Demens er en sygdom, der dagligt påvirker tusindvis af danske familier – også her i Hillerød. Den rammer ikke kun den enkelte, men også de pårørende, venner og kollegaer, som oplever konsekvenserne. Vi står over for en udfordring, der kræver opmærksomhed og handling, både nu og i fremtiden.
Derfor inviterer Venstre i Hillerød, med mig i spidsen, alle interesserede til tre oplægsaftener om demens. Sammen får vi ny viden og bliver klogere på, hvad vi kan gøre for at forbedre vilkårene for dem, der lever med demens.
Programmet for aftenerne:
- Livet med demens: 20. november 2024 kl. 16:30 – 19:00, Harløse Forsamlingshus
- Pårørende og demens: 25. marts 2025 kl. 18:30 – 21:00, Grønnegadecentret
- Det demensvenlige samfund: 21. oktober 2025 kl. 16:30 – 19:00 (lokation følger)
Du vil kunne møde lektor Gry Segoli, en af Danmarks førende demenseksperter, som vil dele sin erfaring fra mange års arbejde med demens. Til daglig arbejder Gry med organisatorisk udvikling inden for ældreområdet og har omfattende erfaring med at arbejde med mennesker med demens og deres familier. Gry deltager aktivt i nationale netværk, der arbejder for at fremme trivslen for mennesker, der lever med demens, og deres pårørende.
Vi ser frem til at byde jer velkommen!