Andet

Stress kræver handling – også fra Christiansborg

Skriv en kommentar

Stress er blevet en af vores største folkesundhedsudfordringer. Stadigt flere danskere bliver sygemeldt med stress, og alt for mange oplever, at hverdagen er præget af et konstant pres. Det gælder både på arbejdspladser, i uddannelsessystemet og i familielivet.

Alt for ofte bliver stress behandlet som et individuelt problem. Som noget den enkelte selv må håndtere f.eks. gennem bedre planlægning, motion eller mindfulness. Men stress er ikke kun et individuelt problem – det er også et strukturelt problem.

Vi ser at flere unge oplever stress og mistrivsel. Kravene om at præstere, vælge rigtigt og hele tiden være på kan være overvældende. Når unge allerede tidligt i livet føler sig pressede, er det et tydeligt tegn på, at vi som samfund skal reagere.

Forebyggelse af stress handler også om sundhed. Når mennesker gennem længere tid lever under et konstant pres, påvirker det både krop og psyke. Derfor bør stress forebygges langt tidligere og tages alvorligt som en del af vores samlede sundhedsindsats.

Når tempoet på arbejdspladserne bliver skruet op, når dokumentationskrav vokser, og når forventningerne hele tiden stiger, så er det ikke mærkeligt, at flere og flere mennesker knækker under presset.

Derfor er det vigtigt, at vi også tør tale om det politiske ansvar. Hvis vi vil forebygge stress, kræver det handling – også fra Christiansborg. Lovgivning, rammer for arbejdsmiljø og prioriteringer i den offentlige sektor har stor betydning for, hvordan hverdagen ser ud for tusindvis af mennesker.

Stress må ikke blive den pris, vi betaler for et effektivt samfund. Vi har brug for et samfund, hvor der er balance mellem krav og ressourcer – og hvor trivsel bliver taget lige så alvorligt som effektivitet.

Det ansvar ligger ikke kun hos den enkelte. Det ligger også hos os som samfund – og hos dem, der træffer beslutningerne på Christiansborg.

Det er en sag jeg er klar til at kæmpe.

Ældre

Frihed og værdighed for mennesker med handicap

Skriv en kommentar

Min tilgang til handicapområdet er også personlig. Jeg er selv vokset op med en far, der blev gradvis blind, og jeg har derfor på tæt hold oplevet, hvad det betyder, når samfundet enten skaber muligheder – eller barrierer – for mennesker med handicap. Det har givet mig en grundlæggende respekt for den styrke og selvstændighed, mange mennesker med handicap har, men også en forståelse for, hvor vigtigt det er, at systemet understøtter dem i stedet for at stå i vejen.

I Venstre mener vi, at mennesker med handicap først og fremmest skal mødes som mennesker med ressourcer og muligheder. Hjælpen skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ønsker, og der skal være større frihed til at tilrettelægge sit eget liv. Systemet må ikke være så tungt og bureaukratisk, at det bliver en kamp at få den støtte, man har brug for.

Samtidig er det vigtigt, at flere mennesker med handicap får mulighed for uddannelse og arbejde. Mange kan og vil gerne bidrage, hvis rammerne er fleksible, og hvis hjælpemidler og støtteordninger fungerer i praksis. Her har vi som samfund et ansvar for at skabe muligheder frem for begrænsninger.

For mig handler handicappolitikken også om værdighed og sammenhæng. Borgere og familier skal mødes af et system, der er til at finde rundt i, og hvor man bliver mødt med tillid og respekt. Pårørende skal have den nødvendige støtte, og samfundet skal indrettes, så alle kan være med – både i hverdagslivet, i fællesskabet og på arbejdsmarkedet.

Jeg tror grundlæggende på, at et samfund bliver stærkere, når der er plads til forskellighed, og når vi indretter vores fællesskab, så alle har mulighed for at leve et selvstændigt og aktivt liv. Det er den retning, jeg ønsker for handicapområdet.

Andet

Danmark skal have et totalberedskab

Skriv en kommentar

Danmarks sikkerhed og tryghed er under pres. Med krig i Europa, cyberangreb, sabotage mod kritisk infrastruktur og hyppigere ekstreme vejrhændelser står vi over for det mest komplekse trusselsbillede siden Anden Verdenskrig.

Men en prioritering af redningsberedskabet er et politisk valg.

For Venstre – og for mig – er det en kerneopgave at sikre, at samfundets funktioner kan opretholdes, også når kriser rammer. Det kræver et samlet og langsigtet fokus på samfundssikkerhed og beredskab.

Venstre har været drivkraften bag et markant økonomisk løft af beredskabsområdet. Investeringerne styrker både den akutte indsats og den langsigtede robusthed i vores kritiske samfundsfunktioner.

I Hillerød Kommune har jeg været med til at tage initiativ til en beslutning om at styrke det lokale beredskab. Men vi skal videre – og vi skal op i et andet gear.

Det grundlæggende princip om sektoransvar, hvor hver sektor – for eksempel en kommune – selv er ansvarlig for at opretholde driften i en krisesituation, er ikke længere tilstrækkeligt. Vi har brug for et egentligt totalberedskab.

Totalberedskabet bygger på et fælles ansvar: Staten har det overordnede ansvar for samfundssikkerheden, mens øvrige samfundsaktører bidrager inden for deres områder.

Men der findes ikke noget totalberedskab uden kommunerne.

Det er i kommunerne, vi er tættest på borgerne. Det er her, vi tager os af de sårbare og udsatte. Det er her, vi har institutioner som skoler, biblioteker, lokalråd og foreninger, der kan styrke lokalsamfundenes kriseparathed. Og det er her, de kommunale redningsberedskaber findes – dem der inden for få minutter er på stedet, når hverdagens små og store hændelser opstår.

Der findes ikke noget totalberedskab uden kommunerne.

Det vil jeg tage med til Christiansborg.

Skoler

Tillidsskolen – mere frihed til skolerne

Skriv en kommentar

Venstre er klar til at give folkeskolen et markant løft.

For mange lærere og pædagoger oplever i dag en skole, hvor tiden til den enkelte elev er blevet mindre, mens opgaverne er blevet flere og mere komplekse.

Folkeskolen er en af de vigtigste institutioner i vores samfund – også her i Hillerød. Det er her, vores børn lærer at læse, regne, samarbejde og blive en del af fællesskabet. Derfor skal vi skabe en skole, hvor der er bedre muligheder for at støtte den enkelte elev og sikre ro og kvalitet i undervisningen.

En vigtig del af løsningen er flere voksne omkring eleverne. Når lærere og pædagoger arbejder sammen i undervisningen, bliver der bedre mulighed for at hjælpe de elever, der har brug for ekstra støtte, samtidig med at resten af klassen kan arbejde videre. Det styrker både fagligheden og trivslen.

Derfor skal skolerne have bedre muligheder for lokalt at prioritere flere to-lærer- og pædagogordninger i undervisningen – blandt andet i fag som dansk og matematik, hvor mange elever har brug for et ekstra løft. Samtidig er det vigtigt, at skolerne selv kan vurdere, hvor behovet er størst. Skoler er forskellige, og løsningerne skal derfor også kunne være det.

