Kystbanen er hverdagen for tusindvis af pendlere fra Helsingør gennem Nordsjælland og ind til hovedstaden. Jeg har selv i en årrække brugt den flittigt.

Derfor bør debatten handle om det, der reelt betyder noget: stabil drift.

Alt for mange oplever i dag forsinkelser, aflysninger og længere rejsetid end tidligere. Rejserne tager længere tid. Og informationen, når noget går galt, er ofte utilstrækkelig.

Det svækker tilliden. Og det gør bilen mere attraktiv.

Hver gang vi reducerer tilgængeligheden, svækker vi mobiliteten og sammenhængskraften i regionen. Infrastruktur handler ikke kun om de store stationer – det handler også om de mindre stop, som for mange er forskellen på, om toget er et reelt alternativ til bilen.

Hvis vi vil have flere til at bosætte sig i Nordsjælland og pendle mod hovedstaden, kræver det en bane, der fungerer. Det kræver investeringer i skinner, signaler og materiel. Det kræver prioritering. Og det kræver politisk fokus på kvalitet frem for strukturændringer.

Kystbanen er livsnerven for kommunerne langs strækningen. Den binder arbejdsmarkedet sammen og er afgørende for både erhverv og familieliv.

Derfor skal vi holde fast i én enkel ambition:

Togene skal køre til tiden.
Rejsetiden skal være konkurrencedygtig.
Pendlerne skal kunne regne med forbindelsen.

Det er ikke spektakulært. Men det er afgørende.

Kystbanen skal være et aktiv – ikke et irritationsmoment.