Kategoriarkiv: Børn

Ældre, Børn, Foreningsliv, Politik, Skoler, Unge

Ny energi i Hillerød – et nødvendigt skifte

Skriv en kommentar

Der er noget, der har sat sig fast hos mig de seneste år: Vi er mange, der elsker Hillerød – men stadig flere, der føler, at vores kommune trænger til et skifte. Ikke bare småjusteringer. Men rigtig forandring.

Derfor går vi i Venstre til valg på ny energi i Hillerød. Det er en ny retning og viljen til at gøre tingene anderledes. Og det er troen på, at vi kan mere, end vi gør i dag.

Vi har brug for at løfte ambitionsniveauet – og turde stille de svære spørgsmål: Hvorfor trives vores unge ikke bedre? Hvorfor fungerer vores trafik så dårligt? Hvorfor bliver velfærden for ofte præget af systemtænkning i stedet for menneskelig udvikling?

Vi har brug for et ledelsesskifte. Ikke bare i personer, men i tilgang. Kommunen skal ledes med mod og retning – og med blik for borgernes virkelighed. Vi skal væk fra snævert driftsfokus og silotænkning og i stedet invitere til samarbejde på tværs. Med erhvervslivet. Med civilsamfundet. Med frivillige. Med borgerne selv.

Vi skal prioritere det, der skaber reel livskvalitet:
– Gode daginstitutioner med åbningstider, der passer til familieliv.
– Moderne skoler med høj faglighed og inspirerende læringsmiljøer.
– Stærke fritidstilbud og sunde fællesskaber.
– Og en ældrepleje, hvor valgfrihed og værdighed ikke er floskler – men reel praksis.

Som sygeplejerske ved jeg, hvor stor en forskel det gør, når ældreplejen er nærværende, fleksibel og menneskelig – og hvor meget det koster, når den ikke er det.

Vi skal også tage ansvar for hele kommunen. Det betyder investeringer i vores lokalsamfund og bydele, planlægning med lokal forankring og sikkerhed for, at skattekronerne bruges dér, hvor de skaber værdi.

Et oplagt sted at begynde er trafikken. Vores infrastruktur kan ikke følge med udviklingen. Derfor vil Venstre sætte et midlertidigt stop for nye lokalplaner, indtil vi har løst de værste flaskehalse. Vi vil investere i asfalt, cykelstier og løsninger som ringveje og bedre indfaldsveje – for det haster.

Og så skal vi fastholde gode, trygge busforbindelser – også om aftenen og tidligt om morgenen. Især vores unge skal kunne komme til skole, læreplads og fritidsaktiviteter uden at være afhængige af bil. At nedlægge natbusser til områder som Tulstrup, Alsønderup og Anisse er ikke bare dårlig transportpolitik – det skaber utryghed og afstand mellem by og opland.

Som mor til fire unge mennesker ved jeg, hvor afgørende det er, at der er adgang til praktikpladser, job og muligheder tæt på. Det må og skal vi gøre bedre.

Klimatilpasning er heller ikke længere noget, vi taler om i fremtiden – det er noget, vi skal handle på nu. Vi skal sikre, at nye byggerier tænker grønt fra start, og at vi passer på vores natur og drikkevand – så vores børn og unge kan vokse op i en sund kommune.

Jeg stiller op som borgmesterkandidat for Venstre, fordi jeg ønsker at stå i spidsen for den forandring. En forandring, hvor vi lytter mere og styrer mindre. Fordi jeg tror på, at Hillerød kan mere – og fordi jeg ved, at det kræver mod, samarbejde og en ny måde at tænke lokalpolitik på.

Ny energi er ikke en hurtig løsning – det er en ny start. Og jeg håber, du vil være med.

Børn, Skoler, Sundhed, Unge

Skolevægring skal tages alvorligt

Skriv en kommentar

For at bekæmpe skolevægring og styrke den mentale trivsel blandt unge, er det afgørende at sætte ind tidligt. Når en elev begynder at trække sig fra skolen, kan det hurtigt udvikle sig til et længerevarende fravær, hvor barnet mister tilknytningen til både undervisningen og det sociale fællesskab. Derfor er det vigtigt at styrke skolernes mulighed for at opdage og handle hurtigt på tegn på mistrivsel.

I Hillerød Kommune har vi allerede mulighed for at tage konkrete initiativer, der kan gøre en forskel for de unge, som kæmper med skolevægring og i Venstre er vi optagede af, at styrke de muligheder.

Tidlig indsats i skolerne

  • Øget samarbejde mellem skoler, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), socialrådgivere og familier for at opdage og handle på mistrivsel tidligt.
  • Fleksible skoledage og alternative læringsmiljøer for elever, der har svært ved den traditionelle undervisning.
  • Trygge fællesskaber på skolerne, fx trivselsgrupper, elevmentorer eller mindre klassemiljøer.

Flere lettilgængelige rådgivningstilbud

  • Udvidelse af kommunens eksisterende ungerådgivning, så de unge kan få anonym og uforpligtende støtte.
  • Styrket samarbejde med lokale aktører som Frivilligcenter Hillerød, der kan bidrage med og udvikle meningsfulde tilbud sammen med de unge.

Bedre støtte til familier og pårørende

  • Netværksgrupper for forældre, hvor de kan få sparring og støtte fra både fagpersoner og andre forældre.
  • Familievejledning og samtaleforløb, der hjælper forældre med at håndtere skolevægring i hjemmet.

Brobygning til fritidslivet

  • Samarbejde mellem skoler, foreninger og idrætsklubber, så flere unge får mulighed for at deltage i aktiviteter, der styrker deres trivsel.
  • Oprettelse af “fællesskabstilbud”, hvor unge kan mødes om noget meningsfuldt uden for skolen, fx musik, kunst eller e-sport.

Skolevægring og mistrivsel blandt unge er ikke et problem, der kan løses alene af den enkelte familie eller skole. Det kræver en fælles indsats, hvor kommune, skoler, forældre og lokalsamfundet arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for vores børn og unge.

Ældre, Børn, Foreningsliv, Frederiksborg Centret, Økonomi, Royal Stage, Skoler, Teknologi, Trafik

Et blik tilbage og så er det fremad!

Skriv en kommentar

2024 har været et begivenhedsrigt år i Hillerød Kommune. Som viceborgmester har jeg haft fornøjelsen af at være en del af mange vigtige beslutninger og projekter, som kommer til at forme vores kommune mange år fremover. Her er et tilbageblik på nogle af de vigtigste milepæle og udfordringer, vi har arbejdet med i året der gik.

Børns trivsel og demensområdet i fokus

Et af årets store omdrejningspunkter har været arbejdet med børns trivsel og uddannelse. Gennem programmet “Stærke Fællesskaber” har vi sat fokus på at skabe trygge rammer og udviklingsmuligheder for vores yngste borgere. Derudover har Venstre haft en tydelig prioritering af demensområdet. Med en række faglige oplæg og en politisk vision arbejder vi på at sikre, at borgere og pårørende får den støtte og omsorg, de har brug for.

Langsigtet udvikling og infrastruktur

Bæredygtig udvikling har været en anden vigtig dagsorden. Vi har investeret i nye cykelstier og skolebyggerier, samtidig med at vi har sørget for bedre trafikafvikling og skabt mere kapacitet i daginstitutioner og skoler. Arbejdet med lokalplaner er sat i gang for at sikre, at vores kommune kan vokse på en måde, der giver mening for borgerne.

En stor milepæl har været igangsættelsen af et friplejehjem på Frederiksbro, som kommer til at give flere valgmuligheder og større fleksibilitet for ældre borgere og deres familier. Derudover har arbejdet med kommuneplanen sørget for at lægge fundamentet for fremtidens Hillerød.

Udfordringer og læringer fra 2024

Som ethvert år har 2024 også budt på udfordringer. Skimmelsvamp på Grønnevang Skole og de høje udgifter til genhusning og renovering har været en udfordring, der har påvirket vores mulighed for at realisere andre projekter. Derudover har beslutningen om et rente- og afdragsfrit lån til Frederiksborg Centret og Royal Stage vakt bekymring hos Venstre. Det er afgørende, at vi fremover styrker beslutningsgrundlaget for lignende konstruktioner for at sikre, at kommunen ikke mister indflydelse.

Et blik fremad: Visioner for 2025

Som vi går ind i 2025, har vi klare mål for Hillerøds udvikling. Tre af vores vigtigste fokusområder er:

  1. Styrkelse af lokalsamfund og foreningsliv: Vi vil skabe bedre rammer for frivillighed og engagement, så det bliver endnu bedre at være aktiv i vores kommune.
  2. Forbedret infrastruktur: Trafik og infrastruktur omkring nye byggerier skal optimeres for at undgå kaos på vejene og sikre god mobilitet for alle.
  3. Teknologisk innovation: Ved at bruge ny teknologi som kunstig intelligens kan vi lette hverdagen for både borgere og medarbejdere og frigøre tid til det, der virkelig betyder noget.

2024 har lært os værdien af mod, samarbejde og langsigtede løsninger. Jeg ser frem til fortsat at arbejde for Hillerøds udvikling og høre jeres input, når vi snart præsenterer Venstres politiske program for den kommende byrådsperiode. Sammen skaber vi et endnu bedre Hillerød.

