Kategoriarkiv: Skoler

Ny energi i Hillerød – et nødvendigt skifte

Der er noget, der har sat sig fast hos mig de seneste år: Vi er mange, der elsker Hillerød – men stadig flere, der føler, at vores kommune trænger til et skifte. Ikke bare småjusteringer. Men rigtig forandring.

Derfor går vi i Venstre til valg på ny energi i Hillerød. Det er en ny retning og viljen til at gøre tingene anderledes. Og det er troen på, at vi kan mere, end vi gør i dag.

Vi har brug for at løfte ambitionsniveauet – og turde stille de svære spørgsmål: Hvorfor trives vores unge ikke bedre? Hvorfor fungerer vores trafik så dårligt? Hvorfor bliver velfærden for ofte præget af systemtænkning i stedet for menneskelig udvikling?

Vi har brug for et ledelsesskifte. Ikke bare i personer, men i tilgang. Kommunen skal ledes med mod og retning – og med blik for borgernes virkelighed. Vi skal væk fra snævert driftsfokus og silotænkning og i stedet invitere til samarbejde på tværs. Med erhvervslivet. Med civilsamfundet. Med frivillige. Med borgerne selv.

Vi skal prioritere det, der skaber reel livskvalitet:
– Gode daginstitutioner med åbningstider, der passer til familieliv.
– Moderne skoler med høj faglighed og inspirerende læringsmiljøer.
– Stærke fritidstilbud og sunde fællesskaber.
– Og en ældrepleje, hvor valgfrihed og værdighed ikke er floskler – men reel praksis.

Som sygeplejerske ved jeg, hvor stor en forskel det gør, når ældreplejen er nærværende, fleksibel og menneskelig – og hvor meget det koster, når den ikke er det.

Vi skal også tage ansvar for hele kommunen. Det betyder investeringer i vores lokalsamfund og bydele, planlægning med lokal forankring og sikkerhed for, at skattekronerne bruges dér, hvor de skaber værdi.

Et oplagt sted at begynde er trafikken. Vores infrastruktur kan ikke følge med udviklingen. Derfor vil Venstre sætte et midlertidigt stop for nye lokalplaner, indtil vi har løst de værste flaskehalse. Vi vil investere i asfalt, cykelstier og løsninger som ringveje og bedre indfaldsveje – for det haster.

Og så skal vi fastholde gode, trygge busforbindelser – også om aftenen og tidligt om morgenen. Især vores unge skal kunne komme til skole, læreplads og fritidsaktiviteter uden at være afhængige af bil. At nedlægge natbusser til områder som Tulstrup, Alsønderup og Anisse er ikke bare dårlig transportpolitik – det skaber utryghed og afstand mellem by og opland.

Som mor til fire unge mennesker ved jeg, hvor afgørende det er, at der er adgang til praktikpladser, job og muligheder tæt på. Det må og skal vi gøre bedre.

Klimatilpasning er heller ikke længere noget, vi taler om i fremtiden – det er noget, vi skal handle på nu. Vi skal sikre, at nye byggerier tænker grønt fra start, og at vi passer på vores natur og drikkevand – så vores børn og unge kan vokse op i en sund kommune.

Jeg stiller op som borgmesterkandidat for Venstre, fordi jeg ønsker at stå i spidsen for den forandring. En forandring, hvor vi lytter mere og styrer mindre. Fordi jeg tror på, at Hillerød kan mere – og fordi jeg ved, at det kræver mod, samarbejde og en ny måde at tænke lokalpolitik på.

Ny energi er ikke en hurtig løsning – det er en ny start. Og jeg håber, du vil være med.

Skolevægring skal tages alvorligt

For at bekæmpe skolevægring og styrke den mentale trivsel blandt unge, er det afgørende at sætte ind tidligt. Når en elev begynder at trække sig fra skolen, kan det hurtigt udvikle sig til et længerevarende fravær, hvor barnet mister tilknytningen til både undervisningen og det sociale fællesskab. Derfor er det vigtigt at styrke skolernes mulighed for at opdage og handle hurtigt på tegn på mistrivsel.

I Hillerød Kommune har vi allerede mulighed for at tage konkrete initiativer, der kan gøre en forskel for de unge, som kæmper med skolevægring og i Venstre er vi optagede af, at styrke de muligheder.

Tidlig indsats i skolerne

  • Øget samarbejde mellem skoler, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), socialrådgivere og familier for at opdage og handle på mistrivsel tidligt.
  • Fleksible skoledage og alternative læringsmiljøer for elever, der har svært ved den traditionelle undervisning.
  • Trygge fællesskaber på skolerne, fx trivselsgrupper, elevmentorer eller mindre klassemiljøer.

Flere lettilgængelige rådgivningstilbud

  • Udvidelse af kommunens eksisterende ungerådgivning, så de unge kan få anonym og uforpligtende støtte.
  • Styrket samarbejde med lokale aktører som Frivilligcenter Hillerød, der kan bidrage med og udvikle meningsfulde tilbud sammen med de unge.

Bedre støtte til familier og pårørende

  • Netværksgrupper for forældre, hvor de kan få sparring og støtte fra både fagpersoner og andre forældre.
  • Familievejledning og samtaleforløb, der hjælper forældre med at håndtere skolevægring i hjemmet.

Brobygning til fritidslivet

  • Samarbejde mellem skoler, foreninger og idrætsklubber, så flere unge får mulighed for at deltage i aktiviteter, der styrker deres trivsel.
  • Oprettelse af “fællesskabstilbud”, hvor unge kan mødes om noget meningsfuldt uden for skolen, fx musik, kunst eller e-sport.

Skolevægring og mistrivsel blandt unge er ikke et problem, der kan løses alene af den enkelte familie eller skole. Det kræver en fælles indsats, hvor kommune, skoler, forældre og lokalsamfundet arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for vores børn og unge.

Et blik tilbage og så er det fremad!

2024 har været et begivenhedsrigt år i Hillerød Kommune. Som viceborgmester har jeg haft fornøjelsen af at være en del af mange vigtige beslutninger og projekter, som kommer til at forme vores kommune mange år fremover. Her er et tilbageblik på nogle af de vigtigste milepæle og udfordringer, vi har arbejdet med i året der gik.

Børns trivsel og demensområdet i fokus

Et af årets store omdrejningspunkter har været arbejdet med børns trivsel og uddannelse. Gennem programmet “Stærke Fællesskaber” har vi sat fokus på at skabe trygge rammer og udviklingsmuligheder for vores yngste borgere. Derudover har Venstre haft en tydelig prioritering af demensområdet. Med en række faglige oplæg og en politisk vision arbejder vi på at sikre, at borgere og pårørende får den støtte og omsorg, de har brug for.

Langsigtet udvikling og infrastruktur

Bæredygtig udvikling har været en anden vigtig dagsorden. Vi har investeret i nye cykelstier og skolebyggerier, samtidig med at vi har sørget for bedre trafikafvikling og skabt mere kapacitet i daginstitutioner og skoler. Arbejdet med lokalplaner er sat i gang for at sikre, at vores kommune kan vokse på en måde, der giver mening for borgerne.

En stor milepæl har været igangsættelsen af et friplejehjem på Frederiksbro, som kommer til at give flere valgmuligheder og større fleksibilitet for ældre borgere og deres familier. Derudover har arbejdet med kommuneplanen sørget for at lægge fundamentet for fremtidens Hillerød.

Udfordringer og læringer fra 2024

Som ethvert år har 2024 også budt på udfordringer. Skimmelsvamp på Grønnevang Skole og de høje udgifter til genhusning og renovering har været en udfordring, der har påvirket vores mulighed for at realisere andre projekter. Derudover har beslutningen om et rente- og afdragsfrit lån til Frederiksborg Centret og Royal Stage vakt bekymring hos Venstre. Det er afgørende, at vi fremover styrker beslutningsgrundlaget for lignende konstruktioner for at sikre, at kommunen ikke mister indflydelse.

Et blik fremad: Visioner for 2025

Som vi går ind i 2025, har vi klare mål for Hillerøds udvikling. Tre af vores vigtigste fokusområder er:

  1. Styrkelse af lokalsamfund og foreningsliv: Vi vil skabe bedre rammer for frivillighed og engagement, så det bliver endnu bedre at være aktiv i vores kommune.
  2. Forbedret infrastruktur: Trafik og infrastruktur omkring nye byggerier skal optimeres for at undgå kaos på vejene og sikre god mobilitet for alle.
  3. Teknologisk innovation: Ved at bruge ny teknologi som kunstig intelligens kan vi lette hverdagen for både borgere og medarbejdere og frigøre tid til det, der virkelig betyder noget.

