Kategoriarkiv: Virksomheder

Konkrete forandringer i kommunerne i forbindelse med den nye ældrelov

Jeg er blevet spurgt til hvad det betyder for kommunerne når der er kommet en ny ældrelov. På mange måder kan loven forstås som en værdibaseret lov, hvor den ældre får mere selvbestemmelse. Den betyder også at Kommunerne får mere frihed – men også mere ansvar.

Kommunen skal levere mere fleksible, individuelle og kvalitetsorienterede løsninger i ældreplejen, samtidig med at de holder styr på økonomien og samarbejdet med private og sundhedsvæsenet.

Jeg har opridset lidt her:

Fra standardpakker til individuelt tilrettelagte ydelser

  • Kommunerne kan ikke længere nøjes med at tilbyde “klippekort” eller faste pakker af hjemmehjælp.
  • De skal sammen med borgeren tilrettelægge en individuel plan for pleje og støtte.
    ➡️ Mere tid til dialog og borgerinddragelse, øget krav til fleksibilitet.

Øget selvbestemmelse for den ældre

  • Kommunen skal give plads til, at ældre i højere grad selv vælger indhold og tilrettelæggelse af hjælpen.
    ➡️ Mindre “systemstyring”, mere “borgerstyring”

Fokus på kvalitet frem for proceskrav

  • Reformen betyder færre detaljerede statslige regler og proceskrav.
  • Til gengæld kommer der mere fokus på resultater og kvalitet i indsatsen.
    ➡️ Kommunerne får større frihed, men også ansvar for at kunne dokumentere kvaliteten.

Styrket frit valg og private leverandører

  • Borgeren skal i højere grad kunne vælge mellem kommunale og private tilbud.
    ➡️ Kommunerne skal sikre reelle alternativer og have ordninger for kontrol og kvalitetstilsyn med private aktører.

Bedre sammenhæng med sundhedsvæsenet

  • Ældreplejen skal kobles tættere til sundhedsindsatser (fx forebyggelse, rehabilitering, sygepleje).
    ➡️ Kræver tættere samarbejde med regionerne og praktiserende læger, og at kommunerne udvikler nye tværfaglige løsninger.

Større krav til ledelse og organisering

  • Reformen lægger vægt på kompetenceudvikling og stærkere faglig ledelse i ældreplejen.
    ➡️ Kommunerne skal investere i efteruddannelse, bedre arbejdsmiljø og nye måder at organisere arbejdet på.

I Hillerød er vi allerede begyndt at indrette os efter den nye lov. Jeg mener især, vi skal have fokus på at skabe mere individuelt tilrettelagte løsninger fremfor standardpakker, og på at styrke borgerinddragelsen, så de ældre og deres pårørende får mere indflydelse på hverdagen. Samtidig skal vi arbejde for en bedre sammenhæng mellem sundhed og pleje, så overgangen mellem hospital og hjem bliver tryg. Jeg ser også et stort behov for at investere i medarbejdernes faglighed og trivsel, så de får de bedste rammer for at levere pleje med nærvær og kvalitet. Derudover er det vigtigt, at vi sikrer et reelt frit valg for borgerne og indfører nye kvalitetsmål, som tager udgangspunkt i de ældres egne oplevelser. Alt dette kommer naturligvis til at kræve en omstilling, når en så værdibaseret lov skal implementeres – men jeg ser det som en værdifuld mulighed for at sætte de ældre endnu mere i centrum, og jeg er parat til at tage fat.

Hillerød skal være en frontløber for iværksætteri

En af mine store prioriteter – og mit hjerteblod – er iværksætteri. De sidste mange år har jeg arbejdet professionelt med innovation og entreprenørskab, og jeg er ikke i tvivl: Fremtidens arbejdsmarked kræver mennesker med stærke innovationskompetencer.

Vi står som samfund over for store udfordringer – både klima-, velfærds- og teknologiske udfordringer – som ikke kan løses med gårsdagens løsninger. Derfor har vi brug for at udvikle et miljø, hvor nye idéer ikke bare kan spire, men også gro.

Her spiller kommunerne en langt større rolle, end vi ofte tillægger dem. Jeg mener, at vi som kommune skal tage et markant større ansvar for at fremme iværksætteri. Vi skal styrke lysten til at udvikle, afprøve og drive egen virksomhed – og vi skal gøre det let at få hjælp, sparring og netværk, når man har en idé, der kan blive til noget stort. Mit særlige fokus er socialt entreprenørskab – de initiativer og løsninger, der skaber værdi i menneskers hverdag og bidrager til fællesskabet.

Hillerød har en særlig styrkeposition som uddannelsesby. Vi har adgang til et væld af spirende talenter, der allerede i dag sidder med idéer og kompetencer, som kan gøre en forskel. De unge skal vide, at de ikke står alene – men at vi bakker dem op, og at vi som kommune er klar til at skabe rammerne for, at iværksætteri kan blomstre.

Med min ambition som borgmester, og med kommunens styrke som uddannelsesby, har vi mulighed for at bygge et robust og tilgængeligt innovations-økosystem. I samarbejde med netværk som C4, Erhvervshus Hovedstaden og de lokale uddannelsesinstitutioner kan Hillerød blive en frontløber på videnbaseret iværksætteri.

At investere i iværksætteri er at investere i fremtiden. Ikke bare for den enkelte iværksætter, men for hele vores samfund. 

Innovation og klima: Fremtidens løsninger formes i dag

Klimaforandringerne er ikke længere et fjernt problem. De er her nu – og de kræver handling. Men handling kræver også nytænkning. Vi kan ikke løse fremtidens problemer med gårsdagens værktøjer. Derfor er innovation en nøglefaktor i vores kamp for et bæredygtigt samfund.

