Den ledige kapacitet på Hillerød Vest Skolen – afd. Alsønderup, skal selvfølgelig medtænkes, når vi i Børn-, Familie- og Ungeudvalget, skal kigge på løsninger i forhold den manglende kapacitet på skolerne i den vestlige del af Hillerød by. Et enigt Byråd bakkede op om dette, på trods af, at der var lagt op til en undersøgelse af Hillerød Dagbehandlingsskole på matriklen. Det er rigtig glædeligt, at alle muligheder nu undersøges og det skal ikke være nogen hemmelighed, at en udvidelse af almen området på afd. Alsønderup, står højt på min ønskeliste. Jeg ser frem til en konstruktiv dialog med skolebestyrelse og forældre, i forhold til den videre proces og de muligheder, som undersøgelsen måtte afdække. Sagen om undersøgelsen af en mulig placering af Hillerød Dagbehandlingsskole i Alsønderup er således udskudt.
Kategoriarkiv: Skoler
Lokal skole i rivende udvikling
Kære alle forældre,
Succeshistorier er til for at blive delt og sådan en har vi på Hillerød Vest Skolen afdeling Alsønderup.
Vi har begge fulgt skolens udvikling gennem de sidste 15 år og det er med glæde og ydmyghed at se hvordan den blomstrer. Det har til tider været udfordrende at formidle ideen om den lille skole med den aldersintegrerede undervisning, men i de seneste år har vi været vidne til et engagement udover det sædvanlige, fra både ledelse og lærere, samt en opbakning fra forældre, der netop vidner om, at vi i Hillerød kommune har plads til et skolevæsen med mange forskellige skoler, der alle har deres fordele.
I Alsønderup ser vi nu en massiv fremgang i den kommende årgang, der skal starte på afdeling Alsønderup og vi ser generelt et Lokalsamfund i rivende udvikling.
Vi kan kun opfordre forældre til at besøge kommunens mange forskellige skoler inden skolestart – ikke to børn er ens, og det er skolerne heller ikke. Heldigvis!
På billedet ser I vores sønner, før deres skolestart for 5 år siden – en stor oplevelse.
De bedste hilsener
Susanne Bruun-Madsen og Annette Rieva
Frit skolevalg skal understøttes
Begrundelserne for valg af skole til sit barn er mange, det kan dreje sig om geografi, økonomi, man har søskende på skolen og en lang række andre forhold. Lige meget bevæggrundene betyder det alverden for forældrene, hvilken skole deres barn kommer på. Det mener jeg vi som kommunalpolitikere skal lytte til.
Inden længe starter der et nyt skoleår og netop nu besluttes antallet af børnehaveklasser, hvilket gør debatten aktuel. Hvis kommunen ønsker at forældre skal vælge folkeskolen til, er det vigtigt de får mulighed for, at vælge den skole, der giver mening for netop deres familie. Familier kan være delt i to, hvor mor og far ikke længere bor sammen, hvor man ikke automatisk kan gå ud fra, at den lokale distriktsskole er det rigtige valg. Og jeg mener ikke vi kan forvente, at forældre i dag accepterer den skole deres barn bliver placeret på, hvis det er imod deres ønske. Det kan give privatskolerne kronede dage, da de derved ses som alternativet, da vi lukker for muligheden for at vælge imellem folkeskolerne.
Det frie skolevalg skal ses som en styrkelse af folkeskolen som helhed. Folkeskolerne i Hillerød er meget forskellige og det er vigtigt, at man kan vælge en skole, der passer til barnet og familien. Hvis vi ikke understøtter det frie skolevalg, har forældrene kun mulighed for at vælge folkeskolen fra med et skift til en privatskole, ved det frie skolevalg kan de også vælge en anden folkeskole til. Valg af privatskole har jeg som sådan ikke noget imod, så længe det ikke skyldes at folkeskolen vælges fra. Hillerøds folkeskoler er af god kvalitet og det er jo glædeligt, at forældre aktivt tager ansvar for deres barns skolegang ved at vælge den skole, der passer deres familie, og derved skabes der også grobund for følelsen af ejerskab og engagement i den valgte skole på den lange bane.