2024 har lært os værdien af mod, samarbejde og langsigtede løsninger. Jeg ser frem til fortsat at arbejde for Hillerøds udvikling og høre jeres input, når vi snart præsenterer Venstres politiske program for den kommende byrådsperiode. Sammen skaber vi et endnu bedre Hillerød.

Tak for jeres engagement og opbakning i året, der er gået. Lad os fortsætte den positive udvikling i 2025! 💙 #VenstreforfremtidensHillerød

Budgetvedtagelse – tale ved byrådsmødet 2024

Hvis I vil følge lidt med, er her min tale, som jeg holdt til byrådsmødet den 2. okt. 2024. Har I spørgsmål, så kom endelig med dem 🙂

Kære Byråd,

Når vi ser på budgetaftalen for 2025, er det tydeligt, at vi har taget fat på nogle af de komplekse udfordringer, der præger vores kommune, og samtidig sat en klar retning for fremtiden.

Grønnevang Skole og lokalplaner

Grønnevang Skole på Jespervej er et godt eksempel på, hvordan vi arbejder målrettet med vores udfordringer. Vi er enige om, at det er det rigtige at bygge en ny skole for 0.-5. klasse. Samtidig sikrer vi, at en fremtidig udvidelse op til 9. klasse bliver mulig via lokalplanen, når den alligevel skal udarbejdes.

Jeg vil dog understrege, at lokalplanarbejdet betyder, at andre lokalplaner kan risikere at blive skubbet længere ned i køen. Her håber vi, at byrådet står sammen, når prioriteringen af lokalplanerne skal finde sted, og vil minde om, at vi har andre vigtige lokalplansager i vente. Desværre lykkedes det ikke Venstre at få tilført flere ressourcer til behandlingen af lokalplanerne i dette budget, så tiderne kunne blive nedbragt. Til gengæld har vi sikret en hurtigere sagsbehandling ved byggesager ved at fokusere personaleressourcerne.

Styrkelse af almenskolen

Et af vores store fokuspunkter i budgettet har været at skabe en klar retning for det specialiserede børneområde, som nu i højere grad bliver integreret i almenskolen. Venstre har altid haft fokus på at styrke vores skoler og skabe stærke fællesskaber. Det afspejler dette budget også.

Vi arbejder målrettet på at sikre skolernes økonomiske fundament, og vi har fokus på, at alle børn skal kunne gå i skole i deres lokalområde, uanset hvem de er, og hvilke udfordringer de måtte have behov for hjælp til. Vi mener, at den rigtige vej at gå er at få flere lærere ind i timerne, til en start i de små klasser. Derudover er vi meget glade for kompetenceudvikling, der vil gøre lærerne i stand til at imødekomme de varierende behov hos børnene.

Og så er der fællesskabspuljen – en ny og spændende mulighed, der skal understøtte netværk, foreninger og institutioner med fokus på trivsel og fællesskab, især for børn og unge i vores lokalsamfund. Venstre har kæmpet for, at denne pulje skal blive mere levedygtig i samarbejde med eksterne aktører og uden unødig politisk indblanding, som vi har set tidligere.

Fremtidens ældrepleje

Venstre er glade for, at der ikke er blevet sparet på vores plejehjem i dette budget. Jeg ser frem til, at Omsorg og Livskraftudvalget kigger på muligheden for at afprøve konceptet “plejehjem i eget hjem”. Vi forventer, at dette vil blive en vigtig del af fremtidens ældrepleje for dem, der ønsker det.

Derudover skaber vi i budgettet flere demenspladser og arbejder for etablering af et demenskor.

Velfærdsteknologi og skærmbesøg vil fortsat have Venstres fokus, især når det frigiver tid til den omsorg, der er så vigtig for vores ældre. Vi ser også frem til at udvikle Hjælpemiddeldepotet til et servicecenter for hjælpemidler og velfærdsteknologi.

Administration og fremtidens teknologi

Vi tager også et vigtigt skridt ind i fremtiden med kunstig intelligens (AI), som skal effektivisere vores arbejdsgange, reducere rutinearbejde og øge kvaliteten af opgaveløsningen.

Selvfølgelig skal AI implementeres med omtanke. Det er afgørende, at der stilles skarpe krav til datasikkerhed og privatlivsbeskyttelse, samt at AI-systemerne anvendes på en måde, der fremmer gennemsigtighed og ansvarlighed. Hillerød Kommune har her en vigtig opgave i at sikre, at AI-løsninger anvendes på en etisk forsvarlig måde, hvor borgernes rettigheder altid er i centrum.

Derfor var det også vigtigt for Venstre, i de netop afsluttede budgetforhandlinger, at få afsat ressourcer til en AI-projektleder. Det er afgørende, at der sidder en person med de rette kompetencer, så det skaber mest mulig værdi for både medarbejdere og borgere. I Hillerød Kommune skal vi være i stand til at søsætte AI-projekter, der på én gang udnytter potentialet og giver betydelige gevinster, og samtidig sørger for, at det foregår på en smidig måde.

Derudover fortsætter vi med at prioritere grøn mobilitet og fremkommelighed, ligesom vi vil fortsætte energioptimeringen af vores bygninger for at reducere CO2-udslippet. Det er ikke blot en investering i vores miljø, men også i fremtidens Hillerød.

Vi ser frem til en revision af ejendomsstrategien, hvor vi kommer til at drøfte salg af flere kommunale ejendomme. Forebyggende vedligehold er også vigtigt for Venstre, så vi undgår større reparationer. Heldigvis er der afsat penge til de store renoveringssager, blandt andet nyt tag på Byskolen.

Afsluttende bemærkninger

Der er dog også udfordringer. Vi havde gerne set flere midler til asfalt og snerydning – men måske vi, ved behov, kan finde det i budgetopfølgningerne. Vi er også ærgerlige over, at der ikke blev afsat penge til Åben Skole. For os er samarbejdet mellem skolerne og erhvervslivet af stor betydning, og vi håber derfor, at skolerne kan finde midler til dette inden for deres egne budgetter.

Sammenfattende kan vi dog sige, at vi er tilfredse med et budget, der spænder bredt. Jeg håber, at mange borgere vil kunne se sig selv i det.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke budgetpartierne. Det har været en god proces, og for os i Venstre er det vigtigt at være en del af budgettet, tage ansvar og få indflydelse. Det kræver selvfølgelig, at man sluger et par kameler undervejs, men det giver også mulighed for at præge de områder, man var uenig i, og sikre, at nuancerne bliver bevaret.

Når mærkesager bliver hjertesager……

Større frihed skolerne – yes!

Venstre har, sammen med Regeringen, indgået en historisk aftale, der frisætter folkeskolen. Dette er et markant skridt i retning af en skole, der i højere grad kan tilpasse sig lokale behov og skabe rammer, som giver børnene de bedste muligheder for at trives og udvikle sig. Aftalen gavner ikke kun lærerne og skoleledelsen, men også eleverne og deres familier. For Venstre – og for mig personligt – er dette en hjertesag, som fortjener at blive fremhævet.

Jeg mener, at de, der er tættest på skolens hverdag – skolebestyrelserne, skoleledelsen, lærerne, pædagogerne, eleverne og deres forældre – bedst ved, hvordan man skaber de rette rammer for god undervisning. I Hillerød er skolerne vidt forskellige. De varierer i størrelse, beliggenhed og omgivelser – nogle ligger tæt på naturen, andre tæt på byen. Lærerne er, som mennesker er flest, forskellige, og det er præcis, som det skal være. Derfor skal skolerne også have friheden til at finde deres egen vej. Det er de lokale forhold, der skal definere, hvordan skolerne indrettes, ikke centraliserede krav fra staten.

Den nye aftale, som udmøntes i lovgivning i efteråret 2024, giver skolebestyrelserne større beslutningskompetence, og kommunerne får frihed til at bestemme skoledagens længde. Målet er at sikre mere lokal indflydelse og bedre muligheder for at tilpasse undervisningen til de børn, der sidder i klasseværelserne.

