Kategoriarkiv: Sundhed

Ældre, Sundhed, Virksomheder

Konkrete forandringer i kommunerne i forbindelse med den nye ældrelov

Skriv en kommentar

Jeg er blevet spurgt til hvad det betyder for kommunerne når der er kommet en ny ældrelov. På mange måder kan loven forstås som en værdibaseret lov, hvor den ældre får mere selvbestemmelse. Den betyder også at Kommunerne får mere frihed – men også mere ansvar.

Kommunen skal levere mere fleksible, individuelle og kvalitetsorienterede løsninger i ældreplejen, samtidig med at de holder styr på økonomien og samarbejdet med private og sundhedsvæsenet.

Jeg har opridset lidt her:

Fra standardpakker til individuelt tilrettelagte ydelser

  • Kommunerne kan ikke længere nøjes med at tilbyde “klippekort” eller faste pakker af hjemmehjælp.
  • De skal sammen med borgeren tilrettelægge en individuel plan for pleje og støtte.
    ➡️ Mere tid til dialog og borgerinddragelse, øget krav til fleksibilitet.

Øget selvbestemmelse for den ældre

  • Kommunen skal give plads til, at ældre i højere grad selv vælger indhold og tilrettelæggelse af hjælpen.
    ➡️ Mindre “systemstyring”, mere “borgerstyring”

Fokus på kvalitet frem for proceskrav

  • Reformen betyder færre detaljerede statslige regler og proceskrav.
  • Til gengæld kommer der mere fokus på resultater og kvalitet i indsatsen.
    ➡️ Kommunerne får større frihed, men også ansvar for at kunne dokumentere kvaliteten.

Styrket frit valg og private leverandører

  • Borgeren skal i højere grad kunne vælge mellem kommunale og private tilbud.
    ➡️ Kommunerne skal sikre reelle alternativer og have ordninger for kontrol og kvalitetstilsyn med private aktører.

Bedre sammenhæng med sundhedsvæsenet

  • Ældreplejen skal kobles tættere til sundhedsindsatser (fx forebyggelse, rehabilitering, sygepleje).
    ➡️ Kræver tættere samarbejde med regionerne og praktiserende læger, og at kommunerne udvikler nye tværfaglige løsninger.

Større krav til ledelse og organisering

  • Reformen lægger vægt på kompetenceudvikling og stærkere faglig ledelse i ældreplejen.
    ➡️ Kommunerne skal investere i efteruddannelse, bedre arbejdsmiljø og nye måder at organisere arbejdet på.

I Hillerød er vi allerede begyndt at indrette os efter den nye lov. Jeg mener især, vi skal have fokus på at skabe mere individuelt tilrettelagte løsninger fremfor standardpakker, og på at styrke borgerinddragelsen, så de ældre og deres pårørende får mere indflydelse på hverdagen. Samtidig skal vi arbejde for en bedre sammenhæng mellem sundhed og pleje, så overgangen mellem hospital og hjem bliver tryg. Jeg ser også et stort behov for at investere i medarbejdernes faglighed og trivsel, så de får de bedste rammer for at levere pleje med nærvær og kvalitet. Derudover er det vigtigt, at vi sikrer et reelt frit valg for borgerne og indfører nye kvalitetsmål, som tager udgangspunkt i de ældres egne oplevelser. Alt dette kommer naturligvis til at kræve en omstilling, når en så værdibaseret lov skal implementeres – men jeg ser det som en værdifuld mulighed for at sætte de ældre endnu mere i centrum, og jeg er parat til at tage fat.

Beredskab, Sundhed

Vi skal have civilsamfundet med i tredøgnsberedskabet

Skriv en kommentar

I Økonomiudvalget har vi netop drøftet, hvordan Hillerød Kommune kan styrke sit beredskab, så vi kan klare forsyningssvigt af strøm, vand og fødevarer i op til 72 timer. Det er et vigtigt arbejde, og jeg deltog selv i drøftelserne, hvor Venstres fokus er, at det ikke kun må være en administrativ øvelse.

For Venstre handler beredskab ikke kun om nødstrøm, drikkevand, madlagre og kommunikation – men også om mennesker. Hvis strømmen går, hvis de digitale systemer bryder sammen, eller hvis sårbare borgere skal hjælpes hurtigt, er det de frivillige kræfter i lokalsamfundet, vi også skal kunne trække på.

Her kan vi lære af andre initiativer, der har vist deres styrke. Hjerteløberordningen er blevet en stor succes med folkelig opbakning. Hvorfor ikke tænke tilsvarende – “beredskabsløbere” – frivillige borgere, som i fredstid bliver kompetenceafklaret og organiseret, så de kan træde til, hvis krisen rammer? Det kan være sundhedsfaglige, it-kyndige, håndværkere – alle med evner, der gør en forskel. Jeg stiller mig gerne til rådighed som sygeplejerske.

Venstre ønsker fokus på øvelser, borgermøder og stærke lokale samarbejder. Vi skylder borgerne at tage opgaven alvorligt. Hillerød skal stå stærkt – ikke kun med planer og udstyr, men også med mennesker og fællesskaber, der kan skabe tryghed, hvis hverdagen ændrer sig.

Sundhed

Natur er velfærd – og vi skal passe på den i Hillerød

Skriv en kommentar

Da jeg arbejdede som sygeplejerske i psykiatrien, oplevede jeg igen og igen, hvordan naturen kunne skabe ro og fællesskab. Det kunne være en gåtur under åben himmel eller et øjebliks stilhed i solen – naturen blev ofte et samlingspunkt. Jeg husker stadig samtalerne, hvor et solstrejf kunne blive dagens lyspunkt.

I dag bor jeg selv i udkanten af Hillerød – hvad man måske kan kalde landet. Jeg kan godt afsløre, at mange af mine tanker bliver til, når jeg går med hænderne i mulden. Det er her, jeg lader op, finder ro og mærker velvære. Jeg er ikke i tvivl om, at følelsen af livskvalitet og adgang til natur hænger tæt sammen.

I Venstre mener vi, at naturen er en vigtig del af vores velfærd. Velfærd handler ikke kun om sundhedsvæsen, ældrepleje og skoler – det handler også om livskvalitet og om at have grønne åndehuller, hvor man kan trække vejret, være aktiv og finde ro. Derfor arbejder vi for, at naturen både beskyttes og gøres tilgængelig for alle – med stier og rekreative områder.

Naturen i Hillerød er en kæmpe styrke, og vi skal huske den, når vi planlægger byudvikling. Naturen kan hurtigt blive glemt, hvis beslutningstagere ikke anerkender dens værdi – men i Venstre vil vi insistere på, at grønne områder, skov og stier er en del af fremtidens Hillerød.

Børn, Skoler, Sundhed, Unge

Skolevægring skal tages alvorligt

Skriv en kommentar

For at bekæmpe skolevægring og styrke den mentale trivsel blandt unge, er det afgørende at sætte ind tidligt. Når en elev begynder at trække sig fra skolen, kan det hurtigt udvikle sig til et længerevarende fravær, hvor barnet mister tilknytningen til både undervisningen og det sociale fællesskab. Derfor er det vigtigt at styrke skolernes mulighed for at opdage og handle hurtigt på tegn på mistrivsel.

I Hillerød Kommune har vi allerede mulighed for at tage konkrete initiativer, der kan gøre en forskel for de unge, som kæmper med skolevægring og i Venstre er vi optagede af, at styrke de muligheder.

Tidlig indsats i skolerne

  • Øget samarbejde mellem skoler, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), socialrådgivere og familier for at opdage og handle på mistrivsel tidligt.
  • Fleksible skoledage og alternative læringsmiljøer for elever, der har svært ved den traditionelle undervisning.
  • Trygge fællesskaber på skolerne, fx trivselsgrupper, elevmentorer eller mindre klassemiljøer.

Flere lettilgængelige rådgivningstilbud

  • Udvidelse af kommunens eksisterende ungerådgivning, så de unge kan få anonym og uforpligtende støtte.
  • Styrket samarbejde med lokale aktører som Frivilligcenter Hillerød, der kan bidrage med og udvikle meningsfulde tilbud sammen med de unge.

