Kategoriarkiv: Unge

Hillerød skal være en frontløber for iværksætteri

En af mine store prioriteter – og mit hjerteblod – er iværksætteri. De sidste mange år har jeg arbejdet professionelt med innovation og entreprenørskab, og jeg er ikke i tvivl: Fremtidens arbejdsmarked kræver mennesker med stærke innovationskompetencer.

Vi står som samfund over for store udfordringer – både klima-, velfærds- og teknologiske udfordringer – som ikke kan løses med gårsdagens løsninger. Derfor har vi brug for at udvikle et miljø, hvor nye idéer ikke bare kan spire, men også gro.

Her spiller kommunerne en langt større rolle, end vi ofte tillægger dem. Jeg mener, at vi som kommune skal tage et markant større ansvar for at fremme iværksætteri. Vi skal styrke lysten til at udvikle, afprøve og drive egen virksomhed – og vi skal gøre det let at få hjælp, sparring og netværk, når man har en idé, der kan blive til noget stort. Mit særlige fokus er socialt entreprenørskab – de initiativer og løsninger, der skaber værdi i menneskers hverdag og bidrager til fællesskabet.

Hillerød har en særlig styrkeposition som uddannelsesby. Vi har adgang til et væld af spirende talenter, der allerede i dag sidder med idéer og kompetencer, som kan gøre en forskel. De unge skal vide, at de ikke står alene – men at vi bakker dem op, og at vi som kommune er klar til at skabe rammerne for, at iværksætteri kan blomstre.

Med min ambition som borgmester, og med kommunens styrke som uddannelsesby, har vi mulighed for at bygge et robust og tilgængeligt innovations-økosystem. I samarbejde med netværk som C4, Erhvervshus Hovedstaden og de lokale uddannelsesinstitutioner kan Hillerød blive en frontløber på videnbaseret iværksætteri.

At investere i iværksætteri er at investere i fremtiden. Ikke bare for den enkelte iværksætter, men for hele vores samfund. 

Ny energi i Hillerød – et nødvendigt skifte

Der er noget, der har sat sig fast hos mig de seneste år: Vi er mange, der elsker Hillerød – men stadig flere, der føler, at vores kommune trænger til et skifte. Ikke bare småjusteringer. Men rigtig forandring.

Derfor går vi i Venstre til valg på ny energi i Hillerød. Det er en ny retning og viljen til at gøre tingene anderledes. Og det er troen på, at vi kan mere, end vi gør i dag.

Vi har brug for at løfte ambitionsniveauet – og turde stille de svære spørgsmål: Hvorfor trives vores unge ikke bedre? Hvorfor fungerer vores trafik så dårligt? Hvorfor bliver velfærden for ofte præget af systemtænkning i stedet for menneskelig udvikling?

Vi har brug for et ledelsesskifte. Ikke bare i personer, men i tilgang. Kommunen skal ledes med mod og retning – og med blik for borgernes virkelighed. Vi skal væk fra snævert driftsfokus og silotænkning og i stedet invitere til samarbejde på tværs. Med erhvervslivet. Med civilsamfundet. Med frivillige. Med borgerne selv.

Vi skal prioritere det, der skaber reel livskvalitet:
– Gode daginstitutioner med åbningstider, der passer til familieliv.
– Moderne skoler med høj faglighed og inspirerende læringsmiljøer.
– Stærke fritidstilbud og sunde fællesskaber.
– Og en ældrepleje, hvor valgfrihed og værdighed ikke er floskler – men reel praksis.

Som sygeplejerske ved jeg, hvor stor en forskel det gør, når ældreplejen er nærværende, fleksibel og menneskelig – og hvor meget det koster, når den ikke er det.

Vi skal også tage ansvar for hele kommunen. Det betyder investeringer i vores lokalsamfund og bydele, planlægning med lokal forankring og sikkerhed for, at skattekronerne bruges dér, hvor de skaber værdi.

Et oplagt sted at begynde er trafikken. Vores infrastruktur kan ikke følge med udviklingen. Derfor vil Venstre sætte et midlertidigt stop for nye lokalplaner, indtil vi har løst de værste flaskehalse. Vi vil investere i asfalt, cykelstier og løsninger som ringveje og bedre indfaldsveje – for det haster.

Og så skal vi fastholde gode, trygge busforbindelser – også om aftenen og tidligt om morgenen. Især vores unge skal kunne komme til skole, læreplads og fritidsaktiviteter uden at være afhængige af bil. At nedlægge natbusser til områder som Tulstrup, Alsønderup og Anisse er ikke bare dårlig transportpolitik – det skaber utryghed og afstand mellem by og opland.

