Håndteringen af både cykelløbet og den pludselige lukning af Helsingørsgade og Østergade har givet anledning til stor frustration blandt borgerne – og bekymring hos mig. Når hundredevis af mennesker oplever at blive ramt på deres hverdag uden at være blevet hørt, spurgt eller informeret i tide, så har vi et problem. Ikke bare med planlægning, men med respekten for dem, det hele handler om: borgerne.

Min tilgang er klar: Selvfølgelig skal borgere have mulighed for at lade deres stemme blive hørt. Ikke kun hvert fjerde år, når de stemmer, men også når der træffes beslutninger med direkte betydning for deres liv – og bevægelsesfrihed. Og de skal informeres i god tid, så de har en chance for at planlægge efter det.

Og nej, jeg er hverken imod cykelløb eller vejarbejder. Men det er en misforståelse, at høringer og inddragelse kun handler om, hvorvidt et projekt skal gennemføres.

Høringer afdækker vigtige hensyn, behov for afværgeforanstaltninger, og om projekter falder uheldigt sammen med andre tiltag. De viser også, hvilken kommunikation der er nødvendig. Og vigtigst af alt: De udtrykker respekt for de mennesker, der skal lægge hverdag og tålmodighed til.

For mig handler det om demokrati. Vi skal tage hinanden alvorligt og interessere os oprigtigt for borgernes input. Det giver bedre beslutninger – og større forståelse for dem.

Derfor undrer det mig, hvordan det er blevet håndteret i Hillerød.

Borgerne har ikke fået den nødvendige information eller mulighed for at blive hørt. Og i stedet for en undskyldning, når klagerne kommer, bliver de mødt med henvisninger til forvaltningens praksis og juridiske regler.

Det kan godt være, det er lovligt. Men demokratisk og ansvarligt? Nej. Det mener jeg ikke.

De seneste hændelser i Hillerød – som strømafbrydelse, vandnedbrud og storbrand – viser, at kriser også rammer os lokalt. Det rejser et vigtigt spørgsmål: Er vi godt nok forberedt?

I Venstre mener vi, at beredskabet skal opprioriteres. Vi skal have et klart overblik over, hvor mange borgere i Hillerød, der er afhængige af hjælp for at kunne klare sig – og hvor mange medarbejdere vi som minimum skal kunne mobilisere, hvis strømmen går eller kritiske systemer svigter.

Vi skal også vide, hvilke tiltag kommunen allerede har – eller bør have – for at sikre, at sårbare borgere kan få hjælp i en krisesituation. I andre kommuner arbejdes der med kontakt til pårørende, ekstra nødforsyninger og lokale beredskabsordninger. Har vi tilsvarende løsninger i Hillerød?

I Venstre ønsker vi, at kommunen tager ansvar nu – og ikke venter passivt på centrale retningslinjer. Vi står i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed, og det forpligter også lokalt. Vi skal kunne handle, prioritere og sikre borgernes tryghed, også i en presset situation.

De nuværende beredskabsplaner trænger til at blive genbesøgt og opdateret. Det er vores klare opfordring, at byrådet sætter det på dagsordenen.

Robusthed er ikke bare et ord – det er noget, vi skal kunne levere i praksis. Og det kræver politisk vilje. Den vilje har vi i Venstre.

Der er noget, der har sat sig fast hos mig de seneste år: Vi er mange, der elsker Hillerød – men stadig flere, der føler, at vores kommune trænger til et skifte. Ikke bare småjusteringer. Men rigtig forandring.

Derfor går vi i Venstre til valg på ny energi i Hillerød. Det er en ny retning og viljen til at gøre tingene anderledes. Og det er troen på, at vi kan mere, end vi gør i dag.

Vi har brug for at løfte ambitionsniveauet – og turde stille de svære spørgsmål: Hvorfor trives vores unge ikke bedre? Hvorfor fungerer vores trafik så dårligt? Hvorfor bliver velfærden for ofte præget af systemtænkning i stedet for menneskelig udvikling?

