Kategoriarkiv: Byggeri

Svømmehal – renovering eller nybyggeri?

Som liberal er mit udgangspunkt økonomisk ansvarlighed over for borgernes skattekroner. I Venstres valgprogram lægger vi vægt på bedre vedligeholdelse af kommunale ejendomme, så vi undgår det generationstyveri, hvor regningen sendes videre til næste generation. Derfor er mit grundlæggende ståsted, at vi bør renovere den eksisterende svømmehal fremfor at rive ned og bygge nyt.

Men – og det er et vigtigt men – jeg vil ikke låse mig fast uden at have set tallene. Som liberale politikere skal vi træffe beslutninger på baggrund af, hvad der giver mest værdi for borgerne på lang sigt. Hvis en analyse viser, at nybyggeri faktisk er billigere over 30 år, eller hvis vi kan etablere et offentlig-privat partnerskab, der muliggør et nyt anlæg uden at belaste kommunekassen, så er jeg åben for det.

Vi kan også lære af Helsingør og andre byer, hvor man har bygget videre på den gamle hal og tilpasset til nutidens behov. Det handler ikke kun om konkurrencebassiner, men også om mindre bassiner – både kolde og varme – familierum, saunaer og wellness. Spørgsmålet er: skal vi have en svømmehal for de mange eller for de få?

Hvis vi ønsker et konkurrencebassin i Hillerød, må vi også have den ærlige debat om, at én konkurrencesvømmehal i Nordsjælland bør være et fælles projekt, hvor de øvrige kommuner bidrager økonomisk. Allerød har allerede udtrykt, at de ser positivt på den idé.

Budgetaftalen for 2026-2029 viser, at vi allerede har sat gang i renoveringen:

  • Vedligehold og renovering af Hillerød Svømmehal, herunder kritiske rørledninger.
  • Ekstra midler til renovering i 2026.
  • 10 mio. kr. i 2027 til udskiftning af hydraulikken.
  • En klar ambition om samarbejde med private aktører.

Det afgørende er, at vi får konkurrenceudsættelse ind i processen – både når det gælder byggeri og drift. For os i Venstre er det ikke et mål i sig selv, hvem der løser opgaven, så længe borgerne får den bedste service til den rigtige pris.

Én ting er dog sikkert: vi kan ikke bare lade svømmehallen forfalde yderligere, mens vi diskuterer. Nu er det tid til at handle.

Hillerød (og svømmehallen) har brug for ny energi.

Vi skal ændre måden, kommunen drives på!

Som borgmester vil jeg insistere på mere nærvær, inddragelse og dialog.

Jeg mener, at borgmesteren skal være til for borgerne – ikke for systemerne. I dag er der alt for mange steder i Hillerød Kommune, hvor systemerne står i vejen for det, vi egentlig vil: at skabe værdi for mennesker.

Vi skal rydde ud i unødige regler og skabe en kultur, hvor medarbejderne får mere tid til kerneopgaven – og borgerne møder en kommune, der lytter og samarbejder.

Der er især fire områder, hvor vi er nødt til at tænke nyt:

1. Trafik og mobilitet

De trafikale udfordringer i Hillerød er velkendte – og de vokser. Vi skal handle hurtigere og mere effektivt. Det kræver en ny tilgang, hvor vi involverer de berørte borgere, samarbejder mere aktivt med nabokommunerne, og går i tættere dialog med både staten og regionen. Det er nødvendigt for at få løst de store flaskehalse og sikre, at vores infrastruktur følger med udviklingen.

2. Kortere sagsbehandling og mere helhed

Alt for ofte trækker sager unødigt ud – det gælder især for lokalplaner og byggesager. Vi skal have markant kortere sagsbehandlingstider og en langt bedre evne til at tænke på tværs, når vi udvikler nyt. Når kommunen bygger eller planlægger, skal vi se på de store sammenhænge: Hvordan hænger det nye sammen med trafik, grønne områder, kultur, børn og ældre? Vi skal ikke bygge os ind i problemer – vi skal bygge os ind i løsninger.

