Kategoriarkiv: Uddannelse

Venstre er med i budgettet.

Venstre er glade for at være med i budgetforliget for 2026-29.

Ansvarlig økonomi

For Venstre er det helt afgørende, at vi har styr på økonomien. Vi kan ikke love alt til alle – men vi kan love, at vi bruger pengene fornuftigt. Vi har sikret, at der ikke er besparelser på plejehjem, folkeskoler eller lokalsamfund. Vi passer på det, vi har!

Frihed og muligheder for mennesker

Vi tror på, at mennesker og fællesskaber kan mere end systemer. Derfor har vi kæmpet for at styrke folkeskolen – med flere timer med to lærere i klassen og et nyt forsøgsprojekt med uddannelsesstillinger til lærerstuderende. At Hillerød er en uddannelsesby, med bla. en læreruddannelse, skal kunne ses og mærkes, så vi kan fastholde og tiltrække uddannelser, og unge, til Hillerød.

Vi tror på valgmuligheder og behovet for forskellige tilbud i kommunen, også når det gælder mennesker der har brug for hjælp – derfor støtter vi Værestedet og TUBA, så borgere og unge, der har brug for en håndsrækning, kan få det.

Hele Hillerød – ikke kun bymidten

Venstre har i budgettet haft fokus på hele kommunen. Vi har sikret, at forsamlingshusene og de lokale idrætsfaciliteter, herunder i Uvelse, ikke rammes af besparelser – for både forsamlingshuse og idrætsforeninger er hjertet i mange lokalsamfund. Vi har styrket Nødebo med udvidelse af børnehuset Troldehøjen og renovering af Nødebo IF’s klubhus. Vi har sikret natbussen til Alsønderup, så unge trygt kan komme hjem. Det er Venstres politik: at tage ansvar for hele Hillerød og ikke glemme de mange lokalsamfund.

Mobilitet og fremtid

Vi har haft det lange lys på i forhold til trafik og mobilitet. Det betyder nye cykelstier, bedre busdrift, asfalt på vejene allerede fra 2025, fastholdelse af linje 380R og en garanti for linje 60E fra 2027. Samtidig arbejder vi for færdiggørelsen af motorvejen og en ny vej til Novo. Vi fortsætter arbejdet sammen med C4 om at udvikle forslag til fornyelse og bedre mobilitet for Industrivænget og Vølundsvej. Måske vi alt for sjældent anerkender det store arbejde som centrale aktører, herunder C4, gør i udviklingen af vores by.

Mobilitet er ikke bare busser og asfalt – det er friheden til at leve, arbejde og drive virksomhed i Hillerød. Men når nu vi er ved asfalt, så har vi sat penge af til asfalt og vejvedligehold, så vi sikrer bedre fremkommelighed og trafiksikkerhed. Og jeg er særlig glad for, at nogle af asfaltarbejderne går i gang allerede i 2025 – det betyder, at borgerne hurtigt vil kunne mærke forbedringerne.

Idræt og foreningsliv

Venstre har også haft fokus på idrætten og det aktive foreningsliv. Vi ved, hvor meget det betyder for både børn, unge og voksne at have gode rammer for sport og fællesskab. Derfor har vi sikret midler til renovering af svømmehallen, ny klatrevæg, og vi arbejder videre med løsninger for atletik og kunstgræsbaner. Idræt er ikke bare motion – det er også sammenhold, sundhed og glæde i hverdagen.

Reformerne foran os

Vi står foran store reformer – beskæftigelsesreformen, sundhedsreformen, ældrereformen, uddannelsesreformer og den grønne trepart. Venstre går ind i dem med rettidig omhu og lokal handlekraft. Reformerne skal ikke være en byrde – de skal være en mulighed for at styrke kernevelfærden. Derfor glæder vi os også til, at bakke op om frivillige initiativer og muligheder i forbindelse med bla. ældreloven.

Tak for gode forhandlinger – sidste gang i dette byråd.

