Når jeg kigger tilbage på valgkampen, undrer det mig stadig. Trafik kom til at fylde næsten alt. Køkørsel, parkeringspladser og veje dominerede debatten – mens noget af det allervigtigste først sent fandt vej til dagsordenen: børns trivsel og mistrivsel i skolen.

Det er problematisk. For mens vi diskuterer asfalt, sidder der børn derhjemme, som ikke kan komme i skole. Børn, der kæmper med angst, uro, ensomhed og manglende tilknytning til fællesskabet. Familier, der står alene med et system, som ofte reagerer for sent.

Heldigvis var vi flere, der lyttede til de stemmer, der råbte højt. Forældre, lærere og fagpersoner, der igen og igen gjorde opmærksom på, at ufrivilligt skolefravær ikke handler om dovenskab eller manglende opdragelse – men om mistrivsel.

Derfor er jeg stolt af, at vi i Hillerød har taget ansvar og etableret et udvalg, der specifikt arbejder med ufrivilligt skolefravær. Det er et vigtigt skridt. Ikke fordi vi allerede har alle svarene, men fordi vi har erkendt, at problemet kræver politisk opmærksomhed, tværfagligt samarbejde og handling – ikke bare hensigtserklæringer.

Og netop derfor er jeg også rigtig glad for den nye nationale aftale, som skal sikre, at elever hurtigere får hjælp ved mistrivsel og højt fravær.

Aftalen betyder blandt andet, at der fremover skal sættes tidligere ind, at støtte skal målrettes den enkelte elev, og at skolerne får bedre muligheder for at handle uden at blive bremset af tunge systemkrav. Det er sund fornuft. For jo længere vi venter, jo sværere bliver det at få barnet tilbage i trivsel og fællesskab. Læs aftalen her: https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/2026/januar/260115-ny-aftale-sikrer-elever-hurtigere-hjaelp-ved-mistrivsel-og-fravaer/

For mig handler det her ikke kun om skolepolitik. Det handler om børns livschancer. Om at blive set i tide. Om at blive mødt med forståelse frem for sanktioner. Og om at skabe en skole, hvor flere børn faktisk har mulighed for at lykkes – også dem, der ikke passer ind i standardkassen.

Hvis vi virkelig vil gøre en forskel, skal vi turde flytte fokus. Fra det, der larmer mest, til det, der betyder mest.

Og her er børns trivsel ikke bare én dagsorden blandt mange. Den er helt grundlæggende.