Kategoriarkiv: Økonomi

Kulturen er vigtig

Under kommunalvalget var jeg så heldig at møde Louise W Diamant. Hun har været ude og blive klogere på verden, men nu er kommet hjem til Hillerød. Louise har en spirende karriere som digter, forfatter og stageperformer. Og så er jeg, så heldig, at hun er min rådgiver på det kulturelle område. Vi har sammen haft mange gode drøftelser og besøgt Hillerøds kulturtilbud. I dette blogindlæg har vi prøvet at indramme nogle af de tanker, vi til stadighed gør os når, vi arbejder på, hvordan vi kan understøtte kulturen i Hillerød.

Kultur forbinder mennesker, skaber fælleskaber, nærhed og tryghed.  Derfor mener vi, at kulturen skal følge med den ekspansive byudvikling, som vi i disse år ser rundt om i byen, og som vil fortsætte ud i fremtiden. Kulturen er med til at styrke lokalsamfundet, den bygger broer mellem mennesker med forskellige baggrunde, etnicitet og kulturel forståelse. Med mange kommende borgere i Hillerød er der et ekstra behov for, at samles til bl.a. kulturelle events, hvor nye tilflyttere har mulighed for at se og deltage i de mange arrangementer, som Hillerød allerede nu har at byde på.

Hillerød er gennemsyret af kreative og innovative ildsjæle, som ønsker at udvikle og fremme kulturen i byen – og vi har lige nu alle muligheder for at gøre Hillerød til Nordsjællands kulturelle hovedstad.

Vi ved, at med et spirende kulturelt miljø sættes der fokus på Hillerød, som en innovativ og nytænkende by med plads til den kulturelle mangfoldighed og derigennem iværksætteri. Venstre ser Hillerød, som Nordsjællands kulturelle hovedstad, hvor fremtidens kultur bliver skabt og som samtidig er med til at skabe økonomisk vækst for bl.a. hoteller, barer, cafeer og butikker og gør samtidig Hillerød til et attraktivt sted at bo.

Hillerød er på vej til at blive en stærk kulturprofil, og det er ønskværdigt, at de kulturelle oplevelser i kommunen ikke kun skal være for de lokale borgere, men også skal være et trækplaster for turister og andre besøgende.

For kultur skaber vækst – også økonomisk vækst og ved at markedsføre Hillerød, som kulturprofil på niveau med andre større danske byer, så har vi et solidt fundament for at tiltrække nye dygtige kunstnere, talenter og iværksættere til byen.

Verden er ikke den samme som før coronakrisen. Vi har mere end nogensinde før brug for kultur, som en fast del af vores livsdynamik og hverdag. Kulturen skaber sammenhold, forbedre vores mentale helbred og generelle sundhed og kan være med til at give mening i en verden, som på flere måder radikalt har ændret kurs.

Placering af Hillerød Dagbehandlingsskole

I det kommende budget skal der drøftes afsættelse af midler til rådgivning ift. sammenlægning og placeringen af Hillerød Dagbehandlingsskole, der i dag huser børn og unge mellem 6 og 16 år med sociale, psykiske og familiemæssige vanskeligheder. Hillerød Dagbehandlingsskole er, i dag, beliggende på to matrikler og der er gode argumenter for, at skolen sammenlægges på en matrikel, ikke mindst ift. transport og tidssvarende faglokaler.

Venstre mener, at placeringen er vigtig, hvis de større børn skal indtænkes i almenmiljøet, derfor stillede vi, sammen med Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, på Børn, Familie og Ungeudvalgets møde forslag om, at Hillerød Dagbehandlingsskole blev placeret i tilknytning til en skole med udskoling (7.-9. klasse). Det er endnu uafklaret præcis hvordan et samarbejde mellem skolerne kan se ud, men man må som minimum forholde sig til, at skolerne får en hverdag sammen, ikke mindst ift. anvendelsen af faglokaler. Selvom forslaget ikke fik opbakning fra Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet, mener vi stadig det har betydning.

I Venstre er vi ligeledes optaget af Hillerød Dagbehandlingsskoles størrelse, ikke kun nu, men også i fremtiden. Dette vil også påvirke placeringen, da der er skal være balance i størrelsesforholdet mellem skolerne.

Vigtigst af alt ønsker vi en inddragende proces af forældre, skolebestyrelse og relevante skoleledelser, inden den endelige beslutning træffes i forhold til placeringen.