Hillerød skal være en frontløber for iværksætteri

En af mine store prioriteter – og mit hjerteblod – er iværksætteri. De sidste mange år har jeg arbejdet professionelt med innovation og entreprenørskab, og jeg er ikke i tvivl: Fremtidens arbejdsmarked kræver mennesker med stærke innovationskompetencer.

Vi står som samfund over for store udfordringer – både klima-, velfærds- og teknologiske udfordringer – som ikke kan løses med gårsdagens løsninger. Derfor har vi brug for at udvikle et miljø, hvor nye idéer ikke bare kan spire, men også gro.

Her spiller kommunerne en langt større rolle, end vi ofte tillægger dem. Jeg mener, at vi som kommune skal tage et markant større ansvar for at fremme iværksætteri. Vi skal styrke lysten til at udvikle, afprøve og drive egen virksomhed – og vi skal gøre det let at få hjælp, sparring og netværk, når man har en idé, der kan blive til noget stort. Mit særlige fokus er socialt entreprenørskab – de initiativer og løsninger, der skaber værdi i menneskers hverdag og bidrager til fællesskabet.

Hillerød har en særlig styrkeposition som uddannelsesby. Vi har adgang til et væld af spirende talenter, der allerede i dag sidder med idéer og kompetencer, som kan gøre en forskel. De unge skal vide, at de ikke står alene – men at vi bakker dem op, og at vi som kommune er klar til at skabe rammerne for, at iværksætteri kan blomstre.

Med min ambition som borgmester, og med kommunens styrke som uddannelsesby, har vi mulighed for at bygge et robust og tilgængeligt innovations-økosystem. I samarbejde med netværk som C4, Erhvervshus Hovedstaden og de lokale uddannelsesinstitutioner kan Hillerød blive en frontløber på videnbaseret iværksætteri.

At investere i iværksætteri er at investere i fremtiden. Ikke bare for den enkelte iværksætter, men for hele vores samfund. 

Venstres vision for budget 2025-28 (Budgettale)

Kære borgere og medlemmer af Byrådet,

Vi står over for en afgørende periode i Hillerøds udvikling, og det er med stolthed, at jeg på vegne af Venstre, præsenterer vores visioner for budgettet 2025-2028. Vores mål er klart: At skabe en kommune i balance, hvor udvikling sker med respekt for de eksisterende borgere og fremtidige generationer.

Økonomisk balance og prioritering

Venstre er fast besluttet på, at kommunens budget skal være i balance. Det betyder, at vi må prioritere benhårdt blandt de mange, ønsker til aktiviteter og anlæg. Vi er klar over, at ikke alle ønsker kan indfries, men vores fokus er på at sikre en sund økonomi og en bæredygtig udvikling – både økonomisk, miljømæssigt og menneskeligt. Vi har, som altid, et vågent øje på Hillerøds mange lokalsamfund, herunder de mange foreninger og fællesskaber, som gør kommunen alsidig og attraktiv.

Klima og bæredygtighed

Vi står midt i en tid, hvor klimaudfordringerne kræver særlig opmærksomhed. Derfor vil vi i Venstre arbejde for, at Hillerød Kommune forbliver en frontløber i den grønne omstilling. Dette budget indeholder derfor en række tiltag, der skal styrke vores indsats for klimaet og sikre, at vi overleverer en sundere planet til kommende generationer. Det gælder både i forhold til anlægsprojekter og når vi arbejder for at reducere CO2-udledningen fra kommunens egne bygninger.

Erfaringerne fra Grønnevang Skole viser behovet for at genoprette kommunale bygninger, så deres levetid forlænges, og vi undgår at sende regningen videre til kommende generationer. Vi ser gerne, at den kommunale ejendomsportefølje reduceres, så vi kan prioritere ressourcerne omkring omsorg og kernevelfærd frem for mursten.