Når forældre vælger skole til deres børn, er det ud fra børnenes behov, som de kender bedst. Disse skal vi lytte til. Jeg mener at vi som kommunalpolitikere har et stor ansvar i forhold til, at udfordre de eksisterende rammer og tænke i innovative løsninger, således at børnenes behov og forældrenes ønsker tilgodeses, hvor det er muligt.
Kritikere påpeger, at det frie skolevalg giver større klasseskel, at ressourcestærke familier kan fravælge de lokale folkeskoler på grund af en stor koncentration af elever, som kommer fra socialt dårligere stillede familier eller med anden kulturel baggrund. Et synspunkt der er værd at have med i debatten og som skal tages seriøst.
Afsluttende vil jeg dog påpege, at det frie skolevalg er en realitet:
Undervisningsministeriets lov, § 36, stk. 3:
Stk. 3. Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 40, stk. 2.
Her er det rigtigt vigtigt, at rammerne afspejler de behov familierne har, således at barnet tilgodeses og den nødvendige sammenhæng mellem arbejds- og familieliv understøttes. Det er her at vi, som kommunalpolitikere, skal være vores ansvar bevidst!
Er det virkelig godt nok?
Mobningens Danmarkskort er netop udgivet og på nogle skoler i Hillerød er mobbeprocenten helt oppe på 12%!!
https://bornsvilkar.dk/mobningensdanmarkskort
Skal mobning stoppes, kræver det fokus både i Hillerød kommune og på hver eneste skole.
“Mobning handler ikke om enkeltindivider, men om uhensigtsmæssige mønstre. Det er kommunens ansvar at sikre, at skolerne er i stand til at stoppe mobning og ikke overlader problemerne til barnet og forældrene. Ingen børn skal lades i stikken.” (Børns Vilkår)
Lad os samarbejde omkring, at få stoppet mobningen i Hillerød kommunes skoler – vi kan eventuelt indhente erfaringer af vores nabokommune, Allerød, der klarer det ganske flot. Allerførst skal vi målrettet følge disse anbefalinger som Børns Vilkår har udarbejdet til kommunerne:
1. Kortlæg mobningen og hullerne i indsatsen
Nogle skoler har en kultur, hvor trivsel er i højsædet, og de skiller sig markant ud i trivselsmålingerne. På andre skoler går det ikke helt så godt. Har man en skole i kommunen, hvor det halter med trivslen, er det et kommunalt ansvar at strategi, mobbesyn (børnesyn) og kompetencer er på plads. Den kommunale myndighed bør derfor følge trivselsmålingerne tæt og sikre, at skoler med særlig lav trivsel
får en akut helskoleindsats. Det anbefales, at kommunen bruger kvalitetsrapporten som en løftestang for dialogen om trivslen på de enkelte skoler.
2. Styrk kompetencerne
Kommunen bør sikre, at forældre og fagfolk har et fælles sprog omkring mobning, trivsel og betydningen af en inkluderende kultur. Skolerne skal have den nødvendige ekspertise til at udføre klasseledelse og relationsarbejde, så man sikrer god trivsel, f.eks. Gennem efteruddannelse og kompetenceløft. I tilfælde af mobning skal der være kompetencer og værktøjer til at gribe ind over for klassen som helhed – og ikke kun over for det enkelte barn.
3. Ekstern hjælp til trivselsarbejdet på skolerne
Skoler og andre institutioner skal kunne hente ekspertise fra kommunen, når der forekommer mobning, eller når der er behov for at styrke det forebyggende arbejde. Det kan f.eks. være ved at nedsætte trivselsenheder, som har det overordnede ansvar for at børn, unge og forældre i kommunen dannes og uddannes til et inkluderende liv uden mobning (både off- og online). Det vil typisk være relevant, hvis kommunen har en pædagogisk central enhed, der kan videreuddannes.