Som mor til fire unge mennesker ved jeg, hvor afgørende det er, at der er adgang til praktikpladser, job og muligheder tæt på. Det må og skal vi gøre bedre.

Klimatilpasning er heller ikke længere noget, vi taler om i fremtiden – det er noget, vi skal handle på nu. Vi skal sikre, at nye byggerier tænker grønt fra start, og at vi passer på vores natur og drikkevand – så vores børn og unge kan vokse op i en sund kommune.

Jeg stiller op som borgmesterkandidat for Venstre, fordi jeg ønsker at stå i spidsen for den forandring. En forandring, hvor vi lytter mere og styrer mindre. Fordi jeg tror på, at Hillerød kan mere – og fordi jeg ved, at det kræver mod, samarbejde og en ny måde at tænke lokalpolitik på.

Ny energi er ikke en hurtig løsning – det er en ny start. Og jeg håber, du vil være med.

Farvel til natbussen – og farvel til tryg hjemtransport!

Fra december 2025 bliver det slut med natbuslinje 380R. Det betyder, at borgere i bl.a. Tulstrup, Alsønderup, Nejede, Anisse og Anisse Nord mister deres eneste mulighed for at komme hjem med offentlig transport i weekenden om natten.

Det er ikke bare en ændring i en køreplan – det er en reel forringelse af trygheden og mobiliteten i vores lokalområder.

Natbussen har i mange år været en vigtig livsnerve, især for unge, der skal sikkert hjem fra byen. Og for os andre, der ønsker at lade bilen stå og benytte den kollektive trafik. Når bussen forsvinder, efterlades vores landsbyer uden alternativer – og det er ganske enkelt ikke godt nok.

Men det stopper ikke der. Mange borgere i f.eks. Alsønderup og Tulstrup oplever også, at det er umuligt at komme tidligt nok afsted om morgenen. Det betyder, at unge ikke kan nå frem til deres skole eller læreplads i andre kommuner med kollektiv transport – og det begrænser både deres frihed og deres muligheder.

Region Hovedstaden og Movia foreslår i stedet udvidet drift med lokalbanen, men den kører slet ikke til de små bysamfund, der nu mister deres eneste kollektive forbindelser. En udvidelse af lokalbanen løser derfor ikke problemet.

I Venstre mener vi, at det her må være en ommer! Vi ønsker, at mulighederne for en fællesløsning med Gribskov Kommune bliver undersøgt – eksempelvis via fælles finansiering. Samtidig vil vi lægge pres på Region Hovedstaden for at rette op på beslutningen, så natbussen og morgentrafikken kan bevares eller forbedres, i hvert fald midlertidigt, mens bedre løsninger findes.

Tryg og tilgængelig transport bør ikke være forbeholdt de største byer. Kollektiv trafik skal hænge sammen – også om natten og også tidligt om morgenen.

De unge fortjener bedre. Det her skal der gøres om.

Skolevægring skal tages alvorligt

For at bekæmpe skolevægring og styrke den mentale trivsel blandt unge, er det afgørende at sætte ind tidligt. Når en elev begynder at trække sig fra skolen, kan det hurtigt udvikle sig til et længerevarende fravær, hvor barnet mister tilknytningen til både undervisningen og det sociale fællesskab. Derfor er det vigtigt at styrke skolernes mulighed for at opdage og handle hurtigt på tegn på mistrivsel.

I Hillerød Kommune har vi allerede mulighed for at tage konkrete initiativer, der kan gøre en forskel for de unge, som kæmper med skolevægring og i Venstre er vi optagede af, at styrke de muligheder.

Tidlig indsats i skolerne

  • Øget samarbejde mellem skoler, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), socialrådgivere og familier for at opdage og handle på mistrivsel tidligt.
  • Fleksible skoledage og alternative læringsmiljøer for elever, der har svært ved den traditionelle undervisning.
  • Trygge fællesskaber på skolerne, fx trivselsgrupper, elevmentorer eller mindre klassemiljøer.

Flere lettilgængelige rådgivningstilbud

  • Udvidelse af kommunens eksisterende ungerådgivning, så de unge kan få anonym og uforpligtende støtte.
  • Styrket samarbejde med lokale aktører som Frivilligcenter Hillerød, der kan bidrage med og udvikle meningsfulde tilbud sammen med de unge.