Mobilitet og infrastruktur

Mobilitet og fremkommelighed er afgørende for en velfungerende kommune. Vi vil fokusere på trafikafvikling og identificere, hvor udvidelse af vejnettet giver mest værdi for borgerne. Samtidig vil vi prioritere kollektiv trafik samt gang- og cykelstier, hvor det giver mening for den trafikale infrastruktur. Vi mener, det er vigtigt med en overordnet trafikal plan, både hvad angår trafikafvikling og vedligehold, for at imødegå de trafikale udfordringer.

Effektiv administration og teknologiske løsninger

Sagsbehandlingstiderne skal nedbringes, og vi skal sikre, at ressourcerne anvendes korrekt i forvaltningen. Venstre ønsker flere byggesagsbehandlere, understøttet af teknologiske løsninger og kunstig intelligens, der kan effektivisere arbejdsgange, reducere tidsforbruget på dokumentation og kontrol og derved frigive tid til omsorg, kernevelfærd samt forbedret medarbejdertrivsel.

Uddannelse som hjørnesten

Uddannelse er en af Venstres politiske hjørnesten. Vi vil fortsætte med at fremtidssikre folkeskolerne med tidssvarende faciliteter og læringsmiljøer, og vi ønsker at understøtte Hillerød som et uddannelsescentrum for både unge og voksne.

Venstre ser gerne, at der bliver arbejdet med, hvordan vi gør fritidslivet mere levende og imødekommende for de unge. Vi mener, det er vigtigt, at de unge finder det attraktivt både at uddanne sig og leve i Hillerød. Vi mener, vi i endnu højere grad skal involvere de unge i spørgsmål om et attraktivt by- og natteliv i Hillerød – en målsætning, som vi ligeledes har i konstitueringsaftalen.

For at sikre en smidig overgang fra uddannelse til job vil vi oprette uddannelsestillinger til lærerstuderende og arbejde for, at nyuddannede lærere trives. Det er vigtigt for Venstre, at vi både uddanner dygtige lærere og tiltrækker dem til Hillerøds folkeskoler som arbejdsplads. Spørger man afgangseleverne i 9. klasse, hvad der var mest betydningsfuldt i deres skolegang, er det ofte lærerne, de nævner.

Vi vil arbejde tæt sammen med erhvervslivet for at sikre kompetente medarbejdere via efter- og videreuddannelse, så de kan løfte de udfordringer og arbejdsopgaver, de står overfor.

Det specialiserede børneområde

I forhold til det specialiserede børneområde sender vi et klart signal om, at alle børn skal have mulighed for at være med i de almene fællesskaber. Selvfølgelig er der børn, der stadig har behov for specialiserede tilbud som f.eks. “Skolen ved Skoven”, men vi skal sikre, at alle børn får deltagelsesmuligheder. Når vi ser på tværs af vores systemer, er der potentiale for at gøre det endnu bedre. Vi skal styrke mulighederne i de almene fællesskaber gennem lærerne og pædagogerne. Nogle af ressourcerne og kompetencerne fra de specialiserede områder skal bringes mere i spil i det almene. Det vil tage tid at gennemføre, men vi skal begynde nu!

Ældrepleje og velfærdsteknologi

En værdig ældrepleje er en hjertesag for Venstre, og vi glæder os over, at det lykkedes at bane vejen for et friplejehjem i Hillerød.

Vi vil sikre flere hænder og uddannede medarbejdere i ældreplejen samt muligheden for, at ældre kan blive boende i eget hjem med hurtig hjælp og tætte relationer til medarbejderne og naboer – herunder arbejde med indsatsen “Plejehjem i eget hjem”, som vi glæder os til at dykke endnu mere ned i, hvis det vedtages. Her kunne man med rette drage nytte af erfaringerne fra indsatsen med “faste teams”, der blev fulgt af et forskningshold med fokus på at skabe læring i hele organisationen. For Venstre er det netop vigtigt at skabe en læringskultur som grobund for at løse nogle af de udfordringer, som fremtiden bringer.

Velfærdsteknologi skal selvfølgelig integreres, hvor det frigiver tid til omsorg og kernevelfærd.