En af de væsentlige ændringer er fjernelsen af 90% af de eksisterende 4.000 læringsmål. Dette reducerer bureaukratiet og frigør lærerne til at fokusere på undervisningen frem for dokumentation. Det giver mere tid til faglig fordybelse, elevtrivsel og udvikling af undervisningsmetoder, der passer til klassens behov.

Aftalen skaber også spændende nye muligheder for de ældste elever. For eksempel kan skolerne nu samarbejde med lokale idrætsforeninger og tilbyde valgfag, som giver eleverne mulighed for at forfølge deres interesser i undervisningen. Undervisningen bliver samtidig mere praksisorienteret, hvilket gør det lettere for folkeskolen at rumme forskellige typer elever og læringsstile.

Derudover introduceres “juniormesterlære,” hvor elever kan tilbringe 1-2 dage om ugen hos en lokal virksomhed eller på en erhvervsskole. Dette giver dem en unik mulighed for at prøve kræfter med arbejdslivet og få en fornemmelse af, hvordan deres uddannelse kan bruges i fremtiden.

Jeg elsker, når politik, og det regeringen laver, bliver nærværende. Det giver så meget mening at sætte skolerne fri.

Budgetaftale 2025/28 underskrevet

Hvis man skal sige noget overordnet om budgetaftalen for 2025, er det, at vi har fået taget fat på nogle komplekse udfordringer og samtidig sat en klar retning for fremtiden.

Grønnevang Skole og styrkelse af almenskolen

Grønnevang Skole på Jespervej er et godt eksempel på vores arbejde med udfordringer og vi har besluttet af bygge en ny skole for 0-5 kl. med mulighed for udvidelse til 9. kl. ude i fremtiden. Det var vigtigt for Venstre, at børnene og medarbejderne færdes i et sundt miljø, derfor oprettes der pavillonhuse, mens der bygges. Der er ingen der skal genhuses i de gamle bygninger. I den forbindelse ser vi også frem til en revision af ejendomsstrategien hvor vi kommer til at drøfte afhændelse af flere kommunale ejendomme. Forebyggende vedligehold er vigtigt for Venstre, så vi undgår større reparationer. Heldigvis er der sat penge af til de store renoveringssager, bla. nyt tag på Byskolen.

En ny retning for alle børn

Vi har sat en klar retning for det specialiserede børneområde, som nu i højere grad bliver integreret i almenskolen. Venstre har altid haft fokus på at styrke skolerne og skabe stærke fællesskaber. Dette budget afspejler netop den ambition, hvor vi arbejder målrettet på at sikre skolernes økonomiske fundament og samtidig har fokus på, at børn skal kunne gå i skole i deres lokalområde, uanset hvem man er og hvilke udfordringer, man måtte skulle have hjælp til. Vi prioriterer tiltag hvor der er flere lærere i timerne, som en start i de små klasser, og kompetenceudvikling til lærerne, så de kan imødekomme varierende behov hos børnene. Heri ligger også at Legeteket bibeholdes. Af understøttende beslutninger, der også kommer børnene til gode, ligger fællesskabspuljen, der er ny og vil erstatte en række puljer. Venstres fokus er her at puljen skal gøres mere levedygtig i samarbejde med eksterne aktører, uden politisk indblanding, som tidligere har været tilfældet for mange af kommunens puljer.

Plejehjem og ældrepleje

I Venstre er vi glade for, at der ikke er blevet sparet på plejehjemmene. Samtidig ser jeg frem til, at Omsorg og Livskraftudvalget skal kigge på muligheden for at prøve “plejehjem i eget hjem” af, da vi forventer, at dette vil være en vigtig del af fremtidens ældrepleje, for dem der ønsker det. Skærmbesøg og mere velfærdsteknologi vil forsat have Venstres fokus, der hvor det frigiver tid til omsorg og vi er spændte på at se hvordan vi kan udvikle Hjælpemiddeldepotet til et servicecenter for hjælpemidler og velfærdsteknologi.

Effektivisering af sagsbehandling

Sagsbehandling har været et vigtigt punkt for Venstre, især inden for byggesager, men også lokalplaner. Vi har sikret hurtigere sagsbehandling ved at fokusere personaleressourcerne. Vi tager også et vigtigt skridt for fremtiden med kunstig intelligens (AI), som skal effektivisere arbejdsgange, reducere rutinearbejde og øge kvaliteten af opgaveløsningen. Her er der afsat midler til en projektleder, så vi får sat en tydelig retning – ikke mindst ift. hvilke prøvehandlinger der er værd at forfølge ud fra de udfordringer som kommunen, har brug for hjælp til.

Udfordringer

Vi havde gerne set flere penge til asfalt og snerydning, og vi er ærgerlige over, at der ikke er midler til Åben Skole, for os er samarbejdet mellem skolerne og virksomhederne/erhverv af stor betydning og håber derfor skolerne kan finde midler til det inden for eget budget.

Men samlet set er vi tilfredse med et budget, der spænder bredt, og jeg håber, at mange kan se sig selv i det.

Venstres vision for budget 2025-28 (Budgettale)

Kære borgere og medlemmer af Byrådet,

Vi står over for en afgørende periode i Hillerøds udvikling, og det er med stolthed, at jeg på vegne af Venstre, præsenterer vores visioner for budgettet 2025-2028. Vores mål er klart: At skabe en kommune i balance, hvor udvikling sker med respekt for de eksisterende borgere og fremtidige generationer.

Økonomisk balance og prioritering

Venstre er fast besluttet på, at kommunens budget skal være i balance. Det betyder, at vi må prioritere benhårdt blandt de mange, ønsker til aktiviteter og anlæg. Vi er klar over, at ikke alle ønsker kan indfries, men vores fokus er på at sikre en sund økonomi og en bæredygtig udvikling – både økonomisk, miljømæssigt og menneskeligt. Vi har, som altid, et vågent øje på Hillerøds mange lokalsamfund, herunder de mange foreninger og fællesskaber, som gør kommunen alsidig og attraktiv.

Klima og bæredygtighed

Vi står midt i en tid, hvor klimaudfordringerne kræver særlig opmærksomhed. Derfor vil vi i Venstre arbejde for, at Hillerød Kommune forbliver en frontløber i den grønne omstilling. Dette budget indeholder derfor en række tiltag, der skal styrke vores indsats for klimaet og sikre, at vi overleverer en sundere planet til kommende generationer. Det gælder både i forhold til anlægsprojekter og når vi arbejder for at reducere CO2-udledningen fra kommunens egne bygninger.

Erfaringerne fra Grønnevang Skole viser behovet for at genoprette kommunale bygninger, så deres levetid forlænges, og vi undgår at sende regningen videre til kommende generationer. Vi ser gerne, at den kommunale ejendomsportefølje reduceres, så vi kan prioritere ressourcerne omkring omsorg og kernevelfærd frem for mursten.

Mobilitet og infrastruktur

Mobilitet og fremkommelighed er afgørende for en velfungerende kommune. Vi vil fokusere på trafikafvikling og identificere, hvor udvidelse af vejnettet giver mest værdi for borgerne. Samtidig vil vi prioritere kollektiv trafik samt gang- og cykelstier, hvor det giver mening for den trafikale infrastruktur. Vi mener, det er vigtigt med en overordnet trafikal plan, både hvad angår trafikafvikling og vedligehold, for at imødegå de trafikale udfordringer.

Effektiv administration og teknologiske løsninger

Sagsbehandlingstiderne skal nedbringes, og vi skal sikre, at ressourcerne anvendes korrekt i forvaltningen. Venstre ønsker flere byggesagsbehandlere, understøttet af teknologiske løsninger og kunstig intelligens, der kan effektivisere arbejdsgange, reducere tidsforbruget på dokumentation og kontrol og derved frigive tid til omsorg, kernevelfærd samt forbedret medarbejdertrivsel.

Uddannelse som hjørnesten

Uddannelse er en af Venstres politiske hjørnesten. Vi vil fortsætte med at fremtidssikre folkeskolerne med tidssvarende faciliteter og læringsmiljøer, og vi ønsker at understøtte Hillerød som et uddannelsescentrum for både unge og voksne.

Venstre ser gerne, at der bliver arbejdet med, hvordan vi gør fritidslivet mere levende og imødekommende for de unge. Vi mener, det er vigtigt, at de unge finder det attraktivt både at uddanne sig og leve i Hillerød. Vi mener, vi i endnu højere grad skal involvere de unge i spørgsmål om et attraktivt by- og natteliv i Hillerød – en målsætning, som vi ligeledes har i konstitueringsaftalen.