Vi har brug for et ledelsesskifte. Ikke bare i personer, men i tilgang. Kommunen skal ledes med mod og retning – og med blik for borgernes virkelighed. Vi skal væk fra snævert driftsfokus og silotænkning og i stedet invitere til samarbejde på tværs. Med erhvervslivet. Med civilsamfundet. Med frivillige. Med borgerne selv.

Vi skal prioritere det, der skaber reel livskvalitet:
– Gode daginstitutioner med åbningstider, der passer til familieliv.
– Moderne skoler med høj faglighed og inspirerende læringsmiljøer.
– Stærke fritidstilbud og sunde fællesskaber.
– Og en ældrepleje, hvor valgfrihed og værdighed ikke er floskler – men reel praksis.

Som sygeplejerske ved jeg, hvor stor en forskel det gør, når ældreplejen er nærværende, fleksibel og menneskelig – og hvor meget det koster, når den ikke er det.

Vi skal også tage ansvar for hele kommunen. Det betyder investeringer i vores lokalsamfund og bydele, planlægning med lokal forankring og sikkerhed for, at skattekronerne bruges dér, hvor de skaber værdi.

Et oplagt sted at begynde er trafikken. Vores infrastruktur kan ikke følge med udviklingen. Derfor vil Venstre sætte et midlertidigt stop for nye lokalplaner, indtil vi har løst de værste flaskehalse. Vi vil investere i asfalt, cykelstier og løsninger som ringveje og bedre indfaldsveje – for det haster.

Og så skal vi fastholde gode, trygge busforbindelser – også om aftenen og tidligt om morgenen. Især vores unge skal kunne komme til skole, læreplads og fritidsaktiviteter uden at være afhængige af bil. At nedlægge natbusser til områder som Tulstrup, Alsønderup og Anisse er ikke bare dårlig transportpolitik – det skaber utryghed og afstand mellem by og opland.

Som mor til fire unge mennesker ved jeg, hvor afgørende det er, at der er adgang til praktikpladser, job og muligheder tæt på. Det må og skal vi gøre bedre.

Klimatilpasning er heller ikke længere noget, vi taler om i fremtiden – det er noget, vi skal handle på nu. Vi skal sikre, at nye byggerier tænker grønt fra start, og at vi passer på vores natur og drikkevand – så vores børn og unge kan vokse op i en sund kommune.

Jeg stiller op som borgmesterkandidat for Venstre, fordi jeg ønsker at stå i spidsen for den forandring. En forandring, hvor vi lytter mere og styrer mindre. Fordi jeg tror på, at Hillerød kan mere – og fordi jeg ved, at det kræver mod, samarbejde og en ny måde at tænke lokalpolitik på.

Ny energi er ikke en hurtig løsning – det er en ny start. Og jeg håber, du vil være med.

Fra december 2025 bliver det slut med natbuslinje 380R. Det betyder, at borgere i bl.a. Tulstrup, Alsønderup, Nejede, Anisse og Anisse Nord mister deres eneste mulighed for at komme hjem med offentlig transport i weekenden om natten.

Det er ikke bare en ændring i en køreplan – det er en reel forringelse af trygheden og mobiliteten i vores lokalområder.

Natbussen har i mange år været en vigtig livsnerve, især for unge, der skal sikkert hjem fra byen. Og for os andre, der ønsker at lade bilen stå og benytte den kollektive trafik. Når bussen forsvinder, efterlades vores landsbyer uden alternativer – og det er ganske enkelt ikke godt nok.

Men det stopper ikke der. Mange borgere i f.eks. Alsønderup og Tulstrup oplever også, at det er umuligt at komme tidligt nok afsted om morgenen. Det betyder, at unge ikke kan nå frem til deres skole eller læreplads i andre kommuner med kollektiv transport – og det begrænser både deres frihed og deres muligheder.

Region Hovedstaden og Movia foreslår i stedet udvidet drift med lokalbanen, men den kører slet ikke til de små bysamfund, der nu mister deres eneste kollektive forbindelser. En udvidelse af lokalbanen løser derfor ikke problemet.