Vi går til Budgetforhandlingerne med forhåbninger om en god løsning, men også med et stærkt fokus på netop placeringen, hvor der aktuelt ikke ligger nogle forslag. Det er vigtigt at slå fast, at hvis rådgivningen viser, at det ikke er uhensigtsmæssigt at placere Hillerød Dagbehandlingsskole på en matrikel, enten på grund af den almene skoles drift og beliggenhed, manglende bygningsmasse eller lignende, må det selvfølgelig tages op på ny. Netop derfor er rådgivning vigtig.

Ugen der gik – Et skridt tættere på friplejehjem i Hillerød

Mine dage har været fyldte af refleksioner omkring friplejehjem – debatten for og imod er langt fra ny og i Venstre har vi længe holdt fanen højt for et friplejehjem i Hillerød.

Selvfølgelig skal vi imødekomme den positive interesse der er for, at bygge et friplejehjem i Hillerød.

Derfor stillede Venstre også til forslag til Byrådet, at dette gøres muligt på Frederiksbro via en lokalplansændring, efter et konkret ønske fra bygherre. En ændring der prioriteres på samme måde som andre lokalplaner. Heldigvis var der opbakning til forslaget fra Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Et friplejehjem er en klar gevinst for kommunen. Det skyldes, at der hverken skal investere penge i bygninger eller deponeres penge som ved et alment byggeri. Dermed påvirkes hverken likviditet eller anlægsloft. Alligevel får vi et nyt og moderne plejehjem.

Et friplejehjem er nødt til at konkurrere på kvalitet. Friplejehjemmet får kun indtægter, hvis de ældre aktivt vælger friplejehjemmet til. Et friplejehjem får ikke bare anvist beboere – som de kommunale plejehjem gør – den private udbyder skal selv tiltrække kunderne.

Beboernes egenbetaling er præcis den samme per plads, som til et kommunalt plejetilbud.

På friplejehjemmet kan beboeren købe ekstra service. Det er det gode ved det frie valg. Den enkelte kan tilkøbe ekstra serviceydelser, uden at der tages noget fra andre.

Risikoen for konkurs nævnes tit i debatten om friplejehjem. Men det er et spøjst argument. Et kommunalt plejecenter kan også gå ”konkurs”, hvis ingen ønsker at benytte det, eller hvis økonomien skrider på grund af dårlig ledelse. Forskellen er blot, at på friplejehjemmet er der en privat, som har penge i klemme og derfor vil gøre alt for at undgå, at det sker – mens man i kommunen blot sender regningen direkte videre til skatteborgerne.

Derfor vil den private aktør også investere penge i at udvikle plejehjemmet fremfor blot at have fokus på at trække profit ud. Der er i øvrigt helt samme tilsyn med et friplejehjem, der er underlagt samme standarder som de kommunale tilbud.

Politisk drejer der sig også om, at sikre muligheder for andre byggerier i kommunen, hvad enten det er idrætsfaciliterer, kultur, sundhedscenter eller ny skole. Ved en privat udbyder af plejehjem spænder vi ikke ben, for andre gode ambitioner.

Det drejer sig også om, at skabe muligheder for, at bestemme over eget liv. Vi ser en ældrebefolkning der tager ansvar ift. den tredje alder og pårørende der involverer sig. Lige så vel som man har mulighed for at vælge privatskole, skal man også kunne vælge privat plejehjem. Mere selvbestemmelse – ganske enkelt.

