I politiske innovationskredse er det alment kendt, at innovation ofte sker i de politiske udvalg. Kommunerne kan organisere udvalg vidt forskelligt og i Hillerød har vi en model, der byder på både fagudvalg og det man kalder projektudvalg, de såkaldte §17, stk. 4 udvalg.
I min optik rummer begge typer udvalg mulighed for innovative tiltag, men særligt projektudvalgene har min interesse, da de også repræsenteres af eksempelvis borgere og erhvervslivet – alt efter formål – så perspektiverne nuanceres. Derved er udvalgene også mere agile og dynamiske. Det er ligeledes en overvejelse værd, at konvertere de traditionelle fagudvalg til projektudvalg og ikke fastlåse disse i en hel byrådsperiode.
Hvornår et udvalg henholdsvis fremmer og hæmmer innovation, er en debat værd. Ikke mindst fordi, at der i budgettet er lagt op til, at der kommer færre udvalg – om dette udelukkende handler om en sparerøvelse, eller om en måde, at reformere de strukturer vi har på, er for mig uvist.
Jeg kunne ønske mig, at vi kiggede en ekstra gang på, hvorledes udvalgene i Hillerød kommune er sammensat, at vi tænker ud af boksen og i næste byrådsperiode åbnede op for endnu flere projektudvalg, med inddragelse af borgerne direkte i processerne – som vi ser ved Borgerinvolveringsudvalget.
Tværgående udvalg kunne ligeledes være en kilde til innovation, hvor jeg for eksempel har oplevet mange fordele ved at være placeret i Børn-, Familie- og Ungeudvalget, samt Omsorgs- og Livskraftsudvalget, da det nuancerer perspektiverne og giver lejlighed til, at undersøge de komplekse problemstillinger borgerne kan stå i, fra livets begyndelse til livets afslutning. Dette ville ligeledes fremtvinge et opgør med kassetænkning der, i min optik, stadig er dominerende i de kommunale strukturer.