I Venstre mener vi, at det her må være en ommer! Vi ønsker, at mulighederne for en fællesløsning med Gribskov Kommune bliver undersøgt – eksempelvis via fælles finansiering. Samtidig vil vi lægge pres på Region Hovedstaden for at rette op på beslutningen, så natbussen og morgentrafikken kan bevares eller forbedres, i hvert fald midlertidigt, mens bedre løsninger findes.

Tryg og tilgængelig transport bør ikke være forbeholdt de største byer. Kollektiv trafik skal hænge sammen – også om natten og også tidligt om morgenen.

De unge fortjener bedre. Det her skal der gøres om.

Klimaforandringerne er ikke længere et fjernt problem. De er her nu – og de kræver handling. Men handling kræver også nytænkning. Vi kan ikke løse fremtidens problemer med gårsdagens værktøjer. Derfor er innovation en nøglefaktor i vores kamp for et bæredygtigt samfund.

Klimakrisen som innovationsmotor

Der er intet, der sætter gang i kreativiteten som nødvendighed. Og lige nu er nødvendigheden monumental. Fra grøn energi over cirkulær økonomi til nye måder at tænke mobilitet, byggeri og fødevareproduktion på, spirer ideer frem, som tidligere ville være blevet afvist som urealistiske eller upraktiske. I dag er de ofte vores bedste bud på fremtidens løsninger.

Innovationen sker i forskningsmiljøer, virksomheder og iværksættermiljøer – men også i kommuner, skoler og helt almindelige lokalsamfund. Når vi fx i Hillerød eksperimenterer med klimavenlige byggematerialer, regnvandshåndtering i byudviklingen eller borgerinvolvering i grøn omstilling, er det innovation i praksis.

Teknologi alene er ikke nok

Selvom vi ser teknologiske fremskridt, som kan revolutionere vores måde at leve på – f.eks. inden for energilagring, grøn brint eller klimaneutralt landbrug – så er det vigtigt at huske, at teknologi ikke kan stå alene. Innovation handler også om adfærdsændringer, nye samarbejdsformer og mod til at tænke i helheder.

Et godt eksempel er simulationsbaseret undervisning, som jeg arbejder med i mit daglige virke som lektor. Det giver mulighed for at træne komplekse beslutninger i sikre rammer – noget der også er afgørende i den grønne omstilling, hvor fejl kan være dyre, men læring er nødvendig.

Fra ord til handling

Innovation uden implementering er bare gode ideer. Derfor skal vi ikke bare hylde innovationen – vi skal investere i den, skabe plads til den og turde tage den i brug. Det kræver politisk mod og faglig nysgerrighed – jeg er parat – er du?

Mens politikere på Christiansborg taler om kriseplaner og nationale strategier, sidder vi i Hillerød med en ubehagelig sandhed: Vores lokalsamfund er ikke tilstrækkeligt forberedt på kriser. Og det kan få alvorlige konsekvenser for os alle.

Forestil dig en vinteraften, hvor strømmen pludselig forsvinder. Ikke blot for en time eller to, men i flere dage. Mobilnettet går ned, varmen forsvinder, og informationer bliver svære at få fat i. Eller tænk på et ekstremt uvejr, der lukker veje, ødelægger bygninger og afbryder kritiske forsyninger. I disse situationer er vi først og fremmest afhængige af hinanden – af det lokale beredskab, af kommunens planlægning og af naboers hjælpsomhed.

I Venstre tager vi denne situation dybt alvorligt. Vi kan ikke satse på, at Christiansborg løser vores lokale udfordringer. Vi kan ikke vente på, at statslige instrukser skal guide os gennem lokale kriser. Vi må selv tage ansvar for vores sikkerhed og tryghed her i Hillerød.

Vi ser et akut behov for, at Hillerød Kommune iværksætter en omfattende kortlægning af vores sårbarheder. Hvor er vores kritiske infrastruktur? Hvem er de særligt udsatte borgere, der har brug for hurtig hjælp under en krise? Hvordan sikrer vi kommunikation, når normale kanaler svigter? Disse spørgsmål kræver svar – ikke i morgen, men i dag.