Klimakrisen som innovationsmotor

Der er intet, der sætter gang i kreativiteten som nødvendighed. Og lige nu er nødvendigheden monumental. Fra grøn energi over cirkulær økonomi til nye måder at tænke mobilitet, byggeri og fødevareproduktion på, spirer ideer frem, som tidligere ville være blevet afvist som urealistiske eller upraktiske. I dag er de ofte vores bedste bud på fremtidens løsninger.

Innovationen sker i forskningsmiljøer, virksomheder og iværksættermiljøer – men også i kommuner, skoler og helt almindelige lokalsamfund. Når vi fx i Hillerød eksperimenterer med klimavenlige byggematerialer, regnvandshåndtering i byudviklingen eller borgerinvolvering i grøn omstilling, er det innovation i praksis.

Teknologi alene er ikke nok

Selvom vi ser teknologiske fremskridt, som kan revolutionere vores måde at leve på – f.eks. inden for energilagring, grøn brint eller klimaneutralt landbrug – så er det vigtigt at huske, at teknologi ikke kan stå alene. Innovation handler også om adfærdsændringer, nye samarbejdsformer og mod til at tænke i helheder.

Et godt eksempel er simulationsbaseret undervisning, som jeg arbejder med i mit daglige virke som lektor. Det giver mulighed for at træne komplekse beslutninger i sikre rammer – noget der også er afgørende i den grønne omstilling, hvor fejl kan være dyre, men læring er nødvendig.

Fra ord til handling

Innovation uden implementering er bare gode ideer. Derfor skal vi ikke bare hylde innovationen – vi skal investere i den, skabe plads til den og turde tage den i brug. Det kræver politisk mod og faglig nysgerrighed – jeg er parat – er du?

Hvordan skaber vi et stærkere arbejdsmarked i Hillerød?

Som borgmesterkandidat for Venstre i Hillerød brænder jeg for at skabe en kommune, hvor alle, der kan og vil arbejde, får muligheden for det. Vi ønsker at bygge et arbejdsmarked, der giver borgerne frihed, muligheder og et stærkt arbejdsfællesskab. Vi vil skære ned på bureaukratiet, fremme fleksibilitet og sikre reelle jobmuligheder for borgerne.

Et arbejdsmarked for alle

I Venstre i Hillerød har vi en klar vision for, hvordan vi skaber et bedre arbejdsmarked:

  • Frit valg og fleksibilitet: Ledige skal kunne vælge den indsats, der bedst hjælper dem i job – uanset om det er gennem en privat aktør, A-kasse eller en kommunal indsats.
  • Mindre bureaukrati, mere handling: Vi vil fjerne unødvendige krav og kontrolforanstaltninger, så vi kan fokusere på at skabe konkrete jobmuligheder i samarbejde med virksomheder.
  • Det skal kunne betale sig at arbejde: Vi vil skabe incitamenter, der sikrer, at det altid kan betale sig at tage et job fremfor at være på offentlig forsørgelse.

Venstre i Hillerøds beskæftigelsespolitik

Vi ønsker, at alle raske borgere får muligheden for at komme i arbejde. Passive forsørgelsesordninger skal afløses af aktive arbejdspladser, hvor borgerne kan bidrage til samfundet og hjælpe med vigtige opgaver i kommunen.

Vi vil sikre flere varme hænder til vores ældre og børn, der har brug for støtte. Med en stigende andel af ældre borgere er behovet for omsorgspersonale større end nogensinde. Derfor vil vi omprioritere ressourcerne, så flere borgere kan bidrage aktivt til fællesskabet.

En ny tilgang til jobcentrene

Vi mener, at jobcentrene i deres nuværende form ikke fungerer optimalt. I stedet vil vi:

  • Sikre, at ledige borgere fra dag ét henvises til deres A-kasse eller fagforbund og aktivt søger job inden for områder med størst behov, fx omsorg og personlig pleje.
  • Erstatte passiv forsørgelse med konkrete jobmuligheder.
  • Frigøre omsorgspersonale fra minutpræcise tidsregistreringer, så de kan bruge mere tid på borgerne frem for administration.

Flere jobmuligheder og bedre uddannelsesveje

Venstre i Hillerød vil arbejde for at skabe flere jobmuligheder, især inden for håndværk, SOSU-området og medicinalindustrien. Vi ønsker også kortere og mere målrettede uddannelsesforløb – eksempelvis hurtigere operatøruddannelser, så flere kan komme i arbejde hurtigere.

Mit løfte til Hillerød

Som borgmesterkandidat for Venstre arbejder jeg for en kommune, hvor vi skaber muligheder i stedet for forhindringer. Venstre skal ikke fastholde borgere i passiv forsørgelse, men give dem den nødvendige støtte til at tage ansvar for deres eget liv.

Hillerød skal være en kommune, hvor arbejdsfællesskabet er stærkt, og hvor ingen efterlades på sidelinjen. Med vores politik vil vi sikre en mere fleksibel, målrettet og effektiv beskæftigelsesindsats, der giver borgerne de bedste muligheder for at komme i arbejde.

Lad os sammen skabe en kommune, hvor flere er en del af det arbejdende fællesskab – og hvor vi sikrer en værdig og bæredygtig fremtid for alle!

Mindre papirarbejde, mere omsorg.

I Venstre mener vi, at plejepersonalet i ældreplejen skal bruge mere tid på omsorg end på papirarbejde. Dette gælder også i Hillerød. Med den nye ældrereform bliver der mindre bureaukrati, så personalet kan fokusere på omsorgen til den ældre.

Der er ingen tvivl om, at ældreplejen står over for store forandringer, og Venstre vil gå forrest med en plan, der giver mere frihed og bedre pleje for ældre.

Det handler grundlæggende om at sætte den ældre først. Det betyder, at ældre mennesker får mere at sige, når det handler om deres pleje. De får flere valgmuligheder, og hjælpen de modtager, bliver mere skræddersyet til deres personlige behov.

