unge kan mødes om noget meningsfuldt uden for skolen, fx musik, kunst eller e-sport.

Skolevægring og mistrivsel blandt unge er ikke et problem, der kan løses alene af den enkelte familie eller skole. Det kræver en fælles indsats, hvor kommune, skoler, forældre og lokalsamfundet arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for vores børn og unge.

Som borgmesterkandidat for Venstre i Hillerød brænder jeg for at skabe en kommune, hvor alle, der kan og vil arbejde, får muligheden for det. Vi ønsker at bygge et arbejdsmarked, der giver borgerne frihed, muligheder og et stærkt arbejdsfællesskab. Vi vil skære ned på bureaukratiet, fremme fleksibilitet og sikre reelle jobmuligheder for borgerne.

Et arbejdsmarked for alle

I Venstre i Hillerød har vi en klar vision for, hvordan vi skaber et bedre arbejdsmarked:

• Frit valg og fleksibilitet: Ledige skal kunne vælge den indsats, der bedst hjælper dem i job – uanset om det er gennem en privat aktør, A-kasse eller en kommunal indsats.
• Mindre bureaukrati, mere handling: Vi vil fjerne unødvendige krav og kontrolforanstaltninger, så vi kan fokusere på at skabe konkrete jobmuligheder i samarbejde med virksomheder.
• Det skal kunne betale sig at arbejde: Vi vil skabe incitamenter, der sikrer, at det altid kan betale sig at tage et job fremfor at være på offentlig forsørgelse.

Venstre i Hillerøds beskæftigelsespolitik

Vi ønsker, at alle raske borgere får muligheden for at komme i arbejde. Passive forsørgelsesordninger skal afløses af aktive arbejdspladser, hvor borgerne kan bidrage til samfundet og hjælpe med vigtige opgaver i kommunen.

Vi vil sikre flere varme hænder til vores ældre og børn, der har brug for støtte. Med en stigende andel af ældre borgere er behovet for omsorgspersonale større end nogensinde. Derfor vil vi omprioritere ressourcerne, så flere borgere kan bidrage aktivt til fællesskabet.

En ny tilgang til jobcentrene

Vi mener, at jobcentrene i deres nuværende form ikke fungerer optimalt. I stedet vil vi:

• Sikre, at ledige borgere fra dag ét henvises til deres A-kasse eller fagforbund og aktivt søger job inden for områder med størst behov, fx omsorg og personlig pleje.
• Erstatte passiv forsørgelse med konkrete jobmuligheder.
• Frigøre omsorgspersonale fra minutpræcise tidsregistreringer, så de kan bruge mere tid på borgerne frem for administration.

Flere jobmuligheder og bedre uddannelsesveje

Venstre i Hillerød vil arbejde for at skabe flere jobmuligheder, især inden for håndværk, SOSU-området og medicinalindustrien. Vi ønsker også kortere og mere målrettede uddannelsesforløb – eksempelvis hurtigere operatøruddannelser, så flere kan komme i arbejde hurtigere.

Mit løfte til Hillerød

Som borgmesterkandidat for Venstre arbejder jeg for en kommune, hvor vi skaber muligheder i stedet for forhindringer. Venstre skal ikke fastholde borgere i passiv forsørgelse, men give dem den nødvendige støtte til at tage ansvar for deres eget liv.

Hillerød skal være en kommune, hvor arbejdsfællesskabet er stærkt, og hvor ingen efterlades på sidelinjen. Med vores politik vil vi sikre en mere fleksibel, målrettet og effektiv beskæftigelsesindsats, der giver borgerne de bedste muligheder for at komme i arbejde.

Lad os sammen skabe en kommune, hvor flere er en del af det arbejdende fællesskab – og hvor vi sikrer en værdig og bæredygtig fremtid for alle!

For os i Venstre er det en grundlæggende forudsætning for at drive de lokale toglinjer, at de understøtter de lokalsamfund, de betjener. Derfor er det afgørende, at Nr. Herlev får sin station – præcis som der for flere år siden blev afsat penge til.

En omkostningsudvikling vi ikke kan acceptere

Situationen i dag er, at det er blevet markant dyrere at etablere en ny station i Nr. Herlev end i Brødeskov. Hvor det tidligere var vurderet at koste ca. 6 millioner kroner, lyder de nye beregninger på omkring 30 millioner kroner.

