Kære alle

Et budget handler selvfølgelig om kroner og øre.

Men først og fremmest handler det om, hvilke ambitioner vi har for Hillerød Kommune – og hvilken retning vi ønsker for de kommende år.

Når vi i Venstre ser på Budget 2027-2030, har vi nogle klare ambitioner:

Hillerød skal være en kommune, hvor børn får en god start på livet. Hvor vi hjælper i tide, når et barn eller en familie har brug for det. Og hvor vores ældre kan være trygge ved, at hjælpen er der, når de får behov for den.

Vi skal være en kommune med stærke lokalsamfund, et levende forenings- og kulturliv og plads til både familier og fællesskaber.

Og vi skal være en kommune, hvor virksomheder har lyst til at investere og skabe arbejdspladser, hvor uddannelse og erhvervsliv hænger tættere sammen – og hvor man faktisk kan komme frem.

Det kræver, at vi tør tænke længere end det enkelte budgetår.

For en god investering er ikke nødvendigvis den, der giver den hurtigste besparelse.

Nogle gange er den bedste investering at hjælpe et barn, før mistrivslen vokser. At sikre den rette hjælp til en familie, før problemerne bliver større. At uddanne og fastholde de medarbejdere, vi får brug for. Eller at skabe den infrastruktur, der gør det muligt for kommunen og erhvervslivet at udvikle sig.

Derfor er vores udgangspunkt for årets budgetforhandlinger:

Investeringer handler ikke kun om bygninger. De vigtigste investeringer er investeringer i mennesker.

Børn, unge og tidlig indsats

Og hvis vi mener det alvorligt, er børn og unge et naturligt sted at begynde.

Vi skal have stærke dagtilbud, stærke folkeskoler og fællesskaber, hvor flere børn lykkes. Og når et barn eller en familie har brug for hjælp, skal vi sætte ind så tidligt som muligt.

Det bliver meget konkret i høringssvarene.

Familiehuset peger på, at der allerede i dag kan være tre-fire måneders ventetid på familiebehandling, og at en besparelse kan gøre ventelisterne længere.

Det bekymrer os i Venstre.

For problemerne bliver ikke billigere af at vente. Hvis et barn mistrives, skolefraværet vokser, eller en familie er ved at knække, kan den rigtige hjælp i tide være forskellen på en mindre indsats nu og en langt mere indgribende og dyrere indsats senere.

Derfor ser vi positivt på at styrke PPR og de tidlige indsatser.

Og vi ser positivt på Unge i Praksis, hvor vi bygger bro mellem folkeskolen, erhvervsuddannelserne og virksomhederne.

Vi skal ikke kun spørge, hvad en indsats koster. Vi skal også spørge, hvad det koster, hvis vi lader være.

En værdig ældrepleje

Det samme princip gælder i ældreplejen.

Demens rammer ikke kun den enkelte. Den rammer hele familien.

Derfor er vi positive over for styrkelsen af demensindsatsen. Men det giver ikke mening at styrke demensfagligheden med den ene hånd, hvis vi med den anden reducerer tiden til pleje, omsorg og nærvær.

Venstre ønsker ikke besparelser på plejehjemmene.

Og vi skal se længere frem.

Behovet for plejeboliger kommer til at fylde mere i de kommende år. Her tror vi ikke på én løsning til alle.

Vi skal have forskellige former for plejeboliger og større valgfrihed – kommunale plejeboliger, friplejehjem og private tilbud.

For Venstre er det ikke afgørende, hvem der ejer murstenene. Det afgørende er kvaliteten, trygheden og den enkeltes mulighed for at vælge.

Stærke lokalsamfund

Hillerød Kommune er meget mere end Hillerød by.

Vi skal have stærke lokalsamfund, hvor det også i fremtiden er attraktivt at bo, stifte familie og blive ældre.

Nødebo er et godt eksempel.

Her hænger Troldehøjen, skolen, HFO’en, idrætsfaciliteterne og den kollektive trafik sammen.

Samtidig peger de lokale på et generationsskifte, som kan ændre behovet for både dagtilbud og skole. Lokalrådets egen analyse er ikke kommunens officielle prognose, men også kommunens materiale peger på ændrede flyttemønstre.