Kommunen bør etablere konkrete beredskabsplaner for alle institutioner. Fra plejehjem til skoler, fra vandværker til rådhuset. Hvert sted bør have klare, gennemprøvede procedurer for, hvordan de håndterer forskellige krisescenarier. Og disse planer skal øves regelmæssigt, så de sidder i rygraden, når krisen rammer.

Vi mener også, at borgerne skal inddrages langt mere aktivt i beredskabsarbejdet. Gennem lokale netværk kan vi identificere ressourcepersoner i hvert kvarter – mennesker med særlige kompetencer eller udstyr, der kan aktiveres i en nødsituation. Det kan være alt fra sygeplejersker og VVS’ere til folk med terrængående køretøjer eller generatorer.

Sikring af nødstrøm og vandforsyning til kritiske funktioner er ikke en luksus, men en nødvendighed. Vores plejehjem, akutfunktioner og kommunikationscentre kan ikke stå uden strøm i dagevis. Det samme gælder vandforsyningen, hvor alternative løsninger skal være klar til øjeblikkelig implementering.

Vi forestiller os et Hillerød, hvor kriseberedskab ikke blot er noget, der eksisterer på papiret, men en levende del af vores fællesskab. Et samfund, hvor borgere, virksomheder og kommune sammen tager ansvar for vores fælles sikkerhed. Hvor vi gennem regelmæssige øvelser og information skaber en kultur af årvågenhed og gensidig hjælp.

Dette indlæg er det første i en række, hvor vi i Venstre Hillerød sætter fokus på, hvordan vi sammen kan skabe et stærkere og mere kriseparat lokalsamfund. For et trygt Hillerød kræver mere end håb – det kræver forberedelse, engagement og fælles handling.

Tiden er inde til at sætte kriseberedskabet øverst på den kommunalpolitiske dagsorden. Det skylder vi hinanden – og fremtidige generationer af Hillerødborgere.

På byrådsmødet den 26. marts besluttede vi at bevilge midler til at løfte kvaliteten i ældreplejen som led i den nye ældrelov. Det er en vigtig investering i både mennesker og faglighed.

For mig er det helt centralt, at ældreplejen i Hillerød skal være båret af nærvær, faglighed og respekt for borgernes selvbestemmelse. Den nye ældrelov stiller større krav til måden, vi arbejder på – og det betyder, at vi skal sikre medarbejderne den rette støtte og udvikling. Jeg er særligt glad for, at en stor del af midlerne går til kompetenceudvikling. Det er helt afgørende, hvis vi vil skabe en varig og meningsfuld forandring.

Ældrereformen er en kæmpe omstilling. Det handler ikke kun om struktur og organisering – det handler om mennesker. Om at ældre skal opleve livsglæde, tryghed og medbestemmelse i deres hverdag. Og om at medarbejderne får rammer og tid til at udøve deres faglighed tæt på borgerne.

Jeg er også stolt af, at Venstre i Hillerød for år tilbage tog initiativ til at indføre faste teams i ældreplejen – en indsats, som nu viser sig endnu mere meningsfuld i lyset af ældrelovens krav om borgernær visitation og sammenhængende pleje- og omsorgsforløb. Det er en tilgang, der sætter borgeren i centrum og giver medarbejderne mulighed for at arbejde mere relationelt og med større kontinuitet.

Vi er godt i gang – og jeg glæder mig til at følge den videre udvikling i vores ældrepleje, med hjerte, faglighed og fællesskab som pejlemærker.

Kunstig intelligens (AI) er i hastig udvikling, og i kommunerne kan teknologien være en gamechanger, når det handler om at frigive ressourcer og forbedre borgernes oplevelse. AI kan effektivisere sagsbehandling, reducere bureaukrati og sikre, at flere ressourcer bliver brugt på kerneopgaver – såsom omsorg for vores ældre borgere.

Frigivelse af ressourcer til ældrepleje

Kommunerne står over for en demografisk udfordring: Der bliver flere ældre borgere, samtidig med at presset på velfærdssystemet stiger. Ved at bruge AI til at optimere administrative processer kan vi frigøre tid og hænder til dem, der har mest brug for omsorg.