Kommunen kan desuden henvende sig til Børns Vilkår eller lignende
organisationer og få uddannelsestilbud eller tage forskellige redskaber i brug, f.eks skolesundhed.dk.
4. Brug antimobbestrategien som løftestang for trivslen
Siden 2009 har det været lovpligtigt, at den enkelte skole fastsætter en antimobbestrategi, men kun 78 pct. af skolerne angiver, at de har en ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø.
Kommunen bør sikre, at alle skoler har den lovpligtige antimobbestrategi og i samarbejde med den enkelte skole tage stilling til, om der er de nødvendige kompetencer i forhold til at forebygge mobning. Er der en fælles forståelse for, hvad mobning er – og hvordan man fremmer god trivsel på skolen? Inddrages forældrene i trivselsarbejdet? En usynlig antimobbestrategi, som ikke bliver brugt til noget, hjælper ikke børnene.
5. Løft barnets rettigheder lokalt
Børn har fra starten af skoleåret 2017/2018 fået mulighed for og ret til at klage til kommunalbestyrelsen, hvis skolen undlader at tage hånd om et mobbeproblem. Kommunalbestyrelsen har dermed fået en helt central rolle i forhold til at sikre, at skoleledelsen passer ordentligt på børnene og tager hånd om mobning. Undlader kommunalbestyrelsen at rette op på problemerne, kan barnet klage til en ny, statslig myndighed, Klageinstans mod mobning. Børns Vilkår og TrygFonden bakker i høj grad op om den nye klageinstans. Vi opfordrer til, at man i kommunalbestyrelsen er på forkant med at løfte barnets rettigheder og hjælper skolen med at løse problemerne lokalt.
(kilde: Børns Vilkår: https://bornsvilkar.dk/mobningensdanmarkskort/anbefalinger)
Aldersintegreret undervisning
Flere har spurgt til mit oplæg på Alsønderup Skole vedrørende at være forælder til børn på en skole, hvor der er aldersintegreret undervisning. Jeg har derfor prøvet at lave et uddrag – helt nemt var det ikke, men jeg håber at jeg fik essensen med. Oplægget er selvfølgelig ud fra helt personlige erfaringer, men jeg har også lænet mig op af hvad forskningen siger om aldersintegreret undervisning: Min uddannelse er Master i læring og kompetenceudvikling, så læring i alle dens afskygninger har selvfølgelig min professionelle interesse.
Jeg er mor til fire børn og har prøvet det, man kan betegne som almindelig skolegang kontra den aldersintegrerede undervisning. Både i forhold til min egen skolegang og i forhold til mine børns.
På Alsønderup skole, der er en del af Hillerød Vest skolen, besluttede man for en årrække siden, at skolens undervisningsgrundlag skulle være aldersintegreret. Som forælder var processen ikke nem, mest fordi ens egen forståelse af hvad det ville sige at gå i skole, måtte parkeres for en stund.
Aldersintegreret undervisning ses forskningsmæssigt som en naturlig måde for børn at lære på. Undervisning sker på tværs af alder og klasser. Lærere anvender mere differentierede metoder, samtidig med at børnene lærer meget af hinanden. Det aldersintegrerede miljø tilgodeser og udnytter diversiteten i børnegruppen, hvor tages udgangspunkt i barnet frem for gruppen, og der anlægges et helhedsperspektiv på hvert barn med inddragelse af kognitive, fysiske, æstetiske, sociale og følelsesmæssige aspekter. De fleksible grupperinger medfører, at alle børn lære at interagere med andre mennesker med forskellige personligheder, baggrunde, evner, interesser og aldre.
På Alsønderup skole betød grupperingerne, at børnene skulle kunne overskue et ugeskema, og der var stor diversitet i hvem de skulle arbejde sammen med i de forskellige fag.