Tak for jeres engagement og opbakning i året, der er gået. Lad os fortsætte den positive udvikling i 2025! 💙 #VenstreforfremtidensHillerød

Børn, Collstrop, Sundhed

Stop udsættelsen af oprensningen af Collstrop-grunden!

Skriv en kommentar

Af Randi Mondorf – Venstre i Regionsrådet og Annette Rieva – Venstre i Hillerød

Hvis vi vil undgå nedsivning til vigtige grundvandsreserver, må vi handle nu. NU MÅ DET VÆRE REGION HOVEDSTADENS TUR. Vi skal have sat oprensningen af Collstrop-grunden i gang – noget, Venstre længe har kæmpet for.

Hidtil er langt de fleste milliardmidler fra Den Grønne Fond gået til oprensning af jyske generationsforureninger. I mellemtiden har regionen arbejdet med undersøgelser og opsamlet viden til det forestående oprensningsarbejde. Der forskes desuden i nye metoder til at binde det forurenende arsen.

Men NU må tiden være inde til, at finanslovens midler går til generationsforureningerne i Region Hovedstaden – herunder Collstrop-grunden.

Collstrop-grunden i Hillerød har i årevis været synonym med omfattende forurening. Store mængder arsen er bundet i jorden og truer både miljøet og det nærliggende Natura 2000-område og Esrum Sø. Forureningen udgør en akut risiko, da regnskyl kan føre til udsivning af giftige stoffer i naturen.

Venstre i Hillerød og i Regionen har gentagne gange forsøgt at få gjort noget ved problematikken og kan ikke forstå, at forureningen tolereres. På et møde i Regionens Miljø- og Klimaudvalg blev status på de miljømæssige og finansielle forhold gennemgået. Det fik os til at råbe vagt i gevær – igen!

Den største udfordring ved Collstrop-grunden er selve forureningen. Den har dybe rødder i vores industrihistorie og er resultatet af en tid, hvor miljøhensyn blev ofret for industriens fremdrift. Fra 1936 til 1976 brugte Collstrop tungmetaller til imprægnering af telefonpæle og elmaster. Dette har efterladt jorden stærkt forurenet og farlig for både mennesker og natur. Konsekvenserne af fortidens handlinger er tydelige, og vi kan ikke ignorere de potentielle sundhedsrisici og miljøskader.

På trods af igangsatte planer for afværgeforanstaltninger er der endnu ikke afsat tilstrækkelige midler til fase 2 af oprydningen. Regionen har brug for op mod 800 millioner kroner for at sikre, at arsenet ikke fortsætter med at sprede sig i grundvandet og ud i vores miljø. Forsinkelse af indsatsen kan føre til yderligere miljøkatastrofer og endnu større oprydningsomkostninger – især i områder, hvor spredning truer drikkevandsressourcerne.

Mange argumenterer for en total sanering af grunden som den mest effektive løsning for miljøet, men også den dyreste. Region Hovedstaden har i stedet foreslået en konservativ tilgang, hvor adgangen til området begrænses, og forureningen overvåges løbende. Samtidig forskes der i at binde arsenet til naturligt forekommende mineraler i jorden. Men vi må spørge os selv, om det er acceptabelt at have store områder i vores byer, som er utilgængelige og potentielt skadelige.

Desværre er Collstrop-forureningen ikke et isoleret problem. Lignende forurenede områder findes over hele landet, men Collstrop-grunden i Hillerød har fået særlig opmærksomhed på grund af sin placering i et bebygget område tæt på en naturlegeplads (som Venstre har advokeret for at lukke på grund af sundhedsrisici). Dette rejser spørgsmålet om, hvordan vi bedst håndterer disse forurenede grunde fremover. Det er ikke blot et lokalt problem, men en national skandale, hvis vi tillader, at sådanne generationsforureninger ikke prioriteres.

Der er et presserende behov for penge til at finansiere de nye afværgeforanstaltninger. Lad os komme i gang nu. Regionen har den viden, der skal til.

Ældre, Børn, Politik, Skoler, Teknologi

Budgetvedtagelse – tale ved byrådsmødet 2024

Skriv en kommentar

Hvis I vil følge lidt med, er her min tale, som jeg holdt til byrådsmødet den 2. okt. 2024. Har I spørgsmål, så kom endelig med dem 🙂

Kære Byråd,

Når vi ser på budgetaftalen for 2025, er det tydeligt, at vi har taget fat på nogle af de komplekse udfordringer, der præger vores kommune, og samtidig sat en klar retning for fremtiden.

Grønnevang Skole og lokalplaner

Grønnevang Skole på Jespervej er et godt eksempel på, hvordan vi arbejder målrettet med vores udfordringer. Vi er enige om, at det er det rigtige at bygge en ny skole for 0.-5. klasse. Samtidig sikrer vi, at en fremtidig udvidelse op til 9. klasse bliver mulig via lokalplanen, når den alligevel skal udarbejdes.

Jeg vil dog understrege, at lokalplanarbejdet betyder, at andre lokalplaner kan risikere at blive skubbet længere ned i køen. Her håber vi, at byrådet står sammen, når prioriteringen af lokalplanerne skal finde sted, og vil minde om, at vi har andre vigtige lokalplansager i vente. Desværre lykkedes det ikke Venstre at få tilført flere ressourcer til behandlingen af lokalplanerne i dette budget, så tiderne kunne blive nedbragt. Til gengæld har vi sikret en hurtigere sagsbehandling ved byggesager ved at fokusere personaleressourcerne.

Styrkelse af almenskolen

Et af vores store fokuspunkter i budgettet har været at skabe en klar retning for det specialiserede børneområde, som nu i højere grad bliver integreret i almenskolen. Venstre har altid haft fokus på at styrke vores skoler og skabe stærke fællesskaber. Det afspejler dette budget også.

Vi arbejder målrettet på at sikre skolernes økonomiske fundament, og vi har fokus på, at alle børn skal kunne gå i skole i deres lokalområde, uanset hvem de er, og hvilke udfordringer de måtte have behov for hjælp til. Vi mener, at den rigtige vej at gå er at få flere lærere ind i timerne, til en start i de små klasser. Derudover er vi meget glade for kompetenceudvikling, der vil gøre lærerne i stand til at imødekomme de varierende behov hos børnene.

Og så er der fællesskabspuljen – en ny og spændende mulighed, der skal understøtte netværk, foreninger og institutioner med fokus på trivsel og fællesskab, især for børn og unge i vores lokalsamfund. Venstre har kæmpet for, at denne pulje skal blive mere levedygtig i samarbejde med eksterne aktører og uden unødig politisk indblanding, som vi har set tidligere.

Fremtidens ældrepleje

Venstre er glade for, at der ikke er blevet sparet på vores plejehjem i dette budget. Jeg ser frem til, at Omsorg og Livskraftudvalget kigger på muligheden for at afprøve konceptet “plejehjem i eget hjem”. Vi forventer, at dette vil blive en vigtig del af fremtidens ældrepleje for dem, der ønsker det.

Derudover skaber vi i budgettet flere demenspladser og arbejder for etablering af et demenskor.

Velfærdsteknologi og skærmbesøg vil fortsat have Venstres fokus, især når det frigiver tid til den omsorg, der er så vigtig for vores ældre. Vi ser også frem til at udvikle Hjælpemiddeldepotet til et servicecenter for hjælpemidler og velfærdsteknologi.

Administration og fremtidens teknologi

Vi tager også et vigtigt skridt ind i fremtiden med kunstig intelligens (AI), som skal effektivisere vores arbejdsgange, reducere rutinearbejde og øge kvaliteten af opgaveløsningen.

Selvfølgelig skal AI implementeres med omtanke. Det er afgørende, at der stilles skarpe krav til datasikkerhed og privatlivsbeskyttelse, samt at AI-systemerne anvendes på en måde, der fremmer gennemsigtighed og ansvarlighed. Hillerød Kommune har her en vigtig opgave i at sikre, at AI-løsninger anvendes på en etisk forsvarlig måde, hvor borgernes rettigheder altid er i centrum.

Derfor var det også vigtigt for Venstre, i de netop afsluttede budgetforhandlinger, at få afsat ressourcer til en AI-projektleder. Det er afgørende, at der sidder en person med de rette kompetencer, så det skaber mest mulig værdi for både medarbejdere og borgere. I Hillerød Kommune skal vi være i stand til at søsætte AI-projekter, der på én gang udnytter potentialet og giver betydelige gevinster, og samtidig sørger for, at det foregår på en smidig måde.

Derudover fortsætter vi med at prioritere grøn mobilitet og fremkommelighed, ligesom vi vil fortsætte energioptimeringen af vores bygninger for at reducere CO2-udslippet. Det er ikke blot en investering i vores miljø, men også i fremtidens Hillerød.

Vi ser frem til en revision af ejendomsstrategien, hvor vi kommer til at drøfte salg af flere kommunale ejendomme. Forebyggende vedligehold er også vigtigt for Venstre, så vi undgår større reparationer. Heldigvis er der afsat penge til de store renoveringssager, blandt andet nyt tag på Byskolen.

Afsluttende bemærkninger

Der er dog også udfordringer. Vi havde gerne set flere midler til asfalt og snerydning – men måske vi, ved behov, kan finde det i budgetopfølgningerne. Vi er også ærgerlige over, at der ikke blev afsat penge til Åben Skole. For os er samarbejdet mellem skolerne og erhvervslivet af stor betydning, og vi håber derfor, at skolerne kan finde midler til dette inden for deres egne budgetter.