For at sikre en smidig overgang fra uddannelse til job vil vi oprette uddannelsestillinger til lærerstuderende og arbejde for, at nyuddannede lærere trives. Det er vigtigt for Venstre, at vi både uddanner dygtige lærere og tiltrækker dem til Hillerøds folkeskoler som arbejdsplads. Spørger man afgangseleverne i 9. klasse, hvad der var mest betydningsfuldt i deres skolegang, er det ofte lærerne, de nævner.

Vi vil arbejde tæt sammen med erhvervslivet for at sikre kompetente medarbejdere via efter- og videreuddannelse, så de kan løfte de udfordringer og arbejdsopgaver, de står overfor.

Det specialiserede børneområde

I forhold til det specialiserede børneområde sender vi et klart signal om, at alle børn skal have mulighed for at være med i de almene fællesskaber. Selvfølgelig er der børn, der stadig har behov for specialiserede tilbud som f.eks. “Skolen ved Skoven”, men vi skal sikre, at alle børn får deltagelsesmuligheder. Når vi ser på tværs af vores systemer, er der potentiale for at gøre det endnu bedre. Vi skal styrke mulighederne i de almene fællesskaber gennem lærerne og pædagogerne. Nogle af ressourcerne og kompetencerne fra de specialiserede områder skal bringes mere i spil i det almene. Det vil tage tid at gennemføre, men vi skal begynde nu!

Ældrepleje og velfærdsteknologi

En værdig ældrepleje er en hjertesag for Venstre, og vi glæder os over, at det lykkedes at bane vejen for et friplejehjem i Hillerød.

Vi vil sikre flere hænder og uddannede medarbejdere i ældreplejen samt muligheden for, at ældre kan blive boende i eget hjem med hurtig hjælp og tætte relationer til medarbejderne og naboer – herunder arbejde med indsatsen “Plejehjem i eget hjem”, som vi glæder os til at dykke endnu mere ned i, hvis det vedtages. Her kunne man med rette drage nytte af erfaringerne fra indsatsen med “faste teams”, der blev fulgt af et forskningshold med fokus på at skabe læring i hele organisationen. For Venstre er det netop vigtigt at skabe en læringskultur som grobund for at løse nogle af de udfordringer, som fremtiden bringer.

Velfærdsteknologi skal selvfølgelig integreres, hvor det frigiver tid til omsorg og kernevelfærd.

Sammen om Hillerøds fremtid

Venstre er klar til at tage de nødvendige dialoger og forhandlinger for at sikre Hillerøds fremtid.

Med en ansvarlig økonomisk politik, fokus på læring og uddannelse, fremkommelighed og mobilitet, en værdig ældrepleje og tidssvarende administration vil vi skabe en kommune i balance, hvor alle borgere trives hele livet.

Tak for jeres opmærksomhed.

Frit skolevalg – en frihed vi i Venstre står bag – også på Frederiksborg Byskole.

Frit skolevalg er en af grundpillerne i Venstres uddannelsespolitik. Vi tror på, at friheden til at vælge skole er essentiel for at sikre, at hvert barn får den bedst mulige start på livet. Det er en frihed, som vi i Venstre står bag, fordi vi ved, at forældre er de bedste til at træffe beslutninger om deres børns skolegang. Men som med alle friheder, følger der et ansvar med, og derfor tager vi også de bekymringer, der knytter sig til frit skolevalg, meget alvorligt.

Fordelene ved frit skolevalg

Når vi i Venstre taler om frit skolevalg, taler vi om friheden til at vælge den skole, der passer bedst til det enkelte barns behov. Vi ønsker at give alle forældre mulighed for at vælge den skole, hvor deres barn kan trives og udvikle sig, uanset hvilken skole deres bopæl ellers ville have foreskrevet.

  1. Tilpasning til individuelle behov: Forskellige børn har forskellige behov, og frit skolevalg giver familier mulighed for at finde den skole, der bedst matcher deres barns unikke styrker og udfordringer.
  2. Styrkelse af skolerne gennem konkurrence: Vi i Venstre mener, at konkurrence skaber dynamik og udvikling. Når skolerne ved, at forældre kan vælge frit, skaber det en sund konkurrence, som kan løfte kvaliteten på tværs af kommunens skoler.
  3. Diversitet og inklusion: Med frit skolevalg kan vi fremme en mere mangfoldig elevsammensætning, hvilket er med til at skabe dynamiske læringsmiljøer, hvor eleverne lærer af hinandens forskellige baggrunde og erfaringer.

Frit skolevalg og Frederiksborg Byskole

Frederiksborg Byskole er et godt eksempel på, hvordan frit skolevalg kan komme både elever og skoler til gode. Skolen har tiltrukket elever fra forskellige dele af kommunen, hvilket har bidraget til et stærkt og varieret læringsmiljø. Det er netop denne diversitet og frihed, vi i Venstre ønsker at fremme. Skolen har tidligere været lukket for elever fra andre distrikter, men efter en henvendelse fra skolebestyrelsen har vi i Børne, Familie og Ungeudvalget, netop besluttet, at åbne op igen.

Bekymringer ved frit skolevalg

Vi anerkender, at der også er bekymringer knyttet til frit skolevalg. For eksempel har Grønnevang Skole udtrykt bekymring over, at frit skolevalg kan føre til, at flere elever vælger naboskolen. Dette er bekymringer, vi i Venstre tager meget seriøst, da vi ønsker, at alle skoler i kommunen har lige muligheder for at tilbyde en god skolegang.

På den anden side har Frederiksborg Byskole argumenteret for, at de nuværende restriktioner på frit skolevalg skader skolens evne til at udnytte sine ressourcer optimalt og opretholde stabile klassefællesskaber.

Venstre: Frihed med ansvar

I Venstre tror vi på, at frihed skal ledsages af ansvar. Vi arbejder for, at frit skolevalg ikke bare er en teoretisk mulighed, men en reel mulighed for alle forældre og elever. Vi er samtidig opmærksomme på de potentielle negative konsekvenser og arbejder aktivt for at sikre, at ingen skoler lades i stikken.

Frit skolevalg er ikke bare en politik, det er en frihed, som vi i Venstre støtter helhjertet. Vi ønsker at give forældre og elever mulighed for at vælge den bedste vej for deres uddannelse, samtidig med at vi sikrer, at alle skoler har de nødvendige ressourcer til at levere undervisning af høj kvalitet.

Hverdagens Puzzle

Familien har altid været mit livs fundament, og som mor til fire fantastiske børn, har jeg ligesom mange andre forældre oplevet de udfordringer, der følger med at jonglere dagligdagens mange opgaver. Når børnene vokser, ændres de udfordringer, vi står overfor, og det kræver, at vi som forældre er omstillingsparate og konstant klar til at tilpasse os nye kommunikationsformer og krav. Dette samtidig med, at vi støtter hvert barns unikke udvikling.

Som børnene bliver ældre, ændrer samfundets forventninger sig også. Dog er én ting konstant: alle forældres ønske om, at deres børn skal trives og lære. Derfor har jeg som politisk engageret mor valgt, at fokusere på tre områder, som jeg mener kræver særlig opmærksomhed.

  1. Fysiske rammer: Daginstitutioner og skoler skal have tidssvarende fysiske rammer. Dette inkluderer alt fra indeklima til indretning, der understøtter trivsel, aktiv læring og bevægelse. I Hillerød kommune står vi over for en udfordring med anlægsloftet, udstedt af regeringen, der begrænser, hvor meget vi kan bygge. Her er det afgørende, at regeringen og kommunerne indgår et partnerskab for at løse denne udfordring, så vores børn får de bedst mulige rammer for, at trives både fysisk og mentalt. Imens dette pågår, skal vi have renoveret de skoler der trænger i Hillerød og der skal laves helhedsplaner, i stedet for lappeløsninger.
  2. Frie valg og kvalitet i dagtilbud og skoler: Der skal være mere frihed til de lokale daginstitutioner og skoler til selv, at styre deres drift. Dette vil kræve en drøftelse af det politiske handlingsrum og muligvis omstruktureringer, der sikrer, at lokal ledelse og forældreinvolvering værdsættes højere. Og kun med de rette rammer kan vi sikre, at hver institution kan tiltrække og fastholde de nødvendige kvalificerede medarbejdere. Derudover skal forældre have et frit valg ift. daginstitution og skole, hvor private aktører ses som en vigtig samarbejdspartner, hvor vi lærer af hinanden.
  3. Fleksibilitet og familievenlige tidsskemaer: Moderne familier behøver større fleksibilitet i dagligdagen for bedre at kunne forene arbejds- og familieliv. Det indebærer bl.a. at konventionelle åbningstider i daginstitutioner og skole/ringetider skal udfordres og tilpasses. Desuden skal trafikale udfordringer adresseres for at lette morgen- og eftermiddagsrutinerne, hvilket kan involvere teknologiske løsninger. Vi skal understøtte madordninger på skolerne, så de forældre der ønsker det, kan slippe for madpakkeræset. Skolefritidsordninger skal være for dem, der har behov og ikke styret af alder.