Ældre kan i dag vælge private leverandører af ældrepleje, men leverandørerne er få og her hersker bureaukratiet i bedste velgående, det skal der gøres noget ved!

Det handler om altså om, at give ældre mennesker frihed til at træffe deres egne valg og sikre, at de får den hjælp, de har brug for og ønsker.

Venstre er dedikeret til at gøre ældreplejen bedre og afskaffe unødvendigt papirarbejde. Den ny ældrereform er et stort skridt i den rigtige retning, og vi er glade for at kunne gøre en forskel i de ældres liv.

Privat hjemmepleje – ja tak!

I takt med at befolkningen ældes, står mange familier over for beslutninger omkring pleje af deres ældre familiemedlemmer. Et vigtig valg der dukker op, er valget mellem kommunal og privat hjemmepleje. Denne valgmulighed er ikke blot en administrativ detalje; den har dyb betydning for livskvaliteten for dem, der modtager plejen. Som kommune er man forpligtet til, at tilbyde begge muligheder, og i Venstre mener vi, at vi skal sikre gode betingelser for, at kunne tiltrække private aktører, hvilket ikke altid har været helt nemt. Alt for ofte bliver kommunale og offentlige leverandører fremført som hinandens modpoler, hvor de i stedet burde blive set som et supplement til hinanden.

Ved at give familier og deres kære valgmuligheder, fremmes ikke kun individuel tilfredshed og livskvalitet; det fremmer også et sundere, mere konkurrencedygtigt marked, der kan innovere og tilpasse sig de ældres skiftende behov. I Hillerød bør vi værdsætte og fremme valgmuligheder, der respekterer den ældres ret til at bestemme over eget liv og pleje.

Alle mennesker er forskellige, når det kommer til at skulle modtage hjælp fra andre. Mennesker har unikke behov baseret på deres helbred, personlighed og kulturelle baggrunde. Privat hjemmepleje tilbyder en skræddersyet service, der kan tilpasses for at respektere og imødekomme disse individuelle præferencer, hvilket kan være alt fra sprogkrav, kulturelle skikke til personlige rutiner.

Bygning af faglige broer: Forbindelser, der fremmer innovation og samarbejde

I en verden, der konstant ændrer sig og bliver mere kompleks, står vi over for udfordringer, der kræver mere end isolerede løsninger inden for enkeltstående fagområder. Dette har ført til et voksende behov for “faglige broer”. Disse broer er afgørende for at fremme innovation og effektiv problemløsning i både akademiske, erhvervsmæssige og kommunale sammenhænge.

En faglig bro refererer til enhver form for samarbejde eller partnerskab, der overskrider de traditionelle grænser mellem discipliner. Der er gode eksempler fra, blandt andet, forskere fra forskellige fagområder, der samarbejder om tværfaglige projekter — fra kunst og humaniora til videnskab og teknologi. I erhvervslivet kan dette tage form af samarbejde mellem forskellige afdelinger inden for en virksomhed eller mellem virksomheder og eksterne organisationer, som universiteter eller teknologiske institutter.

De primære fordele ved, at bygge faglige broer inkluderer:

Innovation: Når mennesker med forskellige perspektiver og ekspertiseområder arbejder sammen, kan de tilføre unikke indsigter, der kan føre til banebrydende løsninger og produkter.

Problemløsning: Komplekse problemer kræver ofte multifacetterede løsninger. Tværfaglige samarbejder tillader teams at angribe et problem fra flere vinkler, hvilket ofte resulterer i mere effektive og bæredygtige løsninger.

Uddannelsesmæssige gevinster: Ved at arbejde på tværs af faglige skel kan mennesker udvide deres viden og færdigheder, hvilket beriger deres professionelle og personlige liv.

Selvom der er mange fordele, er der også udfordringer forbundet med denne tilgang. Det kræver ofte:

Åbenhed og respekt: Deltagere skal være åbne overfor at lære af hinanden og respektere forskellige faglige baggrunde og perspektiver.

Kommunikation: Effektiv kommunikation på tværs af faglige discipliner kan være en udfordring, da hver disciplin har sit eget sprog og sine egne metoder.

Organisatorisk støtte: Institutioner og virksomheder skal være villige til at støtte tværfaglige projekter gennem ressourcer og organisatoriske rammer, der fremmer denne type samarbejde.

Faglige broer er ikke blot nyttige; de er nødvendige. De muliggør dybere forståelse og mere omfattende løsninger på de udfordringer, vi står over for. Ved at investere i disse broer og fremme en kultur af samarbejde kan vi låse op for et enormt potentiale for innovation og vækst. I takt med at vi fortsætter med at bygge disse broer, vil vi finde, at vores evne til at tackle komplekse problemer forbedres markant. Jeg mener kommunen i langt højere grad skal tage ansvar for denne brobygning, da vi ellers ikke kommer i mål med at løse nogle af de svære samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor.

Plejehjem på Frederiksbro – En fantastisk mulighed for Hillerød

I forbindelse med den offentlige høringsperiode for lokalplan 487, som omhandler etableringen af et nyt plejehjem på Frederiksbro, står Hillerød over for en unik mulighed. Vi kan tilbyde vores ældre borgere flere valgmuligheder, når de skal vælge deres sidste bolig. Dette nye plejehjem er ikke bare et almindeligt plejehjem; det er et såkaldt ‘friplejehjem’, drevet af private aktører.

Selvom friplejehjem ofte bliver et emne for politisk diskussion, er der flere åbenlyse fordele ved dem. For det første koster et friplejehjem ikke kommunen en masse penge i forhold til etablering. Det betyder, at vi kan få et nyt, topmoderne plejehjem, hvor kommunen kun betaler for de pladser, der bruges. Dette er økonomisk fornuftigt og effektivt.

