Jeg var ved at få kaffen galt i halsen, da jeg læste Rigsrevisionens rapport, der sætter en streg under, at alt for få døende, får den nødvendige behandling indenfor den specialiserede palliation, der blandt andet foregår på landets hospicer. Ventetiden er lang og det er urimeligt i en periode, hvor tiden forekommer allermest dyrebar.
Rigsrevisionen har på eget initiativ undersøgt området og deres konklusioner er mildest talt ikke opløftende.
Som sygeplejerske, har en omsorgsfuld pleje og respekt altid optaget mig. Det er ikke rimeligt, at mennesker ikke lindres optimalt hen mod livets afslutning – det forringer deres sidste levetid og lægger en unødig byrde på deres pårørende, der burde koncentrere sig om en god afsked, fremfor eksempelvis utilstrækkelig smertelindring af deres nære.
Døden er stadig tabubelagt og det kan undre mig, at det ikke er et højt prioriteret politisk anliggende. Omvendt kan vi, der har prøvet at miste og har de følelser, der følger med, godt sætte os ind i hvorfor emnet kan virke angst provokerende – det skal i midlertidigt ikke overskygge behovet for politisk fokus.
Det er uværdigt og respektløst, at lade mennesker vente i deres sidste tid og når man så ligeledes kan læse, at der er ulighed i adgangen til hospice, hvor nogle patientgrupper favoriseres, bliver man da harm.
Disse forhold burde få de fleste regionsrådspolitikere op af stolene og det viser at de har sovet i timen! Vi skal kunne tilbyde ordentlig pleje i den sidste tid og i sidste ende drejer det sig om kapacitet og politisk vilje.
Link til rapporten finder du her: https://www.rigsrevisionen.dk/media/2105571/sr1819.pdf