Sammen om Hillerøds fremtid

Venstre er klar til at tage de nødvendige dialoger og forhandlinger for at sikre Hillerøds fremtid.

Med en ansvarlig økonomisk politik, fokus på læring og uddannelse, fremkommelighed og mobilitet, en værdig ældrepleje og tidssvarende administration vil vi skabe en kommune i balance, hvor alle borgere trives hele livet.

Tak for jeres opmærksomhed.

Bygning af faglige broer: Forbindelser, der fremmer innovation og samarbejde

I en verden, der konstant ændrer sig og bliver mere kompleks, står vi over for udfordringer, der kræver mere end isolerede løsninger inden for enkeltstående fagområder. Dette har ført til et voksende behov for “faglige broer”. Disse broer er afgørende for at fremme innovation og effektiv problemløsning i både akademiske, erhvervsmæssige og kommunale sammenhænge.

En faglig bro refererer til enhver form for samarbejde eller partnerskab, der overskrider de traditionelle grænser mellem discipliner. Der er gode eksempler fra, blandt andet, forskere fra forskellige fagområder, der samarbejder om tværfaglige projekter — fra kunst og humaniora til videnskab og teknologi. I erhvervslivet kan dette tage form af samarbejde mellem forskellige afdelinger inden for en virksomhed eller mellem virksomheder og eksterne organisationer, som universiteter eller teknologiske institutter.

De primære fordele ved, at bygge faglige broer inkluderer:

Innovation: Når mennesker med forskellige perspektiver og ekspertiseområder arbejder sammen, kan de tilføre unikke indsigter, der kan føre til banebrydende løsninger og produkter.

Problemløsning: Komplekse problemer kræver ofte multifacetterede løsninger. Tværfaglige samarbejder tillader teams at angribe et problem fra flere vinkler, hvilket ofte resulterer i mere effektive og bæredygtige løsninger.

Uddannelsesmæssige gevinster: Ved at arbejde på tværs af faglige skel kan mennesker udvide deres viden og færdigheder, hvilket beriger deres professionelle og personlige liv.

Selvom der er mange fordele, er der også udfordringer forbundet med denne tilgang. Det kræver ofte:

Åbenhed og respekt: Deltagere skal være åbne overfor at lære af hinanden og respektere forskellige faglige baggrunde og perspektiver.

Kommunikation: Effektiv kommunikation på tværs af faglige discipliner kan være en udfordring, da hver disciplin har sit eget sprog og sine egne metoder.

Organisatorisk støtte: Institutioner og virksomheder skal være villige til at støtte tværfaglige projekter gennem ressourcer og organisatoriske rammer, der fremmer denne type samarbejde.

Faglige broer er ikke blot nyttige; de er nødvendige. De muliggør dybere forståelse og mere omfattende løsninger på de udfordringer, vi står over for. Ved at investere i disse broer og fremme en kultur af samarbejde kan vi låse op for et enormt potentiale for innovation og vækst. I takt med at vi fortsætter med at bygge disse broer, vil vi finde, at vores evne til at tackle komplekse problemer forbedres markant. Jeg mener kommunen i langt højere grad skal tage ansvar for denne brobygning, da vi ellers ikke kommer i mål med at løse nogle af de svære samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor.

Sammenhæng og mening i skole og uddannelse.

Vi lever i en tid, der kalder på et brud med eksisterende måder, at tænke skole og uddannelse på. Arbejdsmarkedet efterspørger erhvervsfaglige kompetencer og velfærdssamfundet mangler sundhedsprofessionelle. Alt imens unge efterspørger nye læringsformer, mere inddragelse og et friere skolesystem. Hos nogle unge bliver trivsel og fællesskabet det, der skal bærer dem igennem et uddannelsessystem, der på nogle punkter halter bagud, men på andre er overambitiøse.