Budgetforlig landet med stort fokus på skolerne

Kl. 00.00 lørdag nat landede vi budgetaftalen. Og på trods af store udgifter ift. anlæg, lykkes det os, at få mange gode aftaler i stand.
I Venstre har vi, op til forhandlingerne, været optaget af, at lave nogle gode løsninger, i forhold til de akutte kapacitetsudfordringer, for skolerne i Hillerød Vest. Det lykkes med bl.a. langsigtede udvidelser, hvor Sophienborg skolen nu bliver tresporet. Under byggeriet inddrages lokaler på Hillerød Vest skolen – afdeling Alsønderup, der hvor skolens ledelse og skolebestyrelse, ser at det giver bedst mening og hvor forældre finder det mindst indgribende i hverdagen. I dette arbejde skal der selvfølgelig, indtænkes en busordning, hvis dette ønskes. Nødebo skole kan også se frem til en plan for udvidelse og kigger man i budgetteksten, kan man se, at skolerne generelt, har sat sit præg.
Der skal arbejdes med udviklingsplaner for Hillerøds landsby- og lokalsamfund. I Alsønderup Sogn (herunder Tulstrup, Bendstrup, Nejede mv.) betyder det bl.a., at der nu kan arbejdes på en mere langsigtet plan for Hillerød Vest skolen – afdeling Alsønderup således, at skolen kan fortsætte den fantastiske udvikling, den er inde i. Her er mit håb, at forældre, Borgerforening og Lokalråd vil deltage aktivt. Derudover er der sat penge af til bedre lokal busdrift og mulighed for at nedsætte fartgrænserne, hvor dette ønskes.
Vi har prioriteret kontinuitet, nærhed og omsorg i hjemmeplejen og der skal nu arbejdes med modeller for selvstyrende teams (se evt. tidligere blogindlæg) – et arbejde jeg personligt, ser meget frem til. Flere seniorbofællesskaber er vigtige for mange borgere, og understøttelse af disse indgår således også i budgetteksten. Vi sparer ikke på normeringen på plejecentre og tilbud til unge demente består.
I Venstre ser vi erhvervslivet som en vigtig drivkraft for udvikling i kommunen og i budgetaftalen er der lagt op til, sammen med bl.a. C4, at der arbejdes for at gøre Hillerød endnu mere attraktiv for iværksættere, små og mellemstore virksomheder. Konkret skal der arbejdes på en placering af J. Jensen A/S, således at vigtige arbejdspladser, uddannelses- og udviklingssamarbejder ikke forsvinder ud af kommunen.
Jeg kunne blive ved – kort sagt er det et budget, vi godt kan være bekendt, også selvom vi ikke kunne rulle skatten tilbage og der ikke var så mange penge til at reparere vejene, som vi ønskede os. For Venstre har det været vigtigt at indgå konstruktivt i forhandlingerne og få maksimal indflydelse, både i forhandlingerne og efterfølgende ved, at være en del af budgettet. Det er lykkes!

Mulig udvidelse af Hillerød Vest Skolen – afd. Alsønderup

Den ledige kapacitet på Hillerød Vest Skolen – afd. Alsønderup, skal selvfølgelig medtænkes, når vi i Børn-, Familie- og Ungeudvalget, skal kigge på løsninger i forhold den manglende kapacitet på skolerne i den vestlige del af Hillerød by. Et enigt Byråd bakkede op om dette, på trods af, at der var lagt op til en undersøgelse af Hillerød Dagbehandlingsskole på matriklen. Det er rigtig glædeligt, at alle muligheder nu undersøges og det skal ikke være nogen hemmelighed, at en udvidelse af almen området på afd. Alsønderup, står højt på min ønskeliste. Jeg ser frem til en konstruktiv dialog med skolebestyrelse og forældre, i forhold til den videre proces og de muligheder, som undersøgelsen måtte afdække. Sagen om undersøgelsen af en mulig placering af Hillerød Dagbehandlingsskole i Alsønderup er således udskudt.

Friplejehjem er den rigtige løsning

I aviserne stilles der spørgsmålstegn ved om friplejehjem er den rigtige løsning i Hillerød – en udløber af mine vedholdende debatindlæg om emnet. Men friplejehjem burde overhovedet ikke være en politisk kampplads, for modellen har kun vindere. Når andre partier alligevel går til angreb, skyldes det ideologisk tankegods, som gør, at de glemmer sund fornuft. Men borgerne ender som tabere i dét spil.

Gevinst for kommunen

Et friplejehjem er en klar gevinst for kommunen. Det skyldes, at kommunen ikke skal hverken investere penge i bygningerne eller deponere penge som ved et alment byggeri. Dermed påvirkes hverken likviditet eller anlægsloft. Alligevel får vi et nyt og moderne plejecenter.

Kommunen binder sig heller ikke til en fast udgift. Det er alene leverandøren af pleje – ejeren af friplejehjemmet – som bærer risikoen, hvis belægningen ikke er god nok. Kommunen betaler udelukkende for hver plads, som kommunen bruger. Vi betaler præcis det samme, som vi betaler for en kommunal plejehjemsplads. Det er nemlig os selv, der udregner taksten. Og så er det i øvrigt de ældres hjemkommune, som betaler for pladsen.

Gevinst for de ældre

Et friplejehjem er nødt til at konkurrere på kvalitet. For friplejehjemmet får kun indtægter, hvis de ældre aktivt vælger friplejehjemmet til. Et friplejehjem får ikke bare anvist beboere – som de kommunale plejehjem gør – den private udbyder skal selv tiltrække kunderne.

