Collstropgrunden er blevet et symbol på de miljøudfordringer, der gemmer sig under vores fødder. Efter mange års industriaktivitet er jorden forurenet, og de potentielle sundhedsrisici og miljøskader, som denne forurening repræsenterer, kan ikke længere ignoreres.
Forureningen på Collstropgrunden stammer fra de tungmetaller, som virksomheden Collstrop i Hillerød benyttede til imprægnering af telefonpæle og elmaster på grunden i perioden fra 1936 til 1976.
Den største udfordring ved Collstropgrunden er, naturligvis, forureningen selv. Den har dybe rødder i vores industrihistorie og er et direkte resultat af en tid, hvor miljøhensyn blev ofret for industriens fremdrift. Nu sidder vi tilbage med konsekvenserne: en jord, der ikke længere er sikker for hverken mennesker eller natur.
Desværre er dette ikke et isoleret problem. Der findes mange lignende områder over hele landet, men Collstropgrunden i Hillerød har fået særskilt opmærksomhed, både på grund af sin omfang og dens beliggenhed i bebyggede områder og med en naturlegeplads på tæt hold. Dette rejser spørgsmålet om, hvordan vi bedst håndterer denne slags forurenede grunde nu og i fremtiden.
Der er dem, der argumenterer for en total sanering, hvor man fjerner al forurening. Dette er uden tvivl den mest effektive løsning i forhold til miljø og sundhed, men det er også den dyreste. Region Hovedstadens foreslår en mere konservativ tilgang, hvor vi begrænser adgangen til området og sørger for løbende overvågning af forureningen og i samarbejde med forskere udvikle en metode, hvor forureningen kan bindes til naturligt forekommende mineraler i jorden. Men er det virkelig acceptabelt at have store områder af vores byer, som er utilgængelige og potentielt skadelige? Og hvad med områderne der grænser op til?