Disse initiativer er ikke bare nødvendige for at understøtte vores børns trivsel og læring; de er afgørende for, at familier kan trives i et moderne samfund, hvor begge forældre ofte er en del af arbejdsmarkedet. Som mor og politisk aktiv, i Venstre i Hillerød, vil jeg fortsat arbejde for, at de bliver prioriteret. Det er mit håb, at vi sammen kan skabe et Hillerød, hvor alle børn har de bedste forudsætninger og rammer for at udvikle sig og trives.

Min første budgettale

I onsdags skulle jeg holde min første budgettale og det var ikke uden sommerfugle i maven. Det at være med til, at lave et budget, er en stor ting som politiker, da det påvirker mange mennesker. Her kan du læse talen, men husk på det kun et udvalg af, hvad Venstre i Hillerød står for.

1.Behandling af budget 2024-2027

– Annette Rieva (V), 1. Viceborgmester, Gruppeformand for Venstre

Det er en målsætning for Venstre, at vi udvikler vores kommune på en måde, så det ikke går ud dem der bor her i forvejen – det betyder at kapaciteten og servicen, på blandt andet skoleområdet og ældreområdet, skal følge med den befolkningstilvækst, der er i kommunen.

Vi er stolte af et tæt samarbejde med erhvervslivet og virksomheder, der alle bidrager til, at Hillerød følger med tiden og vi hilser vi endnu flere offentlig-private samarbejder velkommen. Samarbejdet mellem offentlige institutioner og erhvervslivet har aldrig været mere afgørende end nu. Med den rivende udvikling inden for teknologi, globalisering og bæredygtighed er det essentielt for samfundet, at skabe stærke bånd til erhvervslivet. Det bringer innovation, økonomisk vækst og styrket konkurrenceevne, som kan bidrage til at løse nogle af samfundets mest presserende udfordringer.

I Venstre er vi generelt ikke bange for at inddrage private aktører i opgaveløsningen og når vi kigger på dette års budget, bliver det et af de håndtag, der kan drejes på.

I budgetforhandlingerne er vi, overordnet set, optaget af at budgettet er i balance ikke kun i 2024, men også i de efterfølgende år. Vi er bevidste om, at der ved dette års budget er store anlægsønsker, der bliver vanskelige, at indfri.

Til gengæld ser vi en mulighed for skattelettelser, da vi potentielt har en kassebeholdning, der hverken kan anvendes på anlæg eller service, og derfor burde de penge tilgå borgerne – med mulighed for at anvende de ekstra penge i Hillerøds butikker eller på anden måde holde gang i den økonomiske fødekæde.

I Venstre, går vi ind i budgetforhandlingerne, med fem plejemærker (i ikke prioriteret rækkefølge):

1) Sikre skolerne ordentlige faciliteter og læringsmiljøer

Udbygninger og renoveringer af skolerne er vigtige. Det gælder både ift. kapacitetsudvidelser i Hillerød Vest, Helhedsplan for Grønnevang skole afd. Nødebo og Hillerødholmsskolen afd. Gadevang.

Når kapacitetsudvidelser imødekommes, drejer det sig ikke kun om klasselokaler, men også om at understøtte mellemformer – altså at børn med udfordringer, har mulighed for at gå på den lokale skole og vi herved forbygger en mere indgribende indsats. Samt at vi skaber læringsmiljøer, der også understøtter elevernes sociale kompetencer, læring og trivsel.

Vi ønsker et generelt løft af folkeskolen og en styrket indsats ift. børn, der er ordblinde. Vi har ligeledes en ambition om at række ud til kulturlivet, idræt og erhverv ift. at skabe folkeskoler i særklasse.

Det er også værd at nævne at Hillerød er en uddannelsesby og indsatser allerede i folkeskolen kan have stor betydning for de unges uddannelsesvalg og her ønsker vi, i Venstre, en endnu mere ambitiøs strategi, end vi har aktuelt.

Helt lavpraktisk mener vi også, at ordentlig parkering ved skolerne er vigtig og vi ser det som en mulighed, at etablere en parkeringspulje, der imødekommer sådanne behov.

2) Understøtte og udvikle lokalsamfundene

I budgetoplægget ser vi en række forslag, der til dels støtter lokalsamfundene, men også nogle der forringer deres vilkår og her vil Venstre være deres vagthund. Vi ønsker ikke at forringe busdriften, som der ellers er lagt op til, og trafiksikkerheden skal forsat prioriteres. Derudover hilser vi et dagtilbud i Meløse velkommen – det kunne være privat – lige så vel som vi er beviste om forsamlingshusenes vigtige rolle i mange lokalsamfund.

3) Sundhed og idræt som drivkraft for trivsel og fællesskab

For Venstre er det vigtigt vi kommer i mål med de nødvendige investeringer i forhold til de kommunale kerneopgaver (ældre, skoler og børn). I Venstre er vi ikke i tvivl om, at idræt også spiller en vigtig rolle ift. både sundhed og trivsel. Der er ingen tvivl om at Hillerød Stadion kommer til at fylde ved dette års forhandlinger og her er Venstre parate til, at kigge på løsninger, både ift. det konkrete behov for at kunne spille fodbold i 1. division, men også ift. breddeidrætten. Og så mener vi, at det er vigtigt at huske at idrætten også rummer en del andre aktiviteter, der understøtter fællesskaber og trivsel, som vi mener bør understøttes.

 4) At byggesagsbehandlings tider og trafikken følger med væksten i kommunen

Der er afmatning i bygge- og anlægsbranchen. Men alligevel er vores sagsbehandlingstider ikke gået ned. Det må vi kunne gøre bedre, og det er ikke rimeligt at vores borgere skal vente i månedsvis, hvis de vil lave en lille tilbygning.

I Venstre mener vi, der med fordel kunne kigges på intelligent software, hvor mange processer automatiseres, og sagsbehandlere kan få adgang til nødvendige informationer hurtigere. Og så det helt åbenlyse, at afsætte flere medarbejdere til, at komme igennem sagsbunkerne.

Fremkommelighed er ligeledes vigtig og vi ser et behov for investeringer, som kan sikre, at det er smidigere at komme ind og ud af Hillerød for bilisterne. Det gælder blandt andet trafikafviklingen på de store indfaldsveje, hvor der er tæt trafik i myldretiden. Derudover mener vi, i Venstre, at der skal bruges flere penge på asfalt, men det kommer nok ikke bag på nogen.

5) En værdig ældrepleje med nærvær, omsorg og genkendelighed

Vi mener ikke, vi skal spare på plejehjemmene og dagcentre. Skulle der blive behov for flere plejehjemspladser, hilser vi endnu et friplejehjem velkommen, men vi mener ikke, vi skal bygge flere kommunale plejehjem. Frihed til selv, at bestemme hele livet, er vigtigt for Venstre.

Indsatser ift. at bekæmpe ensomhed, herunder fællesskaber og aktiviteter for seniorer i Hillerød kommune, anser vi også som vigtige. Kapaciteten ift. mad (MAD til hver DAG) til ældre skal følge med befolkningstilvæksten og så er vi stadig fortalere for, at velfærdsteknologi skal medtænkes i opgaveløsningen, der hvor det frigiver tid til omsorg.

Til sidst vil jeg gerne sige tak for høringssvarene, man kan læse der er lagt tid og hjerteblod i dem. I Venstre, vil vi gøre os umage for, at have dem med, når det svære regnestykke skal gøres op.

Hanebjerg skole afd. Uvelse

Børn, Familie og Ungeudvalget havde i denne uge en særdeles vanskelig sag på dagsordenen ift. om eleverne fra Hanebjerg skole afd. Uvelse, der er blevet flyttet til afd. Brødeskov, nu skal flyttes tilbage. Sagen er vist skuret lidt anderledes sammen, men sagens kerne, var i min optik, denne.

