Skulle man gøre et forsøg på endnu engang, at italesætte den verden jeg som politiker bevæger mig i – spørgsmålet har i de sidste måneder trængt sig på hos mig og nu vover jeg pelsen.
Der er mange ting vi som politikere ikke ved og nogen gange ved vi ikke, hvad vi ikke ved eller burde vide noget om. Der er store forventninger om, at man ved alt og der er forventninger om, at man har en holdning til alt. Det med holdningen er nok et gammelt levn fra de politiske strukturer, der har hersket i mange år. Men jeg forbeholder mig retten til ikke, at vide ALT og jeg har ikke en holdning til ALT, men jeg lytter og forholder mig til det du siger og sammen kan vi finde en vej, ud af mange….. I min optik er det ikke at vide, roden til udvikling og i mit arbejde som Innovationskonsulent, ser jeg, gang på gang, hvordan viden bremser selv de mest innovative ideer. I disse tilfælde forklædt som “plejer”.
Når man så erkender, at man ikke ved alt, hvad er det så der berettiger, at man er politiker? For mig er det simpelt – for mig er det menneskeligheden, der både rummer lysten og evnen til, at være empatisk, omsorgfuld, nærværende og respektfuld. Problemet er blot, at det sekund man bliver politiker, bliver man afklædt en del af sin menneskelighed og nogle folk kan tilsyneladende svine politikere til som det passer dem – det ses måske især på de sociale medier, hvor den sag der drøftes, overskygges af angreb mod politikere og det system de er underlagt. Vigtige debatter går dermed tabt. Det skader aldrig at vi sætter spørgsmålstegn ved de systemer, der danner rammerne for vores samfund, men det skader at lave personangreb mod politikere, ikke kun på det menneskelige plan, men også på et demokratisk plan, hvor det bliver sværere at hverve borgere, der vil give sig i kast med arbejdet som politiker.
Jeg er helt med på, at politikere skal stå på mål for de beslutninger der træffes – på sin vis kommer man også til at stå på mål for de beslutninger, som tidligere Byråd har truffet og sådan kører møllen. Vi træffer både gode beslutninger og beslutninger der skal ændres igen, fordi vores demokrati netop er bygget op omkring, at du og jeg, kan sidde med beslutningskompetencen, også inden for områder vi aldrig har beskæftiget os med eller har indgående viden omkring. Der er store forventninger om, at man lynhurtigt kan sætte sig ind i et område og ofte må man støtte sig til forvaltningens sagsfremstilling i håbet om, at man også denne gang, får truffet den allerbedste beslutning for borgerne, inden for den givne ramme. Og her spiller menneskeligheden igen ind: Jeg kan ikke huske en eneste gang, jeg har skulle træffe en vigtig beslutning, hvor jeg er kommet udenom at tænke på de menneskelige konsekvenser og sagt fra hjertet – ikke alle beslutninger har været lette og nogle har ramt hårdt på netop det menneskelige i mig.
Alligevel er menneskelighed en styrke – et kompas – en guideline – en rettesnor om man vil, der, i min optik, er vigtigere end Excel ark, budgetstyringmekanismer og prognoseværktøjer. Måske handler mange sager for mig, som politiker, i virkeligheden mere om etik og moral end om de konkrete beslutninger, der givetvis må træffes og her har vi, som politikere meget at lære, for hvis vi skal tale ud fra vores menneskelighed, skal vi sætte os selv i spil, og det er svært og til tider urimeligt. Men jeg synes vi skal vove pelsen, hvilket dette blogindlæg er et eksempel på.
Måske dette ordsprog fra Peter Laales siger det meget godt:
“Hvor intet vover, intet vinder”