Jeg indrømmer, at jeg syntes det var et kaos, i hvert fald i starten. Det trådte i baggrunden da jeg så hvordan mine børn trives. Jeg så tydeligt at børnene blev bedre til, at hjælpe hinanden, og i dag spørger de lige så ofte hinanden, som mig, hvis de skal have hjælp med lektierne. Jeg er derfor heller ikke så fokuseret på hvor mange lærere der er pr. elev, men mere på elevernes trivsel og det fællesskab der er eleverne i mellem, som synes at have større betydning, end antallet af voksne. Selvfølgelig skal der være nok lærere og pædagoger, men deres rolle bliver mere faciliterende, og vores børn lærer nogle vigtige generiske kompetencer, både kommunikativt og i forhold til at samarbejde, når man nu vælger en skole med aldersintegreret undervisning.
Jeg har dog også erfaret, at ikke alle børn (eller forældre) trives med ikke at have meget faste rammer og i de tilfælde må man som forældre selvfølgelig vælge skole ud fra dette.
Jeg oplever, at mine børns naturlige lyst og glæde ved at lære er bevaret. Der er fokus på deres individuelle niveau. Jeg ser børn der får lov til at udvikle sig i deres eget tempo, hvis man da som forældre tør at give slip og ikke være så fokuseret på det rent boglige.
Dygtighed og svaghed bliver relative begreber, hvorved rummeligheden får bedre kår. Aldersintegrering er en forudsætning for en mere rummelig skole, og for at børn med forskellige forudsætninger kan trives i skolen.
De små kigger de store over skulderen og lærer dem ”kunsten” af, og de store børn bliver mere bevidste om deres egne læreprocesser, fordi de indgår i nære samarbejdsrelationer med de yngre elever, og dermed kommer til at skulle forklare dem, hvad aktiviteterne går ud på. Det betyder, at den enkelte elev får mulighed for at udvikle sig i et naturligt tempo – i de ryk, som kognitive læreprocesser netop foregår i.
Men det er en udfordring, at tilrettelægge undervisning med fokus på hvert barn. Det kræver indgående indblik og kendskab til hvert eneste barn. Og ikke meget er givet på forhånd. Hvis rummelighed og differentiering skal lykkes, skal læreren have fokus på hvert enkelte barn frem for på aldersgruppen. For at den aldersintegrerede undervisning skal lykkes, skal kompetenceudvikling af lærerne prioriteres, og pædagoger kan med fordel inddrages i undervisningen på alle trin.
Jeg er ikke i tvivl om at Alsønderup skole har fat i noget ganske unikt! Forældresamarbejdet står engang i mellem sin prøve, for tør man som forældre at give slip – jeg gjorde det og har ikke fortrudt.
.
Skolen er essentiel også i lokalsamfundene…..
I en tid hvor der hersker en stærk centraliseringstendens, kan man i lokalsamfundene godt blive usikker på vore skolers fremtid. Usikkerheden bevirker at de små skoler i nogle tilfælde vælges fra, også selvom man bor tæt på dem.
Det drejer sig både om elevtallet er højt nok til, at de mindre skoler kan bevares og om den faglige kvalitet den enkelte skole besidder. Vi lever i et konkurrencesamfund og skolerne står derfor over for en større rekrutterings opgave når forældre skal vælge skoler til deres børn, hvilket måske mest ses i forhold til udbredelsen af private skoler, der er i direkte konkurrence til folkeskolerne.
Jeg mener vi skal stille krav til vores folkeskoler og have et højt ambitionsniveau på vores børns vegne, således at det individuelle barn understøttes både fagligt og personligt.
Vi skal stille krav om kompetente lærere, der skal tilbydes kompetenceudvikling, så de kan følge med tidens fremskridt. Pædagoger skal aktivt deltage i børnenes skoledag for at understøtte den gode trivsel. Digitale arbejdsredskaber til elever skal ind tænkes som en naturlig del af undervisningen. Derudover skal forældresamarbejdet optimeres.