Bedre støtte til familier og pårørende

  • Netværksgrupper for forældre, hvor de kan få sparring og støtte fra både fagpersoner og andre forældre.
  • Familievejledning og samtaleforløb, der hjælper forældre med at håndtere skolevægring i hjemmet.

Brobygning til fritidslivet

  • Samarbejde mellem skoler, foreninger og idrætsklubber, så flere unge får mulighed for at deltage i aktiviteter, der styrker deres trivsel.
  • Oprettelse af “fællesskabstilbud”, hvor unge kan mødes om noget meningsfuldt uden for skolen, fx musik, kunst eller e-sport.

Skolevægring og mistrivsel blandt unge er ikke et problem, der kan løses alene af den enkelte familie eller skole. Det kræver en fælles indsats, hvor kommune, skoler, forældre og lokalsamfundet arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for vores børn og unge.

Byggeri, Favrholm, Idræt, Sundhed, Trafik

Stadionkvarteret i Favrholm

Skriv en kommentar

Efter nogle intense uger må vi indse, at idrætsanlægget og det tilhørende fodboldakademi ikke har udsigt til at kunne realiseres.

Det har været en stor politisk vision for udviklingen af en ny bydel, og Venstre havde gerne set et fodboldakademi med spirende talenter og liv i området. I den forbindelse vil jeg gerne sende en særlig tak til Venstres Hanne Kirkegaard, tidligere formand for Idræts- og Sundhedsudvalget – jeg ved, at du om nogen har lagt hjerteblod i projektet.

Mange, ikke mindst kommunen, har lagt utallige arbejdstimer i projektet, imens sagsbunkerne på andre områder er vokset. At en del af arbejdet nu er spildt, er dybt beklageligt.

Nu er det tid til at stoppe op og se på, hvad der kan overføres til en tilrettet version af Favrholm – sandsynligvis i mindre skala. Mange af ambitionerne for Favrholm lever videre, og Venstre tror stadig på, at vi kan skabe en fantastisk ny bydel – men det kræver, at vi gentænker projektet og undersøger, hvad der realistisk kan lade sig gøre.

Og vigtigst af alt: Vi skal sikre, at et kommende projekt ikke skaber udfordringer for resten af Hillerød. Trafikafviklingen er her særligt vigtig, og vi tager erfaringerne med fra planlægningen af det tidligere projekt. Naturen skal naturligvis fortsat tilgodeses, og erhvervslivet skal i langt højere grad inviteres med i dialogen om områdets muligheder.

Foreningsliv, Idræt, Økonomi, Sundhed

Støt idrætsforeningerne – de er hjertet i vores lokalsamfund

Skriv en kommentar

Idrætsforeningerne i Hillerød spiller en afgørende rolle i vores lokalsamfund. De er mere end bare steder, hvor vi dyrker sport – de er samlingspunkter, der skaber fællesskab, sammenhold og trivsel på tværs af generationer og baggrunde. Derfor er det vigtigt, at vi som borgere og politikere bakker op om foreningerne og sikrer deres fortsatte udvikling.

Fællesskab og sammenhold
I en tid, hvor ensomhed og sociale udfordringer fylder mere, tilbyder idrætsforeningerne et unikt fællesskab. Her mødes børn, unge og voksne for at dele glæden ved motion, konkurrere og skabe varige venskaber. For mange børn og unge er idrætsforeningen ikke kun et sted, hvor de udvikler deres fysiske færdigheder, men også et trygt rum, hvor de lærer værdier som samarbejde, respekt og ansvar.

Et sundt alternativ
Idrætsforeningerne bidrager aktivt til at fremme en sund livsstil. De tilbyder sunde og meningsfulde aktiviteter, der kan hjælpe med at holde både børn og voksne væk fra sofaen – og i nogle tilfælde også fra uheldige miljøer og dårlige vaner. Motion er ikke kun godt for kroppen, men også for sindet, og idrætsforeningerne spiller en central rolle i at skabe sunde vaner hos både unge og gamle.

Økonomisk og social gevinst
Stærke idrætsforeninger styrker også lokalsamfundet økonomisk. Foreningerne skaber liv i lokal samfundene og byen, tiltrækker besøgende gennem turneringer og events og bidrager til at gøre Hillerød til et attraktivt sted at bo. Derudover fungerer de som et springbræt for mange frivillige, der lærer nye kompetencer og bygger netværk, som styrker både dem selv og det samfund, de er en del af.

En opfordring til handling
For at vores idrætsforeninger kan fortsætte deres vigtige arbejde, er det afgørende, at de får den støtte, de har brug for. Det handler både om økonomisk støtte fra kommunen, adgang til gode faciliteter og opbakning fra os som borgere. Som viceborgmester i Hillerød vil jeg opfordre både politikere, virksomheder og borgerne til at prioritere idrætsforeningerne – ikke kun som et spørgsmål om sport, men som en investering i vores fælles fremtid.

Idrætsforeningerne er mere end bare sportsklubber. De er livsnerver i vores lokalsamfund, der bringer os sammen, styrker vores sundhed og skaber en følelse af tilhørsforhold. Lad os sørge for, at de også i fremtiden kan spille denne afgørende rolle for Hillerød.

På billedet ses tennisbanerne i Alsønderup/ASGI som vi indviede i sommers.

Sundhed, Teknologi

Ikke en eneste solcelle mere end nødvendigt!

Skriv en kommentar

Kommuneplantillæg 11 for større solcelleanlæg er nu en realitet. Det er et skridt i retning af vores klimamål, og Venstre er klar til at tage ansvaret for, at Hillerød bidrager til den grønne omstilling. For os er det vigtigt, at vi gør det – og at vi gør det på en måde, der balancerer klimakravene med hensynet til både borgerne og vores natur.

Vi står et bedre sted i dag, end da vi første gang behandlede en ansøgning om placering af en solcellepark. Et bedre sted, fordi byrådet nu har taget styringen og sat vores egen kurs. Det har vi gjort sammen med borgere og foreninger, og derfor står vi et bedre sted nu. Tak til alle, som har bidraget til det. Over 120 høringssvar og et velbesøgt borgermøde har været med til at kvalificere beslutningen. Det har skabt en solid basis, hvor vi ikke kun sikrer klimaet, men også tager hensyn til lokalsamfundet og naturen.

Det vigtigste med planlægningen er at nå vores CO₂-mål med præcis det antal solceller, der kræves for at opnå CO₂-neutralitet – og ikke flere. Vi har lyttet til bekymringer om påvirkningen af både landskabet og bolignære områder og har derfor indført skærpede afstandskrav og værnet om sårbare naturområder. Planlægningen omfatter derfor bl.a. afstandszoner, så beboere kan bevare deres udsyn, og vi tager hensyn til de værdifulde landskaber. Solcellerne skal kunne indpasses i landskabet uden at ødelægge det.

Nu går vi ind i en ansøgningsrunde for solcelleparker. Hvert projekt vil blive vurderet nøje ud fra de nye fastsatte rammer. Det betyder, at vi vil vælge de steder og løsninger, der giver størst klimamæssig gevinst med mindst muligt indgreb. I denne proces er det fortsat vigtigt for Venstre at opretholde dialogen med borgerne og sikre fuld gennemsigtighed i alle trin.

Solcelleanlæggene er nødvendige – det kan vi ikke komme udenom – men vores opgave er at sikre, at vi kun får det nødvendige antal og ikke mere end det. Det er en balanceret tilgang, der kombinerer ansvarlighed over for både klimaet, lokalsamfundet og naboerne.

P.S. Beklager billedet – jeg har desværre ikke et billede med solceller. Principperne for placering og hensyn i planlægningen er dog de samme, som hvis det var vindmøller. Men hey, det fik dig måske til, at læse med så langt. 😉

Ældre, Sundhed

Tre faglige oplæg om demens

Skriv en kommentar

Demens er en sygdom, der dagligt påvirker tusindvis af danske familier – også her i Hillerød. Den rammer ikke kun den enkelte, men også de pårørende, venner og kollegaer, som oplever konsekvenserne. Vi står over for en udfordring, der kræver opmærksomhed og handling, både nu og i fremtiden.

Derfor inviterer Venstre i Hillerød, med mig i spidsen, alle interesserede til tre oplægsaftener om demens. Sammen får vi ny viden og bliver klogere på, hvad vi kan gøre for at forbedre vilkårene for dem, der lever med demens.