Sammenfattende kan vi dog sige, at vi er tilfredse med et budget, der spænder bredt. Jeg håber, at mange borgere vil kunne se sig selv i det.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke budgetpartierne. Det har været en god proces, og for os i Venstre er det vigtigt at være en del af budgettet, tage ansvar og få indflydelse. Det kræver selvfølgelig, at man sluger et par kameler undervejs, men det giver også mulighed for at præge de områder, man var uenig i, og sikre, at nuancerne bliver bevaret.

Ældre, Børn, Økonomi, Politik, Skoler

Budgetaftale 2025/28 underskrevet

Skriv en kommentar

Hvis man skal sige noget overordnet om budgetaftalen for 2025, er det, at vi har fået taget fat på nogle komplekse udfordringer og samtidig sat en klar retning for fremtiden.

Grønnevang Skole og styrkelse af almenskolen

Grønnevang Skole på Jespervej er et godt eksempel på vores arbejde med udfordringer og vi har besluttet af bygge en ny skole for 0-5 kl. med mulighed for udvidelse til 9. kl. ude i fremtiden. Det var vigtigt for Venstre, at børnene og medarbejderne færdes i et sundt miljø, derfor oprettes der pavillonhuse, mens der bygges. Der er ingen der skal genhuses i de gamle bygninger. I den forbindelse ser vi også frem til en revision af ejendomsstrategien hvor vi kommer til at drøfte afhændelse af flere kommunale ejendomme. Forebyggende vedligehold er vigtigt for Venstre, så vi undgår større reparationer. Heldigvis er der sat penge af til de store renoveringssager, bla. nyt tag på Byskolen.

En ny retning for alle børn

Vi har sat en klar retning for det specialiserede børneområde, som nu i højere grad bliver integreret i almenskolen. Venstre har altid haft fokus på at styrke skolerne og skabe stærke fællesskaber. Dette budget afspejler netop den ambition, hvor vi arbejder målrettet på at sikre skolernes økonomiske fundament og samtidig har fokus på, at børn skal kunne gå i skole i deres lokalområde, uanset hvem man er og hvilke udfordringer, man måtte skulle have hjælp til. Vi prioriterer tiltag hvor der er flere lærere i timerne, som en start i de små klasser, og kompetenceudvikling til lærerne, så de kan imødekomme varierende behov hos børnene. Heri ligger også at Legeteket bibeholdes. Af understøttende beslutninger, der også kommer børnene til gode, ligger fællesskabspuljen, der er ny og vil erstatte en række puljer. Venstres fokus er her at puljen skal gøres mere levedygtig i samarbejde med eksterne aktører, uden politisk indblanding, som tidligere har været tilfældet for mange af kommunens puljer.

Plejehjem og ældrepleje

I Venstre er vi glade for, at der ikke er blevet sparet på plejehjemmene. Samtidig ser jeg frem til, at Omsorg og Livskraftudvalget skal kigge på muligheden for at prøve “plejehjem i eget hjem” af, da vi forventer, at dette vil være en vigtig del af fremtidens ældrepleje, for dem der ønsker det. Skærmbesøg og mere velfærdsteknologi vil forsat have Venstres fokus, der hvor det frigiver tid til omsorg og vi er spændte på at se hvordan vi kan udvikle Hjælpemiddeldepotet til et servicecenter for hjælpemidler og velfærdsteknologi.

Effektivisering af sagsbehandling

Sagsbehandling har været et vigtigt punkt for Venstre, især inden for byggesager, men også lokalplaner. Vi har sikret hurtigere sagsbehandling ved at fokusere personaleressourcerne. Vi tager også et vigtigt skridt for fremtiden med kunstig intelligens (AI), som skal effektivisere arbejdsgange, reducere rutinearbejde og øge kvaliteten af opgaveløsningen. Her er der afsat midler til en projektleder, så vi får sat en tydelig retning – ikke mindst ift. hvilke prøvehandlinger der er værd at forfølge ud fra de udfordringer som kommunen, har brug for hjælp til.

Udfordringer

Vi havde gerne set flere penge til asfalt og snerydning, og vi er ærgerlige over, at der ikke er midler til Åben Skole, for os er samarbejdet mellem skolerne og virksomhederne/erhverv af stor betydning og håber derfor skolerne kan finde midler til det inden for eget budget.

Men samlet set er vi tilfredse med et budget, der spænder bredt, og jeg håber, at mange kan se sig selv i det.

Ældre, Børn, Økonomi, Politik, Skoler, Sundhed, Teknologi, Trafik, Uddannelse

Venstres vision for budget 2025-28 (Budgettale)

Skriv en kommentar

Kære borgere og medlemmer af Byrådet,

Vi står over for en afgørende periode i Hillerøds udvikling, og det er med stolthed, at jeg på vegne af Venstre, præsenterer vores visioner for budgettet 2025-2028. Vores mål er klart: At skabe en kommune i balance, hvor udvikling sker med respekt for de eksisterende borgere og fremtidige generationer.

Økonomisk balance og prioritering

Venstre er fast besluttet på, at kommunens budget skal være i balance. Det betyder, at vi må prioritere benhårdt blandt de mange, ønsker til aktiviteter og anlæg. Vi er klar over, at ikke alle ønsker kan indfries, men vores fokus er på at sikre en sund økonomi og en bæredygtig udvikling – både økonomisk, miljømæssigt og menneskeligt. Vi har, som altid, et vågent øje på Hillerøds mange lokalsamfund, herunder de mange foreninger og fællesskaber, som gør kommunen alsidig og attraktiv.

Klima og bæredygtighed

Vi står midt i en tid, hvor klimaudfordringerne kræver særlig opmærksomhed. Derfor vil vi i Venstre arbejde for, at Hillerød Kommune forbliver en frontløber i den grønne omstilling. Dette budget indeholder derfor en række tiltag, der skal styrke vores indsats for klimaet og sikre, at vi overleverer en sundere planet til kommende generationer. Det gælder både i forhold til anlægsprojekter og når vi arbejder for at reducere CO2-udledningen fra kommunens egne bygninger.

Erfaringerne fra Grønnevang Skole viser behovet for at genoprette kommunale bygninger, så deres levetid forlænges, og vi undgår at sende regningen videre til kommende generationer. Vi ser gerne, at den kommunale ejendomsportefølje reduceres, så vi kan prioritere ressourcerne omkring omsorg og kernevelfærd frem for mursten.

Mobilitet og infrastruktur

Mobilitet og fremkommelighed er afgørende for en velfungerende kommune. Vi vil fokusere på trafikafvikling og identificere, hvor udvidelse af vejnettet giver mest værdi for borgerne. Samtidig vil vi prioritere kollektiv trafik samt gang- og cykelstier, hvor det giver mening for den trafikale infrastruktur. Vi mener, det er vigtigt med en overordnet trafikal plan, både hvad angår trafikafvikling og vedligehold, for at imødegå de trafikale udfordringer.

Effektiv administration og teknologiske løsninger

Sagsbehandlingstiderne skal nedbringes, og vi skal sikre, at ressourcerne anvendes korrekt i forvaltningen. Venstre ønsker flere byggesagsbehandlere, understøttet af teknologiske løsninger og kunstig intelligens, der kan effektivisere arbejdsgange, reducere tidsforbruget på dokumentation og kontrol og derved frigive tid til omsorg, kernevelfærd samt forbedret medarbejdertrivsel.

Uddannelse som hjørnesten

Uddannelse er en af Venstres politiske hjørnesten. Vi vil fortsætte med at fremtidssikre folkeskolerne med tidssvarende faciliteter og læringsmiljøer, og vi ønsker at understøtte Hillerød som et uddannelsescentrum for både unge og voksne.

Venstre ser gerne, at der bliver arbejdet med, hvordan vi gør fritidslivet mere levende og imødekommende for de unge. Vi mener, det er vigtigt, at de unge finder det attraktivt både at uddanne sig og leve i Hillerød. Vi mener, vi i endnu højere grad skal involvere de unge i spørgsmål om et attraktivt by- og natteliv i Hillerød – en målsætning, som vi ligeledes har i konstitueringsaftalen.

For at sikre en smidig overgang fra uddannelse til job vil vi oprette uddannelsestillinger til lærerstuderende og arbejde for, at nyuddannede lærere trives. Det er vigtigt for Venstre, at vi både uddanner dygtige lærere og tiltrækker dem til Hillerøds folkeskoler som arbejdsplads. Spørger man afgangseleverne i 9. klasse, hvad der var mest betydningsfuldt i deres skolegang, er det ofte lærerne, de nævner.

Vi vil arbejde tæt sammen med erhvervslivet for at sikre kompetente medarbejdere via efter- og videreuddannelse, så de kan løfte de udfordringer og arbejdsopgaver, de står overfor.

Det specialiserede børneområde

I forhold til det specialiserede børneområde sender vi et klart signal om, at alle børn skal have mulighed for at være med i de almene fællesskaber. Selvfølgelig er der børn, der stadig har behov for specialiserede tilbud som f.eks. “Skolen ved Skoven”, men vi skal sikre, at alle børn får deltagelsesmuligheder. Når vi ser på tværs af vores systemer, er der potentiale for at gøre det endnu bedre. Vi skal styrke mulighederne i de almene fællesskaber gennem lærerne og pædagogerne. Nogle af ressourcerne og kompetencerne fra de specialiserede områder skal bringes mere i spil i det almene. Det vil tage tid at gennemføre, men vi skal begynde nu!