I refleksionerne omkring dette, dvæler jeg ofte ved tanken om ”profilskoler” eller det at skolerne gives fri til, at arbejde mere temabaseret og møde eleverne der hvor de er. Hvor skolerne ikke er ens og one-size-fits-all, men hvor motivation og mening ift. læring hos den enkelte elev er i fokus. Derudover ligger der et potentiale i, at man allerede i folkeskolen bliver endnu tydeligere på det arbejdsmarked, der uddannes til. Praksis skal helt ind i den daglige undervisning og der skal skabes en bro ud til det omkringliggende samfund.

Profilskoler refererer i daglig tale til uddannelsesinstitutioner, der har en bestemt tematisk tilgang i deres undervisning og læseplan. Disse skoler kan have forskellige temaer som fokusområder, såsom  innovation og entreprenørskab, håndværk og design, bæredygtighed og klima osv. I dag ser vi allerede temabaserede undervisningsforløb, men vi er langt fra i mål, efter min mening.

I det moderne samfund bliver det stadig vigtigere, at tilbyde skræddersyede uddannelsesmuligheder til eleverne. Profilskoler er et innovativt koncept, der møder eleverne der hvor de er og hvor man har mulighed for at inddrage f.eks. virksomheder eller videregående uddannelser. Jeg vælger, at kalde det bæredygtig uddannelse – sammenhæng og mening er her i centrum.  Ved at fokusere på specifikke interesser og talenter hos eleverne giver profilskoler dem mulighed for at udvikle sig i et miljø, der er skræddersyet til deres behov, ønsker og drømme – i forening med arbejdsmarkedets behov og fremtidens tendenser.  Læring, motivation og mening i skolen, skal være drivkræfter i de unges uddannelsesforløb gennem livet og der ligger stort potentiale gemt i, at man lokalt og politisk kigger på nye læringsformer, mere elevinddragelse og større samarbejde med f.eks. erhvervsskoler og professionshøjskoler.

Ugen der gik – Velfærdsteknologi er en del løsningen

Indrømmet! De sidste uger har været travle, med en fyldt kalender på arbejdet, studenterkørsel og politiske møder, syntes det svært at hæve blikket og se fremad. Men måske det netop er derfor disse blogindlæg er så givende, ikke mindst for mig. For når jeg ser tilbage, bliver det helt tydeligt, at den velfærdsteknologiske dagsorden har fyldt på de fleste områder hvor, jeg har befundet mig. Dette giver i den grad anledning til, at se fremad.

Hillerød kommune har f.eks. fået en ny Direktør for Økonomi, Digitalisering og Velfærdsteknologi – en beslutning Byrådet var med inde over. Heri ser jeg et vigtigt strategisk sats og muligheder for, at Hillerød kommune kommer helt i front når vi sammen skal sikre fremtidens velfærd. Og i den forbindelse vil jeg slå fast, at velfærdsteknologi drejer sig om et klogt supplement, til de fantastiske medarbejdere der er i plejen i dag. Der drejer sig om at frigive tid til borgernær velfærd og at forhindre nedslidning, fysisk og mentalt, for kommunens ansatte.

Overordnet set har Regeringen med en ny Digitaliseringsstrategi slået fast, at Danmark skal være blandt de bedste i verden til at udvikle og implementere teknologiske løsninger. Strategien peger på indsatser i forhold til et styrket offentlig-privat samarbejde i udvikling og anvendelse af innovative teknologier.

I mit professionelle virke, som chefkonsulent i Praksis- og Innovationshuset på Københavns Professionshøjskole, arbejder jeg netop med offentlig-privat samarbejde. Mit arbejde spænder helt fra det lavpraktiske, hvor teknologier afprøves i praksis, implementeres og skaber værdi for den enkelte medarbejder og borger, til de store strategiske og visionære ambitioner, hvor den vidensinstitution som jeg repræsenterer, kommer helt med i front ift. en vigtig samfundsdagsorden.