Programmet for aftenerne:

  • Livet med demens: 20. november 2024 kl. 16:30 – 19:00, Harløse Forsamlingshus
  • Pårørende og demens: 25. marts 2025 kl. 18:30 – 21:00, Grønnegadecentret
  • Det demensvenlige samfund: 21. oktober 2025 kl. 16:30 – 19:00 (lokation følger)

Du vil kunne møde lektor Gry Segoli, en af Danmarks førende demenseksperter, som vil dele sin erfaring fra mange års arbejde med demens. Til daglig arbejder Gry med organisatorisk udvikling inden for ældreområdet og har omfattende erfaring med at arbejde med mennesker med demens og deres familier. Gry deltager aktivt i nationale netværk, der arbejder for at fremme trivslen for mennesker, der lever med demens, og deres pårørende.

Vi ser frem til at byde jer velkommen!

Ældre, Sundhed

Lad os tage ansvar for en demensvenlig fremtid

Skriv en kommentar


Demens er en sygdom, der påvirker tusindvis af danskere og deres familier hver eneste dag. Den rammer ikke blot den enkelte, men også de pårørende, venner og kolleger. Vi står over for en udfordring, der kræver vores opmærksomhed og handling – nu og i fremtiden.

Demens berører i dag over 90.000 danskere, og det tal forventes at stige markant i de kommende år. Det er en sygdom, der langsomt nedbryder hukommelsen, evnen til at kommunikere og til sidst også evnen til at klare de mest basale ting i hverdagen. Alligevel er vi som samfund stadig langt fra at have de rette ressourcer og indsatser på plads.

Venstre har ambitiøse mål for en demensvenlig fremtid. Vi vil arbejde for flere demensvenlige tilbud og aktiviteter i Hillerød, der kan styrke livskvaliteten og sikre værdighed for mennesker med demens. Vi ønsker også at fremme øget oplysning og forståelse for sygdommen, så både børn og voksne kan få viden om demens og støtte op om dem, der er ramt.

Venstre vil desuden sikre, at der kommer både økonomisk og psykisk støtte til de pårørende, der ofte står med store udfordringer og har behov for ressourcer og fleksibilitet i hverdagen. Tidlig opsporing og behandling er også højt på vores dagsorden – vi skal sikre, at mennesker med demenssymptomer får hurtig hjælp og en tydelig vej ind i systemet.

Demens er ikke noget, vi kan vælge at ignorere. Med de rette tiltag kan vi give mennesker med demens mulighed for at leve et værdigt liv, og vi kan sikre, at deres pårørende får den støtte, de har brug for.

Lad os sammen skabe et Hillerød, hvor der er plads til alle – også dem, der lever med demens.

Børn, Collstrop, Sundhed

Stop udsættelsen af oprensningen af Collstrop-grunden!

Skriv en kommentar

Af Randi Mondorf – Venstre i Regionsrådet og Annette Rieva – Venstre i Hillerød

Hvis vi vil undgå nedsivning til vigtige grundvandsreserver, må vi handle nu. NU MÅ DET VÆRE REGION HOVEDSTADENS TUR. Vi skal have sat oprensningen af Collstrop-grunden i gang – noget, Venstre længe har kæmpet for.

Hidtil er langt de fleste milliardmidler fra Den Grønne Fond gået til oprensning af jyske generationsforureninger. I mellemtiden har regionen arbejdet med undersøgelser og opsamlet viden til det forestående oprensningsarbejde. Der forskes desuden i nye metoder til at binde det forurenende arsen.

Men NU må tiden være inde til, at finanslovens midler går til generationsforureningerne i Region Hovedstaden – herunder Collstrop-grunden.

Collstrop-grunden i Hillerød har i årevis været synonym med omfattende forurening. Store mængder arsen er bundet i jorden og truer både miljøet og det nærliggende Natura 2000-område og Esrum Sø. Forureningen udgør en akut risiko, da regnskyl kan føre til udsivning af giftige stoffer i naturen.

Venstre i Hillerød og i Regionen har gentagne gange forsøgt at få gjort noget ved problematikken og kan ikke forstå, at forureningen tolereres. På et møde i Regionens Miljø- og Klimaudvalg blev status på de miljømæssige og finansielle forhold gennemgået. Det fik os til at råbe vagt i gevær – igen!

Den største udfordring ved Collstrop-grunden er selve forureningen. Den har dybe rødder i vores industrihistorie og er resultatet af en tid, hvor miljøhensyn blev ofret for industriens fremdrift. Fra 1936 til 1976 brugte Collstrop tungmetaller til imprægnering af telefonpæle og elmaster. Dette har efterladt jorden stærkt forurenet og farlig for både mennesker og natur. Konsekvenserne af fortidens handlinger er tydelige, og vi kan ikke ignorere de potentielle sundhedsrisici og miljøskader.

På trods af igangsatte planer for afværgeforanstaltninger er der endnu ikke afsat tilstrækkelige midler til fase 2 af oprydningen. Regionen har brug for op mod 800 millioner kroner for at sikre, at arsenet ikke fortsætter med at sprede sig i grundvandet og ud i vores miljø. Forsinkelse af indsatsen kan føre til yderligere miljøkatastrofer og endnu større oprydningsomkostninger – især i områder, hvor spredning truer drikkevandsressourcerne.

Mange argumenterer for en total sanering af grunden som den mest effektive løsning for miljøet, men også den dyreste. Region Hovedstaden har i stedet foreslået en konservativ tilgang, hvor adgangen til området begrænses, og forureningen overvåges løbende. Samtidig forskes der i at binde arsenet til naturligt forekommende mineraler i jorden. Men vi må spørge os selv, om det er acceptabelt at have store områder i vores byer, som er utilgængelige og potentielt skadelige.

Desværre er Collstrop-forureningen ikke et isoleret problem. Lignende forurenede områder findes over hele landet, men Collstrop-grunden i Hillerød har fået særlig opmærksomhed på grund af sin placering i et bebygget område tæt på en naturlegeplads (som Venstre har advokeret for at lukke på grund af sundhedsrisici). Dette rejser spørgsmålet om, hvordan vi bedst håndterer disse forurenede grunde fremover. Det er ikke blot et lokalt problem, men en national skandale, hvis vi tillader, at sådanne generationsforureninger ikke prioriteres.

Der er et presserende behov for penge til at finansiere de nye afværgeforanstaltninger. Lad os komme i gang nu. Regionen har den viden, der skal til.

Ældre, Børn, Økonomi, Politik, Skoler, Sundhed, Teknologi, Trafik, Uddannelse

Venstres vision for budget 2025-28 (Budgettale)

Skriv en kommentar

Kære borgere og medlemmer af Byrådet,

Vi står over for en afgørende periode i Hillerøds udvikling, og det er med stolthed, at jeg på vegne af Venstre, præsenterer vores visioner for budgettet 2025-2028. Vores mål er klart: At skabe en kommune i balance, hvor udvikling sker med respekt for de eksisterende borgere og fremtidige generationer.

Økonomisk balance og prioritering

Venstre er fast besluttet på, at kommunens budget skal være i balance. Det betyder, at vi må prioritere benhårdt blandt de mange, ønsker til aktiviteter og anlæg. Vi er klar over, at ikke alle ønsker kan indfries, men vores fokus er på at sikre en sund økonomi og en bæredygtig udvikling – både økonomisk, miljømæssigt og menneskeligt. Vi har, som altid, et vågent øje på Hillerøds mange lokalsamfund, herunder de mange foreninger og fællesskaber, som gør kommunen alsidig og attraktiv.

Klima og bæredygtighed

Vi står midt i en tid, hvor klimaudfordringerne kræver særlig opmærksomhed. Derfor vil vi i Venstre arbejde for, at Hillerød Kommune forbliver en frontløber i den grønne omstilling. Dette budget indeholder derfor en række tiltag, der skal styrke vores indsats for klimaet og sikre, at vi overleverer en sundere planet til kommende generationer. Det gælder både i forhold til anlægsprojekter og når vi arbejder for at reducere CO2-udledningen fra kommunens egne bygninger.

Erfaringerne fra Grønnevang Skole viser behovet for at genoprette kommunale bygninger, så deres levetid forlænges, og vi undgår at sende regningen videre til kommende generationer. Vi ser gerne, at den kommunale ejendomsportefølje reduceres, så vi kan prioritere ressourcerne omkring omsorg og kernevelfærd frem for mursten.