En anden udfordring i dag er inklusion. Mange lærere og pædagoger står med klasser, hvor elevernes behov er meget forskellige. Det kræver tid, støtte og fleksible løsninger. Derfor skal skolerne have bedre muligheder for at arbejde med mindre hold, ekstra støtte i undervisningen og særlige forløb for elever med særlige behov. Det skal være et supplement til specialskolerne og sikre, at flere børn kan lykkes i deres skolegang.

Samtidig er der mange steder behov for bedre fysiske rammer. Gode lokaler og tidssvarende læringsmiljøer betyder noget for både trivsel, læring og arbejdsmiljø.

Tillidsskolen handler i sidste ende om netop det: Tillid. Tillid til lærere, pædagoger og skoleledere. Tillid til, at de lokalt ved bedst, hvordan undervisningen tilrettelægges, og hvordan man bedst hjælper børnene videre. Tillid til og involvering af forældre.

Når vi giver skolerne bedre muligheder og flere voksne omkring eleverne, styrker vi både fagligheden, trivslen og fællesskabet i skolen.

Andet, Helsingør

Kystbanen skal fungere

Skriv en kommentar

Kystbanen er hverdagen for tusindvis af pendlere fra Helsingør gennem Nordsjælland og ind til hovedstaden. Jeg har selv i en årrække brugt den flittigt.

Derfor bør debatten handle om det, der reelt betyder noget: stabil drift.

Alt for mange oplever i dag forsinkelser, aflysninger og længere rejsetid end tidligere. Rejserne tager længere tid. Og informationen, når noget går galt, er ofte utilstrækkelig.

Det svækker tilliden. Og det gør bilen mere attraktiv.

Hver gang vi reducerer tilgængeligheden, svækker vi mobiliteten og sammenhængskraften i regionen. Infrastruktur handler ikke kun om de store stationer – det handler også om de mindre stop, som for mange er forskellen på, om toget er et reelt alternativ til bilen.

Hvis vi vil have flere til at bosætte sig i Nordsjælland og pendle mod hovedstaden, kræver det en bane, der fungerer. Det kræver investeringer i skinner, signaler og materiel. Det kræver prioritering. Og det kræver politisk fokus på kvalitet frem for strukturændringer.

Kystbanen er livsnerven for kommunerne langs strækningen. Den binder arbejdsmarkedet sammen og er afgørende for både erhverv og familieliv.

Derfor skal vi holde fast i én enkel ambition:

Togene skal køre til tiden.
Rejsetiden skal være konkurrencedygtig.
Pendlerne skal kunne regne med forbindelsen.

Det er ikke spektakulært. Men det er afgørende.

Kystbanen skal være et aktiv – ikke et irritationsmoment.

Ældre

Velfærdsteknologi og demens – tre klare krav

Skriv en kommentar

Vi taler ofte om velfærdsteknologi som løsningen på fremtidens mangel på sundhedsprofessionelle. Og ja – med en forventet mangel på 20.000–40.000 medarbejdere i 2030 er teknologi en nødvendighed.

Men når vi implementerer velfærdsteknologi til mennesker med demens, må vi holde hovedet koldt og værdierne klare.

Der er tre helt afgørende krav.

1. Det skal give reel værdi for den demente

Teknologi må aldrig blive et systemredskab forklædt som borgerløsning.

Spørgsmålet skal altid være:

Giver det øget tryghed?

Giver det større selvstændighed?

Giver det mere værdighed?

Hvis ikke den enkelte borger oplever en konkret forbedring i hverdagen, så har vi ramt forkert. Teknologi skal understøtte selvbestemmelse – ikke indskrænke den.

2. Det må ikke blive en belastning for de pårørende

Omkring 450.000 pårørende er tæt berørt af demens i Danmark. Mange løfter allerede et enormt ansvar – praktisk, følelsesmæssigt og mentalt.

Hvis teknologien kræver konstant overvågning, fejlhåndtering eller teknisk support fra familien, har vi blot flyttet opgaven fra kommunen til de pårørende.

Det er ikke frisættelse. Det er forskydning.

Teknologi skal skabe ro og overblik – ikke dårlig samvittighed og ekstra arbejde.

3. Det må ikke tage mere tid

En af begrundelserne for at investere i velfærdsteknologi er manglen på sundhedsprofessionelle. Derfor giver det ingen mening, hvis implementeringen betyder:

Flere registreringer

Flere systemer

Mere dobbeltarbejde

Flere supportopgaver

Teknologi skal frigøre tid. Ikke æde den.

Som sygeplejerske ved jeg, at relationen er kernen i plejen – særligt i mødet med mennesker med demens. Hvis teknologien tager tid fra relationen, har vi prioriteret forkert.

Teknologi er nødvendig – men ikke neutral

Vi står midt i ældrereformen og sundhedsreformen, hvor ambitionen er mere selvbestemmelse, mere faglig frihed og tættere samarbejde med pårørende og civilsamfund.

Det forpligter.

Velfærdsteknologi er ikke et quick fix. Det er et redskab. Og redskaber kan bruges klogt – eller forkert.

Hvis vi holder fast i tre principper – værdi for borgeren, aflastning af pårørende og tidsmæssig gevinst for medarbejderne – så kan teknologien blive en del af løsningen.

Hvis ikke, risikerer vi blot at digitalisere vores problemer.

Det har mennesker med demens – og deres familier – ikke brug for.

De har brug for løsninger, der virker i virkeligheden.

Folketing

Psykisk sygdom kræver handling, ikke ventetid

3 kommentarer

Jeg har i en årrække haft arbejde som sygeplejerske på Psykiatrisk Center Nordsjælland. Det var her, min politiske interesse tog form – i mødet med mennesker, der havde brug for et system, der fungerede.

Alt for mange børn, unge og voksne kæmper i dag med psykisk mistrivsel. Angst, depression og alvorlige psykiske lidelser fylder mere – og alt for ofte kommer hjælpen for sent. Ventetid i psykiatrien er ikke bare et tal i en statistik. Det er unge, der mister fodfæste i uddannelse. Det er familier, der slider sig selv op. Det er sygdom, der forværres, mens man venter.

Vi kan gøre det bedre.

For mig handler psykiatri om konkrete forbedringer: kortere ventetider, flere sygeplejersker og læger, bedre behandlingstilbud og patientrettigheder, der virker i praksis. Det handler også om at arbejde tværprofessionelt og om at møde mennesket fordomsfrit – ikke kun diagnosen.

Venstre har sat psykiatrien højt på den politiske dagsorden med en langsigtet plan og et markant økonomisk løft. Ambitionen er, at psykiatrien skal være lige så stærk som resten af sundhedsvæsenet – med bedre kapacitet, høj faglig kvalitet og stærkere rettigheder for patienterne. Det er en ambition, jeg deler og gerne står på mål for.