Erfaringen fra mit arbejde giver mig en omfattende indsigt i både de samfundsmæssige problemstillinger, men også i løsningerne. Og når vi taler om velfærdsteknologi som en løsning, er der for mig at se af afgørende betydning, at vi kan samarbejde på tværs af politiske partier. Jeg håber derfor også på opbakning fra mine Byrådskolleger, når Digitaliseringsstrategien for alvor udrulles kommunalt.

For mig at se kræver det, at vi hilser afprøvning af teknologi i praksis velkommen. Vi skal samarbejde med virksomheder og inddrage vidensinstitutioner. Hillerød er en uddannelsesby og vores studerende udgør en enorm kapacitet i udviklingen af fremtidens velfærd. Vi skal skabe bæredygtig innovation, hvor vores løsninger fremtidssikres og miljø indtænkes. Vi skal støtte små og mellemstore virksomheder og vi skal lytte til erfaringerne fra vores store og veletablerede virksomheder. Og så skal vi have en strategi for hvordan vi understøtter de gode idéer fra praksis således, at de udbredes eller giver mulighed for at etablere virksomhed eller nye offentlig-private samarbejder. Ja, jeg kunne nok blive ved – indenfor dette område har jeg det som en fisk i vandet. Og når nogen spørger om, hvordan jeg får tid til både politik og arbejde, må svaret være: Fordi de komplementerer hinanden.

Vil du hører mere eller har du input, så skriv til mig, så giver jeg en kop kaffe.

Ps. Bemærkede I der stod ”studenterkørsel”? JAAAA…..min datter er blevet student, jeg er så stolt. 😊

(Billedet er fra et besøg på DTU – de har de lækreste faciliteter til, blandt andet, at lave prototyper)

Ugen der gik – Er du uddannelsesparat?

De fleste politikere har nok særlige områder der optager dem og overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse, optager i den grad mig.

Et vilkår er, at vi politisk er forpligtet til hvert år at udarbejde lokale måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne for elever i 9. og 10. klasse, opdelt i tre kategorier: Søgning til erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og øvrige. Formålet er at øge søgningen til erhvervsuddannelserne og øge andelen af elever, der fuldfører deres erhvervsuddannelse. Jeg indrømmer, at jeg ikke er særlig begejstret for denne form for styring, men det er en præmis, jeg lever med. Se evt. Byrådsmødet hvor sagen behandles (sag 18): https://hillerod.kommune-tv.dk/watch/6197

Noget andet er, at eleverne skal vurderes uddannelsesparate – en vurdering der allerede foretages i 8. kl., selvfølgelig med mulighed for udvikling de kommende år, men når en 13-14-årig får at vide de ”ikke duer”, så fører det næppe noget godt med sig i for hold til barnets selvværd. Ja, det er selvfølgelig min holdning, men som mor til fire unge mennesker, har jeg prøvet både ”duer” og ”duer ikke” og begge dele skabte dilemmaer. Ikke kun for den unge, men også kammeraterne imellem.

Derfor er det også glædeligt, at en ny politisk aftale nu har afskaffet ”ikke uddannelsesparat” eller ”duer ikke”. Det betyder dog, at der skal laves et nyt evalueringssystem af elever, hvor man vurderer hvilket uddannelsestilbud, den unge er klar til. Her er mit håb at den unge vil få en stærk stemme, hvor interesser og ønsker vægter højt. Hvor alle uddannelser ses som ligeværdige, hvad enten man vælger en gymnasial- eller erhvervsuddannelse, eller om man tager et forbedrende uddannelsestilbud. Jeg oplever desværre stadig en stigmatisering af erhvervsuddannelserne og det skal der gøres noget ved! Men kunne vi dog ikke gribe det an på en anden måde end ved måltal. Lad os inddrage erhvervslivet og ungdomsuddannelserne og finde nogle innovative løsninger sammen.

Et andet positivt tiltag i den politiske aftale er, at der indføres tidlig og systematisk opsporing af elever med risiko for ordblindhed. Derudover afskaffes Nationale test, der på mange måder ikke har givet mening. De erstattes af færdighedstest, som jeg er spændt på at se udformningen af. Umiddelbart er jeg ikke imod test, men det skal give mening og de skal anvendes i læringsøjemed.

