I hele mit liv har jeg elsket biler, store og små, larmende og lydløse, ekstravagante og gamle øser. Her næsten midt i livet er jeg kommet til den erkendelse, at det at køre bil for mig giver ro og frihed – mange ideer bliver til, under mine køreture, hvor kontrollen over den indre tankevirksomhed bliver afløst af kreativitet og leg.

Som barn kørte jeg lange ture med min far i hans gamle BMW, vi snakkede og pjattede, og da jeg for ikke så lang tid siden mistede ham, var det lignende køreture med mine egne børn, der hjalp mig gennem sorgen. Min kærlighed til biler har jeg fra ham.

I en ganske ung alder købte jeg en Buick Riviera ’73, jeg betegner den som min første kærlighed – som person er jeg trofast og knytter stærke bånd med dem og de ting der omgiver mig. Bilen har jeg derfor stadig – meget kærlighed er kommet i kølvandet, og den største af alle, min mand og vores fire børn, er hele fundamentet i mit liv.

Men nu er dette jo ikke en kærlighedshistorie – men historien om drømmen, som blev til i en bil. Jeg drømmer om at skabe bedre sociale verdener, gøre politik nærværende, om fællesskab og sammenhold. En verden hvor alle stemmer bliver hørt. Politiske holdninger bunder ofte i en værdidebat og hvem har definitionsretten over det levede liv? Det optager mig hvad politik er for den enkelte, for nogle er det blot beslutninger, for andre stikker det langt dybere.

Drømmen om, at gøre politik nærværende starter i min Buick Riviera – på køreturen hvor tankerne får frit løb, vil jeg spørge: Hvad er politik for dig?

Velkommen til CarPol – en snak om politik uden (partikel)filter. Vil du med ud og køre?

Fortsættes…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.