Mobilitet og infrastruktur

Mobilitet og fremkommelighed er afgørende for en velfungerende kommune. Vi vil fokusere på trafikafvikling og identificere, hvor udvidelse af vejnettet giver mest værdi for borgerne. Samtidig vil vi prioritere kollektiv trafik samt gang- og cykelstier, hvor det giver mening for den trafikale infrastruktur. Vi mener, det er vigtigt med en overordnet trafikal plan, både hvad angår trafikafvikling og vedligehold, for at imødegå de trafikale udfordringer.

Effektiv administration og teknologiske løsninger

Sagsbehandlingstiderne skal nedbringes, og vi skal sikre, at ressourcerne anvendes korrekt i forvaltningen. Venstre ønsker flere byggesagsbehandlere, understøttet af teknologiske løsninger og kunstig intelligens, der kan effektivisere arbejdsgange, reducere tidsforbruget på dokumentation og kontrol og derved frigive tid til omsorg, kernevelfærd samt forbedret medarbejdertrivsel.

Uddannelse som hjørnesten

Uddannelse er en af Venstres politiske hjørnesten. Vi vil fortsætte med at fremtidssikre folkeskolerne med tidssvarende faciliteter og læringsmiljøer, og vi ønsker at understøtte Hillerød som et uddannelsescentrum for både unge og voksne.

Venstre ser gerne, at der bliver arbejdet med, hvordan vi gør fritidslivet mere levende og imødekommende for de unge. Vi mener, det er vigtigt, at de unge finder det attraktivt både at uddanne sig og leve i Hillerød. Vi mener, vi i endnu højere grad skal involvere de unge i spørgsmål om et attraktivt by- og natteliv i Hillerød – en målsætning, som vi ligeledes har i konstitueringsaftalen.

For at sikre en smidig overgang fra uddannelse til job vil vi oprette uddannelsestillinger til lærerstuderende og arbejde for, at nyuddannede lærere trives. Det er vigtigt for Venstre, at vi både uddanner dygtige lærere og tiltrækker dem til Hillerøds folkeskoler som arbejdsplads. Spørger man afgangseleverne i 9. klasse, hvad der var mest betydningsfuldt i deres skolegang, er det ofte lærerne, de nævner.

Vi vil arbejde tæt sammen med erhvervslivet for at sikre kompetente medarbejdere via efter- og videreuddannelse, så de kan løfte de udfordringer og arbejdsopgaver, de står overfor.

Det specialiserede børneområde

I forhold til det specialiserede børneområde sender vi et klart signal om, at alle børn skal have mulighed for at være med i de almene fællesskaber. Selvfølgelig er der børn, der stadig har behov for specialiserede tilbud som f.eks. “Skolen ved Skoven”, men vi skal sikre, at alle børn får deltagelsesmuligheder. Når vi ser på tværs af vores systemer, er der potentiale for at gøre det endnu bedre. Vi skal styrke mulighederne i de almene fællesskaber gennem lærerne og pædagogerne. Nogle af ressourcerne og kompetencerne fra de specialiserede områder skal bringes mere i spil i det almene. Det vil tage tid at gennemføre, men vi skal begynde nu!

Ældrepleje og velfærdsteknologi

En værdig ældrepleje er en hjertesag for Venstre, og vi glæder os over, at det lykkedes at bane vejen for et friplejehjem i Hillerød.

Vi vil sikre flere hænder og uddannede medarbejdere i ældreplejen samt muligheden for, at ældre kan blive boende i eget hjem med hurtig hjælp og tætte relationer til medarbejderne og naboer – herunder arbejde med indsatsen “Plejehjem i eget hjem”, som vi glæder os til at dykke endnu mere ned i, hvis det vedtages. Her kunne man med rette drage nytte af erfaringerne fra indsatsen med “faste teams”, der blev fulgt af et forskningshold med fokus på at skabe læring i hele organisationen. For Venstre er det netop vigtigt at skabe en læringskultur som grobund for at løse nogle af de udfordringer, som fremtiden bringer.

Velfærdsteknologi skal selvfølgelig integreres, hvor det frigiver tid til omsorg og kernevelfærd.

Sammen om Hillerøds fremtid

Venstre er klar til at tage de nødvendige dialoger og forhandlinger for at sikre Hillerøds fremtid.

Med en ansvarlig økonomisk politik, fokus på læring og uddannelse, fremkommelighed og mobilitet, en værdig ældrepleje og tidssvarende administration vil vi skabe en kommune i balance, hvor alle borgere trives hele livet.

Tak for jeres opmærksomhed.

Ældre, Sundhed

Faste teams baner vejen for kontinuitet og genkendelighed i ældreplejen

Skriv en kommentar

Baggrund

I Hillerød Kommune har vi taget et markant skridt for at forbedre ældreplejen ved at implementere faste teams. Dette initiativ er en del af en bredere indsats, der har til formål at sikre kontinuitet, genkendelighed og høj kvalitet i plejen af ældre borgere. Erfaringerne fra Hillerød viser tydeligt de mange fordele ved denne tilgang – Det er jeg både rigtig glad for og stolt over. Jeg havde ikke turde håbe på så positive erfaringer, da jeg for år tilbage tog initiativ til faste teams i kommunen.

Kontinuitet og genkendelighed i ældreplejen

Kontinuitet og genkendelighed har altid været vigtige kerneværdier for Venstre og Hillerød Kommunes rapport, “En hverdag med kontinuitet, genkendelighed og høj kvalitet – faste, tværfaglige teams i Hillerød”, fremhæver, hvordan kontinuitet og genkendelighed i plejen skaber tryghed for de ældre. Ved at organisere plejen omkring faste teams, der lærer de ældre borgere godt at kende, opnår kommunen en mere personlig pleje og omsorg. Dette fører til en bedre forståelse af de individuelle behov og præferencer hos de ældre, hvilket forbedrer deres livskvalitet markant.

Positive erfaringer fra Hillerød

Hillerød Kommune er en af de 25 kommuner, der er blevet analyseret i hovedrapporten “Faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen – erfaringer fra 25 kommuner”. Erfaringerne fra Hillerød viser, at de faste teams har ført til betydelige forbedringer i både plejekvaliteten og medarbejdertilfredsheden. Medarbejderne i Hillerød oplever en større grad af autonomi og ejerskab over deres arbejdsopgaver, hvilket bidrager til en mere engageret og tilfreds arbejdsstyrke. Dette har også reduceret sygefraværet blandt medarbejderne, hvilket igen forbedrer kontinuiteten i plejen.

Økonomiske gevinster

Hillerød Kommunes erfaringer, som beskrevet i rapporten “Regnskab for faste teams 2022 – 2024 som indsendt til revisionen”, viser også økonomiske fordele ved at implementere faste teams. Selvom der er indledende omkostninger forbundet med omstrukturering og uddannelse, viser data, at kommunen på længere sigt opnår besparelser gennem mere effektiv arbejdsfordeling og reduktion af sygefravær. Dette betyder, at ressourcerne kan bruges mere målrettet og effektivt til gavn for både de ældre og medarbejderne.

Det fremhæves, at en nøglefaktor for succes var den stærke ledelsesmæssige støtte og den aktive inddragelse af medarbejderne i processen. Ved at skabe et inkluderende miljø, hvor medarbejderne føler sig hørt og værdsat, har Hillerød formået at navigere gennem de udfordringer, der opstod undervejs, og sikre en glidende overgang til den nye model.

Konklusion

Hillerød Kommunes erfaringer med faste teams i ældreplejen har vist sig at være yderst positive. Kommunen har ikke blot formået at forbedre plejekvaliteten og øge medarbejdertilfredsheden, men har også opnået økonomiske besparelser på længere sigt. Denne succesrige implementering kan tjene som inspiration for andre kommuner, der ønsker at forbedre deres plejetilbud gennem mere sammenhængende og personligt tilpasset pleje.

Hillerød Kommune er således et lysende eksempel på, hvordan innovative løsninger og en stærk ledelsesmæssig indsats kan føre til en mere human og effektiv ældrepleje, hvor både de ældre og plejepersonalet får en bedre hverdag.