Ældrepleje og velfærdsteknologi

En værdig ældrepleje er en hjertesag for Venstre, og vi glæder os over, at det lykkedes at bane vejen for et friplejehjem i Hillerød.

Vi vil sikre flere hænder og uddannede medarbejdere i ældreplejen samt muligheden for, at ældre kan blive boende i eget hjem med hurtig hjælp og tætte relationer til medarbejderne og naboer – herunder arbejde med indsatsen “Plejehjem i eget hjem”, som vi glæder os til at dykke endnu mere ned i, hvis det vedtages. Her kunne man med rette drage nytte af erfaringerne fra indsatsen med “faste teams”, der blev fulgt af et forskningshold med fokus på at skabe læring i hele organisationen. For Venstre er det netop vigtigt at skabe en læringskultur som grobund for at løse nogle af de udfordringer, som fremtiden bringer.

Velfærdsteknologi skal selvfølgelig integreres, hvor det frigiver tid til omsorg og kernevelfærd.

Sammen om Hillerøds fremtid

Venstre er klar til at tage de nødvendige dialoger og forhandlinger for at sikre Hillerøds fremtid.

Med en ansvarlig økonomisk politik, fokus på læring og uddannelse, fremkommelighed og mobilitet, en værdig ældrepleje og tidssvarende administration vil vi skabe en kommune i balance, hvor alle borgere trives hele livet.

Tak for jeres opmærksomhed.

Børn, Skoler, Sundhed, Unge

Hverdagens Puzzle

Skriv en kommentar

Familien har altid været mit livs fundament, og som mor til fire fantastiske børn, har jeg ligesom mange andre forældre oplevet de udfordringer, der følger med at jonglere dagligdagens mange opgaver. Når børnene vokser, ændres de udfordringer, vi står overfor, og det kræver, at vi som forældre er omstillingsparate og konstant klar til at tilpasse os nye kommunikationsformer og krav. Dette samtidig med, at vi støtter hvert barns unikke udvikling.

Som børnene bliver ældre, ændrer samfundets forventninger sig også. Dog er én ting konstant: alle forældres ønske om, at deres børn skal trives og lære. Derfor har jeg som politisk engageret mor valgt, at fokusere på tre områder, som jeg mener kræver særlig opmærksomhed.

  1. Fysiske rammer: Daginstitutioner og skoler skal have tidssvarende fysiske rammer. Dette inkluderer alt fra indeklima til indretning, der understøtter trivsel, aktiv læring og bevægelse. I Hillerød kommune står vi over for en udfordring med anlægsloftet, udstedt af regeringen, der begrænser, hvor meget vi kan bygge. Her er det afgørende, at regeringen og kommunerne indgår et partnerskab for at løse denne udfordring, så vores børn får de bedst mulige rammer for, at trives både fysisk og mentalt. Imens dette pågår, skal vi have renoveret de skoler der trænger i Hillerød og der skal laves helhedsplaner, i stedet for lappeløsninger.
  2. Frie valg og kvalitet i dagtilbud og skoler: Der skal være mere frihed til de lokale daginstitutioner og skoler til selv, at styre deres drift. Dette vil kræve en drøftelse af det politiske handlingsrum og muligvis omstruktureringer, der sikrer, at lokal ledelse og forældreinvolvering værdsættes højere. Og kun med de rette rammer kan vi sikre, at hver institution kan tiltrække og fastholde de nødvendige kvalificerede medarbejdere. Derudover skal forældre have et frit valg ift. daginstitution og skole, hvor private aktører ses som en vigtig samarbejdspartner, hvor vi lærer af hinanden.
  3. Fleksibilitet og familievenlige tidsskemaer: Moderne familier behøver større fleksibilitet i dagligdagen for bedre at kunne forene arbejds- og familieliv. Det indebærer bl.a. at konventionelle åbningstider i daginstitutioner og skole/ringetider skal udfordres og tilpasses. Desuden skal trafikale udfordringer adresseres for at lette morgen- og eftermiddagsrutinerne, hvilket kan involvere teknologiske løsninger. Vi skal understøtte madordninger på skolerne, så de forældre der ønsker det, kan slippe for madpakkeræset. Skolefritidsordninger skal være for dem, der har behov og ikke styret af alder.

Disse initiativer er ikke bare nødvendige for at understøtte vores børns trivsel og læring; de er afgørende for, at familier kan trives i et moderne samfund, hvor begge forældre ofte er en del af arbejdsmarkedet. Som mor og politisk aktiv, i Venstre i Hillerød, vil jeg fortsat arbejde for, at de bliver prioriteret. Det er mit håb, at vi sammen kan skabe et Hillerød, hvor alle børn har de bedste forudsætninger og rammer for at udvikle sig og trives.

Børn, Collstrop, Klima, Sundhed

Tale om flytning af Eghjorten – Byrådsmøde 25. okt. 2023

Skriv en kommentar

Venstre har henvendt sig til Byrådet med en ganske alvorlig sag, som vi mener, der omgående bør handles på.

Nye myndighedsundersøgelser har vist, at omfanget af forurening med arsen på Collstropgrunden er 200 procent større end man har ment de sidste små fyrre år.

Arsen er blandt andet kendt fra det potente giftstof arsenik, fra giftmord i det gamle Grækenland og fra Agatha Christies fiktion. Der ligger altså 105 ton af noget, hvor under 2 gram slår et sundt voksent menneske ihjel og lidt over 10 mikrogram (det er ti milliontedele af et gram) giver kræft.

Vi ved med sikkerhed, at giften ikke holder sig inde på det allerede indhegnede område. Der er konstateret en omfattende forurening med arsen i overfladevand og sedimenter udenfor indhegningen – både nord og syd for Hillerødvejen.

Vi ved med sikkerhed, at forekomsten af arsen er højere ved legepladsen Eghjorten, end det naturlige grundniveau. Kig bare i den COWI-rapport, vi netop har fået tilsendt fra borgmesteren. Vi kan altså udlede, at der sker en forurening af et område, der er øremærket til børns leg.

Vi ved med sikkerhed, at der fortsat sker en udsivning af arsen fra Collstropgrunden til de grøftsystemer, der fører ned mod Esrum sø. Der føres arsen med regnvand, og det ledes ud til Jespervej og videre til grøfter i skov og eng på den anden side af både Jespervej og Hillerødvejen.

Det lækker især ud af østsiden og spreder sig nordpå – derfor er dele af parkeringspladsen ved Eghjorten allerede stærkt forurenet.

Herfra kan børnefamilier, f.eks. på de mudrede dage, risikere at slæbe forurenet jord med hjem i privaten. Og skal man lige have klapvognen eller frokostkurven ud af bilen, så er det en dårlig ide at vende ryggen til hunde og småbørn, der kan finde på at putte blomster, vand, jord, eller andet, der lige skal undersøges, i munden. Grøften er livsfarlig.

Det er dokumenteret i det materiale, som I alle har modtaget, så det er ikke en påstand, og det er ikke en skræmmekampagne… selvom det er temmelig skræmmende. Ligesom det er skræmmende, at Styrelsen for Patientsikkerhed har været ude og advare imod indsamling af bær, frugt og svampe i området. De mener altså også, at der er risiko for forgiftning.

Ja, der er grønt, og det ligner dansk natur. Det er det ikke. Heller ikke selvom det af uransagelige årsager regnes med i nationalparken Kongernes Nordsjælland. Den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening delte forleden et facebook-opslag med et indlæg fra deres tidligere formand. Her blev det foreslået, at alt det grønne i området hugges ned, og at der i stedet asfalteres. Jeg tabte kæben, da jeg så det. Det havde jeg alligevel aldrig troet, jeg skulle høre fra naturfredningsforeningen.

Ud over alt det vi ved, så er der alt det, vi ikke ved.

Vi er blevet oplyst om, at regionen til dels har kortlagt områder, hvor der i dag sker en spredning af arsen fra grunden til omgivelserne. Borgmesteren skrev dog til byrådet i sidste uge, at: Det må forventes, at Region Hovedstaden på baggrund af de nye undersøgelser vil udvide det kortlagte areal. Regionen har dog endnu ikke truffet afgørelse herom. Regionen planlægger at rense grøfterne næste år og etablere en barriere, som skal forhindre yderligere spredning af forureningen. Regionen har tidligere renset grøfterne, som nu er blevet forurenede igen.

Og så har vi som nævnt fået tilsendt rapporten fra COWI. Heri fremgår det, at: Regionen vil i løbet af 2022-2023 gennemføre en mere detaljeret kortlægning af forureningsforholdene inde på selve Collstropgrunden (herunder udbredelse, masse, flux, risikoberegninger for fremtidig påvirkning af overfladevand), da det videre arbejde med valg og design af en langsigtet afværgeløsning kræver et bedre kendskab til disse forhold.

Kære byråd. Læs mellem linjerne. Den slags meldinger har kun én betydning: Der er ikke kontrol over forureningen.

Som ansvarlig myndighed ved Region Hovedstaden faktisk ikke præcis, hvor på grunden forureningen er størst, og derfor heller ikke præcis hvorfra fremtidige spredninger kan forventes. Især ved lokale oversvømmelse af Collstropgrunden er giftspredningen uforudsigelig, og vi lægger ikke nødvendigvis mærke til det, når forureningen passerer indhegningen.