Når private aktører driver et plejehjem, skal de yde en ekstra indsats for at tiltrække beboere. Det betyder højere kvalitet i pleje og service. For at være konkurrencedygtige skal friplejehjemmet opretholde samme regler og standarder som kommunale plejehjem, hvilket sikrer, at de ældre får den bedst mulige pleje.

Jeg er glad for at se, at den kamp, jeg sammen med Venstre startede for 6 år siden, nu bærer frugt.
Jeg takker de politiske kræfter, der banede vejen før mig, og sammen med Venstre, gennem årerne.

En særlig tak til Goldschmidt Holding A/S for deres vilje til, at etablere et friplejehjem på Frederiksbro.

Læs mere her: https://dagsordener.hillerod.dk/vis?Dagsorden-Arkitektur%2C-Byplan-og-Trafikudvalget-d.07-12-2023-kl.08.00&id=c5b12742-6c8f-4e6f-8975-b91c2e423f4e

Nu håber jeg byrådet bakker op og vi sammen kan kigge på høringssvarerne hen over julen.

Samarbejde med Erhvervslivet

Samarbejdet mellem offentlige institutioner og erhvervslivet har aldrig været mere afgørende end nu. Med den rivende udvikling inden for teknologi, globalisering og bæredygtighed er det essentielt for samfundet at skabe stærke bånd til erhvervslivet. Det bringer innovation, økonomisk vækst og styrket konkurrenceevne, som kan bidrage til at løse nogle af samfundets mest presserende udfordringer.

Når offentlige institutioner og erhvervslivet går sammen, er det en mulighed for at dele viden, ressourcer og kompetencer. Erhvervslivet bringer ekspertise inden for innovation, teknologi og markedsforståelse. Offentlige institutioner, derimod, kan tilbyde stabilitet, en bred forbrugerbase og et reguleret miljø. Dette samarbejde kan manifestere sig i forskellige former, såsom partnerskaber, sponsorater, forskningsprojekter eller public-private partnerships (PPP).

Flere og flere kommuner og regioner har indset værdien af at samarbejde med erhvervslivet. Dette kan ses i forskellige initiativer, som erhvervsråd, innovationshubs og inkubatorprogrammer. Disse initiativer skaber en platform, hvor offentlige aktører og erhvervslivet kan mødes, udveksle ideer og arbejde sammen om at skabe bæredygtige løsninger.

Men samarbejde er ikke kun en envejsproces. Det kræver, at begge parter er engagerede, åbne for nye ideer og villige til at dele risici og gevinster. Dette kræver tillid, åbenhed og en fælles forståelse for målsætninger og forventninger.

Det er også vigtigt at anerkende, at ikke alle samarbejder vil bære frugt. Nogle projekter vil støde på udfordringer, og det er her, evnen til at være fleksibel, lære og tilpasse sig kommer i spil. Men ved at tage risikoen og investere i disse samarbejder, kan både den offentlige sektor og erhvervslivet opdage nye muligheder, de aldrig ville have fundet alene.

I en tid med konstant forandring og usikkerhed er det essentielt at søge partnerskaber, der kan styrke ens position og evne til at tilpasse sig. Samarbejde med erhvervslivet er ikke kun en mulighed, det er en nødvendighed for et moderne, dynamisk og bæredygtigt samfund.

Private daginstitutioner – et vigtigt bidrag

Før sommerferien besøgte jeg en af Hillerøds private daginstitutioner, da den er lukningstruet – det satte mange refleksioner i gang, hvilke det ofte gør, når man møder mennesker i øjenhøjde.

I dagens samfund er private daginstitutioner blevet en uundværlig del af børnenes opvækst. Mens nogle ser dem som et luksuriøst alternativ til de offentlige daginstitutioner, mener jeg, at de private daginstitutioner spiller en vigtig rolle i børns udvikling og bør være anerkendt for deres værdifulde bidrag til samfundet.

For det første giver private daginstitutioner forældre et valg. Valgfrihed er afgørende, når det kommer til at tage vare på vores børn. Nogle forældre vælger private daginstitutioner, fordi de ønsker et mere personligt og specialiseret miljø, hvor deres børn kan få den nødvendige opmærksomhed og støtte. Dette er især vigtigt for børn med særlige behov eller forskellige interesser, som kan blomstre bedre i en mindre gruppe. At have et udvalg af daginstitutioner til rådighed giver forældre mulighed for at finde den bedst mulige løsning til deres barns behov.

For det andet tilbyder private daginstitutioner ofte mere fleksible åbningstider og længere åbningstider end de offentlige institutioner. Eller det muliggøre en institutionsplads tæt på hjemmet eller i lokalområdet, hvor børnene kan skabe relationer, der også trives udenfor institutionen og er med til at understøtte et sammenhængende lokalsamfund. Fleksibiliteten er en nødvendighed for arbejdende forældre, der har behov for at kombinere familieliv og karriere. Ved at give forældre mulighed for at tilpasse børnenes pasning til deres travle hverdag, hjælper private daginstitutioner med at fremme arbejdsstyrkens produktivitet og økonomien som helhed.

Private daginstitutioner har også tendens til at have mindre administrative byrder end de offentlige institutioner. Dette giver dem mulighed for at fokusere mere på at skabe et stærkt læringsmiljø og tætte forbindelser mellem børn, forældre og personale. Desuden er private institutioner ofte mere fleksible i deres tilgang til uddannelse, hvilket giver dem mulighed for at implementere innovative pædagogiske metoder og tilpasse undervisningen til børnenes individuelle behov.

Selvfølgelig er det vigtigt at huske, at ikke alle private daginstitutioner er ens, og der kan være eksempler på dårlig praksis. Men dette gælder også for de offentlige institutioner. Det vigtige er at sikre, at alle daginstitutioner, uanset ejerskab, opretholder høje standarder for børnenes trivsel, sikkerhed og uddannelse.

