Med den stigende ældrebefolkning og efterspørgslen efter plejehjemspladser, inspireret af blandt andet Dagmarsminde, kommer vi ikke udenom private plejehjem, også kaldet friplejehjem. Et friplejehjem er en klar gevinst for kommunen. Det skyldes, at kommunen ikke skal investere penge i bygningerne eller deponere penge som ved et alment byggeri. Alligevel får vi et nyt og moderne plejehjem. Og så skyldes det, at det i den grad efterspørges og det skal vi lytte til.
Et friplejehjem er nødt til at konkurrere på kvalitet. Plejehjemmet får kun indtægter, hvis de ældre aktivt vælger plejehjemmet til. De får ikke bare anvist beboere – som de kommunale plejehjem gør – den private udbyder skal selv tiltrække kunderne. Dagmarsminde er et glimrende eksempel på, hvordan dette kan lykkes.
På private plejehjem kan de ældre købe ekstra service, udover hvad der tilbydes på kommunale plejehjem og er inkluderet i prisen. Det er det gode ved det frie valg. Den enkelte kan tilkøbe ekstra serviceydelser, uden at der tages noget fra andre.
Det er omkostningsfrit at komme i gang og på sigt giver det øget omsætning i byen og flere skatteindtægter. Et friplejehjem vil både løfte kvaliteten i ældreplejen for kommunens egne ældre, men selvfølgelig også tiltrække ældre fra andre kommuner, som vil tættere på familien. Pårørende tilgodeses derved og får reelt mulighed for, at få deres kære tættere på.
Der er så mange fordele ved et friplejehjem, at det er synd, hvis idéen drukner i ideologier, misforståelser og fejlinformation. Private plejehjem burde overhovedet ikke være en politisk kampplads, for modellen har kun vindere. Når andre partier alligevel går til angreb, skyldes det ideologisk tankegods, som gør, at de glemmer sund fornuft. Mens de ældre og deres pårørende ender som tabere i dét spil.