Et friplejehjem medføre ikke øget brugerbetaling. De ældres egenbetaling er – lige såvel som kommunens udgift – præcis den samme per plads, som til et kommunalt plejetilbud.

På friplejehjemmet kan den ældre så købe ekstra service, udover hvad der tilbydes på kommunale plejecentre og er inkluderet i prisen. Det er det gode ved det frie valg. Den enkelte kan tilkøbe ekstra serviceydelser, uden at der tages noget fra andre.

Risiko?

Risikoen for konkurs nævnes tit i debatten om friplejehjem. Men det er et spøjst argument. Et kommunalt plejecenter kan også gå ”konkurs”, hvis ingen ønsker at benytte det, eller hvis økonomien skrider på grund af dårlig ledelse. Forskellen er blot, at på friplejehjemmet er der en privat, som har penge i klemme og derfor vil gøre alt for at undgå, at det sker – mens man i kommunen blot sender regningen direkte videre til skatteborgerne.

Derfor vil den private aktør også investere penge i at udvikle plejehjemmet fremfor blot at have fokus på at trække profit ud.

Der er i øvrigt helt samme (offentlige) tilsyn med et friplejehjem, der er underlagt samme standarder som de kommunale tilbud. Dermed er kvaliteten i plejen altid mindst ligeså god som det offentlige tilbud.

Lad os komme i gang

Et friplejehjem vil være et klart løft i kvaliteten i ældreplejen. Samtidig er det omkostningsfrit at komme i gang, og på sigt giver det øget omsætning i byen og flere skatteindtægter. Et friplejehjem vil både løfte kvaliteten i ældreplejen for kommunens egne ældre, men selvfølgelig også tiltrække ældre fra andre kommuner, som vil tættere på familien. Dermed får vi både fik hævet kvaliteten og skabt flere indtægter.

Der er så mange fordele ved friplejehjem, at det er synd, hvis idéen drukner i ideologier, misforståelser og fejl information.

Selvfølgelig skal der være et produktionskøkken på Nyt Nordsjællands Hospital fra starten

Vigtigheden af et produktionskøkken er efterhånden påtalt mange gange, når talen falder på Nyt Nordsjællands Hospital. Det virker derfor helt hen i vejret, når man nu kan læse på sn.dk, at Regionen ikke må afsætte egne midler til køkkenet på grund af betingelserne for kvalitetsfondsprojekterne. 

Man kan så også læse i Regionens budgetaftale for 2021-2024, at der er en interesse for, at det projekterede modtagerkøkken udvides til et produktionskøkken – når lejligheden byder sig – og det kommer jo så til, at være op til det næste Regionsråd. Det er noget af en opgave at sende videre og viser, at der ikke har været handlekraft helt fra starten af i det projekt.

Det betyder også, at Nyt Nordsjællands Hospital åbner uden et produktionskøkken og der etableres arbejdsgange, transport af mad, menukort, ansættelse af personale og meget andet velvidende om, at det skal laves om – en bekostelig affære, der vel og mærke kan spænde ben for, at der overhovedet kommer et produktionskøkken.

Samtidig med alt dette, kan man på Regionens dagsorden læse om et nyt ernæringskoncept for Herlev og Gentofte Hospital, der handler om bæredygtig madproduktion og en forbedring af patienternes ernæringstilstand, med patienterne valgfrihed og ernæringsbehov i fokus – dette kan man kun bifalde, men hvordan det hænger sammen med, at man på Nyt Nordsjællands Hospital fravælger både tanken for miljøet på grund af transporten af mad, samt den masseproduktion af mad der givetvis må ske, er svært at se.

Den lokale busdrift skal sikres i Tulstrup, Alsønderup og omegn

Som lokalsamfund er busdriften en livsnerve, på linje med skoledrift og et aktivt foreningsliv – og i dagligdagen hænger netop de ting sammen, da busforbindelserne på mange måder forbinder mennesker, netop mellem disse.
Regionens besparelser på den kollektive trafik har desværre medført, at kommunen nu må overtage en del af finansieringen af livsnerven til Tustrup og Alsønderup, nemlig busruten 380R. Det er hvis Byrådet beslutter det, vel og mærke, for nu er et Regionalt politisk problem blevet gjort til et kommunalt problem, der kommer til at dreje sig om hvorvidt, vi vil prioritere de små lokalsamfunds sammenhængskraft med både Hillerød centrum og de nærliggende byer, i stedet for, hvor problemet opstod, nemlig i fejlslagne trafik projekter i Regionen. Konsekvensen af besparelsen kan blive en halveret drift i tidsrummet kl. 9-14 og et passagertab på 40.000 på busruten 380R, der nu vil skulle transportere sig på anden vis – og det er vel næppe den vej vi vil i forhold til den grønne omstilling!