Jeg er, helt ærligt, ærgerlig over at være sat i en situation, hvor vi skal træffe sådan en vigtig beslutning på bagkant, nu hvor børnene allerede er rykket. Men det er en helt anden historie……

For mig at se er det vigtigt, at eleverne ikke bliver kastebold mellem skoleledelse, forvaltning/politikere og forældre i denne sag. Hvis præmissen ikke var, at børnene allerede var flyttet, var situationen måske en anden. Derfor valgte jeg, efter drøftelse med Venstres byrådsgruppe, at eleverne kan blive på Hanebjerg afd. Brødeskov og fortsætte det, der er startet her, ikke mindst ift. nye klassekammerater. Man skal jo huske, at dette påvirker, ikke kun eleverne der er flyttet, men også dem der har taget imod de nye kammerater.

Jeg, og Venstre, støtter de lokale skoler, hermed også den decentrale (lokale) skoleledelse, og tror på det rigtige i, at beslutningskompetencen ligger her ift. elevernes trivsel, faglige niveau og læring. Men efter at have lyttet til forældrenes bekymringer, er jeg også blevet bevidst om, at argumentationen skal være transparent og veldokumenteret. At forældre føler sig nødsaget til, at søge aktindsigt eller er uforstående overfor det de bliver præsenteret for, må der kunne gøres noget ved!

Jeg forstår til fulde lokalsamfundets bekymringer ift. at sikre den lokale skoledrift, det er selvfølgelig problematisk, når der mangler hele klassetrin. Derfor melder Venstre også klart ud, at vi ønsker at bevare Hanebjerg skole afd. Uvelse. Forældre skal trygt kunne indskrive deres børn i skolen således, at skolen igen kan blive fyldt op. Politisk skal vi have genbesøgt om, vi hjælper de små lokale skoler nok, som kommune – for hvis ambitionen er at have levende lokalsamfund, så er skolen nok hjertet.

Sagen afgøres endeligt på Byrådsmødet den 30. aug. 2023 – følg med på Kommune TV: https://www.kommune-tv.dk/

Læs sagen her: https://dagsordener.hillerod.dk/vis?Dagsorden-Boern%2C-Familie-og-Ungeudvalget-d.16-08-2023-kl.08.15&id=858b47fe-dbe9-4046-aaa8-7817c6a56b45

Grib engagementet

Jeg har igennem de sidste par måneder haft inspirerende møder med kulturelle iværksættere, folkeskolelærere, elever og idrætsforeninger m.fl. Møder der på mange måder har pustet til ambitionerne om, at øge trivslen blandt børn og unge, samt deres motivation for læring. Hvor særligt de muligheder der er på skolerne har min interesse.

I dialogerne har jeg også været så heldig, at finde sparring hos politiske kolleger og sammen har vi gjort os nogle indledende tanker og fået skabt et innovativt arbejdsfællesskab indenfor skoleområdet. I dialogerne blev det tydeligt, at hvis vi skal lykkes med en ny indsats, skal det være på tværs af de politiske udvalg. Derfor startede dialogen også med de relevante udvalgsformænd. (Søren er formand for Kultur og Fritidsudvalget, Lars er formand for Børn, Familie og Ungeudvalget og Dragan er formand for Idræt og Sundhedsudvalget). Nu ser jeg frem til, at drøfte muligheder sammen med de politiske kolleger, jeg endnu ikke har haft talt med. Billedet er taget på en studietur til en skole, der i den grad havde formået at tænke innovativt (mere om det på et senere tidspunkt – I kan godt glæde jer).

Sammen har vi skrevet nedenstående  – Tak til Søren Lerche (SF), Lars Elbrandt (SF), Christoffer Lorenzen (C), Stine Østlund (C), Thomas Elong (V) og Dragan Popovic (V).

Også tak til jer der deltog i dialogerne sammen med os.

Grib engagementet i folkeskolen

Vi vil gerne have fokus på mere trivsel, som kan ske gennem unges deltagelse i aktive fysiske fællesskaber. En dannelse, som både kan ske gennem kommunalt  samarbejde med f.eks. virksomheder, idræts- og kulturforeninger samt andre uddannelsesinstitutioner.

Vi vil gerne tænke stort, og prøve at arbejde med en eller to skoler, som har en særlig interesse i at afprøve, hvordan kultur og idræt kan skabe mere trivsel, mere kreativitet, bedre læring, større engagement og mere glæde ved at gå i skole.

Vi vil gerne styrke samarbejdet med foreninger og kulturelle iværksættere, som har samme ønske om at komme ind i en folkeskole og bidrage med nye vinkler og som kan være med til at bygge bro mellem skole og fritid.

Vi vil også gerne arbejde med mellemformer, en fornuftig blanding af børn og unge som både er ressourcestærke og udsatte og hvor deres positioner, måske ændres afhængig af hvilken position og fællesskab de indgår i. Vi har været ude og tale med unge med diagnoser, der har haft det meget svært, men hvor musik, kunst, idræt og sunde fællesskaber har givet dem mere trivsel og glæde. Nogle har i dag kompetencerne til at undervise andre børn og unge i f.eks. musik efter skole.

Hillerød Kommunes sundhedsprofil viser at flere og flere unge mistrives mentalt, ligesom flere undersøgelser peger på, at der sker et frafald i foreningsdeltagelsen, når unge mennesker når teenageårene. Praktiske erfaringer fra Hillerød Kommune, peger på et tilsvarende mønster i ift. frafald samtidig med, at flere og flere børn og unge mistrives i et sådant omfang, at de har brug for en særlig indsats og/eller evt. specialundervisning.

Med henblik på at fremme og vedligeholde sunde fællesskaber og skabe mere trivsel blandt børn og unge, foreslår vi at samarbejde på tværs af politiske udvalg omkring børn og unges trivsel gennem styrket samarbejde og brobygning mellem institutioner, skoler og idræts- og kulturlivet.

For at understøtte dette arbejde ønsker vi at undersøge mulighederne ift. budgettet 2024. Herunder initiativer til fællesskabsfremmende aktiviteter, med særlig fokus på skoler, foreninger, institutioner og ungdomsuddannelser. Formålet er at skabe mere trivsel for børn og unge, så den store mængde af unge, som mistrives reduceres fremadrettet og større, omkostningstunge indsatser forebygges.

Initiativerne kan være af nyskabende karakter og understøtte ny viden, om hvordan man på tværs af foreningsliv og institutioner, skaber trivsel for kommunens børn og unge.

Sammenhæng og mening i skole og uddannelse.

Vi lever i en tid, der kalder på et brud med eksisterende måder, at tænke skole og uddannelse på. Arbejdsmarkedet efterspørger erhvervsfaglige kompetencer og velfærdssamfundet mangler sundhedsprofessionelle. Alt imens unge efterspørger nye læringsformer, mere inddragelse og et friere skolesystem. Hos nogle unge bliver trivsel og fællesskabet det, der skal bærer dem igennem et uddannelsessystem, der på nogle punkter halter bagud, men på andre er overambitiøse.

I refleksionerne omkring dette, dvæler jeg ofte ved tanken om ”profilskoler” eller det at skolerne gives fri til, at arbejde mere temabaseret og møde eleverne der hvor de er. Hvor skolerne ikke er ens og one-size-fits-all, men hvor motivation og mening ift. læring hos den enkelte elev er i fokus. Derudover ligger der et potentiale i, at man allerede i folkeskolen bliver endnu tydeligere på det arbejdsmarked, der uddannes til. Praksis skal helt ind i den daglige undervisning og der skal skabes en bro ud til det omkringliggende samfund.

Profilskoler refererer i daglig tale til uddannelsesinstitutioner, der har en bestemt tematisk tilgang i deres undervisning og læseplan. Disse skoler kan have forskellige temaer som fokusområder, såsom  innovation og entreprenørskab, håndværk og design, bæredygtighed og klima osv. I dag ser vi allerede temabaserede undervisningsforløb, men vi er langt fra i mål, efter min mening.