Derfor skal vi passe på med at dimensionere vores investeringer for snævert efter behovet lige nu.

Og når lokalråd, skolebestyrelser og foreninger kommer med konkret viden og konstruktive forslag, skal vi lytte.

Borgerinddragelse skal ikke ske, når løsningen allerede er tegnet. Den skal ske, mens borgerne stadig kan påvirke den.

Det gælder selvfølgelig ikke kun Nødebo.

Gode initiativer behøver ikke altid komme fra rådhuset. Når skoler, forældre, foreninger og lokale ildsjæle tager initiativ – og måske også skaffer fondsmidler – skal kommunen være en medspiller.

Investeringer, man kan mærke

Nogle investeringer behøver heller ikke være store for at gøre en forskel.

Naturlegepladsen ved Munkeengen er et godt eksempel.

Gode lege- og mødesteder kan skabe liv og fællesskab for børn og familier. Det vil vi gerne tænke mere i – både i Hillerød by og i vores lokalsamfund.

Det samme gælder vores idrætsfaciliteter. Når hallerne allerede står der, giver det god mening at se på, hvordan de kan bruges mere – også i ferieperioderne.

Det er konkrete forbedringer, som borgerne kan mærke i hverdagen.

Hillerød som international erhvervs- og uddannelsesby

Vi skal også turde have ambitioner for fremtidens Hillerød.

Vi har store internationale virksomheder og stærke uddannelsesmiljøer. Det skal vi bygge videre på.

Derfor ønsker Venstre, at vi undersøger grundlaget for en international grundskole i Hillerød.

Den behøver ikke nødvendigvis at være kommunal.

En international skole kan styrke virksomhedernes muligheder for at tiltrække og fastholde internationale medarbejdere og deres familier.

Men perspektivet er større.

Internationalisering kan også skabe nye muligheder for de børn og unge, der allerede bor her. Vi skal skabe stærkere forbindelser mellem skoler, ungdomsuddannelser, virksomheder og det internationale miljø.

Verden er allerede en del af Hillerød.

Og når vi taler om Hillerød som uddannelsesby, skal vi også huske biblioteket.

Biblioteket er både kulturinstitution, læringssted og mødested. Det har allerede været igennem besparelser, og derfor skal vi være varsomme med yderligere reduktioner.

Erhvervsvenlighed kræver handling

Hillerød har nogle af landets stærkeste virksomheder og et stort potentiale som erhvervskommune.

Men den nye erhvervsundersøgelse viser også, at vi har noget at arbejde med.

Hillerød ligger samlet som nummer 79 ud af 91 kommuner.

Det er ikke godt nok.

Og særligt ét resultat springer i øjnene: På trafik og mobilitet ligger Hillerød helt i bunden som nummer 91.

Det skal vi tage alvorligt.

For erhvervspolitik handler ikke kun om erhvervsgrunde og sagsbehandling. Det handler også om, hvorvidt medarbejderne kan komme på arbejde, om virksomhederne kan få deres varer frem, og om familierne kan få hverdagen til at hænge sammen.

Derfor skal vi prioritere fremkommelighed.

Peder Oxes Allé er et konkret eksempel. Her er kapaciteten presset, og vi er nødt til at tænke langsigtet.

Vi skal ikke først bygge boliger og arbejdspladser og bagefter forsøge at løse trafikken. Infrastruktur og byudvikling skal planlægges sammen.

Derfor skal vi også være varsomme med yderligere fortætning i Hillerød centrum, hvis infrastrukturen ikke kan følge med.

Men erhvervsvenlighed handler om mere end trafik.

Vi skal gøre det lettere at drive virksomhed i Hillerød. God kommunal service, mindre bøvl og et tættere samarbejde mellem virksomheder, kommune og uddannelsesinstitutioner skal være en del af svaret.

Og her hænger erhvervspolitikken sammen med resten af vores budget.

Når vi investerer i uddannelse, Unge i Praksis og samarbejdet mellem skoler, erhvervsuddannelser og virksomheder, investerer vi også i den arbejdskraft, virksomhederne får brug for i fremtiden.

Kultur, idræt og frivillighed

Vi skal også passe på de fællesskaber, som borgerne selv er med til at skabe.