Børn, Skoler, Sundhed, Unge

Hverdagens Puzzle

Skriv en kommentar

Familien har altid været mit livs fundament, og som mor til fire fantastiske børn, har jeg ligesom mange andre forældre oplevet de udfordringer, der følger med at jonglere dagligdagens mange opgaver. Når børnene vokser, ændres de udfordringer, vi står overfor, og det kræver, at vi som forældre er omstillingsparate og konstant klar til at tilpasse os nye kommunikationsformer og krav. Dette samtidig med, at vi støtter hvert barns unikke udvikling.

Som børnene bliver ældre, ændrer samfundets forventninger sig også. Dog er én ting konstant: alle forældres ønske om, at deres børn skal trives og lære. Derfor har jeg som politisk engageret mor valgt, at fokusere på tre områder, som jeg mener kræver særlig opmærksomhed.

  1. Fysiske rammer: Daginstitutioner og skoler skal have tidssvarende fysiske rammer. Dette inkluderer alt fra indeklima til indretning, der understøtter trivsel, aktiv læring og bevægelse. I Hillerød kommune står vi over for en udfordring med anlægsloftet, udstedt af regeringen, der begrænser, hvor meget vi kan bygge. Her er det afgørende, at regeringen og kommunerne indgår et partnerskab for at løse denne udfordring, så vores børn får de bedst mulige rammer for, at trives både fysisk og mentalt. Imens dette pågår, skal vi have renoveret de skoler der trænger i Hillerød og der skal laves helhedsplaner, i stedet for lappeløsninger.
  2. Frie valg og kvalitet i dagtilbud og skoler: Der skal være mere frihed til de lokale daginstitutioner og skoler til selv, at styre deres drift. Dette vil kræve en drøftelse af det politiske handlingsrum og muligvis omstruktureringer, der sikrer, at lokal ledelse og forældreinvolvering værdsættes højere. Og kun med de rette rammer kan vi sikre, at hver institution kan tiltrække og fastholde de nødvendige kvalificerede medarbejdere. Derudover skal forældre have et frit valg ift. daginstitution og skole, hvor private aktører ses som en vigtig samarbejdspartner, hvor vi lærer af hinanden.
  3. Fleksibilitet og familievenlige tidsskemaer: Moderne familier behøver større fleksibilitet i dagligdagen for bedre at kunne forene arbejds- og familieliv. Det indebærer bl.a. at konventionelle åbningstider i daginstitutioner og skole/ringetider skal udfordres og tilpasses. Desuden skal trafikale udfordringer adresseres for at lette morgen- og eftermiddagsrutinerne, hvilket kan involvere teknologiske løsninger. Vi skal understøtte madordninger på skolerne, så de forældre der ønsker det, kan slippe for madpakkeræset. Skolefritidsordninger skal være for dem, der har behov og ikke styret af alder.

Disse initiativer er ikke bare nødvendige for at understøtte vores børns trivsel og læring; de er afgørende for, at familier kan trives i et moderne samfund, hvor begge forældre ofte er en del af arbejdsmarkedet. Som mor og politisk aktiv, i Venstre i Hillerød, vil jeg fortsat arbejde for, at de bliver prioriteret. Det er mit håb, at vi sammen kan skabe et Hillerød, hvor alle børn har de bedste forudsætninger og rammer for at udvikle sig og trives.

Økonomi, Politik, Sundhed

Hundested fik sin akutbil

Skriv en kommentar

Så lykkedes det med dagens beslutning i Sundhedsudvalget at få placeret den næste akutbil i Hundested. Det er vi begge 2 rigtig glade for. Det vil kunne få stor betydning for de vigtige A-kørsler. Kørsler til livstruende situationer.

I debatten om placeringen af akutbiler er det vigtigt at se på, hvordan vi bedst muligt kan sikre hurtig og effektiv nødhjælp til alle dele af vores region. Et af de områder, der har været i fokus, er Hundested, et sted, der på grund af sin geografiske position og eksisterende responstider, står som et klart eksempel på et område med behov for forbedret akutberedskab.

Akutbiler, som bemandes af højtuddannet personale og udstyres med avanceret medicinsk udstyr, herunder hjertelungeredningsudstyr, er afgørende i de kritiske første minutter af en livstruende situation. De fungerer som et væsentligt supplement til den traditionelle ambulancekørsel, især i situationer, hvor hvert sekund tæller for patientens overlevelse og helbredelse.

Venstre i regionsrådet støtter anbefalingen fra regionens administration og akutberedskabet om at placere en akutbil i Hundested. En anbefaling der er baseret på en omfattende og faglig vurdering af områdets behov.

Det har nemlig ikke været nogen nem beslutning, da der også kan peges på et behov i Hornbæk. Her vil en kommende placering af en akutbil i Græsted dog afhjælpe situationen en del. Men vi er selvfølgelig positive overfor at endnu en fremtidig ekstra akutbil kan placeres i Hornbæk.

Specifikt vil en akutbil i Hundested forbedre beredskabsdækningen betydeligt i et område, der i øjeblikket lider under lange responstider og begrænset adgang til øjeblikkelig medicinsk assistance.

Endelig bekræfter tilstedeværelsen af egnede basefaciliteter i Hundested, at infrastrukturen er parat til at støtte en akutbil, hvilket yderligere understreger forslagets levedygtighed og nødvendighed.

Randi Mondorf (V), Regionsrådsmedlem og Annette Rieva (V), Regionsrådsmedlem & medlem af Sundhedsudvalget.

Alle reaktioner:

3Du og 2 andre

Børn, Collstrop, Klima, Sundhed

Tale om flytning af Eghjorten – Byrådsmøde 25. okt. 2023

Skriv en kommentar

Venstre har henvendt sig til Byrådet med en ganske alvorlig sag, som vi mener, der omgående bør handles på.

Nye myndighedsundersøgelser har vist, at omfanget af forurening med arsen på Collstropgrunden er 200 procent større end man har ment de sidste små fyrre år.

Arsen er blandt andet kendt fra det potente giftstof arsenik, fra giftmord i det gamle Grækenland og fra Agatha Christies fiktion. Der ligger altså 105 ton af noget, hvor under 2 gram slår et sundt voksent menneske ihjel og lidt over 10 mikrogram (det er ti milliontedele af et gram) giver kræft.

Vi ved med sikkerhed, at giften ikke holder sig inde på det allerede indhegnede område. Der er konstateret en omfattende forurening med arsen i overfladevand og sedimenter udenfor indhegningen – både nord og syd for Hillerødvejen.

Vi ved med sikkerhed, at forekomsten af arsen er højere ved legepladsen Eghjorten, end det naturlige grundniveau. Kig bare i den COWI-rapport, vi netop har fået tilsendt fra borgmesteren. Vi kan altså udlede, at der sker en forurening af et område, der er øremærket til børns leg.

Vi ved med sikkerhed, at der fortsat sker en udsivning af arsen fra Collstropgrunden til de grøftsystemer, der fører ned mod Esrum sø. Der føres arsen med regnvand, og det ledes ud til Jespervej og videre til grøfter i skov og eng på den anden side af både Jespervej og Hillerødvejen.

Det lækker især ud af østsiden og spreder sig nordpå – derfor er dele af parkeringspladsen ved Eghjorten allerede stærkt forurenet.

Herfra kan børnefamilier, f.eks. på de mudrede dage, risikere at slæbe forurenet jord med hjem i privaten. Og skal man lige have klapvognen eller frokostkurven ud af bilen, så er det en dårlig ide at vende ryggen til hunde og småbørn, der kan finde på at putte blomster, vand, jord, eller andet, der lige skal undersøges, i munden. Grøften er livsfarlig.

Det er dokumenteret i det materiale, som I alle har modtaget, så det er ikke en påstand, og det er ikke en skræmmekampagne… selvom det er temmelig skræmmende. Ligesom det er skræmmende, at Styrelsen for Patientsikkerhed har været ude og advare imod indsamling af bær, frugt og svampe i området. De mener altså også, at der er risiko for forgiftning.

Ja, der er grønt, og det ligner dansk natur. Det er det ikke. Heller ikke selvom det af uransagelige årsager regnes med i nationalparken Kongernes Nordsjælland. Den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening delte forleden et facebook-opslag med et indlæg fra deres tidligere formand. Her blev det foreslået, at alt det grønne i området hugges ned, og at der i stedet asfalteres. Jeg tabte kæben, da jeg så det. Det havde jeg alligevel aldrig troet, jeg skulle høre fra naturfredningsforeningen.