Men økonomi alene er ikke nok. Psykiatrien skal også være et system, der er til at navigere i, og som møder borgeren med respekt og rettidig hjælp. Vi skal styrke de tidlige indsatser og sikre, at mennesker ikke falder mellem sektorer og forvaltninger.

Psykiatrien hænger sammen med skolegang, beskæftigelse og livskvalitet. Derfor er det uacceptabelt, hvis mennesker med psykisk sygdom oplever at blive behandlet som andenrangsborgere.

Mental sundhed skal prioriteres lige så højt som fysisk sundhed. Psykisk sygdom kræver handling – ikke ventetid.

Har du erfaringer eller input til, hvordan vi kan styrke psykiatrien, er du meget velkommen til at kontakte mig.

Folketing

Fornyelse og fremtid med afsæt i virkeligheden

Skriv en kommentar

Jeg er 50 år, gift og mor til fire børn, som alle er godt i gang med deres uddannelser. Det giver perspektiv – og det forpligter. For de beslutninger, vi træffer i dag, former det samfund, vores børn skal overtage i morgen.

Jeg er rundet af lokalpolitik og har erfaring fra både byråd og regionsråd. Jeg ved, hvordan beslutninger på Christiansborg slår igennem i kommunerne – og hvordan gode intentioner kan drukne i bureaukrati, hvis man mister forbindelsen til virkeligheden.

Danmark har brug for en ny politisk energi.
For nye perspektiver.
Og for et stærkere fokus på det, der virker i praksis.

Som liberal tror jeg på frihed under ansvar. På tillid frem for detailstyring. Og på at løsninger bliver bedre, når vi tager udgangspunkt i dem, der står med opgaverne hver dag.

Jeg vil arbejde for et tættere og mere respektfuldt samarbejde mellem stat og kommuner – så vi styrker nærdemokratiet i stedet for at svække det.

Fremtidens Nordsjælland kræver handling

  • Tryghed i en urolig verden

Verden er blevet mere usikker. Derfor skal vi investere i vores sikkerhed og beredskab – både nationalt og lokalt. Tryghed handler om et stærkt forsvar, et synligt politi og et robust civilt beredskab. Det kræver konkrete prioriteringer og økonomisk ansvarlighed – ikke kun hensigtserklæringer.

  • Vækst og muligheder

Nordsjælland skal være et område med stærke virksomheder, gode arbejdspladser og attraktive uddannelsesmuligheder.

Vi skal forbedre vilkårene for erhvervslivet, mindske unødigt bureaukrati og sikre, at vores uddannelser matcher arbejdsmarkedets behov. Vækst skaber grundlaget for velfærd – og derfor skal vi føre en ansvarlig økonomisk politik, der giver plads til både investeringer og iværksætteri.

  • Sammenhængende infrastruktur

Mobiliteten i Nordsjælland er afgørende for både familieliv og erhvervsliv. Vi har brug for investeringer i veje, kollektiv trafik og stationer, der reelt forkorter transporttiden og binder regionen bedre sammen – både internt og med resten af landet.

Infrastruktur er ikke kun asfalt og skinner. Det er frihed i hverdagen.

  • Moderne velfærd med faglig frihed

Jeg er sygeplejerske med speciale i psykiatri og arbejder professionelt med innovation og kompetenceudvikling. Jeg ved, hvor afgørende det er, at sundhedsvæsenet og ældreområdet hænger sammen – og at beslutninger træffes med respekt for fagligheden.

Vi skal have mindre detailstyring og mere frihed til medarbejderne.
Mere kvalitet – mindre kontrol.
Mere sammenhæng – mindre silotænkning.

Velfærd skal udvikles – ikke afvikles. Men den skal udvikles klogt.

Klar til at tage ansvar

Jeg stiller op til Folketinget, fordi jeg vil bringe praksiserfaring, ledelsesindsigt og lokal forankring ind på Christiansborg.

Jeg er klar til at arbejde for et stærkere Nordsjælland – og et friere, tryggere og mere ansvarligt Danmark.

Byggeri, Folketing, Trafik

Hillerød Station fortjener en bedre løsning

Skriv en kommentar

Ombygningen af Hillerød Station har skabt debat – og det forstår jeg godt. Stationen er et af Nordsjællands vigtigste trafikknudepunkter og et centralt bindeled mellem lokaltog, S-tog og resten af hovedstadsområdet.

Jeg bruger selv stationen jævnligt. Jeg kender morgenmyldretiden. Jeg ser trængslen på perronerne og i gangarealerne. Og netop derfor bekymrer den valgte løsning mig.

Formålet med ombygningen er i udgangspunktet fornuftigt: at skabe direkte lokaltogsforbindelser videre mod Favrholm og det kommende hospital. Det bakker Venstre i Hillerød op om. Men den konkrete model, staten nu gennemfører, betyder, at adgangen mellem stationsbygningen og perronerne fremover i praksis samles på én gangbro.

Den tidligere besluttede løsning i Infrastrukturplan 2035 indeholdt både tunnel og gangbro – en kombination, der blev vurderet som robust og fremtidssikret. Den model er nu erstattet af en væsentligt reduceret udgave.

Sammen med Region Hovedstaden har vi gentagne gange bedt om dokumentation for, hvordan den nye løsning skal håndtere fremtidens passagerflow. Vi har efterspurgt beregninger af kapacitet, tilgængelighed og konsekvenser for den samlede mobilitet – uden held.

Hillerød Station er ikke bare en lokal station. Den betjener et opland på over 300.000 borgere og er afgørende for arbejdsmarkedet, uddannelsesmulighederne og den grønne mobilitet i hele Nordsjælland.

Når vi taler om at styrke den kollektive trafik, reducere trængsel og sikre lige adgang for alle, bør vi ikke vælge løsninger, der gør centrale knudepunkter mere sårbare.

Venstre i Hillerød havde foretrukket, at man havde taget sig tid til at undersøge en mere holdbar løsning – også hvis det havde betydet en udsættelse. Den drøftelse har vi som kommune ikke reelt haft mulighed for at tage, selvom vi gentagne gange har bedt om dialog. Desværre blev det møde, vi havde i kalenderen med transportministeren, aflyst på grund af valget. Jeg håber dog, at vi får mulighed for at drøfte sagen videre under valgkampen – det er jeg i hvert fald klar til.

Det handler ikke om at bremse udvikling. Det handler om at sikre, at vi udvikler klogt.

Hillerød Station fortjener en løsning, der styrker mobiliteten – ikke én, der risikerer at skabe permanente flaskehalse i et af Nordsjællands vigtigste trafikknudepunkter.

Folketing

Næste skridt – kandidat til folketinget

Skriv en kommentar

Jeg gik ind i politik for at gøre en forskel.
Ikke for en titel. Ikke for en position.
Men fordi jeg tror på, at vi har et ansvar for det samfund, vi er en del af.

Mit kandidatur til Folketinget er ikke et farvel til lokalpolitikken.
Det er en forlængelse af den.