De målinger, der foretages i området, sker for langt størstedelens vedkommende i de områder, hvor man allerede ved at spredningen er størst. Kun i meget mindre omfang finder de sted i området omkring legepladsen.

Man har så igangsat et udviklingsprojekt med det formål, at finde den bedst egnede metode til at fiksere arsen i jorden på langt sigt. Men der findes ingen løsning i dag, og de innovative løsninger har vi indtil videre ventet på i 37 år. Det er derfor, der primært arbejdes med midlertidige afværgeløsninger.

I Hillerød Kommune har man taget opgaven med at opsætte informationsskilte på sig. Det er der ikke i sig selv noget galt i, men i Venstre mener vi, at beskyttelsen af borgerne, og især af børnene, skal have langt højere prioritet. Vi mener ikke, at vi kan byde børnefamilier at skulle bekymre sig om deres børns sundhed, efter de har været afsted til leg på Eghjorten.

Og er det overhovedet rimeligt, at man overlader risikovurderingen til forældrene – eller for den sags skyld til pædagogerne i de institutioner, der benytter Eghjorten?

Burde det ikke snarere være ansvarlige politikere, der tager bestik af den viden, der er, og af den der mangler, og træffer en beslutning, som man er sikker på beskytter borgerne – og især de allermest udsatte. Dem der er helt afhængige af at voksne passer på dem. Dem om hvilken Hillerød Kommune nu er på fjerde udgave af den vedtagne politik ”Fælles børn – fælles ansvar”.

Under corona gik danske politikere sammen om et forsigtighedsprincip. Vi, og andre demokratiske forsamlinger, etablerede bred enighed om at træffe til tider vidtgående beslutninger for at passe på hinanden. Man tog ansvar.

Lad os genfinde modet til det. Vi foreslår derfor, at:

– Der rettes henvendelse til Naturstyrelsen om at Hillerød Kommune ønsker legepladsen lukket – og det samme skal selvfølgelig parkeringspladsen.

– At Hillerød Kommune, i dialog med Naturstyrelsen og Region Hovedstaden, lokaliserer alternative mere sikre placeringer for en natur/skovlegeplads.

– At Hillerød Kommune indgår i dialog med Region Hovedstaden og Naturstyrelsen om en evt. finansiering af lukning og flytning af skovlegeplads Eghjorten, og at dette bliver indarbejdet i kommende budgetopfølgninger i Hillerød Kommune.

For hvad er alternativet?

At sagen trækkes i langdrag i et udvalg, mens giften løber videre ud fra Collstropgrunden?

At vi venter på den næste måling, der viser af giften har spredt sig?

At grunden kræver nye ofre – mig bekendt er der ikke overlevende fra Collstrops arbejde på grunden, der strakte sig langt op i 70’erne?

Lad mig minde om et citat fra COWi´s rapport: Arsen vurderes som klart det mest kritiske stof over for målsat overfladevand.

Den eneste leg, der sikkert kan leges i området omkring Collstropgrunden, er ’jorden er giftig’, og det er ikke en leg for børn.

Hver gang jeg ser billeder af dem, der foretager forureningsmålinger udenfor grunden, er de iført beskyttelsesdragter, handsker og nogle gange endda åndedrætsværn. For dem, der ved mest om området, er det ingen leg.

Det kan undre, at nogen nogensinde har valgt at lægge en legeplads, der hvor Eghjorten ligger. Men i denne sag er deres masser af fortidige synder at gøre op med. Lad os stå sammen om, at der ikke begås nye.

Børn, Collstrop, Klima, Politik

Skovlegepladsen Eghjorten og Collstropsgrundens skygge

Skriv en kommentar

I hjertet af vores by ligger skovlegepladsen Eghjorten – et sted, hvor børns latter skulle fylde luften, og hvor forældre trygt kunne lade deres børn tumle rundt. Men nyligt har denne latter fået en mere bekymret klang. Årsagen? Den tilstødende Collstropgrund, der er kendt for sin forurening. For nyligt kom det frem, at der på Collstropgrunden i Hillerød er 105 tons arsen i stedet for 35 tons, som tidligere var vurderingen.

Forældres bekymring er forståelig. Vores børns sundhed og sikkerhed bør altid være førsteprioritet. Og i en tid, hvor vi er mere bevidste om miljømæssige trusler end nogensinde før, kan det virke som en skæbnesvanger fejl at have en legeplads ved siden af en forurenet grund. Og meldingerne er ærlig talt forvirrende. Vi får at vide, der ikke er grund til bekymring og legepladsen frit kan anvendes, men vi må dog ikke spise bær og svampe fra området. Hvordan hænger det sammen?

Vi må stille spørgsmålstegn ved den beslutning og overveje de langsigtede konsekvenser. Hvordan kan det være, at en legeplads, et sted designet til børns leg og udvikling, kan ligge så tæt på en kilde til potentiel skade? Hvordan kan vi retfærdiggøre denne placering?

Sundhedseksperter har længe påpeget risiciene ved eksponering for forurenede områder, især for børn. Deres kroppe er stadig i udvikling, og deres naturlige nysgerrighed kan gøre dem mere udsatte for de skadelige effekter af sådanne giftstoffer.

Selvom der ikke er umiddelbare symptomer, kan langtidseksponering have skadelige effekter på børns udvikling og sundhed. Og selvom der måske er truffet foranstaltninger for at begrænse forureningens spredning, er det nok til at sikre vores børns sikkerhed fuldstændigt?

Som kommune må vi tage disse bekymringer alvorligt. Forældres frygt er ikke ubegrundet. Det er deres ret at kræve svar og handling. Det er ikke nok bare at børste bekymringerne af bordet eller håbe på, at det tager Regionen sig nok af.

Måske er det tid til at overveje at flytte legepladsen, eller endnu bedre, at sanere Collstropgrunden fuldstændigt, hvilket jeg dog umiddelbart kan læse mig til, at Styrelsen for Patientsikkerhed fraråder. Hvorfor har jeg endnu ikke gennemskuet. Men vi kan ikke tillade, at vores børns sundhed sættes på spil på grund af geografisk nærhed til en forurenet grund.

Jeg ser frem til en redegørelse (som nævnt til forrige blogindlæg) og er parat til at til at tage de nødvendige skridt for at sikre, at Eghjorten forbliver et sikkert sted for vores børn at lege – også hvis det betyder, at den skal flyttes. For i sidste ende er vores børns trivsel og sikkerhed det vigtigste af alt.

Til sidst håber jeg Naturstyrelsen, der ejer Naturlegepladsen og VisitNordsjælland, tager aktivt stilling til denne problematik. De har trods alt en vigtigt rolle her også: https://www.visitnordsjaelland.dk/nordsjaelland/det-sker/naturlegepladsen-eghjorten-gdk620567

Børn, Collstrop, Klima, Politik

Collstropgrunden: Et miljømæssigt ar efter generationers industri – Hvad gør vi nu?

Skriv en kommentar

Collstropgrunden er blevet et symbol på de miljøudfordringer, der gemmer sig under vores fødder. Efter mange års industriaktivitet er jorden forurenet, og de potentielle sundhedsrisici og miljøskader, som denne forurening repræsenterer, kan ikke længere ignoreres.

Forureningen på Collstropgrunden stammer fra de tungmetaller, som virksomheden Collstrop i Hillerød benyttede til imprægnering af telefonpæle og elmaster på grunden i perioden fra 1936 til 1976.

Den største udfordring ved Collstropgrunden er, naturligvis, forureningen selv. Den har dybe rødder i vores industrihistorie og er et direkte resultat af en tid, hvor miljøhensyn blev ofret for industriens fremdrift. Nu sidder vi tilbage med konsekvenserne: en jord, der ikke længere er sikker for hverken mennesker eller natur.

Desværre er dette ikke et isoleret problem. Der findes mange lignende områder over hele landet, men Collstropgrunden i Hillerød har fået særskilt opmærksomhed, både på grund af sin omfang og dens beliggenhed i bebyggede områder og med en naturlegeplads på tæt hold. Dette rejser spørgsmålet om, hvordan vi bedst håndterer denne slags forurenede grunde nu og i fremtiden. 

Der er dem, der argumenterer for en total sanering, hvor man fjerner al forurening. Dette er uden tvivl den mest effektive løsning i forhold til miljø og sundhed, men det er også den dyreste. Region Hovedstadens foreslår en mere konservativ tilgang, hvor vi begrænser adgangen til området og sørger for løbende overvågning af forureningen og i samarbejde med forskere udvikle en metode, hvor forureningen kan bindes til naturligt forekommende mineraler i jorden. Men er det virkelig acceptabelt at have store områder af vores byer, som er utilgængelige og potentielt skadelige? Og hvad med områderne der grænser op til?

