Hillerød går i år to pladser frem i målingen af den lokale erhvervsvenlighed og lander som nummer 79 ud af 91 kommuner. Det er selvfølgelig positivt, at vi bevæger os i den rigtige retning. Men vi skal heller ikke bilde os selv ind, at en 79. plads er tilfredsstillende.
Hillerød har nogle helt særlige forudsætninger. Vi har stærke virksomheder, mange private arbejdspladser, et stort Life Science-miljø og en kommune i betydelig vækst. Derfor skal vores ambitioner for erhvervslivet også være høje.
For mig handler undersøgelsen ikke først og fremmest om placeringen på en rangliste. Det interessante er, hvad virksomhederne fortæller os – og hvad vi politisk gør ved det.
Trafik er også erhvervspolitik
Det tydeligste signal handler om trafikken.
Når virksomhedernes vurdering af kommunens indsats for at sikre god mobilitet placerer Hillerød som nummer 91 ud af 91 kommuner, er der ingen grund til at pakke budskabet ind. Samtidig er infrastruktur og transport det område, virksomhederne klart hyppigst peger på, når de bliver spurgt, hvad kommunen bør prioritere.
Det kan mange medarbejdere og borgere formentlig genkende.
Trafik handler ikke alene om irritation over at holde i kø. Det handler om virksomhedernes konkurrenceevne. Medarbejdere skal kunne komme til og fra arbejde, virksomheder skal kunne tiltrække arbejdskraft fra et stort opland, og varer skal kunne transporteres effektivt.
Og udfordringen bliver ikke mindre, når Hillerød vokser.
Derfor skal infrastrukturen følge med udviklingen. I de kommende budgetforhandlinger ligger blandt andet en kapacitetsforbedring af Peder Oxes Allé på bordet. Det er netop den type konkrete investeringer, vi er nødt til at diskutere, hvis vi mener det alvorligt, når vi siger, at Hillerød skal være en attraktiv erhvervskommune.
Fremtidens arbejdskraft begynder i skolen
En anden udvikling bekymrer mig.
Kun 12,5 procent af de unge søger en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse. Sidste år var det 16,3 procent. Samtidig fortæller virksomhederne, at adgangen til kvalificeret arbejdskraft er vigtig.
De to ting hænger sammen.
Vi kommer ikke til at løse virksomhedernes mangel på faglært arbejdskraft med ét initiativ. Men kommunen kan være med til at skabe langt stærkere forbindelser mellem folkeskolerne, ungdomsuddannelserne og virksomhederne.
Flere børn og unge skal opleve, hvad en moderne produktionsvirksomhed faktisk er. De skal møde faglærte rollemodeller og have mulighed for praktik og praksisnær undervisning. Og virksomhederne skal opleve, at døren til vores skoler og uddannelsesmiljøer står åben.
Undersøgelsen viser også, at en del virksomheder ikke samarbejder med skolerne, fordi de ikke er blevet kontaktet. Det fortæller mig, at der er et potentiale, vi endnu ikke udnytter godt nok.
Kommunen skal også kigge på sig selv
Vi kan ikke alene pege på trafik eller de unges uddannelsesvalg.
Hillerød ligger nummer 83 på kommunal administration. Virksomhedernes vurdering af blandt andet byggesagsbehandling og kommunens hensyn til erhvervslivet i den lokale planlægning viser, at vi også her har noget at arbejde med.
En virksomhed skal møde en kommune, der er tilgængelig, løsningsorienteret og hurtig til at hjælpe videre. Det betyder ikke, at virksomheder skal have særbehandling. Men regler og myndighedskrav skal administreres så enkelt og smidigt som muligt.
Her skal vi også turde bruge nye muligheder. Digitalisering og AI kan ikke løse alt, men teknologien kan hjælpe os med bedre arbejdsgange, hurtigere processer og frigøre medarbejdernes tid til de opgaver, hvor den menneskelige og faglige vurdering er vigtigst.
Fra måling til handling
Der er også positive ting i undersøgelsen. Hillerød har blandt andet en høj andel af private arbejdspladser og en stærk arbejdsmarkedstilknytning. På den samlede kategori for infrastruktur og energi går Hillerød faktisk markant frem fra nummer 64 til nummer 38, selv om virksomhedernes oplevelse af mobiliteten fortsat er meget dårlig.
Det understreger, hvorfor vi ikke skal stirre os blinde på én samlet placering.
For mig er ambitionen større end at rykke nogle pladser på en rangliste næste år.
Vi skal skabe en kommune, hvor virksomheder har lyst til at investere, hvor nye virksomheder har lyst til at etablere sig, og hvor eksisterende virksomheder kan vokse. En kommune, hvor uddannelser og virksomheder arbejder tættere sammen, og hvor infrastrukturen kan følge med udviklingen.
Det kræver politiske prioriteringer. Det kræver, at vi lytter til virksomhederne. Og først og fremmest kræver det, at vi omsætter dialogen til handling.
Hillerød har potentialet til at være en af landets stærkeste erhvervs- og uddannelseskommuner. Det potentiale skal vi være langt bedre til at forløse.