I dag er jeg viceborgmester i Hillerød. Tidligere har jeg siddet i regionsrådet. Jeg har dermed arbejdet politisk på flere niveauer samtidig. Nogle har spurgt, om det er realistisk. Det er et fair spørgsmål. Politik kræver tid, nærvær og ansvar.

Men jeg har oplevet det som en styrke.

Når man arbejder på flere niveauer, får man en særlig indsigt i, hvordan politiske beslutninger hænger sammen. Man ser, hvordan det, der vedtages på Christiansborg eller i regionen, får konsekvenser i kommunerne. Jeg har oplevet at kunne skabe opbakning til beslutninger med direkte betydning for mange borgeres hverdag, netop ved at kunne navigere begge steder. For eksempel i drøftelsen om nedlæggelse af trinbrætter ved Kystbanen, hvor hensynet til rejsetid og effektiv drift blev vejet op mod lokale borgeres adgang til kollektiv transport.

Det peger på en større pointe:

Når man på Christiansborg prioriterer infrastrukturmidler eller ændrer en togplan, kan det se rigtigt ud på et Danmarkskort. Men lokalt kan det betyde øget trængsel på små veje, manglende parkeringspladser ved stationer eller dårlig sammenhæng mellem tog og busdrift.

Det samme gælder i sundhedsvæsenet. Når hospitaler effektiviserer og udskriver patienter hurtigere, flytter opgaven ofte til kommunerne. Så står hjemmeplejen og rehabiliteringen med et større ansvar.

Som sygeplejerske er jeg rundet af velfærden. Jeg ved, hvordan systemer kan hjælpe – og hvordan de nogle gange spænder ben.

Jeg mener, vi i Venstre står stærkt som et liberalt velfærdsparti, hvor den enkelte i langt højere grad skal have indflydelse på eget liv, end vi ser i dag.

Med erfaringen som styrke – og med en stærk motivation for fortsat at gøre en positiv forskel – har jeg sagt ja til at stille op til Folketinget for Venstre i Nordsjællands Storkreds med opstilling i Helsingør.

Jeg er stolt af at være en del af et kandidathold, hvor vi supplerer hinanden og sammen kan øge Venstres muligheder for at få flere stærke, lokale stemmer valgt til Christiansborg. Det handler ikke om personer – men om reel indflydelse til Nordsjælland.

Jeg arbejder til daglig med offentlig innovation og ser mig selv som en systemfornyende politiker. Jeg tror på vores velfærdssamfund – men ikke på, at vi kan løse fremtidens udfordringer med fortidens løsninger.

Derfor vil jeg bidrage med udvikling og fornyelse, så systemerne igen kommer til at arbejde for mennesker – ikke omvendt.

For mig handler politik om, at mennesker skal have mulighed for at træffe egne valg og være herre i eget liv. Det kræver et samfund, hvor vi både tør tænke nyt og tager ansvar.

I valgkampen vil jeg rejse nogle af de vigtige mærkesager for Nordsjælland:

• En infrastruktur, der hænger sammen i hele Nordsjælland
• En velfærd, der giver plads til faglighed og frihed
• Et stærkt beredskab og øget tryghed i en mere urolig verden
• Gode rammer for erhvervsliv og uddannelse, så området fortsat kan udvikle sig

Jeg har over 25 års erhvervserfaring og ved, hvordan politiske beslutninger mærkes i hverdagen – for medarbejdere, ledere og borgere. Samtidig er jeg mor til fire og kender det Danmark, hvor familieliv og arbejdsliv skal hænge sammen.

Den virkelighed tager jeg med ind på Christiansborg.

Skoler

Da trafikken overdøvede børnene – og hvorfor jeg er glad for den nye aftale om trivsel og fravær

Skriv en kommentar

Når jeg kigger tilbage på valgkampen, undrer det mig stadig. Trafik kom til at fylde næsten alt. Køkørsel, parkeringspladser og veje dominerede debatten – mens noget af det allervigtigste først sent fandt vej til dagsordenen: børns trivsel og mistrivsel i skolen.

Det er problematisk. For mens vi diskuterer asfalt, sidder der børn derhjemme, som ikke kan komme i skole. Børn, der kæmper med angst, uro, ensomhed og manglende tilknytning til fællesskabet. Familier, der står alene med et system, som ofte reagerer for sent.

Heldigvis var vi flere, der lyttede til de stemmer, der råbte højt. Forældre, lærere og fagpersoner, der igen og igen gjorde opmærksom på, at ufrivilligt skolefravær ikke handler om dovenskab eller manglende opdragelse – men om mistrivsel.

Derfor er jeg stolt af, at vi i Hillerød har taget ansvar og etableret et udvalg, der specifikt arbejder med ufrivilligt skolefravær. Det er et vigtigt skridt. Ikke fordi vi allerede har alle svarene, men fordi vi har erkendt, at problemet kræver politisk opmærksomhed, tværfagligt samarbejde og handling – ikke bare hensigtserklæringer.

Og netop derfor er jeg også rigtig glad for den nye nationale aftale, som skal sikre, at elever hurtigere får hjælp ved mistrivsel og højt fravær.

Aftalen betyder blandt andet, at der fremover skal sættes tidligere ind, at støtte skal målrettes den enkelte elev, og at skolerne får bedre muligheder for at handle uden at blive bremset af tunge systemkrav. Det er sund fornuft. For jo længere vi venter, jo sværere bliver det at få barnet tilbage i trivsel og fællesskab. Læs aftalen her: https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/2026/januar/260115-ny-aftale-sikrer-elever-hurtigere-hjaelp-ved-mistrivsel-og-fravaer/

For mig handler det her ikke kun om skolepolitik. Det handler om børns livschancer. Om at blive set i tide. Om at blive mødt med forståelse frem for sanktioner. Og om at skabe en skole, hvor flere børn faktisk har mulighed for at lykkes – også dem, der ikke passer ind i standardkassen.

Hvis vi virkelig vil gøre en forskel, skal vi turde flytte fokus. Fra det, der larmer mest, til det, der betyder mest.

Og her er børns trivsel ikke bare én dagsorden blandt mange. Den er helt grundlæggende.

Turisme

Hillerød set med gæsternes øjne: Smukt, mindeværdigt – og med mere potentiale!

Skriv en kommentar

Hvad siger vores gæster egentlig om Hillerød?
Det har Wonderful Copenhagen og VisitNordsjælland undersøgt i en ny turismeanalyse baseret på 618 interviews med danske og udenlandske besøgende. Resultatet er opløftende – og giver samtidig klare pejlemærker for, hvordan Hillerød kan udvikle sig endnu mere som oplevelsesby.

En by, der imponerer

Det overordnede billede er tydeligt: Hillerød gør et rigtig godt indtryk. Hele 94 % af de besøgende er tilfredse eller meget tilfredse med deres samlede oplevelse. Når gæsterne med tre ord skal beskrive byen, går ordene igen: smuk, slot, pæn og natur. Det er især Frederiksborg Slot, de grønne omgivelser og byens rolige atmosfære, der sætter sig fast i hukommelsen. Det er med andre ord ikke svært at være stolt af Hillerød som destination.