En ting er sikker: vi kan ikke længere vende ryggen til problemet. Collstropgrunden er ikke bare et fysisk ar i landskabet, men også en påmindelse om, at vores tidligere handlinger har konsekvenser. Det er op til os at bestemme, hvordan vi vil forholde os til disse konsekvenser og sikre en sikker og bæredygtig fremtid for de kommende generationer.
Jeg vil forfølge denne sag, der er stærkt bekymrende – både for miljøet, naturen og dem der benytter det omkringliggende område. Jeg har derfor bedt borgmesteren og formanden for Natur, Miljø og Klimaudvalget om en redegørelse således, at Hillerøds borgere ved hvordan de skal forholde sig. 
Børn, Hillerød Stadion, Idræt, Klima, Økonomi, Politik, Sundhed

Et budget med fokus på fremtid og samarbejde

Skriv en kommentar

Det er med en kombination af stolthed og ydmyghed, at jeg reflekterer over de netop afsluttede budgetforhandlinger. For ethvert budget er en balance mellem prioriteringer og nødvendigheder, og dette år har været ingen undtagelse.

Dette års budget viser klart, at Venstre står stærkt i Hillerød. Med markante beslutninger på skoleområdet, sport og fritid samt klima har vi sikret, at kommunen tager vigtige skridt ind i fremtiden. Men det stopper ikke her. Med stærk fokus på lokalsamfundene, byggesager, digital udvikling, erhverv og meget mere, sikrer vi en holistisk tilgang til kommunens udvikling.

Skolerne er vores fremtid:

I hjertet af dette budget finder vi skolerne. For Venstre har skoler altid været en prioritet. Vi ser med stolthed på kapacitetsudvidelserne for skolerne i Hillerød Vest og de nye tiltag på Nødebo skole. Den beslutning vil ikke kun gavne de nuværende elever, men også de kommende generationer.

Vores indsats for en forstærket dysleksiindsats (ordblindhed) viser også vores engagement i at sikre, at alle børn i Hillerød får den bedste start på skolelivet.

Stadion:

Sport og fritid er en væsentlig del af et velfungerende samfund. Hillerød Stadion er et ikon, og med den nye kunstgræsbane får vi både en bane, der lever op til moderne standarder og gavner ikke kun eliten, men også breddefodbolden.

En grønnere fremtid:

Vi lever i en tid, hvor klimaspørgsmålet er på alles læber. Interessen for klima og natur, kan ikke kun ejes af et parti, men kræver at vi samarbejder.  I Hillerød tager vi dette seriøst med en ny Klimaplan. Initiativer som affaldssortering i daginstitutioner og fokus på bæredygtige energikilder på skolerne markerer starten på et grønnere Hillerød.

Men selvom skole, stadion og klima har været store overskrifter fra de fleste partier, så er det også værd at nævne trafik og infrastruktur. Det undrer mig, at der ikke er flere partier der kæmper for trafikafviklingen i Hillerød, men jeg er glad for der var enighed om at indtænke infrastruktur og fremkommelighed i arbejdet med erhvervsstrategien. Derudover arbejdes der på en Helhedsplan for trafikken, hvor der arbejdes med hvordan og hvornår kommunen bør håndtere udfordringer med kapaciteten på vejnettet frem mod 2030. Helhedsplanen vil favne alle transportformer.

Til sidst vil jeg gerne rette en stor tak til alle involverede. Venstre har sat sit aftryk på dette budget, og jeg er sikker på, at borgerne i Hillerød vil mærke effekten.

Sammen skaber vi en stærk fremtid for Hillerød.

Kærlig hilsen

Annette

Børn, Hillerød Dagbehandlingsskole, Økonomi

Hillerød Dagbehandlingsskole i Alsønderup

Skriv en kommentar

De fleste kender nok udtrykket: Den idé er ikke groet i min baghave! Og det er nok lidt sådan jeg har det med placeringen af Hillerød Dagbehandlingsskole i Alsønderup.

I kompromisset klare lys og i respekt for, at der var andre – og flere – der havde en anden ambition end mig, kæmpede jeg for, at sikre både foreningslivet i Alsønderup og HFO stadig havde gode faciliteter. Jeg vælger, at dele den tekst, der i de sene natte timer blev svedt over, men som alle partier tilsluttede sig, hvilket jeg er meget glad for. Og så vil jeg sige, at jeg fortsat kæmper for Alsønderup skole, men også for, at placeringen af Hillerød Dagbehandlingsskole, skal blive en succes. Kommer der knaster undervejs, er jeg tæt på, og så løser vi dem!

Set fra den positive side, er skoledriften i Alsønderup sikret i mange år frem. Den gamle skolebygning får en kæmpe renovering og tidligere tale om salg er, en gang for alle, udelukket. Der bliver mulighed for et fagligt fællesskab i en tid hvor lærerne generelt efterspørger sparring ift. børn i mistrivsel – en sparring som mange skoler vil misunde

Teksten kommer her:

Hillerød Dagbehandlingsskole, HDS – Vi vil sikre børn i dagbehandling et godt skoletilbud, som lever op til både ånd og bogstav i folkeskoleloven, og derfor har vi valgt, at Hillerød Dagbehandlingsskole skal placeres tæt på en almenskole.

Vi vælger at oprette Hillerød Dagbehandlingsskole (HDS) i Alsønderup og prioriterer 47,3 mio. kr. til ombygningen.

På Hillerød Vest skolen, afd. Alsønderup, vælger vi at anvende ledig kapacitet og at renovere den gamle skolebygning. De faglokaler, som nu er placeret i den gamle skolebygning, vil blive flyttet over på almenskolen. Almenskolen og Hillerød Dagbehandlingsskole vil deles om faglokaler. Almenskolens HFO1 og 2 bruger lokalerne om eftermiddagen, men får også egne lokaler. Tumlehallen bevares så både almenskolen, HDS og foreningslivet, herunder Alsønderup skytte-, gymnastik og idrætsforening (ASGI) kan benytte disse. Skytteforeningen kan forsat forblive i kælderen og disse lokaler indgår i renoveringen. Der vil ske en ombygning på almenskolen, så den bedre kan rumme større samlinger for borgerne, og bl.a. understøtte fællesskabet ”Brug skolen” og fællesspisninger.

BFU vil drøfte en god inddragende proces med lokalområdet i god tid inden indflytningen.

………………………….

Skriv eller ring til mig – anytime – ved bekymringer.

Ældre, Børn, Foreningsliv, Idræt, Politik, Skoler, Sundhed, Teknologi, Trafik

Min første budgettale

Skriv en kommentar

I onsdags skulle jeg holde min første budgettale og det var ikke uden sommerfugle i maven. Det at være med til, at lave et budget, er en stor ting som politiker, da det påvirker mange mennesker. Her kan du læse talen, men husk på det kun et udvalg af, hvad Venstre i Hillerød står for.

1.Behandling af budget 2024-2027

– Annette Rieva (V), 1. Viceborgmester, Gruppeformand for Venstre

Det er en målsætning for Venstre, at vi udvikler vores kommune på en måde, så det ikke går ud dem der bor her i forvejen – det betyder at kapaciteten og servicen, på blandt andet skoleområdet og ældreområdet, skal følge med den befolkningstilvækst, der er i kommunen.

Vi er stolte af et tæt samarbejde med erhvervslivet og virksomheder, der alle bidrager til, at Hillerød følger med tiden og vi hilser vi endnu flere offentlig-private samarbejder velkommen. Samarbejdet mellem offentlige institutioner og erhvervslivet har aldrig været mere afgørende end nu. Med den rivende udvikling inden for teknologi, globalisering og bæredygtighed er det essentielt for samfundet, at skabe stærke bånd til erhvervslivet. Det bringer innovation, økonomisk vækst og styrket konkurrenceevne, som kan bidrage til at løse nogle af samfundets mest presserende udfordringer.

I Venstre er vi generelt ikke bange for at inddrage private aktører i opgaveløsningen og når vi kigger på dette års budget, bliver det et af de håndtag, der kan drejes på.

I budgetforhandlingerne er vi, overordnet set, optaget af at budgettet er i balance ikke kun i 2024, men også i de efterfølgende år. Vi er bevidste om, at der ved dette års budget er store anlægsønsker, der bliver vanskelige, at indfri.

Til gengæld ser vi en mulighed for skattelettelser, da vi potentielt har en kassebeholdning, der hverken kan anvendes på anlæg eller service, og derfor burde de penge tilgå borgerne – med mulighed for at anvende de ekstra penge i Hillerøds butikker eller på anden måde holde gang i den økonomiske fødekæde.

I Venstre, går vi ind i budgetforhandlingerne, med fem plejemærker (i ikke prioriteret rækkefølge):

1) Sikre skolerne ordentlige faciliteter og læringsmiljøer

Udbygninger og renoveringer af skolerne er vigtige. Det gælder både ift. kapacitetsudvidelser i Hillerød Vest, Helhedsplan for Grønnevang skole afd. Nødebo og Hillerødholmsskolen afd. Gadevang.

Når kapacitetsudvidelser imødekommes, drejer det sig ikke kun om klasselokaler, men også om at understøtte mellemformer – altså at børn med udfordringer, har mulighed for at gå på den lokale skole og vi herved forbygger en mere indgribende indsats. Samt at vi skaber læringsmiljøer, der også understøtter elevernes sociale kompetencer, læring og trivsel.

Vi ønsker et generelt løft af folkeskolen og en styrket indsats ift. børn, der er ordblinde. Vi har ligeledes en ambition om at række ud til kulturlivet, idræt og erhverv ift. at skabe folkeskoler i særklasse.

Det er også værd at nævne at Hillerød er en uddannelsesby og indsatser allerede i folkeskolen kan have stor betydning for de unges uddannelsesvalg og her ønsker vi, i Venstre, en endnu mere ambitiøs strategi, end vi har aktuelt.

