Med et kommunalvalg for døren, syntes borgerinddragelse at være på de flestes politikeres læber, men hvordan får vi skabt en dialog med borgerne, der også holder efter kommunalvalget?
Borgernes ret til, at vælge hvem der skal sidde i Byrådet, hvem der repræsenterer dem bedst, sikrer formelt set Byrådets repræsentativitet og grundlæggende legitimitet. Men som jeg ser det sikrer kommunalvalget ikke automatisk, at borgerne også tager aktivt del i udviklingen af kommunen.
Jeg har i gennem en årrække oplevet en øget distance mellem lokalpolitikere og borgene. Dette er ærgerligt, da borgerne besidder ressourcer, som kommunen kan drage stor nytte af, hvis der skabes de nødvendige indgange for aktiv deltagelse og engagement.
Mange kommuner gør derfor ofte brug af blandt andet borgerhøringer til, at give indikationer for, hvilke beslutninger der bør træffes. Men efter disse høringer kan man som borger opleve et vakuum, hvor de gode intentioner hænger i luften! Dette kan være årsagen til, at nogle borgerhøringer er ringe besøgt.
Hvis man retter blikket mod velfærdsdebatten, ligge udfordringen ligeledes i, at borgernes velfærdsbehov ikke er statiske. De ændrer sig over tid – og udfordrer herved konstant kommunernes arbejde med at fastholde et højt serviceniveau. Det kan ofte være en vanskelig opgave for politikerne at holde sig orienteret omkring nye ønsker og ændrede præferencer.
Til en start må vi se det som en positiv ting, at der er kommunalvalg – det er nu politikkerne skal fodres med hvad der er vigtigt for dig! – herefter kommer en vedholdende opfølgning på, at vi som borgere har ret til indflydelse (også efter kommunalvalget) og tager ejerskab for kommunens fortsatte udvikling.
Det er vigtigt for mig, at det der arbejde med i Byrådet, også er det der er vigtigt for dig!