Mange nye gæster – få gengangere

Undersøgelsen viser også, at næsten 7 ud af 10 besøgende er i Hillerød for første gang. Det gælder især de udenlandske gæster, som ofte besøger byen som led i en rundrejse i Danmark. Det fortæller os, at Hillerød har en stærk tiltrækningskraft – men også at der er et potentiale i at få flere til at komme igen.

En populær – men kort – destination

Langt de fleste besøgende er på dagstur. 90 % overnatter ikke i byen, og de fleste bruger mellem 1 og 6 timer i Hillerød. Det betyder, at besøget ofte koncentreres om én hovedoplevelse – typisk slottet – hvorefter turen går videre. Men her gemmer der sig en vigtig pointe:

“Vi ville gerne have haft mere tid”

Over en tredjedel af gæsterne svarer nemlig, at de gerne ville have haft mere tid i Hillerød. Mange nævner, at de ville:

  • se mere af Frederiksborg Slot
  • besøge flere butikker
  • bruge mere tid på caféer og restauranter

Hele 44 % fortæller, at de blev positivt overraskede over byen – og netop derfor kunne have forestillet sig at blive længere.

Det peger på, at udfordringen ikke er manglende kvalitet – men manglende synlighed og sammenhæng i oplevelserne.

Let at besøge – let at holde af

Et andet vigtigt resultat er, at Hillerød opleves som nem at besøge. De fleste finder rundt via digitale løsninger som Google Maps, og 74 % oplever ingen væsentlige barrierer i forbindelse med deres besøg. Transport, wayfinding og adgang fungerer generelt godt.

Hvad kan vi lære?

Turismeundersøgelsen fortæller en klar historie:
Hillerød har allerede det, mange byer kæmper for – en stærk identitet, høj tilfredshed og internationale gæster. Det næste skridt handler om at få besøgende til at opdage mere, blive længere og komme igen.

Det kræver:

  • bedre synlighed af byens samlede oplevelsesudbud
  • tydeligere kobling mellem kultur, byliv, handel og spisesteder
  • inspiration både før og under besøget

Kort sagt: Hillerød skal ikke opfinde sig selv på ny – men blive endnu bedre til at fortælle, hvad byen allerede kan.

Andet, Politik

Ny energi i Hillerød

1 kommentar

Jeg er Venstres borgmesterkandidat i Hillerød, jeg er mor, leder, sygeplejerske og iværksætter – kvinde og optimist – hårdtarbejdende og visionær.

Jeg er 50 år. Jeg er født og opvokset i Hillerød, og i dag bor jeg i Alsønderup med min mand Martin og vores børn – vi har lige haft sølvbryllup.💙
Vores tre sønner går alle på HTX i Hillerød 🎓🎓🎓
Og vores datter læser kvantefysik og matematik på Københavns Universitet i København, 🔬

Hillerød er mit hjem, mit fællesskab og min drivkraft. 🌱

Jeg er uddannet sygeplejerske og har bl.a. en Master i Læring og Kompetenceudvikling. Til daglig arbejder jeg som lektor og leder af Praksis- og Innovationshuset på Københavns Professionshøjskole.
Derudover driver jeg sammen med min mand vores egen virksomhed, som udvikler digitale løsninger i Life Science – og han arbejder i virksomheden på fuld tid – ja, han trækker nok det største læs der.

Jeg har mere end 20 års erfaring med innovation, ledelse og organisationsudvikling, Og jeg har arbejdet i politisk styrede organisationer i 30 år.
Det har lært mig én ting: Fremdrift skabes med mod, faglighed og klare beslutninger – sammen med mennesker, ikke hen over hovedet på dem 🤝

Hvorfor stiller jeg op som borgmester?

Fordi hverdagen i Hillerød ikke hænger ordentligt sammen:

🚦 Trafikken står stille
🏫 Skoler og bygninger er nedslidte
🧒 Alt for mange børn mistrives
🏛️ Og der mangler politisk fokus og retning

Hillerød har brug for ny energi 🔋

Mine vigtigste mærkesager

En ny ledelse af kommunen
Fokus på kernevelfærd – ikke voksende administration. Tidligere inddragelse, bedre kommunikation og mere professionel styring.

En erhvervspolitik med fart på
Forenklede processer, stærkere samarbejde og et lokalt Innovationsnetværk, der gør Hillerød til en kommune, hvor idéer kan vokse.

En trafik, der fungerer
Udvidelse af de store veje, bedre koordinering og stop for nye lokalplaner i centrum, indtil infrastrukturen følger med.

Livskvalitet i alle aldre
Moderne skoler, flere fritidsmuligheder, styrket natur og ordentlig ældrepleje – med lokale plejehjemspladser.

Jeg stiller op som borgmester, fordi jeg, sammen med det kommende byråd, vil skabe et Hillerød, der fungerer – i hverdagen og i fremtiden 🌟
Et Hillerød med ordentlighed, faglighed og ny energi.

Tak fordi du følger med – og tak fordi du vil være med til at forme Hillerøds næste kapitel 🙏💙

Børn

Familier med børn i mistrivsel og skoleværing kræver en fokuseret indsats.

Skriv en kommentar

Skolevægring er et komplekst og sårbart problem. Det rammer familierne hårdt – mange fortæller, at kræfterne simpelthen er brugt op. Under valgkampen er der blevet foreslået både familieråd, workshops og netværk. Det er gode idéer – hvis familierne har overskuddet til det. Men alt for ofte står de alene med en hverdag, der ikke hænger sammen.

Derfor må vi tage politisk ansvar og gøre langt mere for at støtte både børn og forældre – også i den ventetid, hvor systemet lige nu svigter.

💙 Vi skal styrke Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) – og give hjælp i ventetiden.

Det arbejde er allerede i gang, men vi skal sikre, at familier ikke efterlades uden støtte, mens de venter. Sagsbehandlingsfristerne skal overholdes, og der skal være klar, konkret hjælp i ventetiden: midlertidige forløb, støttepersoner, rådgivning eller faste kontaktpersoner, så børnene ikke falder ud af fællesskabet.

💙 Vi skal tiltrække og fastholde dygtige PPR-medarbejdere.

En stærk indsats kræver stærke fagfolk. Vi skal gøre en målrettet indsats for at tiltrække medarbejdere, der har lyst til at arbejde i PPR. Samtidig skal vi styrke samarbejdet med specialskolerne, så viden og erfaringer deles på tværs. Det skaber bedre løsninger og mere robuste fællesskaber omkring børnene.

💙 Vi skal reagere langt tidligere.

Når familier og skoler ser de første tegn på mistrivsel, skal der handles – ikke blot registreres og ventes. Jo tidligere vi sætter ind, desto større chance for, at barnet forbliver i skolen og genfinder trygheden. Her spiller daginstitutionerne en central rolle. De ser ofte de første signaler, og derfor skal vi styrke deres muligheder for tidlig indsats. Derudover skal vi sikre en grundig og sammenhængende overgang fra daginstitution til skole, så familier oplever kontinuitet og støtte, der tager udgangspunkt i barnet – ikke systemerne.