Endelig bør vi også anerkende, at private daginstitutioner ofte bidrager til at skabe konkurrence og innovation i daginstitutionssektoren som helhed. Denne konkurrence kan inspirere både private og offentlige institutioner til at forbedre deres tilbud og yde bedre tjenester til børnene.

Sammenfattende mener jeg, at private daginstitutioner spiller en afgørende rolle i samfundet ved at tilbyde forældre valgfrihed, fleksibilitet og en differentieret undervisningsmetode, der fremmer børns udvikling og trivsel. Ved at anerkende og støtte disse institutioner kan vi arbejde hen imod et samfund, hvor alle børn har mulighed for at opnå deres fulde potentiale.

I Venstre ønsker vi, at der skal være sammenhæng mellem familie og arbejdsliv – det gør vi ved, blandt andet, at sikre det frie valg og bevare de private daginstitutioner.

Sammenhæng og mening i skole og uddannelse.

Vi lever i en tid, der kalder på et brud med eksisterende måder, at tænke skole og uddannelse på. Arbejdsmarkedet efterspørger erhvervsfaglige kompetencer og velfærdssamfundet mangler sundhedsprofessionelle. Alt imens unge efterspørger nye læringsformer, mere inddragelse og et friere skolesystem. Hos nogle unge bliver trivsel og fællesskabet det, der skal bærer dem igennem et uddannelsessystem, der på nogle punkter halter bagud, men på andre er overambitiøse.

I refleksionerne omkring dette, dvæler jeg ofte ved tanken om ”profilskoler” eller det at skolerne gives fri til, at arbejde mere temabaseret og møde eleverne der hvor de er. Hvor skolerne ikke er ens og one-size-fits-all, men hvor motivation og mening ift. læring hos den enkelte elev er i fokus. Derudover ligger der et potentiale i, at man allerede i folkeskolen bliver endnu tydeligere på det arbejdsmarked, der uddannes til. Praksis skal helt ind i den daglige undervisning og der skal skabes en bro ud til det omkringliggende samfund.

Profilskoler refererer i daglig tale til uddannelsesinstitutioner, der har en bestemt tematisk tilgang i deres undervisning og læseplan. Disse skoler kan have forskellige temaer som fokusområder, såsom  innovation og entreprenørskab, håndværk og design, bæredygtighed og klima osv. I dag ser vi allerede temabaserede undervisningsforløb, men vi er langt fra i mål, efter min mening.

I det moderne samfund bliver det stadig vigtigere, at tilbyde skræddersyede uddannelsesmuligheder til eleverne. Profilskoler er et innovativt koncept, der møder eleverne der hvor de er og hvor man har mulighed for at inddrage f.eks. virksomheder eller videregående uddannelser. Jeg vælger, at kalde det bæredygtig uddannelse – sammenhæng og mening er her i centrum.  Ved at fokusere på specifikke interesser og talenter hos eleverne giver profilskoler dem mulighed for at udvikle sig i et miljø, der er skræddersyet til deres behov, ønsker og drømme – i forening med arbejdsmarkedets behov og fremtidens tendenser.  Læring, motivation og mening i skolen, skal være drivkræfter i de unges uddannelsesforløb gennem livet og der ligger stort potentiale gemt i, at man lokalt og politisk kigger på nye læringsformer, mere elevinddragelse og større samarbejde med f.eks. erhvervsskoler og professionshøjskoler.

Ja tak til friplejehjem – kan ikke siges nok.

Jeg vælger at dele et af mine blogindlæg fra 2020 – nedenstående kan simpelthen ikke siges nok.

————————————————————————————————————

I aviserne stilles der spørgsmålstegn ved om friplejehjem er den rigtige løsning i Hillerød – en udløber af mine vedholdende debatindlæg om emnet. Men friplejehjem burde overhovedet ikke være en politisk kampplads, for modellen har kun vindere. Når andre partier alligevel går til angreb, skyldes det ideologisk tankegods, som gør, at de glemmer sund fornuft. Men borgerne ender som tabere i dét spil.

Gevinst for kommunen

Et friplejehjem er en klar gevinst for kommunen. Det skyldes, at kommunen ikke skal hverken investere penge i bygningerne eller deponere penge som ved et alment byggeri. Dermed påvirkes hverken likviditet eller anlægsloft. Alligevel får vi et nyt og moderne plejecenter.

Kommunen binder sig heller ikke til en fast udgift. Det er alene leverandøren af pleje – ejeren af friplejehjemmet – som bærer risikoen, hvis belægningen ikke er god nok. Kommunen betaler udelukkende for hver plads, som kommunen bruger. Vi betaler præcis det samme, som vi betaler for en kommunal plejehjemsplads. Det er nemlig os selv, der udregner taksten. Og så er det i øvrigt de ældres hjemkommune, som betaler for pladsen.

Gevinst for de ældre

Et friplejehjem er nødt til at konkurrere på kvalitet. For friplejehjemmet får kun indtægter, hvis de ældre aktivt vælger friplejehjemmet til. Et friplejehjem får ikke bare anvist beboere – som de kommunale plejehjem gør – den private udbyder skal selv tiltrække kunderne.

Et friplejehjem medføre ikke øget brugerbetaling. De ældres egenbetaling er – lige såvel som kommunens udgift – præcis den samme per plads, som til et kommunalt plejetilbud.

På friplejehjemmet kan den ældre så købe ekstra service, udover hvad der tilbydes på kommunale plejecentre og er inkluderet i prisen. Det er det gode ved det frie valg. Den enkelte kan tilkøbe ekstra serviceydelser, uden at der tages noget fra andre.

Risiko?

Risikoen for konkurs nævnes tit i debatten om friplejehjem. Men det er et spøjst argument. Et kommunalt plejecenter kan også gå ”konkurs”, hvis ingen ønsker at benytte det, eller hvis økonomien skrider på grund af dårlig ledelse. Forskellen er blot, at på friplejehjemmet er der en privat, som har penge i klemme og derfor vil gøre alt for at undgå, at det sker – mens man i kommunen blot sender regningen direkte videre til skatteborgerne.

