Begrundelserne for valg af skole til sit barn er mange, det kan dreje sig om geografi, økonomi, man har søskende på skolen og en lang række andre forhold. Lige meget bevæggrundene betyder det alverden for forældrene, hvilken skole deres barn kommer på. Det mener jeg vi som kommunalpolitikere skal lytte til.
Inden længe starter der et nyt skoleår og netop nu besluttes antallet af børnehaveklasser, hvilket gør debatten aktuel. Hvis kommunen ønsker at forældre skal vælge folkeskolen til, er det vigtigt de får mulighed for, at vælge den skole, der giver mening for netop deres familie. Familier kan være delt i to, hvor mor og far ikke længere bor sammen, hvor man ikke automatisk kan gå ud fra, at den lokale distriktsskole er det rigtige valg. Og jeg mener ikke vi kan forvente, at forældre i dag accepterer den skole deres barn bliver placeret på, hvis det er imod deres ønske. Det kan give privatskolerne kronede dage, da de derved ses som alternativet, da vi lukker for muligheden for at vælge imellem folkeskolerne.
Det frie skolevalg skal ses som en styrkelse af folkeskolen som helhed. Folkeskolerne i Hillerød er meget forskellige og det er vigtigt, at man kan vælge en skole, der passer til barnet og familien. Hvis vi ikke understøtter det frie skolevalg, har forældrene kun mulighed for at vælge folkeskolen fra med et skift til en privatskole, ved det frie skolevalg kan de også vælge en anden folkeskole til. Valg af privatskole har jeg som sådan ikke noget imod, så længe det ikke skyldes at folkeskolen vælges fra. Hillerøds folkeskoler er af god kvalitet og det er jo glædeligt, at forældre aktivt tager ansvar for deres barns skolegang ved at vælge den skole, der passer deres familie, og derved skabes der også grobund for følelsen af ejerskab og engagement i den valgte skole på den lange bane.
Når forældre vælger skole til deres børn, er det ud fra børnenes behov, som de kender bedst. Disse skal vi lytte til. Jeg mener at vi som kommunalpolitikere har et stor ansvar i forhold til, at udfordre de eksisterende rammer og tænke i innovative løsninger, således at børnenes behov og forældrenes ønsker tilgodeses, hvor det er muligt.
Kritikere påpeger, at det frie skolevalg giver større klasseskel, at ressourcestærke familier kan fravælge de lokale folkeskoler på grund af en stor koncentration af elever, som kommer fra socialt dårligere stillede familier eller med anden kulturel baggrund. Et synspunkt der er værd at have med i debatten og som skal tages seriøst.
Afsluttende vil jeg dog påpege, at det frie skolevalg er en realitet:
Undervisningsministeriets lov, § 36, stk. 3:
Stk. 3. Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 40, stk. 2.
Her er det rigtigt vigtigt, at rammerne afspejler de behov familierne har, således at barnet tilgodeses og den nødvendige sammenhæng mellem arbejds- og familieliv understøttes. Det er her at vi, som kommunalpolitikere, skal være vores ansvar bevidst!