💙 Vi skal prioritere kompetenceudvikling hos alle omkring barnet.

De voksne omkring børnene – lærere, pædagoger, støttepersoner og ledelser – skal have de rette redskaber til at forstå, forebygge og håndtere mistrivsel og skolevægring. Hillerød er en uddannelsesby, og det giver os en særlig mulighed: Samarbejder med bl.a. Københavns Professionshøjskole kan sikre praksisnær kompetenceudvikling og ny viden. Det her er en udfordring, der rækker langt ud over Hillerød – og derfor skal vi bruge vores lokale styrker til at gå forrest.

💙 Vi skal styrke samarbejdet på tværs.

Forældrene skal ikke være projektledere i deres eget barns mistrivsel. Vi skal skabe et langt tættere samarbejde mellem familierne, skolerne, kommunen og psykiatrien. Ansvar må ikke skubbes rundt – det skal samles og løftes i fællesskab. Det kalder også på, at det tværprofessionelle samarbejde internt styrkes.

Skolevægring forsvinder ikke af sig selv, og familierne kan ikke bære det alene.
Det kræver politisk vilje – og det ansvar er jeg klar til at tage.

Skoler, Teknologi, Unge

AI, teknologi og fremtidens unge i Hillerød

Skriv en kommentar

Vi står midt i en tid, hvor teknologi ikke længere er noget, der ligger uden for os – det er en del af vores hverdag, vores sprog, vores viden og måden vi udvikler os på. Som lektor og en del af et institut for AI og teknologi i uddannelse på Københavns Professionshøjskole, ser jeg hver dag, hvordan unge er parate til at bruge teknologien aktivt og kreativt. Men kun hvis vi giver dem muligheden.

I Hillerød møder jeg mange engagerede unge, som har store ambitioner for deres fremtid. Men de fortæller også om udfordringer: adgang til uddannelse, transport, bolig og fællesskab. Det er temaer, der har afgørende betydning for, om unge vælger at blive en del af Hillerød – eller flytte væk.

Her er de områder, som fylder for ungdommen i vores kommune – og hvor vi har mulighed for at gøre en reel forskel.

1. AI og teknologi i undervisningen

Unge vil ikke kun bruge teknologi — de vil forstå og forme den.
Vi skal tilbyde mere end IT som redskab. Vi skal give plads til læring i:

  • AI som problemløsningsværktøj
  • digital innovation og skabermentalitet
  • simulering, laboratoriearbejde og teknologisk kreativitet
  • samarbejde mellem gymnasier, erhvervsskole og lokale virksomheder

Hillerød kan blive et kraftcenter for teknologiske uddannelsesmiljøer, især med adgangen til viden og erhverv i og omkring nyt sygehus, biotek og tech-branchen.
Det kræver mod til at tænke anderledes – men gevinsten er stor: unge, der står stærkt i fremtidens arbejdsmarked.

2. Videre uddannelsesveje i Hillerød

Mange unge oplever, at næste skridt efter gymnasiet betyder at flytte væk. Det er ikke altid af lyst – ofte er det fordi mulighederne mangler.
Hvis vi vil fastholde unge i Hillerød, kræver det:

  • flere lokale samarbejder med videregående uddannelser
  • mulighed for delt studieforløb med København
  • studiemiljøer, hvor unge kan lære og leve samtidig

At skabe uddannelsesmuligheder lokalt er ikke kun uddannelse – det er byudvikling.

3. Studieboliger – et afgørende element

Uden steder at bo, forsvinder de unge automatisk.
Der er brug for:

  • små, betalbare studieboliger
  • tæt på station og bymidte
  • med fællesarealer, hvor man kan mødes og høre til

Studieboliger er ikke blot byggeri. Det er investering i ungt byliv, innovation og energi i centrum af Hillerød.

4. Fællesskaber skabt for og med unge

Unge ønsker ikke institutionsfællesskaber. De ønsker steder, der føles som deres.
Det kræver:

  • åbne miljøer til musik, kultur, sport og digitale fællesskaber
  • uformelle rum til at være – ikke kun præstere
  • steder hvor unge selv kan skabe indholdet

Fællesskab kan ikke dikteres – men det kan understøttes, faciliteres og dyrkes.

5. Transport og adgang til lokalsamfundene

Unge i Gørløse, Nødebo, Gadevang, Tulstrup og de øvrige lokalområder oplever, at busser og tog ikke hænger sammen med skole, fritid og sociale aktiviteter.

Når transporten stopper kl. 22, stopper deltagelsen også.

Hvis vi vil have lige muligheder, må vi sikre:

  • senere afgange og flere afgange
  • fleksible busordninger
  • sikre cykelruter

For ellers bliver ungdomsliv noget, kun dem i bymidten har adgang til.

Hillerød skal være en kommune, hvor unge både kan lære, leve og blive.

Det betyder:

  • stærk teknologisk undervisning
  • realistiske uddannelsesveje videre
  • studieboliger, der er til at betale
  • levende fællesskaber
  • transport, der gør deltagelse muligt

Det handler om mere end politik.
Det handler om, at vores unge skal kunne se en fremtid her – og føle, at de hører til.

Ældre, Politik, Trafik, Unge, Virksomheder

Venstre – Ny energi i Hillerød

Skriv en kommentar

Vi ved, at mange i Hillerød oplever, at hverdagen ikke hænger sammen.
Trafikken står stille, bygninger mangler vedligehold, og borgerne bliver først inddraget, når beslutningerne allerede er taget.

Det vil Venstre gøre op med. Vi ønsker ny energi i ledelsen af kommunen – med fokus på kernevelfærd, ordentlig dialog og løsninger, der virker i praksis.

1. Ny ledelse og klare prioriteringer

Vi vil have en kommune, der lytter og handler:

  • Mindre administration – mere tid og ressourcer til kernevelfærd
  • Reel borgerinddragelse tidligt i processerne
  • Øget samarbejde med fonde og private aktører
  • En robust kommune, der kan håndtere kriser og udvikling

2. Trafik der fungerer

Hverdagen skal glide – også når vi skal fra A til B:

  • Udvidelse af bl.a. Peder Oxes Allé, Roskildevej og Tulstrupvej
  • Stop for nye lokalplaner i centrum, indtil infrastrukturen er forbedret
  • Flere sammenhængende cykelstier og god busdrift

3. Et stærkt erhvervsliv og nye muligheder

Vi vil skabe rammer, der gør Hillerød attraktiv for både iværksættere og etablerede virksomheder:

  • Enklere processer og færre barrierer
  • Et Innovationsnetværk, hvor kommune, erhverv og uddannelser arbejder tættere sammen
  • En kommune, der er hurtig, konstruktiv og til at stole på

4. Livskvalitet i alle aldre

Vi vil sikre stærke fællesskaber og gode rammer – uanset hvor du er i livet:

  • Flere fritids- og kulturtilbud og moderne idrætsfaciliteter
  • Sammenhæng i tilbud på tværs af alder
  • Naturen skal bevares og tænkes ind, når vi udvikler byen

5. En god hverdag for børnefamilier

Vores børn fortjener de bedste rammer:

  • Modernisering af daginstitutioner, skoler og skoletoiletter
  • Udvidede åbningstider og flere valgmuligheder
  • Madordninger i skolerne
  • Bevarelse af vores lokale skoler

6. Tryghed og værdighed for vores ældre

Ingen skal føle sig glemt eller presset i deres egen hverdag:

  • Bedre forebyggelse og kvalitet i plejen
  • Anerkendelse, nærvær og omsorg
  • Plejehjemspladser – også lokalt, hvor man hører til

Det kræver nyt lederskab. Det kræver ny energi.