SlotsBio er et godt eksempel.

Her risikerer en forholdsvis lille kommunal besparelse at koste langt mere, fordi det kommunale tilskud er med til at udløse støtte fra Statens Kunstfond.

Samtidig lægger de frivillige omkring 15.000 timer om året.

Det er den slags samarbejde, vi skal understøtte.

Det gælder også idrætten og foreningslivet. Her kan relativt små kommunale investeringer være med til at skabe fællesskab, sundhed og livskvalitet for rigtig mange mennesker.

Kommunen behøver ikke selv drive alting.

Men vi skal være gode til at understøtte de steder, hvor et kommunalt bidrag udløser langt større værdi gennem frivillighed, fondsmidler og civilsamfund.

Vi skal også huske vores veteraner. Vi har heldigvis en veteranpolitik på vej, og jeg håber, at vi allerede i dette budget kan finde mulighed for at undersøge muligheden for en mindesten for vores veteraner.

Pas på det, vi allerede har

At investere handler heller ikke altid om at bygge nyt.

Vi skal passe på vores skoler, dagtilbud, veje, stier og øvrige kommunale bygninger.

Direktionen fremhæver selv behovet for mere systematisk forebyggende vedligeholdelse, så vi undgår større og dyrere skader senere.

Det er rettidig omhu – og god økonomi.

Grøn omstilling med lokal fornuft

Vi skal også tage ansvar for natur, miljø og drikkevand.

Den grønne trepart bliver en stor opgave.

Venstre bakker op om ambitionerne, men løsningerne skal skabes i ordentlig dialog med lodsejere og lokalsamfund.

Det afgørende er ikke, hvor mange planer vi producerer. Det afgørende er, om vi skaber konkrete resultater for natur, miljø og drikkevand.

Vi skal bruge pengene klogt

Alt det her kræver selvfølgelig også, at økonomien hænger sammen.

Direktionens oplæg viser et økonomisk råderum på omkring 307 mio. kr. over fire år. Men det tal forudsætter blandt andet, at alle finansieringsforslag gennemføres, og servicerammen er fortsat stram.

Så ja – der skal prioriteres.

Men for Venstre handler prioritering også om, hvor vi leder efter pengene først.

Vi skal fortsat udfordre den måde, kommunen arbejder på.

Digitalisering, automatisering og kunstig intelligens rummer store muligheder. Men vi skal ikke bogføre besparelser, før de faktisk kan realiseres.

Teknologien skal bruges dér, hvor den kan frigøre medarbejdernes tid til kerneopgaven.

Vi skal se på arbejdsgange, smartere indkøb og organisering. Og vi skal turde samarbejde mere med private virksomheder, foreninger og civilsamfund, når det giver bedre kvalitet og mere velfærd for pengene.

For Venstre er det ikke afgørende, om en opgave udføres af kommunen eller af andre.

Det afgørende er resultatet for borgeren.

Kommunens opgave er ikke nødvendigvis at gøre alting selv. Kommunens opgave er at sikre, at det bliver gjort godt.

Til sidst

Tak til alle, der har sendt høringssvar.

Bag dem står forældre, pårørende, medarbejdere, virksomheder, foreninger og lokalsamfund, som har brugt tid på at fortælle os, hvad vores beslutninger betyder i virkeligheden.

Det skal vi lytte til.

Vi kan ikke imødekomme alle ønsker. Men vi kan vælge en retning.

For Venstre er den retning klar.

Vi vil investere tidligt i børn og unge og passe på kernevelfærden.

Vi vil skabe tryghed for vores ældre og mennesker med demens og deres pårørende.

Vi vil styrke uddannelse, erhvervsliv og arbejdspladser.

Vi vil udvikle hele Hillerød Kommune – også vores lokalsamfund.

Og vi vil sikre, at vækst følges af den infrastruktur, der skal få hverdagen til at fungere.

Når vi om nogle år ser tilbage på Budget 2027-2030, skal vi ikke kun kunne se, hvor mange millioner vi har flyttet mellem forskellige budgetposter.

Vi skal kunne se, hvad vores beslutninger har betydet for mennesker.

For investeringer handler ikke kun om bygninger.

De vigtigste investeringer er investeringer i mennesker.