Bedre støtte til familier og pårørende

  • Netværksgrupper for forældre, hvor de kan få sparring og støtte fra både fagpersoner og andre forældre.
  • Familievejledning og samtaleforløb, der hjælper forældre med at håndtere skolevægring i hjemmet.

Brobygning til fritidslivet

  • Samarbejde mellem skoler, foreninger og idrætsklubber, så flere unge får mulighed for at deltage i aktiviteter, der styrker deres trivsel.
  • Oprettelse af “fællesskabstilbud”, hvor unge kan mødes om noget meningsfuldt uden for skolen, fx musik, kunst eller e-sport.

Skolevægring og mistrivsel blandt unge er ikke et problem, der kan løses alene af den enkelte familie eller skole. Det kræver en fælles indsats, hvor kommune, skoler, forældre og lokalsamfundet arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for vores børn og unge.

Venstre opfordrer til at styrke by- og nattelivet for de unge i Hillerød

Tale fra Byrådsmøde den 28. aug. 2024

Venstre ser et behov for at gøre by- og nattelivet i Hillerød mere attraktivt for de unge, så de bliver i byen fremfor at søge til København eller Helsingør. Vi ønsker en fælles indsats i Byrådet for at gøre Hillerød til en endnu bedre by at leve og studere i, og de inviterer til dialog om, hvordan byen kan udvikles til fordel for de unge, men med respekt for naboerne. Venstre understreger vigtigheden af at involvere de unge i udviklingen af byen.

Venstre ser gerne, at der bliver arbejdet med, hvordan vi gør by- og nattelivet mere levende og imødekommende for de unge. Vi mener, det er vigtigt, at de unge finder det attraktivt at blive i Hillerød fremfor at tage til København eller Helsingør.

Vi skal involvere de unge i spørgsmålet om, hvordan vi gør Hillerød til en endnu bedre by at leve og studere i, som vi også har aftalt i konstitueringsaftalen. Det kan vi passende gøre i forbindelse med budgetprocessen.

Fra den 6. september til 1. marts kommer der en fotoudstilling på torvet om de unge, der hedder ”Gennem Unge Øjne” af Fotograf Liselotte Plenov. Vi har i Venstre fulgt hendes arbejde meget tæt, og udstillingen giver et indblik i Hillerød set gennem øjnene på byens unge, der med deres unikke synspunkter og ærlige stemmer deler, hvad de elsker ved deres by, hvad de mener mangler, og hvad de drømmer om at se mere af.

Jeg vil dele to citater med jer:

Hannah, 19 år, studerende.

Hvorfor er barernes stamkunder ikke et år under 40? Det ville være rigtig fedt med flere steder at være om aftenen, hvor man bare kan hygge sig. Bare et sted, hvor der er plads, og man kan købe en øl eller to og sidde behageligt. Det skal i hvert fald være en mulighed, hvis unge skal blive i Hillerød og ikke tage til København.

Lasse, 19 år, studerende.

Men hvor er det sted i Hillerød, hvor man kan mødes med andre unge UDEN alkohol og Nik & Jay i centrum? Måske kunne det findes i en +18 ungdomsklub? Et sted, man kan mødes efter skole for billig kaffe og opgaveskrivning, eller i weekenden for fællesspisning med musik, brætspil, øl osv. Måske kunne man overveje, om man måtte tage mad og drikke med hjemmefra?

Lad os lytte til Hannah og Lasse.

Udstillingen er en unik mulighed for at se byen fra et nyt perspektiv og deltage i samtalen om, hvordan Hillerød kan udvikle sig til at blive et endnu bedre sted for de unge. En anden vigtig vinkel her er, at kultur bidrager til dialog om vigtige emner – og dialoger og involvering er en hjertesag for Venstre.  

Så lad dette være en invitation til jer om, at vi sammen tager dialogen videre.

Hverdagens Puzzle

Familien har altid været mit livs fundament, og som mor til fire fantastiske børn, har jeg ligesom mange andre forældre oplevet de udfordringer, der følger med at jonglere dagligdagens mange opgaver. Når børnene vokser, ændres de udfordringer, vi står overfor, og det kræver, at vi som forældre er omstillingsparate og konstant klar til at tilpasse os nye kommunikationsformer og krav. Dette samtidig med, at vi støtter hvert barns unikke udvikling.

Som børnene bliver ældre, ændrer samfundets forventninger sig også. Dog er én ting konstant: alle forældres ønske om, at deres børn skal trives og lære. Derfor har jeg som politisk engageret mor valgt, at fokusere på tre områder, som jeg mener kræver særlig opmærksomhed.