Ud over alt det vi ved, så er der alt det, vi ikke ved.

Vi er blevet oplyst om, at regionen til dels har kortlagt områder, hvor der i dag sker en spredning af arsen fra grunden til omgivelserne. Borgmesteren skrev dog til byrådet i sidste uge, at: Det må forventes, at Region Hovedstaden på baggrund af de nye undersøgelser vil udvide det kortlagte areal. Regionen har dog endnu ikke truffet afgørelse herom. Regionen planlægger at rense grøfterne næste år og etablere en barriere, som skal forhindre yderligere spredning af forureningen. Regionen har tidligere renset grøfterne, som nu er blevet forurenede igen.

Og så har vi som nævnt fået tilsendt rapporten fra COWI. Heri fremgår det, at: Regionen vil i løbet af 2022-2023 gennemføre en mere detaljeret kortlægning af forureningsforholdene inde på selve Collstropgrunden (herunder udbredelse, masse, flux, risikoberegninger for fremtidig påvirkning af overfladevand), da det videre arbejde med valg og design af en langsigtet afværgeløsning kræver et bedre kendskab til disse forhold.

Kære byråd. Læs mellem linjerne. Den slags meldinger har kun én betydning: Der er ikke kontrol over forureningen.

Som ansvarlig myndighed ved Region Hovedstaden faktisk ikke præcis, hvor på grunden forureningen er størst, og derfor heller ikke præcis hvorfra fremtidige spredninger kan forventes. Især ved lokale oversvømmelse af Collstropgrunden er giftspredningen uforudsigelig, og vi lægger ikke nødvendigvis mærke til det, når forureningen passerer indhegningen.

De målinger, der foretages i området, sker for langt størstedelens vedkommende i de områder, hvor man allerede ved at spredningen er størst. Kun i meget mindre omfang finder de sted i området omkring legepladsen.

Man har så igangsat et udviklingsprojekt med det formål, at finde den bedst egnede metode til at fiksere arsen i jorden på langt sigt. Men der findes ingen løsning i dag, og de innovative løsninger har vi indtil videre ventet på i 37 år. Det er derfor, der primært arbejdes med midlertidige afværgeløsninger.

I Hillerød Kommune har man taget opgaven med at opsætte informationsskilte på sig. Det er der ikke i sig selv noget galt i, men i Venstre mener vi, at beskyttelsen af borgerne, og især af børnene, skal have langt højere prioritet. Vi mener ikke, at vi kan byde børnefamilier at skulle bekymre sig om deres børns sundhed, efter de har været afsted til leg på Eghjorten.

Og er det overhovedet rimeligt, at man overlader risikovurderingen til forældrene – eller for den sags skyld til pædagogerne i de institutioner, der benytter Eghjorten?

Burde det ikke snarere være ansvarlige politikere, der tager bestik af den viden, der er, og af den der mangler, og træffer en beslutning, som man er sikker på beskytter borgerne – og især de allermest udsatte. Dem der er helt afhængige af at voksne passer på dem. Dem om hvilken Hillerød Kommune nu er på fjerde udgave af den vedtagne politik ”Fælles børn – fælles ansvar”.

Under corona gik danske politikere sammen om et forsigtighedsprincip. Vi, og andre demokratiske forsamlinger, etablerede bred enighed om at træffe til tider vidtgående beslutninger for at passe på hinanden. Man tog ansvar.

Lad os genfinde modet til det. Vi foreslår derfor, at:

– Der rettes henvendelse til Naturstyrelsen om at Hillerød Kommune ønsker legepladsen lukket – og det samme skal selvfølgelig parkeringspladsen.

– At Hillerød Kommune, i dialog med Naturstyrelsen og Region Hovedstaden, lokaliserer alternative mere sikre placeringer for en natur/skovlegeplads.

– At Hillerød Kommune indgår i dialog med Region Hovedstaden og Naturstyrelsen om en evt. finansiering af lukning og flytning af skovlegeplads Eghjorten, og at dette bliver indarbejdet i kommende budgetopfølgninger i Hillerød Kommune.

For hvad er alternativet?

At sagen trækkes i langdrag i et udvalg, mens giften løber videre ud fra Collstropgrunden?

At vi venter på den næste måling, der viser af giften har spredt sig?

At grunden kræver nye ofre – mig bekendt er der ikke overlevende fra Collstrops arbejde på grunden, der strakte sig langt op i 70’erne?

Lad mig minde om et citat fra COWi´s rapport: Arsen vurderes som klart det mest kritiske stof over for målsat overfladevand.

Den eneste leg, der sikkert kan leges i området omkring Collstropgrunden, er ’jorden er giftig’, og det er ikke en leg for børn.

Hver gang jeg ser billeder af dem, der foretager forureningsmålinger udenfor grunden, er de iført beskyttelsesdragter, handsker og nogle gange endda åndedrætsværn. For dem, der ved mest om området, er det ingen leg.

Det kan undre, at nogen nogensinde har valgt at lægge en legeplads, der hvor Eghjorten ligger. Men i denne sag er deres masser af fortidige synder at gøre op med. Lad os stå sammen om, at der ikke begås nye.

Børn, Hillerød Stadion, Idræt, Klima, Økonomi, Politik, Sundhed

Et budget med fokus på fremtid og samarbejde

Skriv en kommentar

Det er med en kombination af stolthed og ydmyghed, at jeg reflekterer over de netop afsluttede budgetforhandlinger. For ethvert budget er en balance mellem prioriteringer og nødvendigheder, og dette år har været ingen undtagelse.

Dette års budget viser klart, at Venstre står stærkt i Hillerød. Med markante beslutninger på skoleområdet, sport og fritid samt klima har vi sikret, at kommunen tager vigtige skridt ind i fremtiden. Men det stopper ikke her. Med stærk fokus på lokalsamfundene, byggesager, digital udvikling, erhverv og meget mere, sikrer vi en holistisk tilgang til kommunens udvikling.

Skolerne er vores fremtid:

I hjertet af dette budget finder vi skolerne. For Venstre har skoler altid været en prioritet. Vi ser med stolthed på kapacitetsudvidelserne for skolerne i Hillerød Vest og de nye tiltag på Nødebo skole. Den beslutning vil ikke kun gavne de nuværende elever, men også de kommende generationer.

Vores indsats for en forstærket dysleksiindsats (ordblindhed) viser også vores engagement i at sikre, at alle børn i Hillerød får den bedste start på skolelivet.

Stadion:

Sport og fritid er en væsentlig del af et velfungerende samfund. Hillerød Stadion er et ikon, og med den nye kunstgræsbane får vi både en bane, der lever op til moderne standarder og gavner ikke kun eliten, men også breddefodbolden.

En grønnere fremtid:

Vi lever i en tid, hvor klimaspørgsmålet er på alles læber. Interessen for klima og natur, kan ikke kun ejes af et parti, men kræver at vi samarbejder.  I Hillerød tager vi dette seriøst med en ny Klimaplan. Initiativer som affaldssortering i daginstitutioner og fokus på bæredygtige energikilder på skolerne markerer starten på et grønnere Hillerød.

Men selvom skole, stadion og klima har været store overskrifter fra de fleste partier, så er det også værd at nævne trafik og infrastruktur. Det undrer mig, at der ikke er flere partier der kæmper for trafikafviklingen i Hillerød, men jeg er glad for der var enighed om at indtænke infrastruktur og fremkommelighed i arbejdet med erhvervsstrategien. Derudover arbejdes der på en Helhedsplan for trafikken, hvor der arbejdes med hvordan og hvornår kommunen bør håndtere udfordringer med kapaciteten på vejnettet frem mod 2030. Helhedsplanen vil favne alle transportformer.

Til sidst vil jeg gerne rette en stor tak til alle involverede. Venstre har sat sit aftryk på dette budget, og jeg er sikker på, at borgerne i Hillerød vil mærke effekten.

Sammen skaber vi en stærk fremtid for Hillerød.