Derfor vil den private aktør også investere penge i at udvikle plejehjemmet fremfor blot at have fokus på at trække profit ud.

Der er i øvrigt helt samme (offentlige) tilsyn med et friplejehjem, der er underlagt samme standarder som de kommunale tilbud. Dermed er kvaliteten i plejen altid mindst ligeså god som det offentlige tilbud.

Lad os komme i gang

Et friplejehjem vil være et klart løft i kvaliteten i ældreplejen. Samtidig er det omkostningsfrit at komme i gang, og på sigt giver det øget omsætning i byen og flere skatteindtægter. Et friplejehjem vil både løfte kvaliteten i ældreplejen for kommunens egne ældre, men selvfølgelig også tiltrække ældre fra andre kommuner, som vil tættere på familien. Dermed får vi både fik hævet kvaliteten og skabt flere indtægter.

Der er så mange fordele ved friplejehjem, at det er synd, hvis idéen drukner i ideologier, misforståelser og fejl information.

Vi skal altid kigge efter de private løsninger, når det er muligt!

Jeg vælger her, at dele et fælles debatindlæg fra sn.dk.

Jeg sætter pris på samarbejdet mellem Radikale, Konservative og Venstre i kampen for private løsninger.

Tak til Tandlægeformand 

Jørgen Suhr (B), Stine Østlund (C), Annette Rieva (V), medlemmer af Børn, Familie og Ungeudvalget.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke Formand for Tandlægeforeningen i Region Hovedstaden, Peter Østergaard, for kvalificeret indspark i Frederiksborg Amtsavis den 6. februar ift. til løsninger af Hillerød kommunale tandplejes pladsproblemer. Ligesom han, er vi også optaget af hvordan private aktører kan inddrages i løsningerne og hvordan vi bedst benytter kommunens ressourcer – især i en tid med et meget presset kommunalt anlægsloft.

Særligt perspektivet med at få sendt nogle af de 18-21-årige over i privat praksis, er interessant, hvor han nævner, at der er tale om en brobygger lov, der netop har det til hensigt. Det er et nyt perspektiv for os, som vi vil forfølge.

Ligeledes stiller vi os positivt over for at etablere et bedre samarbejde med privat praksis, f.eks. med hjemmeside-henvisning eller en app.

Derfor er det også ærgerligt, at formanden for Børn, Familie og Ungeudvalget, Lars Elbrandt (F) i et interview i Frederiksborg Amts Avis d. 3. februar ikke bringer perspektivet med de private tandlæger ind.

For det var netop, hvad vi spurgte ind til på vores udvalgsmøde d. 1. februar. Hvilke muligheder er der for at henvise til private tandlæger i stedet for at bruge vores begrænsede anlægsmidler? Det ville vi gerne have svar på. Og derfor bad udvalget også om at få lavet to business cases på henholdsvis et anlægsønske med udvidelse af tandklinikken og en øget brug af private tandlæger uden at udvide tandklinikken.

Vi ser frem til at se forvaltningens beregninger og skal endnu en gang sige tak til Peter Østergaard for at give et yderligere perspektiv omkring muligheden for bruge de private tandlæger.

Ugen der gik – Et skridt tættere på friplejehjem i Hillerød

Mine dage har været fyldte af refleksioner omkring friplejehjem – debatten for og imod er langt fra ny og i Venstre har vi længe holdt fanen højt for et friplejehjem i Hillerød.

Selvfølgelig skal vi imødekomme den positive interesse der er for, at bygge et friplejehjem i Hillerød.

Derfor stillede Venstre også til forslag til Byrådet, at dette gøres muligt på Frederiksbro via en lokalplansændring, efter et konkret ønske fra bygherre. En ændring der prioriteres på samme måde som andre lokalplaner. Heldigvis var der opbakning til forslaget fra Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Et friplejehjem er en klar gevinst for kommunen. Det skyldes, at der hverken skal investere penge i bygninger eller deponeres penge som ved et alment byggeri. Dermed påvirkes hverken likviditet eller anlægsloft. Alligevel får vi et nyt og moderne plejehjem.

Et friplejehjem er nødt til at konkurrere på kvalitet. Friplejehjemmet får kun indtægter, hvis de ældre aktivt vælger friplejehjemmet til. Et friplejehjem får ikke bare anvist beboere – som de kommunale plejehjem gør – den private udbyder skal selv tiltrække kunderne.

Beboernes egenbetaling er præcis den samme per plads, som til et kommunalt plejetilbud.

På friplejehjemmet kan beboeren købe ekstra service. Det er det gode ved det frie valg. Den enkelte kan tilkøbe ekstra serviceydelser, uden at der tages noget fra andre.

Risikoen for konkurs nævnes tit i debatten om friplejehjem. Men det er et spøjst argument. Et kommunalt plejecenter kan også gå ”konkurs”, hvis ingen ønsker at benytte det, eller hvis økonomien skrider på grund af dårlig ledelse. Forskellen er blot, at på friplejehjemmet er der en privat, som har penge i klemme og derfor vil gøre alt for at undgå, at det sker – mens man i kommunen blot sender regningen direkte videre til skatteborgerne.

Derfor vil den private aktør også investere penge i at udvikle plejehjemmet fremfor blot at have fokus på at trække profit ud. Der er i øvrigt helt samme tilsyn med et friplejehjem, der er underlagt samme standarder som de kommunale tilbud.

Politisk drejer der sig også om, at sikre muligheder for andre byggerier i kommunen, hvad enten det er idrætsfaciliterer, kultur, sundhedscenter eller ny skole. Ved en privat udbyder af plejehjem spænder vi ikke ben, for andre gode ambitioner.