Det er et voldsomt spring i omkostninger, som vi ikke bare kan acceptere. Hvis dette niveau er den eneste måde at etablere nye stationer på, vil det blive et problem for fremtidige projekter og for vedligeholdelsen af eksisterende stationer.

En del af den samlede strategi for lokalbaner

For os i Venstre er dette en del af den samlede strategi for lokalbaner i Nordsjælland. Lokaltog SKAL kunne etablere billigere stationer, og de skal også være billigere at renovere. Vi er nødt til at finde mindre forkromede løsninger, så de små trinbræt og stationer kan bevares.

Samtidig står den nuværende situation i skærende kontrast til ambitionen om, at unge i hele Nordsjælland skal have adgang til et bredt uddannelsestilbud. Hvis vi reelt mener det, skal vi sikre dem den fornødne infrastruktur.

Mangler dialog

Vi savner en reel dialog med både kommunen og lokalbefolkningen om, hvordan vi kan finde en løsning, der giver mening for alle parter. Vi mener, at muligheder for samfinansiering burde undersøges, så vi kan sikre en mere bæredygtig økonomisk model for etablering og drift af stationen.

Vi opgiver ikke Nr. Herlev station

Vi i Venstre vil ikke opgive Nr. Herlev station, før ALLE muligheder for et billigere byggeri er undersøgt. Det er afgørende, at vi i samarbejde finder en holdbar løsning, der gør det muligt at opretholde og udvikle den lokale togdrift i vores område. Lokaltog skal understøtte lokalsamfundet – ikke begrænse det!

Efter nogle intense uger må vi indse, at idrætsanlægget og det tilhørende fodboldakademi ikke har udsigt til at kunne realiseres.

Det har været en stor politisk vision for udviklingen af en ny bydel, og Venstre havde gerne set et fodboldakademi med spirende talenter og liv i området. I den forbindelse vil jeg gerne sende en særlig tak til Venstres Hanne Kirkegaard, tidligere formand for Idræts- og Sundhedsudvalget – jeg ved, at du om nogen har lagt hjerteblod i projektet.

Mange, ikke mindst kommunen, har lagt utallige arbejdstimer i projektet, imens sagsbunkerne på andre områder er vokset. At en del af arbejdet nu er spildt, er dybt beklageligt.

Nu er det tid til at stoppe op og se på, hvad der kan overføres til en tilrettet version af Favrholm – sandsynligvis i mindre skala. Mange af ambitionerne for Favrholm lever videre, og Venstre tror stadig på, at vi kan skabe en fantastisk ny bydel – men det kræver, at vi gentænker projektet og undersøger, hvad der realistisk kan lade sig gøre.

Og vigtigst af alt: Vi skal sikre, at et kommende projekt ikke skaber udfordringer for resten af Hillerød. Trafikafviklingen er her særligt vigtig, og vi tager erfaringerne med fra planlægningen af det tidligere projekt. Naturen skal naturligvis fortsat tilgodeses, og erhvervslivet skal i langt højere grad inviteres med i dialogen om områdets muligheder.

I lokalpolitik står vi ofte over for et afgørende valg: Skal vi prioritere store, prestigefyldte projekter, eller skal vi sikre, at kernevelfærden og de nære, daglige behov bliver imødekommet? Det er et spørgsmål, der ofte deler vandene, og det er værd at tage en principiel debat om, hvad vi egentlig ønsker for vores kommune.

I Hillerød Kommune har vi en fantastisk udvikling i gang. Vi bygger nyt, tiltrækker investeringer og skaber vækst. Det er positivt. Men samtidig oplever mange borgere, at deres hverdag bliver mere presset. Institutioner kæmper med normeringer, skoler og plejehjem mangler ressourcer, og trafikken er udfordret. Mange spørger sig selv: Går udviklingen egentlig i den rigtige retning, hvis den ikke kan mærkes i dagligdagen?

Når en familie har brug for hjælp til et barn med særlige behov, betyder det alverden, om støtten er tæt på og let tilgængelig. Når ældre borgere har brug for omsorg, er det afgørende, at de mødes af kendte ansigter, der har tid til at tage sig af dem. Når unge skal vælge uddannelse, er det vigtigt, at der er muligheder lokalt, så de ikke tvinges væk fra deres kammerater.

Nærhed handler ikke bare om geografi, men om tilgængelighed, kvalitet og oplevelsen af, at man som borger kan få hjælp, når man har brug for det. Når kommunens budgetter presses, er det ofte kernevelfærden, der står for skud – og det har konsekvenser for borgernes tillid til det politiske system.