3. Fællesskabet i hele kommunen

Vi skal samle Hillerød. Det betyder, at både landsbyer, bymidte og nye bydele skal tænkes ind i én samlet vision for fællesskab, kultur, bevægelse og livskvalitet. Vi skal understøtte lokale fællesskaber og sikre, at hele kommunen hænger sammen – både fysisk og mentalt.

4. En kommune med dig i centrum

Når vi tænker nyt – og fjerner unødig kompleksitet – skaber vi mere nærvær i mødet mellem borger og kommune. Det giver plads til faglighed, frihed og ansvar. Og det gør Hillerød til en kommune, hvor både medarbejdere og borgere oplever, at de bliver hørt, set og taget alvorligt.

Innovation og klima: Fremtidens løsninger formes i dag

Klimaforandringerne er ikke længere et fjernt problem. De er her nu – og de kræver handling. Men handling kræver også nytænkning. Vi kan ikke løse fremtidens problemer med gårsdagens værktøjer. Derfor er innovation en nøglefaktor i vores kamp for et bæredygtigt samfund.

Klimakrisen som innovationsmotor

Der er intet, der sætter gang i kreativiteten som nødvendighed. Og lige nu er nødvendigheden monumental. Fra grøn energi over cirkulær økonomi til nye måder at tænke mobilitet, byggeri og fødevareproduktion på, spirer ideer frem, som tidligere ville være blevet afvist som urealistiske eller upraktiske. I dag er de ofte vores bedste bud på fremtidens løsninger.

Innovationen sker i forskningsmiljøer, virksomheder og iværksættermiljøer – men også i kommuner, skoler og helt almindelige lokalsamfund. Når vi fx i Hillerød eksperimenterer med klimavenlige byggematerialer, regnvandshåndtering i byudviklingen eller borgerinvolvering i grøn omstilling, er det innovation i praksis.

Teknologi alene er ikke nok

Selvom vi ser teknologiske fremskridt, som kan revolutionere vores måde at leve på – f.eks. inden for energilagring, grøn brint eller klimaneutralt landbrug – så er det vigtigt at huske, at teknologi ikke kan stå alene. Innovation handler også om adfærdsændringer, nye samarbejdsformer og mod til at tænke i helheder.

Et godt eksempel er simulationsbaseret undervisning, som jeg arbejder med i mit daglige virke som lektor. Det giver mulighed for at træne komplekse beslutninger i sikre rammer – noget der også er afgørende i den grønne omstilling, hvor fejl kan være dyre, men læring er nødvendig.

Fra ord til handling

Innovation uden implementering er bare gode ideer. Derfor skal vi ikke bare hylde innovationen – vi skal investere i den, skabe plads til den og turde tage den i brug. Det kræver politisk mod og faglig nysgerrighed – jeg er parat – er du?

AI som et værktøj – ikke en erstatning

Kunstig intelligens (AI) er i hastig udvikling, og i kommunerne kan teknologien være en gamechanger, når det handler om at frigive ressourcer og forbedre borgernes oplevelse. AI kan effektivisere sagsbehandling, reducere bureaukrati og sikre, at flere ressourcer bliver brugt på kerneopgaver – såsom omsorg for vores ældre borgere.

Frigivelse af ressourcer til ældrepleje

Kommunerne står over for en demografisk udfordring: Der bliver flere ældre borgere, samtidig med at presset på velfærdssystemet stiger. Ved at bruge AI til at optimere administrative processer kan vi frigøre tid og hænder til dem, der har mest brug for omsorg.

  • Intelligent planlægning af hjemmepleje: AI kan hjælpe med at optimere ruter og planlægning for hjemmeplejen, så medarbejdere bruger mindre tid på transport og mere tid hos borgerne.
  • Virtuelle assistenter til borgere og pårørende: AI-drevne chatbots kan give hurtige svar på spørgsmål om hjælpemidler, visitation og pleje, hvilket kan aflaste sagsbehandlere og reducere ventetider.
  • Automatiseret dokumentation: Plejepersonale bruger i dag meget tid på dokumentation. AI kan hjælpe med talegenkendelse og automatiserede journalnotater, så personalet kan fokusere på omsorgen frem for papirarbejde.