Helt lavpraktisk mener vi også, at ordentlig parkering ved skolerne er vigtig og vi ser det som en mulighed, at etablere en parkeringspulje, der imødekommer sådanne behov.

2) Understøtte og udvikle lokalsamfundene

I budgetoplægget ser vi en række forslag, der til dels støtter lokalsamfundene, men også nogle der forringer deres vilkår og her vil Venstre være deres vagthund. Vi ønsker ikke at forringe busdriften, som der ellers er lagt op til, og trafiksikkerheden skal forsat prioriteres. Derudover hilser vi et dagtilbud i Meløse velkommen – det kunne være privat – lige så vel som vi er beviste om forsamlingshusenes vigtige rolle i mange lokalsamfund.

3) Sundhed og idræt som drivkraft for trivsel og fællesskab

For Venstre er det vigtigt vi kommer i mål med de nødvendige investeringer i forhold til de kommunale kerneopgaver (ældre, skoler og børn). I Venstre er vi ikke i tvivl om, at idræt også spiller en vigtig rolle ift. både sundhed og trivsel. Der er ingen tvivl om at Hillerød Stadion kommer til at fylde ved dette års forhandlinger og her er Venstre parate til, at kigge på løsninger, både ift. det konkrete behov for at kunne spille fodbold i 1. division, men også ift. breddeidrætten. Og så mener vi, at det er vigtigt at huske at idrætten også rummer en del andre aktiviteter, der understøtter fællesskaber og trivsel, som vi mener bør understøttes.

 4) At byggesagsbehandlings tider og trafikken følger med væksten i kommunen

Der er afmatning i bygge- og anlægsbranchen. Men alligevel er vores sagsbehandlingstider ikke gået ned. Det må vi kunne gøre bedre, og det er ikke rimeligt at vores borgere skal vente i månedsvis, hvis de vil lave en lille tilbygning.

I Venstre mener vi, der med fordel kunne kigges på intelligent software, hvor mange processer automatiseres, og sagsbehandlere kan få adgang til nødvendige informationer hurtigere. Og så det helt åbenlyse, at afsætte flere medarbejdere til, at komme igennem sagsbunkerne.

Fremkommelighed er ligeledes vigtig og vi ser et behov for investeringer, som kan sikre, at det er smidigere at komme ind og ud af Hillerød for bilisterne. Det gælder blandt andet trafikafviklingen på de store indfaldsveje, hvor der er tæt trafik i myldretiden. Derudover mener vi, i Venstre, at der skal bruges flere penge på asfalt, men det kommer nok ikke bag på nogen.

5) En værdig ældrepleje med nærvær, omsorg og genkendelighed

Vi mener ikke, vi skal spare på plejehjemmene og dagcentre. Skulle der blive behov for flere plejehjemspladser, hilser vi endnu et friplejehjem velkommen, men vi mener ikke, vi skal bygge flere kommunale plejehjem. Frihed til selv, at bestemme hele livet, er vigtigt for Venstre.

Indsatser ift. at bekæmpe ensomhed, herunder fællesskaber og aktiviteter for seniorer i Hillerød kommune, anser vi også som vigtige. Kapaciteten ift. mad (MAD til hver DAG) til ældre skal følge med befolkningstilvæksten og så er vi stadig fortalere for, at velfærdsteknologi skal medtænkes i opgaveløsningen, der hvor det frigiver tid til omsorg.

Til sidst vil jeg gerne sige tak for høringssvarene, man kan læse der er lagt tid og hjerteblod i dem. I Venstre, vil vi gøre os umage for, at have dem med, når det svære regnestykke skal gøres op.

Børn, Sundhed, Virksomheder

Private daginstitutioner – et vigtigt bidrag

Skriv en kommentar

Før sommerferien besøgte jeg en af Hillerøds private daginstitutioner, da den er lukningstruet – det satte mange refleksioner i gang, hvilke det ofte gør, når man møder mennesker i øjenhøjde.

I dagens samfund er private daginstitutioner blevet en uundværlig del af børnenes opvækst. Mens nogle ser dem som et luksuriøst alternativ til de offentlige daginstitutioner, mener jeg, at de private daginstitutioner spiller en vigtig rolle i børns udvikling og bør være anerkendt for deres værdifulde bidrag til samfundet.

For det første giver private daginstitutioner forældre et valg. Valgfrihed er afgørende, når det kommer til at tage vare på vores børn. Nogle forældre vælger private daginstitutioner, fordi de ønsker et mere personligt og specialiseret miljø, hvor deres børn kan få den nødvendige opmærksomhed og støtte. Dette er især vigtigt for børn med særlige behov eller forskellige interesser, som kan blomstre bedre i en mindre gruppe. At have et udvalg af daginstitutioner til rådighed giver forældre mulighed for at finde den bedst mulige løsning til deres barns behov.

For det andet tilbyder private daginstitutioner ofte mere fleksible åbningstider og længere åbningstider end de offentlige institutioner. Eller det muliggøre en institutionsplads tæt på hjemmet eller i lokalområdet, hvor børnene kan skabe relationer, der også trives udenfor institutionen og er med til at understøtte et sammenhængende lokalsamfund. Fleksibiliteten er en nødvendighed for arbejdende forældre, der har behov for at kombinere familieliv og karriere. Ved at give forældre mulighed for at tilpasse børnenes pasning til deres travle hverdag, hjælper private daginstitutioner med at fremme arbejdsstyrkens produktivitet og økonomien som helhed.

Private daginstitutioner har også tendens til at have mindre administrative byrder end de offentlige institutioner. Dette giver dem mulighed for at fokusere mere på at skabe et stærkt læringsmiljø og tætte forbindelser mellem børn, forældre og personale. Desuden er private institutioner ofte mere fleksible i deres tilgang til uddannelse, hvilket giver dem mulighed for at implementere innovative pædagogiske metoder og tilpasse undervisningen til børnenes individuelle behov.

Selvfølgelig er det vigtigt at huske, at ikke alle private daginstitutioner er ens, og der kan være eksempler på dårlig praksis. Men dette gælder også for de offentlige institutioner. Det vigtige er at sikre, at alle daginstitutioner, uanset ejerskab, opretholder høje standarder for børnenes trivsel, sikkerhed og uddannelse.

Endelig bør vi også anerkende, at private daginstitutioner ofte bidrager til at skabe konkurrence og innovation i daginstitutionssektoren som helhed. Denne konkurrence kan inspirere både private og offentlige institutioner til at forbedre deres tilbud og yde bedre tjenester til børnene.

Sammenfattende mener jeg, at private daginstitutioner spiller en afgørende rolle i samfundet ved at tilbyde forældre valgfrihed, fleksibilitet og en differentieret undervisningsmetode, der fremmer børns udvikling og trivsel. Ved at anerkende og støtte disse institutioner kan vi arbejde hen imod et samfund, hvor alle børn har mulighed for at opnå deres fulde potentiale.

I Venstre ønsker vi, at der skal være sammenhæng mellem familie og arbejdsliv – det gør vi ved, blandt andet, at sikre det frie valg og bevare de private daginstitutioner.

Børn, Skoler, Uddannelse, Unge, Virksomheder

Sammenhæng og mening i skole og uddannelse.

Skriv en kommentar

Vi lever i en tid, der kalder på et brud med eksisterende måder, at tænke skole og uddannelse på. Arbejdsmarkedet efterspørger erhvervsfaglige kompetencer og velfærdssamfundet mangler sundhedsprofessionelle. Alt imens unge efterspørger nye læringsformer, mere inddragelse og et friere skolesystem. Hos nogle unge bliver trivsel og fællesskabet det, der skal bærer dem igennem et uddannelsessystem, der på nogle punkter halter bagud, men på andre er overambitiøse.

I refleksionerne omkring dette, dvæler jeg ofte ved tanken om ”profilskoler” eller det at skolerne gives fri til, at arbejde mere temabaseret og møde eleverne der hvor de er. Hvor skolerne ikke er ens og one-size-fits-all, men hvor motivation og mening ift. læring hos den enkelte elev er i fokus. Derudover ligger der et potentiale i, at man allerede i folkeskolen bliver endnu tydeligere på det arbejdsmarked, der uddannes til. Praksis skal helt ind i den daglige undervisning og der skal skabes en bro ud til det omkringliggende samfund.

Profilskoler refererer i daglig tale til uddannelsesinstitutioner, der har en bestemt tematisk tilgang i deres undervisning og læseplan. Disse skoler kan have forskellige temaer som fokusområder, såsom  innovation og entreprenørskab, håndværk og design, bæredygtighed og klima osv. I dag ser vi allerede temabaserede undervisningsforløb, men vi er langt fra i mål, efter min mening.

I det moderne samfund bliver det stadig vigtigere, at tilbyde skræddersyede uddannelsesmuligheder til eleverne. Profilskoler er et innovativt koncept, der møder eleverne der hvor de er og hvor man har mulighed for at inddrage f.eks. virksomheder eller videregående uddannelser. Jeg vælger, at kalde det bæredygtig uddannelse – sammenhæng og mening er her i centrum.  Ved at fokusere på specifikke interesser og talenter hos eleverne giver profilskoler dem mulighed for at udvikle sig i et miljø, der er skræddersyet til deres behov, ønsker og drømme – i forening med arbejdsmarkedets behov og fremtidens tendenser.  Læring, motivation og mening i skolen, skal være drivkræfter i de unges uddannelsesforløb gennem livet og der ligger stort potentiale gemt i, at man lokalt og politisk kigger på nye læringsformer, mere elevinddragelse og større samarbejde med f.eks. erhvervsskoler og professionshøjskoler.