Et godt eksempel på denne problematik er beslutningen om at give lån til Royal Stage. Venstre stemte imod, blande andet fordi vi var bekymrede for, at det ville gå ud over kernevelfærden – herunder de små lokale idrætsforeninger, som risikerer at blive overset til fordel for et storstilet prestigeprojekt. Pengene skal jo findes et sted.

Et andet område, hvor vi ser udfordringer, er Stadionkvarteret i Favrholm. Her er der blevet fremlagt flotte visioner, men i praksis har det vist sig vanskeligt at realisere dem. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt kommunen i for høj grad kaster sig ud i ambitiøse projekter uden at have det nødvendige økonomiske og praktiske grundlag på plads.

Når der bruges store summer på visioner, der ikke bliver til virkelighed, går det både ud over kommunens økonomi og de kerneopgaver, vi er sat i verden for at løse. Stærkt politisk lederskab er afgørende for at sikre effektive processer og undgå forsinkelser og fejlprioriteringer.

I Venstre mener vi, at tiden er inde til at stoppe op og gentænke vores prioriteringer. Vi skal investere i det, der skaber reel værdi for dem, der bor og arbejder i Hillerød – og det er først og fremmest støtte til dem, der har brug for den, gode veje og trafikforhold samt institutioner og skoler, vi kan være stolte af. Det er ikke nok, at kommunen udvikler sig på papiret eller i store visioner – udviklingen skal kunne mærkes i hverdagen.

Jeg er ikke født ind i politik, men jeg har altid været drevet af ønsket om at gøre en forskel i samfundet. Først som sygeplejerske, hvor jeg har arbejdet inden for psykiatrien og set, hvordan de rette indsatser kan skabe reel forandring for mennesker i sårbare situationer. Siden som politiker, hvor jeg kæmper for at skabe bedre rammer for borgerne – både i sundhedsvæsenet, uddannelsessystemet og den kommunale udvikling.

Jeg tror på, at folk skal have frihed til selv at træffe valg om deres liv. Derfor arbejder jeg politisk for mindre bureaukrati, mere handlefrihed og en kommune, der sætter borgernes behov i centrum.

Som lektor og leder af Praksis og Innovationshuset brænder jeg for at udvikle fremtidens uddannelser og sikre, at vores samfund får dygtige og kompetente fagfolk. Jeg har en Master i Læring og Kompetenceudvikling samt en diplomuddannelse i Projektledelse og Organisationsudvikling – og jeg tror på, at viden og innovation er nøglen til fremtidens velfærd.

I Hillerød Byråd arbejder jeg for at skabe de bedste muligheder for vores kommune – for borgerne, for erhvervslivet og for vores fælles fremtid. Mit politiske engagement udspringer af min erfaring fra virkeligheden og en stærk tro på, at vi kan skabe bedre løsninger gennem tillid, samarbejde og frihed til den enkelte.

Privat er jeg gift med Martin, og vi nærmer os vores sølvbryllup – en milepæl, der vidner om mange års kærlighed, fælles værdier og livsrejse sammen. Sammen har vi fire fantastiske børn: Olivia på 22 år, Max og Malte på 17 år og Bastian på 16 år. Min familie betyder alt for mig, og de er en vigtig drivkraft i mit arbejde – for jeg ønsker at skabe et samfund, hvor de og alle andre har friheden til at forme deres eget liv på bedst mulige måde.

Hillerød er min by, og jeg kæmper for, at den fortsat skal være et fantastisk sted at bo, arbejde og leve.

Jeg er ikke født ind i politik, men har altid haft et stærkt ønske om at gøre en positiv forskel. Jeg har aldrig været en, der har set på verden omkring mig og accepteret, at tingene bare er, som de er. Jeg har haft et behov for at handle og gøre noget for at skabe bedre løsninger – både for mig selv og for de mennesker, jeg deler mit lokalsamfund med.

Mit politiske engagement startede i de mere uformelle rammer som forældrebestyrelse og frivillige initiativer i mit lokalsamfund. Det var her, jeg lærte, hvor givende det er at være med til at finde løsninger på de udfordringer, vi står overfor – både i vores hverdag og i vores fællesskaber. Jeg opdagede hurtigt, hvor stor en forskel det gør at tage ansvar, lytte til andres synspunkter og arbejde sammen om at skabe de bedste løsninger for det samfund, vi bor i.