Det drejer sig også om, at skabe muligheder for, at bestemme over eget liv. Vi ser en ældrebefolkning der tager ansvar ift. den tredje alder og pårørende der involverer sig. Lige så vel som man har mulighed for at vælge privatskole, skal man også kunne vælge privat plejehjem. Mere selvbestemmelse – ganske enkelt.

Ugen er gik – muligheder fra vugge til grav

Denne uge har haft et spøjst islæt af livets cyklus. Jeg startede ugen med at være til Børn & Unge Topmøde, for derefter at sætte alle sejl ind for et friplejehjem i Hillerød. Læs Venstres forslag her: https://dagsordener.hillerod.dk/vis?id=a291a579-607b-4753-94a8-83f670447594

Jeg glædes over at bedrive politik i alle livets faser og trives med, at kunne spænde bredt politisk.

Som de fleste af jer sikkert ved, sidder jeg både i Børn, Familie og Ungeudvalget, og Omsorg og Livskraftsudvalget. Jeg præsenteres således for udfordringer og muligheder for Hillerøds borgere hele livet.

I Hillerød har vi rigtig gode privatskoler og selvfølgelig skal vi også have private plejehjem (friplejehjem). Lige så vel som vi også har gode kommunale skoler og plejehjem. For mig drejer det sig om muligheder.

Muligheder for at vælge – det betyder ikke, at man nødvendigvis har frit valg på alle hylder, men det betyder at man har optimal indflydelse på eget liv. Det syntes jeg er værd at kæmpe for – og det gør jeg – fra vugge til grav.

Ugen der gik – bød på et Byrådsmøde og en Formandspost

Dette var ugen, hvor det månedlige Byrådsmøde blev afholdt, derfor fylder det selvfølgelig en del i ugens arbejde. Der var mange vigtige dagsordener og jeg pointerede, på vegne af Venstres byrådsgruppe, følgende:

  • Behovet for et privat plejehjem i Hillerød – da Generationernes kvarter er forsinket, kan det blive udfordrende for Hillerød kommune at overholde plejeboliggarantien, så behovet er større end nogensinde i Hillerød.
  • Vi havde en sag om døgnrytmelys på et plejehjem – et virkelig spændende tiltag, hvor velfærdsteknologi understøtter livskvalitet hos borgerne. I Venstre ser vi gerne endnu flere af sådanne tiltag. Ikke mindst ift. det offentlig-private samarbejde omkring velfærdsteknologiske løsninger i praksis.
  • Vi takkede de tre råd; Seniorrådet (tidligere Ældreråd), Handicaprådet og Udsatterådet for deres engagement, i forbindelse med meget fine årsberetninger.
  • Vi slog et slag for madordninger i daginstitutioner og skoler – dette syntes jeg kunne være virkelig interessant, at kigge nærmere på.
  • Sagsbehandlingsfrister blev endnu engang drøftet – jeg har stor respekt for de forældre, der kæmpede for, at blive hørt i sidste Byrådsperiode. Jeg håber I ser, at vi handler – selvom jeg godt ved der er et stykke vej endnu, ikke mindst ift. at genoprette tilliden til systemet.

Du kan se Byrådsmødet her: https://hillerod.kommune-tv.dk/watch/6120 – Jeg siger noget under følgende punkter: 14, 15, 16, 17, 34, 36 og 39. Det er selvfølgelig indenfor Omsorgs- og Livskrafts området, samt Børn, Familie og Unge, da jeg er politisk ordfører, for Venstre, her.

I ugen der gik blev den nye elevtalsprognose diskuteret i Børn, Familie og Ungeudvalget. Jeg skal stadig tage mig selv i, ikke at blive for irriteret over den præmis, at prognoser ligger til grund for mange af vores politiske beslutninger. I min optik er det for usikkert, hvilket denne prognose også er et eksempel på, da elevtallet afviger fra den tidligere. En viden der måske kunne have gjort jeg havde handlet anderledes f.eks. i forhold til at begrænse distriktskrydsere til Sophienborg eller ændring af skoledistriktsgrænserne i Hillerød Vest. Derfor skal man heller ikke være bleg for at kigge på, hvis noget skal omgøres. Når det er sagt, så må jeg også erkende, at hvis der ikke er prognoser, hvad skal vi så basere vores beslutninger på? Her tænker jeg ikke dem man kan se med det blotte øje, men de beslutninger der rækker både 5 og 10 år frem. Jeg lever derfor med præmissen! Er du nysgerrig på sagen findes den her: https://dagsordener.hillerod.dk/vis?id=fd374a9b-b826-462a-84fe-37e27c434705

Afslutningsvis vil jeg komme med en rigtig glædelig nyhed: Jeg er blevet Formand for Hillerød Ungdomsskoles bestyrelse. Det er jeg rigtig glad for – jeg har de sidste fire år set, qua jeg også sad i bestyrelsen der, hvilke fantastisk arbejde de gør og glæder mig til både at bidrage og følge det fremadrettet.

Rigtig god weekend derude – måske vi ses.

Frit valg for ældre

Jeg har ofte undret mig over, at det lader til at det frie valg afvikles når man bliver ældre. Det er som om, at mulighederne for at bestemme over sit eget liv langsomt indsnævres og ældre medborgeres rettigheder nedprioriteres.

Men kommunen har faktisk pligt til at skabe grundlag for valgfrihed. Og i denne Byrådsperiode har Venstre kæmpet for frit valg på flere planer, bland andet i forhold til madservice, personlig og praktisk hjælp.

Friplejehjem har været på den politiske dagsorden af mange omgange og med Generationernes Kvarter, der etableres i samarbejde med OK-fonden, ses et plejehjem på friplejelignende vilkår. Men et friplejehjem er det altså ikke.