Lige nu sidder der mange unge og knokler med eksamen, så for nu går mine tanker til dem – pøj pøj derude.

Mens vi venter på Sundhedsreformen

Med en Sundhedsreform lige om hjørnet skal vi måske lige opsummere hvorfor det er nødvendigt med udvikling inden for sundhedsområdet.  Det er vel næppe nogen hemmelighed, at flere sundhedsopgaver fremover skal løses i kommunerne! Der kommer flere multisyge borgere, ældre der skal drages omsorg for og angstproblematikker der griber helt ind i barndommen, blot for at nævne nogle af sundhedsudfordringerne.

I de seneste år har jeg på tætteste hold været vidne til opgaveglidningen fra hospital til kommune. Selvom jeg ikke er blind over for de udfordringer dette medfører, kan jeg ikke andet end bifalde, at behandling og rehabilitering kommer tættere på borgerne og på deres præmisser. Det er dog af afgørende betydning, at skabe en sammenhæng mellem hospitaler og kommuner, da ingen af parterne kan løse fremtidens sundhedsudfordringer alene. Heri ligger ligeledes et fokus på, at minimere forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser.

Det er dog vigtigt med en klar ansvarsfordeling, hvor blandt andet den praktiserendes læges rolle endnu bedre italesættes og inddrages. I dette samarbejde spiller sygeplejersker og øvrige sundhedsprofessionelle en stadig større rolle, hvor kompetenceudvikling bør prioriteres og opgaver uddelegeres, der hvor det giver mening – for borgerne vel at mærke!

Sundhedsprofessionelle kommer til, at udvikle eksisterende sundhedsydelser i takt med at nye behandlingsformer udvikles og optimeres.

Jeg har et ønske om en Sundhedsreform der i højere grad end i dag fokuserer på faglighed og kvalitet for borgerne. Hvor sundhedsprofessionelle inddrages endnu mere – hele tiden med borgerne og deres rettigheder i centrum. Hvor beslutninger træffes tæt på borgerne, også de politiske!

Mens vi venter, kan vi jo passende forholde os til, hvad vi har opnået de seneste år og hvilke ambitioner vi har for fremtiden. Dem der kender mig, vil vide, at jeg er ambitiøs af natur og jeg tror på en Sundhedsreform der både tør og gør!

Jeg kunne ønske mig, at debatten ikke reduceres til, at dreje sig om Regionsrådenes nedlæggelse, men i stedet fokusere på hvordan vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen, der er indbyrdes forpligtede og giver sundhedsvæsnet det løft, som vi i de sidste 10 år har efterspurgt.

Innovation som drivkraft

Innovation handler om at se nye løsninger, fokusere på fremtidens behov og turde at stille spørgsmålstegn ved det eksisterende. Innovation sker ikke i siloer, men drejer sig om at kunne samarbejde på tværs – det drejer sig om at dele og udfordre hinandens viden.

Innovation drejer sig om at skabe værdi. I kommunal politik drejer det sig om værdi for borgerne, ikke udelukkende økonomisk værdi, men værdi i forhold til service og løsninger hvor borgernes udfordringer er i centrum.

Byrådet har brug for politikere der har et innovativt mindset, hvor borgernes udfordringer imødekommes og løses på deres præmisser. Byrådet skal søge nye løsninger, tænke ud af boksen og turde at stå i det uvisse. Stille spørgsmål i stedet for at komme med svar – i sidste ende for at skabe holdbare løsninger. Det ville jo være dejligt, hvis vi havde det for vane at spørge borgerne til råds, før beslutningerne blev truffet. Der er alt for mange eksempler på, at det er gået skævt på grund af manglende borgerinddragelse.

I sundhedsvæsnet er vi allerede godt på vej i forhold til, at tænke i innovative løsninger og jeg oplever som innovationskonsulent stor velvilje. Mon jeg finder den samme velvilje i Byrådet?