Skolevægring er et komplekst og sårbart problem. Det rammer familierne hårdt – mange fortæller, at kræfterne simpelthen er brugt op. Under valgkampen er der blevet foreslået både familieråd, workshops og netværk. Det er gode idéer – hvis familierne har overskuddet til det. Men alt for ofte står de alene med en hverdag, der ikke hænger sammen.

Derfor må vi tage politisk ansvar og gøre langt mere for at støtte både børn og forældre – også i den ventetid, hvor systemet lige nu svigter.

💙 Vi skal styrke Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) – og give hjælp i ventetiden.

Det arbejde er allerede i gang, men vi skal sikre, at familier ikke efterlades uden støtte, mens de venter. Sagsbehandlingsfristerne skal overholdes, og der skal være klar, konkret hjælp i ventetiden: midlertidige forløb, støttepersoner, rådgivning eller faste kontaktpersoner, så børnene ikke falder ud af fællesskabet.

💙 Vi skal tiltrække og fastholde dygtige PPR-medarbejdere.

En stærk indsats kræver stærke fagfolk. Vi skal gøre en målrettet indsats for at tiltrække medarbejdere, der har lyst til at arbejde i PPR. Samtidig skal vi styrke samarbejdet med specialskolerne, så viden og erfaringer deles på tværs. Det skaber bedre løsninger og mere robuste fællesskaber omkring børnene.

💙 Vi skal reagere langt tidligere.

Når familier og skoler ser de første tegn på mistrivsel, skal der handles – ikke blot registreres og ventes. Jo tidligere vi sætter ind, desto større chance for, at barnet forbliver i skolen og genfinder trygheden. Her spiller daginstitutionerne en central rolle. De ser ofte de første signaler, og derfor skal vi styrke deres muligheder for tidlig indsats. Derudover skal vi sikre en grundig og sammenhængende overgang fra daginstitution til skole, så familier oplever kontinuitet og støtte, der tager udgangspunkt i barnet – ikke systemerne.

💙 Vi skal prioritere kompetenceudvikling hos alle omkring barnet.

De voksne omkring børnene – lærere, pædagoger, støttepersoner og ledelser – skal have de rette redskaber til at forstå, forebygge og håndtere mistrivsel og skolevægring. Hillerød er en uddannelsesby, og det giver os en særlig mulighed: Samarbejder med bl.a. Københavns Professionshøjskole kan sikre praksisnær kompetenceudvikling og ny viden. Det her er en udfordring, der rækker langt ud over Hillerød – og derfor skal vi bruge vores lokale styrker til at gå forrest.

💙 Vi skal styrke samarbejdet på tværs.

Forældrene skal ikke være projektledere i deres eget barns mistrivsel. Vi skal skabe et langt tættere samarbejde mellem familierne, skolerne, kommunen og psykiatrien. Ansvar må ikke skubbes rundt – det skal samles og løftes i fællesskab. Det kalder også på, at det tværprofessionelle samarbejde internt styrkes.

Skolevægring forsvinder ikke af sig selv, og familierne kan ikke bære det alene.
Det kræver politisk vilje – og det ansvar er jeg klar til at tage.