Flere har spurgt til mit oplæg på Alsønderup Skole vedrørende at være forælder til børn på en skole, hvor der er aldersintegreret undervisning. Jeg har derfor prøvet at lave et uddrag – helt nemt var det ikke, men jeg håber at jeg fik essensen med. Oplægget er selvfølgelig ud fra helt personlige erfaringer, men jeg har også lænet mig op af hvad forskningen siger om aldersintegreret undervisning: Min uddannelse er Master i læring og kompetenceudvikling, så læring i alle dens afskygninger har selvfølgelig min professionelle interesse.

Jeg er mor til fire børn og har prøvet det, man kan betegne som almindelig skolegang kontra den aldersintegrerede undervisning. Både i forhold til min egen skolegang og i forhold til mine børns.

På Alsønderup skole, der er en del af Hillerød Vest skolen, besluttede man for en årrække siden, at skolens undervisningsgrundlag skulle være aldersintegreret. Som forælder var processen ikke nem, mest fordi ens egen forståelse af hvad det ville sige at gå i skole, måtte parkeres for en stund.

Aldersintegreret undervisning ses forskningsmæssigt som en naturlig måde for børn at lære på. Undervisning sker på tværs af alder og klasser. Lærere anvender mere differentierede metoder, samtidig med at børnene lærer meget af hinanden. Det aldersintegrerede miljø tilgodeser og udnytter diversiteten i børnegruppen, hvor tages udgangspunkt i barnet frem for gruppen, og der anlægges et helhedsperspektiv på hvert barn med inddragelse af kognitive, fysiske, æstetiske, sociale og følelsesmæssige aspekter. De fleksible grupperinger medfører, at alle børn lære at interagere med andre mennesker med forskellige personligheder, baggrunde, evner, interesser og aldre.

På Alsønderup skole betød grupperingerne, at børnene skulle kunne overskue et ugeskema, og der var stor diversitet i hvem de skulle arbejde sammen med i de forskellige fag.

Jeg indrømmer, at jeg syntes det var et kaos, i hvert fald i starten. Det trådte i baggrunden da jeg så hvordan mine børn trives. Jeg så tydeligt at børnene blev bedre til, at hjælpe hinanden, og i dag spørger de lige så ofte hinanden, som mig, hvis de skal have hjælp med lektierne. Jeg er derfor heller ikke så fokuseret på hvor mange lærere der er pr. elev, men mere på elevernes trivsel og det fællesskab der er eleverne i mellem, som synes at have større betydning, end antallet af voksne. Selvfølgelig skal der være nok lærere og pædagoger, men deres rolle bliver mere faciliterende, og vores børn lærer nogle vigtige generiske kompetencer, både kommunikativt og i forhold til  at samarbejde, når man nu vælger en skole med aldersintegreret undervisning.

Jeg har dog også erfaret, at ikke alle børn (eller forældre) trives med ikke at have meget faste rammer og i de tilfælde må man som forældre selvfølgelig vælge skole ud fra dette.

Jeg oplever, at mine børns naturlige lyst og glæde ved at lære er bevaret. Der er fokus på deres individuelle niveau. Jeg ser børn der får lov til at udvikle sig i deres eget tempo, hvis man da som forældre tør at give slip og ikke være så fokuseret på det rent boglige.

Dygtighed og svaghed bliver relative begreber, hvorved rummeligheden får bedre kår. Aldersintegrering er en forudsætning for en mere rummelig skole, og for at børn med forskellige forudsætninger kan trives i skolen.

De små kigger de store over skulderen og lærer dem ”kunsten” af, og de store børn bliver mere bevidste om deres egne læreprocesser, fordi de indgår i nære samarbejdsrelationer med de yngre elever, og dermed kommer til at skulle forklare dem, hvad aktiviteterne går ud på. Det betyder, at den enkelte elev får mulighed for at udvikle sig i et naturligt tempo – i de ryk, som kognitive læreprocesser netop foregår i.

Men det er en udfordring, at tilrettelægge undervisning med fokus på hvert barn. Det kræver indgående indblik og kendskab til hvert eneste barn. Og ikke meget er givet på forhånd. Hvis rummelighed og differentiering skal lykkes, skal læreren have fokus på hvert enkelte barn frem for på aldersgruppen. For at den aldersintegrerede undervisning skal lykkes, skal kompetenceudvikling af lærerne prioriteres, og pædagoger kan med fordel inddrages i undervisningen på alle trin.

Jeg er ikke i tvivl om at Alsønderup skole har fat i noget ganske unikt! Forældresamarbejdet står engang i mellem sin prøve, for tør man som forældre at give slip – jeg gjorde det og har ikke fortrudt.

.

I en tid hvor der hersker en stærk centraliseringstendens, kan man i lokalsamfundene godt blive usikker på vore skolers fremtid. Usikkerheden bevirker at de små skoler i nogle tilfælde vælges fra, også selvom man bor tæt på dem.

Det drejer sig både om elevtallet er højt nok til, at de mindre skoler kan bevares og om den faglige kvalitet den enkelte skole besidder. Vi lever i et konkurrencesamfund og skolerne står derfor over for en større rekrutterings opgave når forældre skal vælge skoler til deres børn, hvilket måske mest ses i forhold til udbredelsen af private skoler, der er i direkte konkurrence til folkeskolerne.

Jeg mener vi skal stille krav til vores folkeskoler og have et højt ambitionsniveau på vores børns vegne, således at det individuelle barn understøttes både fagligt og personligt.

Vi skal stille krav om kompetente lærere, der skal tilbydes kompetenceudvikling, så de kan følge med tidens fremskridt. Pædagoger skal aktivt deltage i børnenes skoledag for at understøtte den gode trivsel. Digitale arbejdsredskaber til elever skal ind tænkes som en naturlig del af undervisningen. Derudover skal forældresamarbejdet optimeres.
Ja! ambitionsniveauet er højt på vore skolers vegne og vi har, som politikere, en stor rolle at spille i forhold til at de rette rammer og ressourcer er tilstede for at dette kan lade sig gøre.

Som en start skal vi sikre, at der ikke bliver lukket nogle skoler i Hillerød. Formålet med dette er at sikre at folkeskolerne får ro til at arbejde med den faglige kvalitet og udvikling – får ro til kerneopgaven: Vores børn! Folkeskolen er til for børnene, ikke at forglemme. Med Venstre ved roret bliver der ikke lukket skoler i Hillerød kommune, hvilket er en af grundene til at jeg, som mor til fire skolebørn, med ro i sindet støtter netop det parti.