  1. Fysiske rammer: Daginstitutioner og skoler skal have tidssvarende fysiske rammer. Dette inkluderer alt fra indeklima til indretning, der understøtter trivsel, aktiv læring og bevægelse. I Hillerød kommune står vi over for en udfordring med anlægsloftet, udstedt af regeringen, der begrænser, hvor meget vi kan bygge. Her er det afgørende, at regeringen og kommunerne indgår et partnerskab for at løse denne udfordring, så vores børn får de bedst mulige rammer for, at trives både fysisk og mentalt. Imens dette pågår, skal vi have renoveret de skoler der trænger i Hillerød og der skal laves helhedsplaner, i stedet for lappeløsninger.
  2. Frie valg og kvalitet i dagtilbud og skoler: Der skal være mere frihed til de lokale daginstitutioner og skoler til selv, at styre deres drift. Dette vil kræve en drøftelse af det politiske handlingsrum og muligvis omstruktureringer, der sikrer, at lokal ledelse og forældreinvolvering værdsættes højere. Og kun med de rette rammer kan vi sikre, at hver institution kan tiltrække og fastholde de nødvendige kvalificerede medarbejdere. Derudover skal forældre have et frit valg ift. daginstitution og skole, hvor private aktører ses som en vigtig samarbejdspartner, hvor vi lærer af hinanden.
  3. Fleksibilitet og familievenlige tidsskemaer: Moderne familier behøver større fleksibilitet i dagligdagen for bedre at kunne forene arbejds- og familieliv. Det indebærer bl.a. at konventionelle åbningstider i daginstitutioner og skole/ringetider skal udfordres og tilpasses. Desuden skal trafikale udfordringer adresseres for at lette morgen- og eftermiddagsrutinerne, hvilket kan involvere teknologiske løsninger. Vi skal understøtte madordninger på skolerne, så de forældre der ønsker det, kan slippe for madpakkeræset. Skolefritidsordninger skal være for dem, der har behov og ikke styret af alder.

Disse initiativer er ikke bare nødvendige for at understøtte vores børns trivsel og læring; de er afgørende for, at familier kan trives i et moderne samfund, hvor begge forældre ofte er en del af arbejdsmarkedet. Som mor og politisk aktiv, i Venstre i Hillerød, vil jeg fortsat arbejde for, at de bliver prioriteret. Det er mit håb, at vi sammen kan skabe et Hillerød, hvor alle børn har de bedste forudsætninger og rammer for at udvikle sig og trives.

Bygning af faglige broer: Forbindelser, der fremmer innovation og samarbejde

I en verden, der konstant ændrer sig og bliver mere kompleks, står vi over for udfordringer, der kræver mere end isolerede løsninger inden for enkeltstående fagområder. Dette har ført til et voksende behov for “faglige broer”. Disse broer er afgørende for at fremme innovation og effektiv problemløsning i både akademiske, erhvervsmæssige og kommunale sammenhænge.

En faglig bro refererer til enhver form for samarbejde eller partnerskab, der overskrider de traditionelle grænser mellem discipliner. Der er gode eksempler fra, blandt andet, forskere fra forskellige fagområder, der samarbejder om tværfaglige projekter — fra kunst og humaniora til videnskab og teknologi. I erhvervslivet kan dette tage form af samarbejde mellem forskellige afdelinger inden for en virksomhed eller mellem virksomheder og eksterne organisationer, som universiteter eller teknologiske institutter.

De primære fordele ved, at bygge faglige broer inkluderer:

Innovation: Når mennesker med forskellige perspektiver og ekspertiseområder arbejder sammen, kan de tilføre unikke indsigter, der kan føre til banebrydende løsninger og produkter.

Problemløsning: Komplekse problemer kræver ofte multifacetterede løsninger. Tværfaglige samarbejder tillader teams at angribe et problem fra flere vinkler, hvilket ofte resulterer i mere effektive og bæredygtige løsninger.

Uddannelsesmæssige gevinster: Ved at arbejde på tværs af faglige skel kan mennesker udvide deres viden og færdigheder, hvilket beriger deres professionelle og personlige liv.

Selvom der er mange fordele, er der også udfordringer forbundet med denne tilgang. Det kræver ofte:

Åbenhed og respekt: Deltagere skal være åbne overfor at lære af hinanden og respektere forskellige faglige baggrunde og perspektiver.

Kommunikation: Effektiv kommunikation på tværs af faglige discipliner kan være en udfordring, da hver disciplin har sit eget sprog og sine egne metoder.

