Alt for mange borgere oplever manglende sammenhæng i sundhedsvæsenet, det har jeg både oplevet som sygeplejerske, patient og i mødet med borgere som kommunalpolitiker. De falder ofte mellem to stole i det kommunale og regionale system. Borgerne mangler på den baggrund overblik, inddragelse og medbestemmelse i forhold til egen behandling. Og midt i dette kaos, tales der om nærhed i mødet med sundhedsvæsenet, som aldrig før. Men hvordan kan man opleve nærhed, når man ligger og roder rundt mellem to stole – i bogstavelig forstand altså.

Jeg mener, at vi skal arbejde endnu mere med sammenhængen i sundhedsvæsenet, med tydelige patientrettigheder, behandlingsgarantier og med pakkeforløb, der understøtter gennemsigtigheden i behandlingen. Et system der også tilgodeser psykiatrien, hvor forebyggelse skal prioriteres. Det vil sige en sammenhæng fra det regionale til det kommunale – fra det fysiske til det mentale – fra forebyggelse til behandling og rehabilitering.

Når sammenhængen er på plads, skal vi tale nærhed – og her skal der tales om en nærhed der giver mening for borgerne, ikke for systemets skyld. En nærhed der nedsætter transporttid, en nærhed der mærkes som omsorg i hjemmet, en nærhed der forebygger indlæggelse, en nærhed der sikrer inddragelse og medbestemmelse. En nærhed hvor digitale løsninger, såsom online konsultation, ses som et kvalificeret supplement – en nærhed der er op til den enkelte at definere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.