I det moderne samfund bliver det stadig vigtigere, at tilbyde skræddersyede uddannelsesmuligheder til eleverne. Profilskoler er et innovativt koncept, der møder eleverne der hvor de er og hvor man har mulighed for at inddrage f.eks. virksomheder eller videregående uddannelser. Jeg vælger, at kalde det bæredygtig uddannelse – sammenhæng og mening er her i centrum.  Ved at fokusere på specifikke interesser og talenter hos eleverne giver profilskoler dem mulighed for at udvikle sig i et miljø, der er skræddersyet til deres behov, ønsker og drømme – i forening med arbejdsmarkedets behov og fremtidens tendenser.  Læring, motivation og mening i skolen, skal være drivkræfter i de unges uddannelsesforløb gennem livet og der ligger stort potentiale gemt i, at man lokalt og politisk kigger på nye læringsformer, mere elevinddragelse og større samarbejde med f.eks. erhvervsskoler og professionshøjskoler.

Lad forældrene få ro…..

Igennem de seneste år har jeg i flere sammenhænge set og været en del af, at Alsønderup skole bliver inddraget i løsninger af kommunale og politiske udfordringer, helt fra kapacitetsudfordringer i Hillerød Vest til placering af Hillerød Dagbehandlingsskole.

Endnu tidligere har spørgsmålet om manglende udskoling være en problematik som forældre og lokalområdet har måtte forholde sig til. Derudover har etablering af aldersintegreret skoledrift fyldt. Som forældre til børn på skolen, har jeg måtte både forsvare og tale alle de positive kvaliteter frem ved skolen, især ved henvendelser fra forældre om valg af skole til deres børn. Langt hen ad vejen er det lykkes at opretholde skolens eksistensgrundlag, men jeg ved også at nogen vælger skolen fra pga. ovennævnte og det har jeg respekt for. Jeg har set lokalområdet, forældre, Idrætsforeningen, Lokalrådet, Borgerforeningen og andre aktører kæmpe for skolen – jeg har set dårlige tider og ser nu gode tider.

Vi, forældre, har stået på mål for meget. Tiden er inde til, at give skolen og forældrene ro. Området har stigende børnetal og skolen er inde i en rivende positiv udvikling – den fortsætter, er jeg overbevist om, hvis vi giver den ro! Derfor stemmer jeg heller ikke for, at der kommer en Dagbehandlingsskole i Alsønderup og jeg tænker ikke, vi har fundamentet for, at undersøge det yderligere. Selvfølgelig kan forældrene ikke være mit eneste argument, men det er det tungest vejende. Andre argumenter skrev jeg allerede om i august, her på bloggen.

Lad os få kigget på en samlet vision for Hillerød Vest skolen, som Alsønderup skole er en del af, og området der forbinder dem. Lad os blive inddraget i Lokalrådets arbejde med Landsbyvisionen. Lad os få ro til at drømme.

Placering af Hillerød Dagbehandlingsskole

I det kommende budget skal der drøftes afsættelse af midler til rådgivning ift. sammenlægning og placeringen af Hillerød Dagbehandlingsskole, der i dag huser børn og unge mellem 6 og 16 år med sociale, psykiske og familiemæssige vanskeligheder. Hillerød Dagbehandlingsskole er, i dag, beliggende på to matrikler og der er gode argumenter for, at skolen sammenlægges på en matrikel, ikke mindst ift. transport og tidssvarende faglokaler.

Venstre mener, at placeringen er vigtig, hvis de større børn skal indtænkes i almenmiljøet, derfor stillede vi, sammen med Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, på Børn, Familie og Ungeudvalgets møde forslag om, at Hillerød Dagbehandlingsskole blev placeret i tilknytning til en skole med udskoling (7.-9. klasse). Det er endnu uafklaret præcis hvordan et samarbejde mellem skolerne kan se ud, men man må som minimum forholde sig til, at skolerne får en hverdag sammen, ikke mindst ift. anvendelsen af faglokaler. Selvom forslaget ikke fik opbakning fra Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet, mener vi stadig det har betydning.

I Venstre er vi ligeledes optaget af Hillerød Dagbehandlingsskoles størrelse, ikke kun nu, men også i fremtiden. Dette vil også påvirke placeringen, da der er skal være balance i størrelsesforholdet mellem skolerne.

Vigtigst af alt ønsker vi en inddragende proces af forældre, skolebestyrelse og relevante skoleledelser, inden den endelige beslutning træffes i forhold til placeringen.

Vi går til Budgetforhandlingerne med forhåbninger om en god løsning, men også med et stærkt fokus på netop placeringen, hvor der aktuelt ikke ligger nogle forslag. Det er vigtigt at slå fast, at hvis rådgivningen viser, at det ikke er uhensigtsmæssigt at placere Hillerød Dagbehandlingsskole på en matrikel, enten på grund af den almene skoles drift og beliggenhed, manglende bygningsmasse eller lignende, må det selvfølgelig tages op på ny. Netop derfor er rådgivning vigtig.

Mad på skolerne – et politisk fokus.

Jeg har med stor interesse fulgt andre kommuners bestræbelser på at introducere madordninger på blandt andet folkeskolerne. I den forbindelser kunne det være relevant at undersøge hvilke muligheder der er for en Hillerød model. Generelt burde vi have et politisk fokus på hvordan vi understøtter de sunde madvaner på kommunens institutioner, skoler og plejehjem – dette kunne kalde på, at vi udarbejdede en overordnet madpolitik.

Kigger vi på skoleområdet kan madordninger organiseres på flere måder, der både kan erstatte madpakken eller blot være et supplement. For nogle børn vil en madordning betyde, at de kan fralægge sig usunde madvaner og for andre vil det betyde, at de i det hele taget får mad i løbet af dagen. Netop madvanerne har betydning for børnenes sundhed, hvor nødvendige næringsstoffer og en passende mængde energi, gør at de vokser og udvikler sig. Derudover hænger læring og den rigtige ernæring nøje sammen. På nogle skoler er det aktuelt muligt at købe mad og hvorfor ikke drage deres erfaringer i spil.

I Venstre er vi selvfølgelig optaget af frivillige ordninger, hvor skolebestyrelserne kan få en afgørende rolle i forhold til hvad der giver mening på den enkelte skole. Der er således ikke tale om en ordning der passer alle, men ordninger der passer til både skolens fysiske faciliteter, børn og den aktuelle geografi. Derudover er det vigtigt at lytte til forældrene – ser de det som en hjælp i en travl hverdag eller vil de hellere selv stå for madpakkerne.

Som en start kunne vi kigge på en overordnet madpolitik og på hvordan man som kommune kan understøtte de gode madvaner, skaber læring omkring mad og understøtter det fællesskab et måltid kan bibringe.

Ugen der gik – Er du uddannelsesparat?

De fleste politikere har nok særlige områder der optager dem og overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse, optager i den grad mig.

Et vilkår er, at vi politisk er forpligtet til hvert år at udarbejde lokale måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne for elever i 9. og 10. klasse, opdelt i tre kategorier: Søgning til erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og øvrige. Formålet er at øge søgningen til erhvervsuddannelserne og øge andelen af elever, der fuldfører deres erhvervsuddannelse. Jeg indrømmer, at jeg ikke er særlig begejstret for denne form for styring, men det er en præmis, jeg lever med. Se evt. Byrådsmødet hvor sagen behandles (sag 18): https://hillerod.kommune-tv.dk/watch/6197

Noget andet er, at eleverne skal vurderes uddannelsesparate – en vurdering der allerede foretages i 8. kl., selvfølgelig med mulighed for udvikling de kommende år, men når en 13-14-årig får at vide de ”ikke duer”, så fører det næppe noget godt med sig i for hold til barnets selvværd. Ja, det er selvfølgelig min holdning, men som mor til fire unge mennesker, har jeg prøvet både ”duer” og ”duer ikke” og begge dele skabte dilemmaer. Ikke kun for den unge, men også kammeraterne imellem.

Derfor er det også glædeligt, at en ny politisk aftale nu har afskaffet ”ikke uddannelsesparat” eller ”duer ikke”. Det betyder dog, at der skal laves et nyt evalueringssystem af elever, hvor man vurderer hvilket uddannelsestilbud, den unge er klar til. Her er mit håb at den unge vil få en stærk stemme, hvor interesser og ønsker vægter højt. Hvor alle uddannelser ses som ligeværdige, hvad enten man vælger en gymnasial- eller erhvervsuddannelse, eller om man tager et forbedrende uddannelsestilbud. Jeg oplever desværre stadig en stigmatisering af erhvervsuddannelserne og det skal der gøres noget ved! Men kunne vi dog ikke gribe det an på en anden måde end ved måltal. Lad os inddrage erhvervslivet og ungdomsuddannelserne og finde nogle innovative løsninger sammen.