• Intelligent planlægning af hjemmepleje: AI kan hjælpe med at optimere ruter og planlægning for hjemmeplejen, så medarbejdere bruger mindre tid på transport og mere tid hos borgerne.
• Virtuelle assistenter til borgere og pårørende: AI-drevne chatbots kan give hurtige svar på spørgsmål om hjælpemidler, visitation og pleje, hvilket kan aflaste sagsbehandlere og reducere ventetider.
• Automatiseret dokumentation: Plejepersonale bruger i dag meget tid på dokumentation. AI kan hjælpe med talegenkendelse og automatiserede journalnotater, så personalet kan fokusere på omsorgen frem for papirarbejde.

Hurtigere og lettere sagsbehandling

En stor del af kommunens arbejde handler om at håndtere borgernes ansøgninger – om alt fra byggetilladelser til sociale ydelser. AI kan strømline disse processer og sikre hurtigere sagsbehandling uden at gå på kompromis med kvaliteten.

• Byggetilladelser uden bøvl: AI kan analysere ansøgninger om fx carporte, tilbygninger eller skure og sammenholde dem med gældende lokalplaner og lovgivning. På den måde kan borgerne få svar langt hurtigere, samtidig med at medarbejderne får mere tid til de komplekse sager.
• Automatisk sagsgennemgang: AI kan hjælpe med at gennemgå dokumenter og sikre, at alle nødvendige oplysninger er med i en ansøgning, før den sendes videre til en sagsbehandler. Det sparer både tid og reducerer risikoen for fejl.
• Chatbots til borgerhenvendelser: Mange spørgsmål til kommunen kan besvares hurtigt via AI-drevne chatbots, så borgerne får svar med det samme, i stedet for at skulle vente på telefontider eller mailsvar.

Det er vigtigt at understrege, at AI ikke skal erstatte de mennesker, der arbejder i kommunerne, men snarere hjælpe dem. De tunge administrative opgaver kan løftes af teknologien, mens de medarbejdere, der skaber værdi gennem menneskelig kontakt og faglig vurdering, får mere tid til det, de gør bedst.

Med en klog implementering af AI kan vi sikre en mere effektiv kommunal drift, hvor borgerne oplever bedre service, hurtigere svar og mere nærvær i de områder, hvor det virkelig betyder noget. Spørgsmålet er ikke, om vi skal bruge AI i kommunerne – men hvordan vi gør det bedst muligt.

For at bekæmpe skolevægring og styrke den mentale trivsel blandt unge, er det afgørende at sætte ind tidligt. Når en elev begynder at trække sig fra skolen, kan det hurtigt udvikle sig til et længerevarende fravær, hvor barnet mister tilknytningen til både undervisningen og det sociale fællesskab. Derfor er det vigtigt at styrke skolernes mulighed for at opdage og handle hurtigt på tegn på mistrivsel.

I Hillerød Kommune har vi allerede mulighed for at tage konkrete initiativer, der kan gøre en forskel for de unge, som kæmper med skolevægring og i Venstre er vi optagede af, at styrke de muligheder.

Tidlig indsats i skolerne

• Øget samarbejde mellem skoler, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), socialrådgivere og familier for at opdage og handle på mistrivsel tidligt.
• Fleksible skoledage og alternative læringsmiljøer for elever, der har svært ved den traditionelle undervisning.
• Trygge fællesskaber på skolerne, fx trivselsgrupper, elevmentorer eller mindre klassemiljøer.

Flere lettilgængelige rådgivningstilbud

• Udvidelse af kommunens eksisterende ungerådgivning, så de unge kan få anonym og uforpligtende støtte.
• Styrket samarbejde med lokale aktører som Frivilligcenter Hillerød, der kan bidrage med og udvikle meningsfulde tilbud sammen med de unge.

Bedre støtte til familier og pårørende

• Netværksgrupper for forældre, hvor de kan få sparring og støtte fra både fagpersoner og andre forældre.
• Familievejledning og samtaleforløb, der hjælper forældre med at håndtere skolevægring i hjemmet.