Kultur, Politik, Uddannelse, Unge

Livslang læring som pejlemærke for Hillerød

Skriv en kommentar

Livslang læring handler om, at vi lærer gennem hele livet – ikke kun i skolen. Vi lærer, når vi er sammen med andre, deltager i fællesskaber, prøver noget nyt, fejler og rejser os igen. Læring er både faglig viden og personlige erfaringer, mod, relationer og identitet. Det er en måde at se mennesker på: At alle kan udvikle sig og finde nye veje – hele livet.

Jeg møder mange børn og unge i Hillerød, der er nysgerrige, engagerede og fulde af potentiale. Men jeg møder også dem, der kæmper. Dem, der mister troen på sig selv. Som føler sig alene – i skolen, i fritidslivet eller i overgangen til ungdomsuddannelse.

Når et barn mister modet, handler det sjældent kun om lektier og faglige krav. Det handler om relationer. Om at høre til. Om at have en plads i verden.

Derfor er livslang læring vigtig – ikke kun som et uddannelsesbegreb, men som et menneskesyn.
For læring sker i alle de rum, børn og unge bevæger sig i: i familien, blandt venner, i naturen, i foreningslivet og i mødet med voksne, som ser dem og tror på dem. Læring er ikke kun viden – det er mod, identitet og erfaring.

Hvis vi vil styrke børn og unges trivsel, skal vi turde tænke bredere end klasselokalet.

I Hillerød har vi allerede meget at bygge på: engagerede dagtilbud og skoler, stærke ungdomsuddannelser, foreningsliv og kulturmiljøer – og naturen lige udenfor døren. Det giver os en unik mulighed for at skabe sammenhæng i børns liv, så de ikke oplever brud, men kontinuitet og fællesskab.

Lad os styrke livslang læring i Hillerød ved at:

• Sammensætte mentorskaber, hvor unge fra ungdomsuddannelserne støtter elever i udskolingen og skaber tryghed i overgangen til næste skridt.
• Skabe familierum og fællesskaber, hvor børn, forældre og fagprofessionelle kan mødes og støtte hinanden tidligt – før problemer vokser sig store.
• Investere i lærere og pædagogers kompetencer inden for relationel og inkluderende praksis – fordi trygge voksne skaber trygge børn.

Livslang læring er ikke bare en strategi.
Det er et fælles ansvar – og et valg om at se mulighederne i hinanden.

Politik, Teknologi, Trafik, Uddannelse, Virksomheder

Hillerød skal ind i fremtiden

Skriv en kommentar

Når jeg stiller op som borgmesterkandidat, er det, fordi jeg mener, at det er tid til forandring.
Vi skal samle kræfterne i Hillerød og føre vores kommune ind i fremtiden – på en måde, hvor vækst og menneskelighed går hånd i hånd.

Hillerød er i rivende udvikling, men vi står også over for store forandringer drevet af kommende reformer – ikke mindst inden for beskæftigelse og uddannelse, men også indenfor ældreområdet.
Det kræver politisk lederskab, samarbejde og udsyn.

Vi skal samle kræfterne om erhverv, beskæftigelse og uddannelse

Venstre ønsker at danne et fælles erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsesudvalg, som samler indsatsen for virksomheder, arbejdspladser og fremtidens kompetencer.

For mig hænger de tre områder uløseligt sammen:
Vi kan ikke skabe vækst uden kvalificeret arbejdskraft, og vi får ikke dygtige medarbejdere uden et tæt samarbejde mellem virksomheder, skoler og uddannelser.

Et samlet udvalg vil styrke sammenhængen, give større handlekraft og sikre, at vi træffer beslutninger, der faktisk virker i virkeligheden.

Vi skal styrke infrastrukturen – særligt omkring vores arbejdspladser

Trængsel og manglende fremkommelighed koster både tid, penge og arbejdspladser.
Vi skal planlægge smartere og styre infrastrukturen omkring de områder, hvor folk arbejder.

Det handler om veje, parkering, kollektiv trafik og grøn mobilitet.
Hillerød skal være en kommune, hvor medarbejdere nemt kan komme til og fra arbejde – og hvor virksomheder kan drive deres forretning effektivt, ikke mindst i bymidten.

Vi skal bruge AI og teknologi til at gøre Hillerød mere effektiv og fremtidssikret

Teknologi skal ikke erstatte mennesker – den skal frigøre tid og skabe bedre løsninger.
Venstre vil arbejde for, at vi bruger AI og digitale værktøjer aktivt i kommunen – både til at nedbringe sagsbehandlingstider og til at styrke kvaliteten i servicen over for borgere og virksomheder.

AI og teknologi kan hjælpe os med at skabe en mere smidig, moderne og effektiv kommune, hvor medarbejderne får bedre værktøjer, og hvor borgerne oplever hurtigere og mere præcis betjening.

Hillerød skal være en kommune, der tør være på forkant med udviklingen.

Min erfaring – mit bidrag

Jeg bringer mange års erfaring som leder, lektor, sygeplejerske og viceborgmester.
Jeg har arbejdet med innovation, organisationsudvikling og implementering – og jeg ved, hvordan man får mennesker, organisationer og ressourcer til at arbejde sammen.

Som sygeplejerske med en Master i læring og kompetenceudvikling har jeg blik for både trivsel og faglig kvalitet – og jeg tror på, at stærke fællesskaber og tydelig ledelse skaber resultater.

Jeg kender Hillerød indefra, men jeg ser den med et nyt blik.
Jeg vil åbne kommunen for flere offentligt-private samarbejder, hvor vi sammen udvikler løsninger, der gavner både erhvervsliv og borgere.

En kommune i øjenhøjde

Mit mål er at skabe en kommune, der møder mennesker og virksomheder i øjenhøjde.
Hvor vi lytter, handler og kommunikerer klart.
Hvor beslutninger træffes med ansvar, udsyn og mod.

Jeg tror på, at Hillerød kan mere, når vi arbejder sammen.
Det er det Hillerød, jeg vil stå i spidsen for –
et Hillerød med vækst, viden og vilje.

Trafik

Kan Hillerøds trafik reelt løses – eller lapper vi bare huller?

Skriv en kommentar

Trafikken i Hillerød er noget, mange taler med mig om – og jeg forstår godt, at tålmodigheden begynder at slippe op. Mange spørger, helt ærligt: Er det overhovedet realistisk at løse udfordringerne, eller lapper vi bare på problemerne?