Organisatorisk støtte: Institutioner og virksomheder skal være villige til at støtte tværfaglige projekter gennem ressourcer og organisatoriske rammer, der fremmer denne type samarbejde.

Faglige broer er ikke blot nyttige; de er nødvendige. De muliggør dybere forståelse og mere omfattende løsninger på de udfordringer, vi står over for. Ved at investere i disse broer og fremme en kultur af samarbejde kan vi låse op for et enormt potentiale for innovation og vækst. I takt med at vi fortsætter med at bygge disse broer, vil vi finde, at vores evne til at tackle komplekse problemer forbedres markant. Jeg mener kommunen i langt højere grad skal tage ansvar for denne brobygning, da vi ellers ikke kommer i mål med at løse nogle af de svære samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor.

Sammenhæng og mening i skole og uddannelse.

Vi lever i en tid, der kalder på et brud med eksisterende måder, at tænke skole og uddannelse på. Arbejdsmarkedet efterspørger erhvervsfaglige kompetencer og velfærdssamfundet mangler sundhedsprofessionelle. Alt imens unge efterspørger nye læringsformer, mere inddragelse og et friere skolesystem. Hos nogle unge bliver trivsel og fællesskabet det, der skal bærer dem igennem et uddannelsessystem, der på nogle punkter halter bagud, men på andre er overambitiøse.

I refleksionerne omkring dette, dvæler jeg ofte ved tanken om ”profilskoler” eller det at skolerne gives fri til, at arbejde mere temabaseret og møde eleverne der hvor de er. Hvor skolerne ikke er ens og one-size-fits-all, men hvor motivation og mening ift. læring hos den enkelte elev er i fokus. Derudover ligger der et potentiale i, at man allerede i folkeskolen bliver endnu tydeligere på det arbejdsmarked, der uddannes til. Praksis skal helt ind i den daglige undervisning og der skal skabes en bro ud til det omkringliggende samfund.

Profilskoler refererer i daglig tale til uddannelsesinstitutioner, der har en bestemt tematisk tilgang i deres undervisning og læseplan. Disse skoler kan have forskellige temaer som fokusområder, såsom  innovation og entreprenørskab, håndværk og design, bæredygtighed og klima osv. I dag ser vi allerede temabaserede undervisningsforløb, men vi er langt fra i mål, efter min mening.

I det moderne samfund bliver det stadig vigtigere, at tilbyde skræddersyede uddannelsesmuligheder til eleverne. Profilskoler er et innovativt koncept, der møder eleverne der hvor de er og hvor man har mulighed for at inddrage f.eks. virksomheder eller videregående uddannelser. Jeg vælger, at kalde det bæredygtig uddannelse – sammenhæng og mening er her i centrum.  Ved at fokusere på specifikke interesser og talenter hos eleverne giver profilskoler dem mulighed for at udvikle sig i et miljø, der er skræddersyet til deres behov, ønsker og drømme – i forening med arbejdsmarkedets behov og fremtidens tendenser.  Læring, motivation og mening i skolen, skal være drivkræfter i de unges uddannelsesforløb gennem livet og der ligger stort potentiale gemt i, at man lokalt og politisk kigger på nye læringsformer, mere elevinddragelse og større samarbejde med f.eks. erhvervsskoler og professionshøjskoler.

Ugen er gik – muligheder fra vugge til grav

Denne uge har haft et spøjst islæt af livets cyklus. Jeg startede ugen med at være til Børn & Unge Topmøde, for derefter at sætte alle sejl ind for et friplejehjem i Hillerød. Læs Venstres forslag her: https://dagsordener.hillerod.dk/vis?id=a291a579-607b-4753-94a8-83f670447594

Jeg glædes over at bedrive politik i alle livets faser og trives med, at kunne spænde bredt politisk.

Som de fleste af jer sikkert ved, sidder jeg både i Børn, Familie og Ungeudvalget, og Omsorg og Livskraftsudvalget. Jeg præsenteres således for udfordringer og muligheder for Hillerøds borgere hele livet.

I Hillerød har vi rigtig gode privatskoler og selvfølgelig skal vi også have private plejehjem (friplejehjem). Lige så vel som vi også har gode kommunale skoler og plejehjem. For mig drejer det sig om muligheder.

Muligheder for at vælge – det betyder ikke, at man nødvendigvis har frit valg på alle hylder, men det betyder at man har optimal indflydelse på eget liv. Det syntes jeg er værd at kæmpe for – og det gør jeg – fra vugge til grav.