Kærlig hilsen

Annette

Ældre, Børn, Foreningsliv, Idræt, Politik, Skoler, Sundhed, Teknologi, Trafik

Min første budgettale

Skriv en kommentar

I onsdags skulle jeg holde min første budgettale og det var ikke uden sommerfugle i maven. Det at være med til, at lave et budget, er en stor ting som politiker, da det påvirker mange mennesker. Her kan du læse talen, men husk på det kun et udvalg af, hvad Venstre i Hillerød står for.

1.Behandling af budget 2024-2027

– Annette Rieva (V), 1. Viceborgmester, Gruppeformand for Venstre

Det er en målsætning for Venstre, at vi udvikler vores kommune på en måde, så det ikke går ud dem der bor her i forvejen – det betyder at kapaciteten og servicen, på blandt andet skoleområdet og ældreområdet, skal følge med den befolkningstilvækst, der er i kommunen.

Vi er stolte af et tæt samarbejde med erhvervslivet og virksomheder, der alle bidrager til, at Hillerød følger med tiden og vi hilser vi endnu flere offentlig-private samarbejder velkommen. Samarbejdet mellem offentlige institutioner og erhvervslivet har aldrig været mere afgørende end nu. Med den rivende udvikling inden for teknologi, globalisering og bæredygtighed er det essentielt for samfundet, at skabe stærke bånd til erhvervslivet. Det bringer innovation, økonomisk vækst og styrket konkurrenceevne, som kan bidrage til at løse nogle af samfundets mest presserende udfordringer.

I Venstre er vi generelt ikke bange for at inddrage private aktører i opgaveløsningen og når vi kigger på dette års budget, bliver det et af de håndtag, der kan drejes på.

I budgetforhandlingerne er vi, overordnet set, optaget af at budgettet er i balance ikke kun i 2024, men også i de efterfølgende år. Vi er bevidste om, at der ved dette års budget er store anlægsønsker, der bliver vanskelige, at indfri.

Til gengæld ser vi en mulighed for skattelettelser, da vi potentielt har en kassebeholdning, der hverken kan anvendes på anlæg eller service, og derfor burde de penge tilgå borgerne – med mulighed for at anvende de ekstra penge i Hillerøds butikker eller på anden måde holde gang i den økonomiske fødekæde.

I Venstre, går vi ind i budgetforhandlingerne, med fem plejemærker (i ikke prioriteret rækkefølge):

1) Sikre skolerne ordentlige faciliteter og læringsmiljøer

Udbygninger og renoveringer af skolerne er vigtige. Det gælder både ift. kapacitetsudvidelser i Hillerød Vest, Helhedsplan for Grønnevang skole afd. Nødebo og Hillerødholmsskolen afd. Gadevang.

Når kapacitetsudvidelser imødekommes, drejer det sig ikke kun om klasselokaler, men også om at understøtte mellemformer – altså at børn med udfordringer, har mulighed for at gå på den lokale skole og vi herved forbygger en mere indgribende indsats. Samt at vi skaber læringsmiljøer, der også understøtter elevernes sociale kompetencer, læring og trivsel.

Vi ønsker et generelt løft af folkeskolen og en styrket indsats ift. børn, der er ordblinde. Vi har ligeledes en ambition om at række ud til kulturlivet, idræt og erhverv ift. at skabe folkeskoler i særklasse.

Det er også værd at nævne at Hillerød er en uddannelsesby og indsatser allerede i folkeskolen kan have stor betydning for de unges uddannelsesvalg og her ønsker vi, i Venstre, en endnu mere ambitiøs strategi, end vi har aktuelt.

Helt lavpraktisk mener vi også, at ordentlig parkering ved skolerne er vigtig og vi ser det som en mulighed, at etablere en parkeringspulje, der imødekommer sådanne behov.

2) Understøtte og udvikle lokalsamfundene

I budgetoplægget ser vi en række forslag, der til dels støtter lokalsamfundene, men også nogle der forringer deres vilkår og her vil Venstre være deres vagthund. Vi ønsker ikke at forringe busdriften, som der ellers er lagt op til, og trafiksikkerheden skal forsat prioriteres. Derudover hilser vi et dagtilbud i Meløse velkommen – det kunne være privat – lige så vel som vi er beviste om forsamlingshusenes vigtige rolle i mange lokalsamfund.

3) Sundhed og idræt som drivkraft for trivsel og fællesskab

For Venstre er det vigtigt vi kommer i mål med de nødvendige investeringer i forhold til de kommunale kerneopgaver (ældre, skoler og børn). I Venstre er vi ikke i tvivl om, at idræt også spiller en vigtig rolle ift. både sundhed og trivsel. Der er ingen tvivl om at Hillerød Stadion kommer til at fylde ved dette års forhandlinger og her er Venstre parate til, at kigge på løsninger, både ift. det konkrete behov for at kunne spille fodbold i 1. division, men også ift. breddeidrætten. Og så mener vi, at det er vigtigt at huske at idrætten også rummer en del andre aktiviteter, der understøtter fællesskaber og trivsel, som vi mener bør understøttes.

 4) At byggesagsbehandlings tider og trafikken følger med væksten i kommunen

Der er afmatning i bygge- og anlægsbranchen. Men alligevel er vores sagsbehandlingstider ikke gået ned. Det må vi kunne gøre bedre, og det er ikke rimeligt at vores borgere skal vente i månedsvis, hvis de vil lave en lille tilbygning.

I Venstre mener vi, der med fordel kunne kigges på intelligent software, hvor mange processer automatiseres, og sagsbehandlere kan få adgang til nødvendige informationer hurtigere. Og så det helt åbenlyse, at afsætte flere medarbejdere til, at komme igennem sagsbunkerne.

Fremkommelighed er ligeledes vigtig og vi ser et behov for investeringer, som kan sikre, at det er smidigere at komme ind og ud af Hillerød for bilisterne. Det gælder blandt andet trafikafviklingen på de store indfaldsveje, hvor der er tæt trafik i myldretiden. Derudover mener vi, i Venstre, at der skal bruges flere penge på asfalt, men det kommer nok ikke bag på nogen.

5) En værdig ældrepleje med nærvær, omsorg og genkendelighed

Vi mener ikke, vi skal spare på plejehjemmene og dagcentre. Skulle der blive behov for flere plejehjemspladser, hilser vi endnu et friplejehjem velkommen, men vi mener ikke, vi skal bygge flere kommunale plejehjem. Frihed til selv, at bestemme hele livet, er vigtigt for Venstre.

Indsatser ift. at bekæmpe ensomhed, herunder fællesskaber og aktiviteter for seniorer i Hillerød kommune, anser vi også som vigtige. Kapaciteten ift. mad (MAD til hver DAG) til ældre skal følge med befolkningstilvæksten og så er vi stadig fortalere for, at velfærdsteknologi skal medtænkes i opgaveløsningen, der hvor det frigiver tid til omsorg.

Til sidst vil jeg gerne sige tak for høringssvarene, man kan læse der er lagt tid og hjerteblod i dem. I Venstre, vil vi gøre os umage for, at have dem med, når det svære regnestykke skal gøres op.

Børn, Sundhed, Virksomheder

Private daginstitutioner – et vigtigt bidrag

Skriv en kommentar

Før sommerferien besøgte jeg en af Hillerøds private daginstitutioner, da den er lukningstruet – det satte mange refleksioner i gang, hvilke det ofte gør, når man møder mennesker i øjenhøjde.

I dagens samfund er private daginstitutioner blevet en uundværlig del af børnenes opvækst. Mens nogle ser dem som et luksuriøst alternativ til de offentlige daginstitutioner, mener jeg, at de private daginstitutioner spiller en vigtig rolle i børns udvikling og bør være anerkendt for deres værdifulde bidrag til samfundet.

For det første giver private daginstitutioner forældre et valg. Valgfrihed er afgørende, når det kommer til at tage vare på vores børn. Nogle forældre vælger private daginstitutioner, fordi de ønsker et mere personligt og specialiseret miljø, hvor deres børn kan få den nødvendige opmærksomhed og støtte. Dette er især vigtigt for børn med særlige behov eller forskellige interesser, som kan blomstre bedre i en mindre gruppe. At have et udvalg af daginstitutioner til rådighed giver forældre mulighed for at finde den bedst mulige løsning til deres barns behov.