Lad mig starte med det ærlige svar. Vi kan ikke fjerne al kø. Men vi kan reducere trængsel, øge sikkerheden og få byen til at fungere langt bedre – hvis vi tør prioritere rigtigt.

De nøgne fakta

De fleste, der kører ind til byen, har et ærinde i Hillerød. GPS-analyser viser, at kun 5–10 % af trafikken er gennemkørende. Det betyder, at kæmpe omfartsveje ikke vil løse de grundlæggende udfordringer. Tværtimod skal vi forbedre de steder, hvor trafikken rent faktisk kører fast, såsom Peder Oxes Allé og rundkørslen ved Milnersvej/Roskildevej.
Hvis vi ikke gør noget, bliver netop de to steder markante flaskehalse i 2030.

Forsøg med ensretning af bymidten – som Milnersvej, Hostrupsvej og Godthåbsvej – har vist, at trafikken blot flyttes rundt og ender med 260 % stigning på Godthåbsvej. Det giver hverken mindre støj eller mere sikkerhed. Kort sagt: Hillerød er ikke bygget til ensretning – og vi skal lade være med at tvinge løsninger ned over en by, der har et helt andet vejnet end moderne planbyer.

Hvor giver det mening at handle?

Der er brug for målrettede forbedringer, som reelt styrker fremkommeligheden og trafiksikkerheden – både i byen og i de omkringliggende lokalsamfund.

  1. Udvid Peder Oxes Allé og rundkørslen Milnersvej/Roskildevej – med bedre svingbaner og et nyt, mere sikkert kryds, der giver plads til både busser og cyklister.
  2. Opgrader Roskildevej og Tulstrupvej i korte, præcise stræk – det giver reel fremkommelighed, uden at vi skal ekspropriere folks haver.
  3. Gør skolevejene sikre: 40-zoner, helleanlæg og tydelig belysning.
  4. Forbind cykelstierne, så de faktisk kan bruges sammenhængende – både mellem byens kvarterer og fra lokalsamfund som fx Nødebo, Alsønderup og Nr. Herlev ind til Hillerød by. Cykelstierne skal hænge sammen hele vejen, ikke stoppe midt på en landevej.
  5. Få styr på signalerne: Grønne bølger, dynamiske lyskryds og præcise busafgange.
  6. Flere busstoppesteder dér, hvor borgerne faktisk efterspørger dem – for eksempel ved Grønnegadecentret, hvor mange ældre, besøgende og medarbejdere i dag har lang gåafstand til nærmeste stoppested. Det skal være nemt og trygt at tage bussen, også for dem, der ikke længere cykler. Flere busafgange til lokalsamfundene, hvor mange unge også er afhængige af bussen.
  7. Fokus på lokalsamfundene: Trafiksikkerhed i landsbyerne skal prioriteres, så børn og unge trygt kan cykle til skole og fritid i Hillerød. Lokale løsninger kan gøre en stor forskel, når de kobles på de overordnede stiforbindelser.
  8. Borgerne skal inddrages og høres. Lokale beboere, lokalråd, skolebestyrelser og foreninger kender deres egne veje bedst. Reelle forbedringer kræver dialog – ikke bare høringsfrister. Trafikprojekter bliver bedre, når de bygger på lokale erfaringer og dagligdags viden.

Handlinger i gang og på vej…..

Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget har arbejdet intenst med en mobilitetsplan og giver nu det kommende byråd et solidt grundlag for, at kunne arbejde videre. https://www.hillerod.dk/service-og-selvbetjening/veje-og-trafik/gron-mobilitet-og-mindre-traengsel/

Så nu handler de næste konkrete skridt derfor om hvad der kan måles og ses. Det kunne være:

  • 20 % hurtigere gennemkørsel på de værste stræk i 2026 via vejudvidelser
  • Bedre vilkår for busser – flere busser til lokalsamfundene
  • Sammenhængende cykelsti systemer
  • Øget information ift. igangværende anlægsarbejder – cykelstier og asfalt

Ældre, Børn, Klima, Politik, Trafik, Unge, Virksomheder

Venstres vision for Hillerød

Skriv en kommentar

Tid til ny retning for Hillerød

Hillerød er en kommune med store muligheder – men også med store udfordringer. Vi skal turde tænke nyt, handle mere helhedsorienteret og bringe borgerne tættere på beslutningerne. Jeg tror på, at vi kan skabe en kommune, der både fungerer i hverdagen og peger fremad mod en bæredygtig og tryg fremtid.

Ny ledelse af kommunen

Vi har brug for en ny ledelse med fokus på kernevelfærd frem for administration. Borgerne skal inddrages tidligt, og kommunen skal kommunikere klart og åbent. Samtidig skal vi styrke samarbejdet med fonde og private aktører – og sikre en kommune, der kan stå fast og handle klogt i krisetider.

Trafik der fungerer

Hillerød vokser, og trafikken skal følge med. Vi skal udvide de store veje som Peder Oxes Allé, Roskildevej og Tulstrupvej, og sætte en pause for nye lokalplaner i centrum, indtil infrastrukturen er på plads. Samtidig skal vi investere i flere cykelstier og en busdrift, der reelt forbinder by og opland.

En styrket erhvervssektor

Vores erhvervsliv er motoren i Hillerød. Vi skal gøre det nemmere at starte virksomhed, skabe et stærkt innovationsnetværk og sikre, at kommunen er en hurtig og pålidelig samarbejdspartner. Samarbejdet mellem erhverv, kommune og uddannelse skal være tæt og udviklende.

Livskvalitet i alle aldre

Fritidsliv og fællesskab skaber livskvalitet. Vi skal have flere fritidstilbud, moderne idrætsfaciliteter og sammenhæng i kommunens tilbud på tværs af alder. Naturen skal både bevares og tænkes aktivt ind i nye kultur- og byprojekter.

Miljø

Den grønne omstilling skal drives af sund fornuft, engagement og lokale løsninger – ikke topstyring. Vi skal prioritere de tiltag, der gør en reel forskel for klimaet og miljøet, og som samtidig har opbakning hos borgerne.

Børnefamilier

Familielivet skal fungere i hverdagen. Vi skal modernisere daginstitutioner, skoler og skoletoiletter, tilbyde udvidede åbningstider og give forældre flere valgmuligheder. Madordninger i skolerne og bevarelse af lokale skoler skal styrke trygheden og kvaliteten i børnenes hverdag.

Ældre

Ældreplejen skal handle om kvalitet, tryghed og værdighed. Vi skal forebygge bedre, sikre høj faglighed og tilbyde plejehjemspladser lokalt, så ældre kan blive i deres nærmiljø.

Sammen for et stærkere Hillerød

Jeg tror på, at vi kan skabe en kommune, hvor hverdagen fungerer for familier, ældre, unge og virksomheder. En kommune med mod til at prioritere, med blik for fællesskabet – og med ledelse, der lytter og handler. Det er den retning, jeg ønsker for Hillerød.

Venstres borgmesterkandidat i Hillerød 2025