Der er ingen tvivl om, at vi i Venstre vil prioritere den lokale busdrift, men man kan med gru frygte, at det kan blive en glidebane næste gang Regionen skal spare på trafikområdet og igen kigger på den lokale busdrift som spareløsning.

Busdriften af 380R har flere gange været i spil og det er efterhånden blevet godt belyst, at dem der benytter bussen og bor i de berørte områder, ønsker bussen bevaret i samme omfang som nuværende. Det er vi i Venstre enige i og derfor mener vi, at der skal findes finansiering til at besvare buslinjen 380R som hidtil.

Pulje til bredbånd skudt til hjørne

Internettet er efterhånden blevet vores alles digitale livline i denne svære Corona tid.

En livline, der både understøtter hjemmearbejde, online undervisning og konsultationer med for eksempel læger og terapeuter. Hverdagen er blevet gjort lettere og isolationen gjort tålelig, i en tid hvor intet er som det plejer. Internettet har vist sin samfundsgavnlige effekt og hvorfor vi, som kommune, har en opgave i at sikre denne vigtige livline via stabile og hurtige internetforbindelser.

På trods af dette, blev Venstres forslag, om at lave en pulje til digital infrastruktur, skudt til hjørne i budgettet, hvilket virker paradoksalt når behovet, især i denne tid, er så tydeligt – selv for dem som normalt ikke interessere sig for digital infrastruktur.

Derudover omlægges det ene borgermøde efter til andet til onlinemøder, uden at der forholdes til, at en del borgere er afskåret muligheden for at deltage online, fordi de enten har ustabile eller langsomme forbindelser.

I Venstre stopper vi ikke med at presse på for, at problemstillingen med forældede internetforbindelser tages alvorligt – også i budgettet.

Et samfund i balance

Udligningsordningen mellem kommunerne bygger på det ædle princip, at der er nogle kommuner, der af forskellige årsager, har vanskeligheder med at få enderne til at hænge sammen. Andre kommuner har bedre forudsætninger i så henseende. Det kan skyldes mange ting. Indkomstgrundlag, befolkningstæthed, befolkningssammensætning osv.

I Danmark hjælper vi hinanden. Det gør vi, fordi vi gerne vil bevare en sammenhængskraft i hele landet. Så værdigt trængende kommuner skal fortsat have en hjælpen hånd fra øvrige kommuner.

Men systemet med udligning skal kunne forstås. Ikke blot af de indviede. Men af dig og mig. Fordi det er dig og mig, der betaler.

Det forslag, som regeringen har spillet ud med, forstår de vist kun selv. Hvorfor? Jo, fordi det alene bygger på deres politiske opfattelse af, hvordan udligningen skal se ud. Ikke engang socialdemokratiske borgmestre forstår den dybere mening med forslaget fra regeringen. Så der er ikke noget at sige til, at hverken du eller jeg kan se retfærdigheden i udspillet.

I Venstre vil vi et land i balance, hvor udligning indgår. Men vi skal alle kunne forstå ordningen for at acceptere den.

Kontinuitet i ældreplejen

I en årrække er der blevet arbejdet på, hvordan vi skaber kontinuitet i ældreplejen og resultaterne kan, for nogle, være svære at få øje på.

I Omsorg- og livskraftsudvalget har dette min særlige interesse, da jeg ofte møder ældre plejekrævende borgere, der rejser problematikken omkring de mange forskellige ansigter, de møder i deres hverdag. Der har været mange forslag og refleksioner i spil i forhold til, at imødekomme behovet for kontinuitet i plejen og et af tiltagene er et internt vikarbureau, med vikarer inden for ældrepleje og sundhed. Vikarerne vil i højere grad kende borgerne, som vil opleve at de møder de samme ansigter. Derudover er det ambitionen, at medarbejderne bliver mindre belastede, fordi der er et internt vikarbureau at trække på.

Jeg mener det er vigtigt at vi både lytter til borgernes behov, men samtidig også imødekommer det pres, der kommer på kommunerne i fremtiden, når det drejer sig om pleje og sundhed. Aktuelt er plejecentrene pressede og jeg håber at dette vil blive set som en håndsrækning til dem også.