I går deltog jeg i Borgermøde vedr. motorvejens forlængelse på Kulsviergården i Alsønderup. På mødet var der særlig fokus på betydningen for Tulstrup, Alsønderup, Bendstrup og omegn. Grundet mødets fokus på det lokale, blev mødet både nærværende og involverende. Dette lader mig tilbage med en refleksion omkring, at Borgermøder kan være for store og på sin vis lammende, da nogle borgere finder det svært at tale i større forsamlinger. Som politiker bliver de mange stemmer også svære at høre, da de ofte taler i munden på hinanden, rent metaforisk.

Både før og efter mødet havde jeg mange snakke med borgerne, både med de naboer jeg kender og nogle jeg aldrig har mødt. Jeg fik et indblik i hvad bekymringen for motorvejen bunder i og jeg forstår det nu bedre end før.

Forståelsen bunder ikke udelukkende i de konkrete bekymringer, men jeg forstår at lokal borgerinvolvering er vigtigere end store flotte møder, jeg forstår også at den uformelle borgerinvolvering, der sker før og efter mødet – at sludderen i baren efterfølgende er mindst ligeså vigtig. Jeg forstå og har altid forstået, at hvis vi vil borgerinvolvering så stiller vi som politikere op, ikke i form af blot at deltage, med ved at tale med borgerne og tage deres bekymringer alvorligt.

Dette bringer mig frem til mødets nok vigtigste pointe: I bliver hørt og da det blev slået fast at tunellen ved Frederiksværksgade ikke lukker, var det med bifald fra salen. Mit bifald går dog til jer – til jer der møder op – til jer der laver høringssvar – til jer der ringer til mig med jeres bekymring – til jer der involverer sig. Det er ikke forgæves!

Tak til Lokalrådet og Vejdirektoratet for, at gøre ovenstående muligt.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.