Som borgmesterkandidat for Venstre i Hillerød tager jeg denne erfaring med mig videre i et politisk perspektiv. Jeg tror på, at vi kan gøre Hillerød til et endnu bedre sted at bo – en by, hvor der er plads til både erhvervslivet og de familier, der ønsker at slå sig ned her. Vi skal sikre, at vores kommune fortsat udvikler sig på en ansvarlig måde, og at vi skaber de rette rammer for vækst, beskæftigelse og velfærd.

Det er vigtigt at forstå, at politisk engagement ikke nødvendigvis starter med en stor karriere i Folketinget eller på rådhuset. Det starter ofte i de små, men meningsfulde initiativer i det daglige liv. Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde med mennesker, der også ønsker at skabe forandring – og jeg har set, hvordan samarbejde og fælles mål kan føre til konkrete resultater. Det er den ånd, jeg tager med mig i mit politiske arbejde for Hillerød.

Jeg ønsker at være med til at sikre, at Hillerød fortsat er en by, hvor der er fokus på at skabe løsninger, der gavner både den enkelte borger og fællesskabet. Som borgmester vil jeg arbejde for, at vi som kommune er åbne for nye ideer, samtidig med at vi passer på vores velfærd og udvikler vores by på en bæredygtig måde, uden at det går ud over dem, der bor her i forvejen.

At træde ind i politik for mig handler ikke om at få magt – det handler om at få mulighed for at gøre en forskel. Det handler om at skabe et Hillerød, vi kan være stolte af, og som både nuværende og fremtidige generationer vil have glæde af. Jeg ser frem til at bidrage til den udvikling og håber at kunne være med til at skabe den positive forandring, som Hillerød fortjener.

Idrætsforeningerne i Hillerød spiller en afgørende rolle i vores lokalsamfund. De er mere end bare steder, hvor vi dyrker sport – de er samlingspunkter, der skaber fællesskab, sammenhold og trivsel på tværs af generationer og baggrunde. Derfor er det vigtigt, at vi som borgere og politikere bakker op om foreningerne og sikrer deres fortsatte udvikling.

Fællesskab og sammenhold
I en tid, hvor ensomhed og sociale udfordringer fylder mere, tilbyder idrætsforeningerne et unikt fællesskab. Her mødes børn, unge og voksne for at dele glæden ved motion, konkurrere og skabe varige venskaber. For mange børn og unge er idrætsforeningen ikke kun et sted, hvor de udvikler deres fysiske færdigheder, men også et trygt rum, hvor de lærer værdier som samarbejde, respekt og ansvar.

Et sundt alternativ
Idrætsforeningerne bidrager aktivt til at fremme en sund livsstil. De tilbyder sunde og meningsfulde aktiviteter, der kan hjælpe med at holde både børn og voksne væk fra sofaen – og i nogle tilfælde også fra uheldige miljøer og dårlige vaner. Motion er ikke kun godt for kroppen, men også for sindet, og idrætsforeningerne spiller en central rolle i at skabe sunde vaner hos både unge og gamle.

Økonomisk og social gevinst
Stærke idrætsforeninger styrker også lokalsamfundet økonomisk. Foreningerne skaber liv i lokal samfundene og byen, tiltrækker besøgende gennem turneringer og events og bidrager til at gøre Hillerød til et attraktivt sted at bo. Derudover fungerer de som et springbræt for mange frivillige, der lærer nye kompetencer og bygger netværk, som styrker både dem selv og det samfund, de er en del af.

En opfordring til handling
For at vores idrætsforeninger kan fortsætte deres vigtige arbejde, er det afgørende, at de får den støtte, de har brug for. Det handler både om økonomisk støtte fra kommunen, adgang til gode faciliteter og opbakning fra os som borgere. Som viceborgmester i Hillerød vil jeg opfordre både politikere, virksomheder og borgerne til at prioritere idrætsforeningerne – ikke kun som et spørgsmål om sport, men som en investering i vores fælles fremtid.

Idrætsforeningerne er mere end bare sportsklubber. De er livsnerver i vores lokalsamfund, der bringer os sammen, styrker vores sundhed og skaber en følelse af tilhørsforhold. Lad os sørge for, at de også i fremtiden kan spille denne afgørende rolle for Hillerød.

På billedet ses tennisbanerne i Alsønderup/ASGI som vi indviede i sommers.