Børn, Politik, Skoler

Lad forældrene få ro…..

Skriv en kommentar

Igennem de seneste år har jeg i flere sammenhænge set og været en del af, at Alsønderup skole bliver inddraget i løsninger af kommunale og politiske udfordringer, helt fra kapacitetsudfordringer i Hillerød Vest til placering af Hillerød Dagbehandlingsskole.

Endnu tidligere har spørgsmålet om manglende udskoling være en problematik som forældre og lokalområdet har måtte forholde sig til. Derudover har etablering af aldersintegreret skoledrift fyldt. Som forældre til børn på skolen, har jeg måtte både forsvare og tale alle de positive kvaliteter frem ved skolen, især ved henvendelser fra forældre om valg af skole til deres børn. Langt hen ad vejen er det lykkes at opretholde skolens eksistensgrundlag, men jeg ved også at nogen vælger skolen fra pga. ovennævnte og det har jeg respekt for. Jeg har set lokalområdet, forældre, Idrætsforeningen, Lokalrådet, Borgerforeningen og andre aktører kæmpe for skolen – jeg har set dårlige tider og ser nu gode tider.

Vi, forældre, har stået på mål for meget. Tiden er inde til, at give skolen og forældrene ro. Området har stigende børnetal og skolen er inde i en rivende positiv udvikling – den fortsætter, er jeg overbevist om, hvis vi giver den ro! Derfor stemmer jeg heller ikke for, at der kommer en Dagbehandlingsskole i Alsønderup og jeg tænker ikke, vi har fundamentet for, at undersøge det yderligere. Selvfølgelig kan forældrene ikke være mit eneste argument, men det er det tungest vejende. Andre argumenter skrev jeg allerede om i august, her på bloggen.

Lad os få kigget på en samlet vision for Hillerød Vest skolen, som Alsønderup skole er en del af, og området der forbinder dem. Lad os blive inddraget i Lokalrådets arbejde med Landsbyvisionen. Lad os få ro til at drømme.

Børn, Skoler, Uddannelse

Ugen der gik – Er du uddannelsesparat?

Skriv en kommentar

De fleste politikere har nok særlige områder der optager dem og overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse, optager i den grad mig.

Et vilkår er, at vi politisk er forpligtet til hvert år at udarbejde lokale måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne for elever i 9. og 10. klasse, opdelt i tre kategorier: Søgning til erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og øvrige. Formålet er at øge søgningen til erhvervsuddannelserne og øge andelen af elever, der fuldfører deres erhvervsuddannelse. Jeg indrømmer, at jeg ikke er særlig begejstret for denne form for styring, men det er en præmis, jeg lever med. Se evt. Byrådsmødet hvor sagen behandles (sag 18): https://hillerod.kommune-tv.dk/watch/6197

Noget andet er, at eleverne skal vurderes uddannelsesparate – en vurdering der allerede foretages i 8. kl., selvfølgelig med mulighed for udvikling de kommende år, men når en 13-14-årig får at vide de ”ikke duer”, så fører det næppe noget godt med sig i for hold til barnets selvværd. Ja, det er selvfølgelig min holdning, men som mor til fire unge mennesker, har jeg prøvet både ”duer” og ”duer ikke” og begge dele skabte dilemmaer. Ikke kun for den unge, men også kammeraterne imellem.

Derfor er det også glædeligt, at en ny politisk aftale nu har afskaffet ”ikke uddannelsesparat” eller ”duer ikke”. Det betyder dog, at der skal laves et nyt evalueringssystem af elever, hvor man vurderer hvilket uddannelsestilbud, den unge er klar til. Her er mit håb at den unge vil få en stærk stemme, hvor interesser og ønsker vægter højt. Hvor alle uddannelser ses som ligeværdige, hvad enten man vælger en gymnasial- eller erhvervsuddannelse, eller om man tager et forbedrende uddannelsestilbud. Jeg oplever desværre stadig en stigmatisering af erhvervsuddannelserne og det skal der gøres noget ved! Men kunne vi dog ikke gribe det an på en anden måde end ved måltal. Lad os inddrage erhvervslivet og ungdomsuddannelserne og finde nogle innovative løsninger sammen.

Et andet positivt tiltag i den politiske aftale er, at der indføres tidlig og systematisk opsporing af elever med risiko for ordblindhed. Derudover afskaffes Nationale test, der på mange måder ikke har givet mening. De erstattes af færdighedstest, som jeg er spændt på at se udformningen af. Umiddelbart er jeg ikke imod test, men det skal give mening og de skal anvendes i læringsøjemed.

Lige nu sidder der mange unge og knokler med eksamen, så for nu går mine tanker til dem – pøj pøj derude.

Ældre, Børn, Unge, Virksomheder

Ugen er gik – muligheder fra vugge til grav

Skriv en kommentar

Denne uge har haft et spøjst islæt af livets cyklus. Jeg startede ugen med at være til Børn & Unge Topmøde, for derefter at sætte alle sejl ind for et friplejehjem i Hillerød. Læs Venstres forslag her: https://dagsordener.hillerod.dk/vis?id=a291a579-607b-4753-94a8-83f670447594

Jeg glædes over at bedrive politik i alle livets faser og trives med, at kunne spænde bredt politisk.

Som de fleste af jer sikkert ved, sidder jeg både i Børn, Familie og Ungeudvalget, og Omsorg og Livskraftsudvalget. Jeg præsenteres således for udfordringer og muligheder for Hillerøds borgere hele livet.

I Hillerød har vi rigtig gode privatskoler og selvfølgelig skal vi også have private plejehjem (friplejehjem). Lige så vel som vi også har gode kommunale skoler og plejehjem. For mig drejer det sig om muligheder.

Muligheder for at vælge – det betyder ikke, at man nødvendigvis har frit valg på alle hylder, men det betyder at man har optimal indflydelse på eget liv. Det syntes jeg er værd at kæmpe for – og det gør jeg – fra vugge til grav.

Børn, Politik, Skoler

Venstre stemte nej til, at Sophienborgskolen udelukkende kan optage børn fra eget distrikt.

Skriv en kommentar

I går var der online Byrådsmøde og en af sagerne var distriktskolegrænsen i Hillerød Vest.

Børn, Unge og Familieudvalget har længe arbejdet med de kapacitetsudfordringer, der er på skoleområdet i Hillerød Vest. Udfordringer der kommer til udtryk i prognoser/risikovurderinger, hvor meget er vidst, men intet er sikkert. I udvalgsarbejdet er risikovurderingerne blevet justeret undervejs og mange løsninger har været i spil. Ikke kun ift. til den kommunale forpligtelse for skoledrift, men også drøftelser om f.eks. privatskoler eller offentlige/private samarbejder. Ud af mange værktøjer man kan tage i brug, når det drejer sig om kapacitetsudfordringer på skoleområdet, er skoledistrikter et af dem.

Når man som politiker sidder med disse sager, bliver man indimellem ramt, både på sin ideologi, men også på hvor man bor. Jeg bor i Alsønderup og er opvokset en del af min barndom i Tulstrup. Jeg har fire børn, der har gået på Alsønderup skole og nu Ålholmskolen (begge Hillerød Vest skolen). I deres skoletid har jeg oplevet børn, der har måtte skifte skole, hvilket ofte er en svær beslutning. For os i Alsønderup kan skolevejen være lang, derfor har det været kærkomment at kunne anvende Sophienborgskolen, hvis behovet opstod. Derfor er jeg oprigtigt ked af, at den mulighed nu er væk og børnene som minimum skal helt til Hillerødsholmskolen, hvis de får brug for et skoleskift. Det er en skolevej på 8 km for mit vedkommende.

Helt paradoksalt er det, at vi i budgetprocessen besluttede at Sophienborgskolen skal anvende klasselokaler på Alsønderup skole – her var min kongstanke, at samtidig med, at vi fik anvendt ledig kapacitet i Alsønderup, fik vi understøttet sammenhængskraften mellem Sophienborg og Alsønderup. Men heller ikke med det argument fik jeg opbakning.

Under byrådsmødet måtte jeg da også stå imod lidt af hvert – det mest paradoksale at blive beskyldt for at være politisk – men den tager jeg gerne på min kappe, for jeg mener faktisk generelt, at vi skal understøtte det frie skolevalg og da vi i 2019 måtte stoppe tilgangen på Byskolen, var det ikke med min gode vilje og med den erfaring jeg har i dag, havde jeg nok handlet anderledes. Det er jo hvad den politiske ballast giver.

Ret skal være ret og andre partier er velkommen til at læne sig mere op af risikovurderingerne. Men det kan jo undre, at man godt kan tilgodese borgere ved Hillerødsholmskolen og i 11. time ændre distriktsgrænse, hvilket jeg tilslutter mig, selvom om den geografiske logik lader noget tilbage at ønske. Men at man ikke tilgodeser de børn, der får brug for et skoleskift – børn som givetvis kan have det svært, det forstår jeg ikke. Her vejer hensynet til børnene tungere hos mig.