Brobygning til fritidslivet

• Samarbejde mellem skoler, foreninger og idrætsklubber, så flere unge får mulighed for at deltage i aktiviteter, der styrker deres trivsel.
• Oprettelse af “fællesskabstilbud”, hvor unge kan mødes om noget meningsfuldt uden for skolen, fx musik, kunst eller e-sport.

Skolevægring og mistrivsel blandt unge er ikke et problem, der kan løses alene af den enkelte familie eller skole. Det kræver en fælles indsats, hvor kommune, skoler, forældre og lokalsamfundet arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for vores børn og unge.

Som borgmesterkandidat for Venstre i Hillerød brænder jeg for at skabe en kommune, hvor alle, der kan og vil arbejde, får muligheden for det. Vi ønsker at bygge et arbejdsmarked, der giver borgerne frihed, muligheder og et stærkt arbejdsfællesskab. Vi vil skære ned på bureaukratiet, fremme fleksibilitet og sikre reelle jobmuligheder for borgerne.

Et arbejdsmarked for alle

I Venstre i Hillerød har vi en klar vision for, hvordan vi skaber et bedre arbejdsmarked:

• Frit valg og fleksibilitet: Ledige skal kunne vælge den indsats, der bedst hjælper dem i job – uanset om det er gennem en privat aktør, A-kasse eller en kommunal indsats.
• Mindre bureaukrati, mere handling: Vi vil fjerne unødvendige krav og kontrolforanstaltninger, så vi kan fokusere på at skabe konkrete jobmuligheder i samarbejde med virksomheder.
• Det skal kunne betale sig at arbejde: Vi vil skabe incitamenter, der sikrer, at det altid kan betale sig at tage et job fremfor at være på offentlig forsørgelse.

Venstre i Hillerøds beskæftigelsespolitik

Vi ønsker, at alle raske borgere får muligheden for at komme i arbejde. Passive forsørgelsesordninger skal afløses af aktive arbejdspladser, hvor borgerne kan bidrage til samfundet og hjælpe med vigtige opgaver i kommunen.

Vi vil sikre flere varme hænder til vores ældre og børn, der har brug for støtte. Med en stigende andel af ældre borgere er behovet for omsorgspersonale større end nogensinde. Derfor vil vi omprioritere ressourcerne, så flere borgere kan bidrage aktivt til fællesskabet.

En ny tilgang til jobcentrene

Vi mener, at jobcentrene i deres nuværende form ikke fungerer optimalt. I stedet vil vi:

• Sikre, at ledige borgere fra dag ét henvises til deres A-kasse eller fagforbund og aktivt søger job inden for områder med størst behov, fx omsorg og personlig pleje.
• Erstatte passiv forsørgelse med konkrete jobmuligheder.
• Frigøre omsorgspersonale fra minutpræcise tidsregistreringer, så de kan bruge mere tid på borgerne frem for administration.

Flere jobmuligheder og bedre uddannelsesveje

Venstre i Hillerød vil arbejde for at skabe flere jobmuligheder, især inden for håndværk, SOSU-området og medicinalindustrien. Vi ønsker også kortere og mere målrettede uddannelsesforløb – eksempelvis hurtigere operatøruddannelser, så flere kan komme i arbejde hurtigere.

Mit løfte til Hillerød

Som borgmesterkandidat for Venstre arbejder jeg for en kommune, hvor vi skaber muligheder i stedet for forhindringer. Venstre skal ikke fastholde borgere i passiv forsørgelse, men give dem den nødvendige støtte til at tage ansvar for deres eget liv.

Hillerød skal være en kommune, hvor arbejdsfællesskabet er stærkt, og hvor ingen efterlades på sidelinjen. Med vores politik vil vi sikre en mere fleksibel, målrettet og effektiv beskæftigelsesindsats, der giver borgerne de bedste muligheder for at komme i arbejde.

Lad os sammen skabe en kommune, hvor flere er en del af det arbejdende fællesskab – og hvor vi sikrer en værdig og bæredygtig fremtid for alle!