Jeg har med stor interesse fulgt andre kommuners bestræbelser på at introducere madordninger på blandt andet folkeskolerne. I den forbindelser kunne det være relevant at undersøge hvilke muligheder der er for en Hillerød model. Generelt burde vi have et politisk fokus på hvordan vi understøtter de sunde madvaner på kommunens institutioner, skoler og plejehjem – dette kunne kalde på, at vi udarbejdede en overordnet madpolitik.

Kigger vi på skoleområdet kan madordninger organiseres på flere måder, der både kan erstatte madpakken eller blot være et supplement. For nogle børn vil en madordning betyde, at de kan fralægge sig usunde madvaner og for andre vil det betyde, at de i det hele taget får mad i løbet af dagen. Netop madvanerne har betydning for børnenes sundhed, hvor nødvendige næringsstoffer og en passende mængde energi, gør at de vokser og udvikler sig. Derudover hænger læring og den rigtige ernæring nøje sammen. På nogle skoler er det aktuelt muligt at købe mad og hvorfor ikke drage deres erfaringer i spil.

I Venstre er vi selvfølgelig optaget af frivillige ordninger, hvor skolebestyrelserne kan få en afgørende rolle i forhold til hvad der giver mening på den enkelte skole. Der er således ikke tale om en ordning der passer alle, men ordninger der passer til både skolens fysiske faciliteter, børn og den aktuelle geografi. Derudover er det vigtigt at lytte til forældrene – ser de det som en hjælp i en travl hverdag eller vil de hellere selv stå for madpakkerne.

Som en start kunne vi kigge på en overordnet madpolitik og på hvordan man som kommune kan understøtte de gode madvaner, skaber læring omkring mad og understøtter det fællesskab et måltid kan bibringe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.