Et andet positivt tiltag i den politiske aftale er, at der indføres tidlig og systematisk opsporing af elever med risiko for ordblindhed. Derudover afskaffes Nationale test, der på mange måder ikke har givet mening. De erstattes af færdighedstest, som jeg er spændt på at se udformningen af. Umiddelbart er jeg ikke imod test, men det skal give mening og de skal anvendes i læringsøjemed.

Lige nu sidder der mange unge og knokler med eksamen, så for nu går mine tanker til dem – pøj pøj derude.

Venstre stemte nej til, at Sophienborgskolen udelukkende kan optage børn fra eget distrikt.

I går var der online Byrådsmøde og en af sagerne var distriktskolegrænsen i Hillerød Vest.

Børn, Unge og Familieudvalget har længe arbejdet med de kapacitetsudfordringer, der er på skoleområdet i Hillerød Vest. Udfordringer der kommer til udtryk i prognoser/risikovurderinger, hvor meget er vidst, men intet er sikkert. I udvalgsarbejdet er risikovurderingerne blevet justeret undervejs og mange løsninger har været i spil. Ikke kun ift. til den kommunale forpligtelse for skoledrift, men også drøftelser om f.eks. privatskoler eller offentlige/private samarbejder. Ud af mange værktøjer man kan tage i brug, når det drejer sig om kapacitetsudfordringer på skoleområdet, er skoledistrikter et af dem.

Når man som politiker sidder med disse sager, bliver man indimellem ramt, både på sin ideologi, men også på hvor man bor. Jeg bor i Alsønderup og er opvokset en del af min barndom i Tulstrup. Jeg har fire børn, der har gået på Alsønderup skole og nu Ålholmskolen (begge Hillerød Vest skolen). I deres skoletid har jeg oplevet børn, der har måtte skifte skole, hvilket ofte er en svær beslutning. For os i Alsønderup kan skolevejen være lang, derfor har det været kærkomment at kunne anvende Sophienborgskolen, hvis behovet opstod. Derfor er jeg oprigtigt ked af, at den mulighed nu er væk og børnene som minimum skal helt til Hillerødsholmskolen, hvis de får brug for et skoleskift. Det er en skolevej på 8 km for mit vedkommende.

Helt paradoksalt er det, at vi i budgetprocessen besluttede at Sophienborgskolen skal anvende klasselokaler på Alsønderup skole – her var min kongstanke, at samtidig med, at vi fik anvendt ledig kapacitet i Alsønderup, fik vi understøttet sammenhængskraften mellem Sophienborg og Alsønderup. Men heller ikke med det argument fik jeg opbakning.

Under byrådsmødet måtte jeg da også stå imod lidt af hvert – det mest paradoksale at blive beskyldt for at være politisk – men den tager jeg gerne på min kappe, for jeg mener faktisk generelt, at vi skal understøtte det frie skolevalg og da vi i 2019 måtte stoppe tilgangen på Byskolen, var det ikke med min gode vilje og med den erfaring jeg har i dag, havde jeg nok handlet anderledes. Det er jo hvad den politiske ballast giver.

Ret skal være ret og andre partier er velkommen til at læne sig mere op af risikovurderingerne. Men det kan jo undre, at man godt kan tilgodese borgere ved Hillerødsholmskolen og i 11. time ændre distriktsgrænse, hvilket jeg tilslutter mig, selvom om den geografiske logik lader noget tilbage at ønske. Men at man ikke tilgodeser de børn, der får brug for et skoleskift – børn som givetvis kan have det svært, det forstår jeg ikke. Her vejer hensynet til børnene tungere hos mig.

Budgetforlig landet med stort fokus på skolerne

Kl. 00.00 lørdag nat landede vi budgetaftalen. Og på trods af store udgifter ift. anlæg, lykkes det os, at få mange gode aftaler i stand.
I Venstre har vi, op til forhandlingerne, været optaget af, at lave nogle gode løsninger, i forhold til de akutte kapacitetsudfordringer, for skolerne i Hillerød Vest. Det lykkes med bl.a. langsigtede udvidelser, hvor Sophienborg skolen nu bliver tresporet. Under byggeriet inddrages lokaler på Hillerød Vest skolen – afdeling Alsønderup, der hvor skolens ledelse og skolebestyrelse, ser at det giver bedst mening og hvor forældre finder det mindst indgribende i hverdagen. I dette arbejde skal der selvfølgelig, indtænkes en busordning, hvis dette ønskes. Nødebo skole kan også se frem til en plan for udvidelse og kigger man i budgetteksten, kan man se, at skolerne generelt, har sat sit præg.
Der skal arbejdes med udviklingsplaner for Hillerøds landsby- og lokalsamfund. I Alsønderup Sogn (herunder Tulstrup, Bendstrup, Nejede mv.) betyder det bl.a., at der nu kan arbejdes på en mere langsigtet plan for Hillerød Vest skolen – afdeling Alsønderup således, at skolen kan fortsætte den fantastiske udvikling, den er inde i. Her er mit håb, at forældre, Borgerforening og Lokalråd vil deltage aktivt. Derudover er der sat penge af til bedre lokal busdrift og mulighed for at nedsætte fartgrænserne, hvor dette ønskes.
Vi har prioriteret kontinuitet, nærhed og omsorg i hjemmeplejen og der skal nu arbejdes med modeller for selvstyrende teams (se evt. tidligere blogindlæg) – et arbejde jeg personligt, ser meget frem til. Flere seniorbofællesskaber er vigtige for mange borgere, og understøttelse af disse indgår således også i budgetteksten. Vi sparer ikke på normeringen på plejecentre og tilbud til unge demente består.
I Venstre ser vi erhvervslivet som en vigtig drivkraft for udvikling i kommunen og i budgetaftalen er der lagt op til, sammen med bl.a. C4, at der arbejdes for at gøre Hillerød endnu mere attraktiv for iværksættere, små og mellemstore virksomheder. Konkret skal der arbejdes på en placering af J. Jensen A/S, således at vigtige arbejdspladser, uddannelses- og udviklingssamarbejder ikke forsvinder ud af kommunen.
Jeg kunne blive ved – kort sagt er det et budget, vi godt kan være bekendt, også selvom vi ikke kunne rulle skatten tilbage og der ikke var så mange penge til at reparere vejene, som vi ønskede os. For Venstre har det været vigtigt at indgå konstruktivt i forhandlingerne og få maksimal indflydelse, både i forhandlingerne og efterfølgende ved, at være en del af budgettet. Det er lykkes!

Børn har også ret til en madordning på skolerne

Imens mange forældre har adgang til en madordning på arbejdspladsen, må mange børn nøjes med en lunken madpakke. Og lunken er den, for i mange klasselokaler er der heller ikke køleskabe. Det er måske ikke så underligt, at en del børn “glemmer” madpakken hjemme eller benytter nærliggende supermarkeder til hurtige snacks i frikvartererne.

Madordninger kan organiseres på flere måder, der både kan erstatte madpakken eller blot være et supplement. For nogle børn vil en madordning betyde, at de kan fralægge sig usunde madvaner og for andre vil det betyde, at de i det hele taget får mad i løbet af dagen. Og netop madvanerne har betydning for børnenes sundhed, hvor nødvendige næringsstoffer og en passende mængde energi, gør at de vokser og udvikler sig.

Jeg mener at det er på tide, at vi for alvor får kigget på muligheden for at etablere madordninger eller genåbne skolekantinerne. I Hillerød har der tidligere været skolekantiner og der er selvfølgelig sket en del siden de blev afviklet, hvor også flere børn er kommet til. Så vi skal tænke kreativt, vi skal kigge på egenbetaling og så skal vi politisk beslutte os for, om det er noget vi vil understøtte på skolerne. Således at valgfrihed og børns sundhed kommer i centrum. På nogle skoler er det aktuelt muligt at købe mad og hvorfor ikke drage deres erfaringer i spil.

Med et kommunevalg på trapperne, ser jeg det som en oplagt mulighed, at drøfte madordninger eller åbning af kantiner på skolerne. Og jeg vil med glæde påtage mig opgaven med at føre det videre i det kommende Byråd. Spørgsmålet er bare, om der er opbakning til det?