For det andet tilbyder private daginstitutioner ofte mere fleksible åbningstider og længere åbningstider end de offentlige institutioner. Eller det muliggøre en institutionsplads tæt på hjemmet eller i lokalområdet, hvor børnene kan skabe relationer, der også trives udenfor institutionen og er med til at understøtte et sammenhængende lokalsamfund. Fleksibiliteten er en nødvendighed for arbejdende forældre, der har behov for at kombinere familieliv og karriere. Ved at give forældre mulighed for at tilpasse børnenes pasning til deres travle hverdag, hjælper private daginstitutioner med at fremme arbejdsstyrkens produktivitet og økonomien som helhed.

Private daginstitutioner har også tendens til at have mindre administrative byrder end de offentlige institutioner. Dette giver dem mulighed for at fokusere mere på at skabe et stærkt læringsmiljø og tætte forbindelser mellem børn, forældre og personale. Desuden er private institutioner ofte mere fleksible i deres tilgang til uddannelse, hvilket giver dem mulighed for at implementere innovative pædagogiske metoder og tilpasse undervisningen til børnenes individuelle behov.

Selvfølgelig er det vigtigt at huske, at ikke alle private daginstitutioner er ens, og der kan være eksempler på dårlig praksis. Men dette gælder også for de offentlige institutioner. Det vigtige er at sikre, at alle daginstitutioner, uanset ejerskab, opretholder høje standarder for børnenes trivsel, sikkerhed og uddannelse.

Endelig bør vi også anerkende, at private daginstitutioner ofte bidrager til at skabe konkurrence og innovation i daginstitutionssektoren som helhed. Denne konkurrence kan inspirere både private og offentlige institutioner til at forbedre deres tilbud og yde bedre tjenester til børnene.

Sammenfattende mener jeg, at private daginstitutioner spiller en afgørende rolle i samfundet ved at tilbyde forældre valgfrihed, fleksibilitet og en differentieret undervisningsmetode, der fremmer børns udvikling og trivsel. Ved at anerkende og støtte disse institutioner kan vi arbejde hen imod et samfund, hvor alle børn har mulighed for at opnå deres fulde potentiale.

I Venstre ønsker vi, at der skal være sammenhæng mellem familie og arbejdsliv – det gør vi ved, blandt andet, at sikre det frie valg og bevare de private daginstitutioner.

Ældre, Økonomi, Politik, Sundhed, Virksomheder

Ja tak til friplejehjem – kan ikke siges nok.

Skriv en kommentar

Jeg vælger at dele et af mine blogindlæg fra 2020 – nedenstående kan simpelthen ikke siges nok.

————————————————————————————————————

I aviserne stilles der spørgsmålstegn ved om friplejehjem er den rigtige løsning i Hillerød – en udløber af mine vedholdende debatindlæg om emnet. Men friplejehjem burde overhovedet ikke være en politisk kampplads, for modellen har kun vindere. Når andre partier alligevel går til angreb, skyldes det ideologisk tankegods, som gør, at de glemmer sund fornuft. Men borgerne ender som tabere i dét spil.

Gevinst for kommunen

Et friplejehjem er en klar gevinst for kommunen. Det skyldes, at kommunen ikke skal hverken investere penge i bygningerne eller deponere penge som ved et alment byggeri. Dermed påvirkes hverken likviditet eller anlægsloft. Alligevel får vi et nyt og moderne plejecenter.

Kommunen binder sig heller ikke til en fast udgift. Det er alene leverandøren af pleje – ejeren af friplejehjemmet – som bærer risikoen, hvis belægningen ikke er god nok. Kommunen betaler udelukkende for hver plads, som kommunen bruger. Vi betaler præcis det samme, som vi betaler for en kommunal plejehjemsplads. Det er nemlig os selv, der udregner taksten. Og så er det i øvrigt de ældres hjemkommune, som betaler for pladsen.

Gevinst for de ældre

Et friplejehjem er nødt til at konkurrere på kvalitet. For friplejehjemmet får kun indtægter, hvis de ældre aktivt vælger friplejehjemmet til. Et friplejehjem får ikke bare anvist beboere – som de kommunale plejehjem gør – den private udbyder skal selv tiltrække kunderne.

Et friplejehjem medføre ikke øget brugerbetaling. De ældres egenbetaling er – lige såvel som kommunens udgift – præcis den samme per plads, som til et kommunalt plejetilbud.

På friplejehjemmet kan den ældre så købe ekstra service, udover hvad der tilbydes på kommunale plejecentre og er inkluderet i prisen. Det er det gode ved det frie valg. Den enkelte kan tilkøbe ekstra serviceydelser, uden at der tages noget fra andre.

Risiko?

Risikoen for konkurs nævnes tit i debatten om friplejehjem. Men det er et spøjst argument. Et kommunalt plejecenter kan også gå ”konkurs”, hvis ingen ønsker at benytte det, eller hvis økonomien skrider på grund af dårlig ledelse. Forskellen er blot, at på friplejehjemmet er der en privat, som har penge i klemme og derfor vil gøre alt for at undgå, at det sker – mens man i kommunen blot sender regningen direkte videre til skatteborgerne.

Derfor vil den private aktør også investere penge i at udvikle plejehjemmet fremfor blot at have fokus på at trække profit ud.

Der er i øvrigt helt samme (offentlige) tilsyn med et friplejehjem, der er underlagt samme standarder som de kommunale tilbud. Dermed er kvaliteten i plejen altid mindst ligeså god som det offentlige tilbud.

Lad os komme i gang

Et friplejehjem vil være et klart løft i kvaliteten i ældreplejen. Samtidig er det omkostningsfrit at komme i gang, og på sigt giver det øget omsætning i byen og flere skatteindtægter. Et friplejehjem vil både løfte kvaliteten i ældreplejen for kommunens egne ældre, men selvfølgelig også tiltrække ældre fra andre kommuner, som vil tættere på familien. Dermed får vi både fik hævet kvaliteten og skabt flere indtægter.

Der er så mange fordele ved friplejehjem, at det er synd, hvis idéen drukner i ideologier, misforståelser og fejl information.

Sundhed

DEBATbar – Service i sundhedsvæsenet

Skriv en kommentar

Godt begyndt er halvt fuldendt – eller hvad man nu siger. DEBATbar er i hvert fald skudt i gang og flere var også mødt op til spisning umiddelbart før.

Talelyst og ivrig debat var der masser af. Og en oplægsholder fyldt med perspektiv og talelyst……var vi enige? Næææ, men det er vel heller ikke pointen med, at debattere. For mig drejer det sig mest om at få belyst emner fra forskellige vinkler.

Når sygeplejersker f.eks. fortæller om de hårde kår, mangel på personale og borgere føler sig som kastebolde mellem systemer, er vi forpligtet til at lytte og reflekterer – jeg forstår deres frustrationer og har såmænd også oplevet det selv. Måske det kan virke provokerende, når en sundhedsøkonom sætter tingene på spidsen og kommer med alternative vinkler. Men det er vel netop det en DEBATbar kan, ellers ville det nok være en flad fornemmelse.

Hos mig fyldte især sammenhængen, eller mangel på samme, mellem kommune og region. Her kom der nogle perspektiver frem, som jeg tager med mig. Privatiseringstanken fyldte også en del og med rette – for hvad gør man, når man syntes det offentlige system har spillet fallit? De manglende hænder er også en problematik, som skal tages alvorligt – det oplever jeg faktisk også den gør – men løsningerne lader vente på sig. Stor respekt til jer, der kæmper den daglige kamp – tak for I mødte op.

Og når nu emnerne er følsomme, skal vi passe på hinanden i disse debatter – så hvis du var deltager og efterfølgende sidder tilbage med en følelse af, ikke at være blevet hørt eller misforstået, så kontakt mig, så vi sammen bliver klogere. Som jeg sagde i starten i går, så kommer vi alle, som dem vi er på DEBATbar, fri for politiske dagsordener og skjulte bagtanker – vi taler her i den reneste form – hvis vi gør det muligt.

Tak for I var med – næste emne er: Børn og unges trivsel. Kender du en oplægsholder eller vil du gerne stå for næste arrangement, så kontakt mig gerne. Jeg glæder mig allerede til endnu en DEBATbar, hvor vi sammen bliver klogere. Dato er undervejs – det bliver i midten af november.