Ja! ambitionsniveauet er højt på vore skolers vegne og vi har, som politikere, en stor rolle at spille i forhold til at de rette rammer og ressourcer er tilstede for at dette kan lade sig gøre.
Som en start skal vi sikre, at der ikke bliver lukket nogle skoler i Hillerød. Formålet med dette er at sikre at folkeskolerne får ro til at arbejde med den faglige kvalitet og udvikling – får ro til kerneopgaven: Vores børn! Folkeskolen er til for børnene, ikke at forglemme. Med Venstre ved roret bliver der ikke lukket skoler i Hillerød kommune, hvilket er en af grundene til at jeg, som mor til fire skolebørn, med ro i sindet støtter netop det parti.
Det er vigtigt for mig……
- at borgerinddragelse ses som et kontinuerligt samarbejde.
- at trafiksikkerheden omkring skolerne sikres og cykelstisystemet udvikles i hele kommunen.
- at der er større sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv, ved at sikre pasning – også til større børn.
- at digitale arbejdsredskaber til elever indtænkes som en naturlig del af undervisningen.
- at digital infrastruktur prioriteres med tilskud til bedre internetforbindelser i yderområderne.
- at støtte op omkring idrætten og foreningslivet, herunder kommunens mange frivillige.
- at kompetencer og opgaver i ældreplejen hænger sammen.
- at vi samarbejder omkring bedre busforbindelser i yderområderne.
………at byrådet arbejder med dét, som du finder vigtigt!
De fortabte forældre – og deres børn!
Hvornår skete det, at omsorg og medmenneskelighed blev erstattet af normeringer og ansvarsfordelinger?
Endnu en morgen, hvor en sygeplejerske møder på arbejde kl. 7 for at modtage nattens rapport; to døende patienter og endnu en gang overbelægning. Nu tror de fleste sikkert at dette indlæg handler om at sundhedsvæsenet har spillet fallit og der ikke er nok varme hænder, som man så populært siger, men det gør det ikke.
Det handler om børn! Det handler om os, der stadig møder kl. 7 for at passe Danmark. I mens vi passer vores job, skal nogle andre passe vores børn, og netop denne morgen er sygeplejersken ekstra bekymret, for da hun kørte hjemmefra efterlod hun en dreng på 9 år alene hjemme. Magnus skulle selv cykle i skole, da der ikke er morgenpasning på skolen. En dreng som er utryg ved at være alene hjemme – sygeplejersken ved godt det nok skal gå, men alligevel, hvem passer hendes børn, når hun passer sine patienter?
Jeg mener vi spiller fallit, når vi ikke giver mulighed for at åbne skolerne for børnene om morgenen – det er ikke rimeligt, at børn ned til 8-9 år skal være alene hjemme, i mens mor og far passer sit job. Beslutningen om at spare morgenpasningen væk er politisk og den trænger til en revurdering. Som de fleste nok ved, er jeg ny i politik og lige netop sådan en beslutning undrer mig. Det ligger ikke i HFO‘s normering, at lade børn fra 4. klasse og opefter at ankomme om morgenen – har jeg fået at vide. I og med det ikke ligger i normeringen, bliver det uklart hvem der har tilsynspligten med eleverne og dermed ansvaret om morgenen, hvis der sker noget.
Disse elever er stadig børn, og de bliver ikke mindre børn, selv om der tales om normeringer, ansvar og de i højere grad kun omtales som elever. Elever ER børn!
Vi ender ud med at ansvaret alene ligger hos forældrene, som så efterlader deres børn alene hjemme! Flere forældre tilbyder at betale morgenpasning, men her kommer det til at handle om brugerbetaling, og med et gik der politik i den igen.
Så jeg spørger, hvor blev omsorgen af? På trods af mit liberale fundament, skal vi stadig passe på hinanden og passe på dem der passer på andre!
(Navnet er fiktivt)