For mig handler frit valg om at øge tilfredsheden ved, at borgerne får mulighed for at vælge de tilbud, der passer dem bedst. Derudover er det velbelyst, at frit valg kan skabe konkurrence mellem leverandører og på den måde understøtte kvaliteten. Derudover bidrager flere leverandører til udvikling og innovation og med en stigende ældrebefolkning, er netop udvikling og innovation helt centralt for, at løse opgaverne i ældreplejen – både på den korte, men måske især, på den lange bane.

Vi skal have flere privatiserede plejehjem

Med den stigende ældrebefolkning og efterspørgslen efter plejehjemspladser, inspireret af blandt andet Dagmarsminde, kommer vi ikke udenom private plejehjem, også kaldet friplejehjem. Et friplejehjem er en klar gevinst for kommunen. Det skyldes, at kommunen ikke skal investere penge i bygningerne eller deponere penge som ved et alment byggeri. Alligevel får vi et nyt og moderne plejehjem. Og så skyldes det, at det i den grad efterspørges og det skal vi lytte til.

Et friplejehjem er nødt til at konkurrere på kvalitet. Plejehjemmet får kun indtægter, hvis de ældre aktivt vælger plejehjemmet til. De får ikke bare anvist beboere – som de kommunale plejehjem gør – den private udbyder skal selv tiltrække kunderne. Dagmarsminde er et glimrende eksempel på, hvordan dette kan lykkes.

På private plejehjem kan de ældre købe ekstra service, udover hvad der tilbydes på kommunale plejehjem og er inkluderet i prisen. Det er det gode ved det frie valg. Den enkelte kan tilkøbe ekstra serviceydelser, uden at der tages noget fra andre.

Det er omkostningsfrit at komme i gang og på sigt giver det øget omsætning i byen og flere skatteindtægter. Et friplejehjem vil både løfte kvaliteten i ældreplejen for kommunens egne ældre, men selvfølgelig også tiltrække ældre fra andre kommuner, som vil tættere på familien. Pårørende tilgodeses derved og får reelt mulighed for, at få deres kære tættere på.

Der er så mange fordele ved et friplejehjem, at det er synd, hvis idéen drukner i ideologier, misforståelser og fejlinformation. Private plejehjem burde overhovedet ikke være en politisk kampplads, for modellen har kun vindere. Når andre partier alligevel går til angreb, skyldes det ideologisk tankegods, som gør, at de glemmer sund fornuft. Mens de ældre og deres pårørende ender som tabere i dét spil.

Skal vi have købmand i Alsønderup?

Corona har medført, at mange vaner har ændret sig, ikke mindst i forhold til indkøb. Vi er i en tid, hvor sortimentet i dagligvarebutikker har betydning, så man kan lægge sine indkøb ét sted. Derudover ses efterspørgsel efter økologiske varer, frisk frugt og grønt.

Fra tid til anden melder store koncerner sig på banen med ønske om at bygge lokale dagligvarebutikker, men tilkørselsforhold og øget trafik, er ofte en hæmsko for realiseringen af disse.

I Alsønderup Sogn sidder Lokalrådet aktuelt med bolden i forhold til at se på muligheder for en købmandsforretning eller dagligvarebutik i området. Aktuelt er de i dialog med Dagrofa, der har erfaring med at etablere købmandsbutikker, drevet af borgerne selv. Om der er opbakning til dette i vores sogn, er endnu uvist – men mulighederne er der.

For mig drejer det sig lige så meget om de lokale samlingssteder og husker med glæde torvedage ved købmanden i Alsønderup. Jeg mener, vi skal løfte blikket og lade os inspirere af steder hvor købmand og social aktivitet går hånd i hånd. Jeg drømmer om, at kunne nyde en kop kaffe i solen – lige der foran købmanden. Jeg er klar til at gøre en indsats, sammen med Lokalrådet og Borgerforeningen – og jer.

Friplejehjem kan sikre borgerne en plejehjemsplads

Mens vi er i gang med en langstrakt proces med, at få bygget et plejehjem i Favrholm, kan vi med misundelse se, at Gribskov kommune er godt i gang med at sætte sig selv på landkortet som, en dynamisk og innovativ kommune.

Ikke mindre end 10 min. fra min bopæl i Hillerød, bliver der nu mulighed for at bygge et friplejehjem. Det besluttede et fremsynet og innovativt byråd i Gribskov tidligere på året. Rækken af argumenter for et friplejehjem er lige så lang, som ventelisterne på plejehjemspladser i Hillerød kommune, som borgere aktuelt er vidne til og det er ikke rimeligt for nogen. Der er – heldigvis – frit plejehjemsvalg i Danmark, og det betyder at vi inden for meget kort tid kan opleve Hillerød borgere flytte til et friplejehjem i Helsinge – på Hillerød Kommunes regning naturligvis, for vi kan i dag ikke selv levere tilbuddet og det er samtidigt med, at Hillerød kommune i samme ombæring mister skatteindtægten.

Det er første gang, at vi ser et friplejehjem blive etableret så tæt på kommunegrænsen, så problematikken omkring, at vi sender Hillerøds borgere ud af kommunen, er tættere på end nogensinde. Og det er ærgerligt at borgere, der både er opvokset i byen og som vil have den sidste alder her, nu tvinges over kommunegrænsen, for at få frit valg og mulighed for selv at vælge det liv de ønsker – for på et friplejehjem er tilkøbsydelser en naturlig del af hverdagen, ligesom det for øvrigt er i dag, når man bor i eget hjem.

Et friplejehjem kan etableres hurtigt, det kræver ingen kommunal investering, det eneste det kræver er, at vi politisk bakker op og understøtter med et plangrundlag der muliggør, at der kan bygges et friplejehjem, også i Hillerød.
Vi bliver nødt til at komme ind i kampen for et friplejehjem i Hillerød og jeg håber den politiske opbakning vil være til stede, så også Hillerød kan være ligeså fremsynede og innovative, som vi har set på mange andre områder.