Mere velfærd gennem klog brug af teknologi
Kunstig intelligens, automatisering og ny teknologi kommer til at ændre den måde, vi driver kommune på. Det gør den allerede.
For Venstre er spørgsmålet derfor ikke, om Hillerød skal bruge AI og teknologi. Spørgsmålet er, hvordan vi gør det klogt – og hvordan vi sikrer, at teknologien faktisk gør en forskel for borgerne og medarbejderne.
Vi skal ikke investere i teknologi for teknologiens skyld. Vi skal gøre det, når den kan skabe bedre velfærd, frigøre medarbejdertid, forbedre kvaliteten eller hjælpe os med at bruge kommunens penge bedre.
Det bliver stadig vigtigere i takt med, at vi får mangel på arbejdskraft på flere områder. Hvis teknologi kan overtage rutineprægede opgaver, lette dokumentationen eller gøre arbejdsgange smartere, kan medarbejderne bruge mere tid på det, de er uddannet til.
En medarbejder i ældreplejen skal have mest mulig tid sammen med de ældre. En lærer skal have tid til eleverne. Og en sagsbehandler skal kunne bruge sin faglighed og tid på borgeren frem for unødvendige administrative processer.
For mig er det egentlig den vigtigste ambition: Teknologi skal give mere tid til mennesker.
Men det kræver, at vi bliver endnu mere systematiske i vores måde at arbejde med teknologi på.
Vi behøver eksempelvis ikke selv opfinde alle løsninger. Der udvikles allerede løsninger i andre kommuner og i fælleskommunalt regi. Derfor skal vi være gode til at undersøge, hvad der allerede findes, hvad der virker, og hvad der kan overføres til Hillerød. Hvis en anden kommune allerede har dokumenteret en god effekt, skal vi lære af det. Og hvis en løsning med fordel kan udvikles eller anskaffes i fællesskab, skal vi ikke nødvendigvis gøre det alene.
Det betyder ikke, at Hillerød ikke selv skal udvikle og afprøve nye løsninger. Det skal vi. Men vi skal gøre det dér, hvor der er et reelt behov, og hvor vi kan se et potentiale.
Jeg mener derfor, at vi bør have en tydeligere samlet tilgang til vores investeringer i AI, automatisering og velfærdsteknologi. Når vi overvejer en ny løsning, skal vi vide, hvilket problem den skal løse, hvad den koster, hvilken gevinst vi forventer, og hvordan vi efterfølgende måler, om den faktisk virkede.
Og når noget virker, skal vi være bedre til at få det ud at leve i hele organisationen.
Det rejser også et spørgsmål om finansiering.
I forbindelse med budgetarbejdet er der lagt op til en reduktion af Digitaliseringspuljen. Men for mig er det ikke alene et spørgsmål om, hvor stor en digitaliseringspulje skal være. Vi bør også spørge, om en central pulje fortsat er den bedste måde at finansiere teknologi på.
Hvis en moden teknologi eksempelvis bliver en naturlig del af opgaveløsningen på ældreområdet, i skolerne eller på socialområdet, kan det måske give bedre mening, at den bliver en del af fagområdets almindelige drift. Andre investeringer går på tværs af kommunen og kræver fælles udvikling, implementering, datasikkerhed eller integrationer. Her kan central finansiering fortsat være nødvendig. Og i andre tilfælde vil den bedste løsning være at gå sammen med andre kommuner.
Derfor mener jeg, at diskussionen skal være større end spørgsmålet om én pulje.
Vi bør have en samlet model for, hvordan Hillerød finder, prioriterer, finansierer og skalerer teknologi. Og vi skal hele tiden kunne svare på det vigtigste spørgsmål: Hvilken forskel gør det?
For Venstre hænger det tæt sammen med vores princip om kernevelfærd før administration.
AI og teknologi skal ikke føre til mere administration eller endnu et lag af projekter. Det skal bruges til at gøre kommunen enklere, frigøre medarbejdernes tid og skabe bedre velfærd.
Målet er ikke, at Hillerød skal have mest mulig teknologi.
Målet er, at vi bruger teknologien klogt – så vi får mere tid til mennesker og mere velfærd for pengene.