Hurtigere og lettere sagsbehandling

En stor del af kommunens arbejde handler om at håndtere borgernes ansøgninger – om alt fra byggetilladelser til sociale ydelser. AI kan strømline disse processer og sikre hurtigere sagsbehandling uden at gå på kompromis med kvaliteten.

  • Byggetilladelser uden bøvl: AI kan analysere ansøgninger om fx carporte, tilbygninger eller skure og sammenholde dem med gældende lokalplaner og lovgivning. På den måde kan borgerne få svar langt hurtigere, samtidig med at medarbejderne får mere tid til de komplekse sager.
  • Automatisk sagsgennemgang: AI kan hjælpe med at gennemgå dokumenter og sikre, at alle nødvendige oplysninger er med i en ansøgning, før den sendes videre til en sagsbehandler. Det sparer både tid og reducerer risikoen for fejl.
  • Chatbots til borgerhenvendelser: Mange spørgsmål til kommunen kan besvares hurtigt via AI-drevne chatbots, så borgerne får svar med det samme, i stedet for at skulle vente på telefontider eller mailsvar.

Det er vigtigt at understrege, at AI ikke skal erstatte de mennesker, der arbejder i kommunerne, men snarere hjælpe dem. De tunge administrative opgaver kan løftes af teknologien, mens de medarbejdere, der skaber værdi gennem menneskelig kontakt og faglig vurdering, får mere tid til det, de gør bedst.

Med en klog implementering af AI kan vi sikre en mere effektiv kommunal drift, hvor borgerne oplever bedre service, hurtigere svar og mere nærvær i de områder, hvor det virkelig betyder noget. Spørgsmålet er ikke, om vi skal bruge AI i kommunerne – men hvordan vi gør det bedst muligt.

Nr. Herlev Station: Lokaltog skal understøtte lokalsamfund

For os i Venstre er det en grundlæggende forudsætning for at drive de lokale toglinjer, at de understøtter de lokalsamfund, de betjener. Derfor er det afgørende, at Nr. Herlev får sin station – præcis som der for flere år siden blev afsat penge til.

En omkostningsudvikling vi ikke kan acceptere

Situationen i dag er, at det er blevet markant dyrere at etablere en ny station i Nr. Herlev end i Brødeskov. Hvor det tidligere var vurderet at koste ca. 6 millioner kroner, lyder de nye beregninger på omkring 30 millioner kroner.

Det er et voldsomt spring i omkostninger, som vi ikke bare kan acceptere. Hvis dette niveau er den eneste måde at etablere nye stationer på, vil det blive et problem for fremtidige projekter og for vedligeholdelsen af eksisterende stationer.

En del af den samlede strategi for lokalbaner

For os i Venstre er dette en del af den samlede strategi for lokalbaner i Nordsjælland. Lokaltog SKAL kunne etablere billigere stationer, og de skal også være billigere at renovere. Vi er nødt til at finde mindre forkromede løsninger, så de små trinbræt og stationer kan bevares.

Samtidig står den nuværende situation i skærende kontrast til ambitionen om, at unge i hele Nordsjælland skal have adgang til et bredt uddannelsestilbud. Hvis vi reelt mener det, skal vi sikre dem den fornødne infrastruktur.

Mangler dialog

Vi savner en reel dialog med både kommunen og lokalbefolkningen om, hvordan vi kan finde en løsning, der giver mening for alle parter. Vi mener, at muligheder for samfinansiering burde undersøges, så vi kan sikre en mere bæredygtig økonomisk model for etablering og drift af stationen.

Vi opgiver ikke Nr. Herlev station

Vi i Venstre vil ikke opgive Nr. Herlev station, før ALLE muligheder for et billigere byggeri er undersøgt. Det er afgørende, at vi i samarbejde finder en holdbar løsning, der gør det muligt at opretholde og udvikle den lokale togdrift i vores område. Lokaltog skal understøtte lokalsamfundet – ikke begrænse det!

Stadionkvarteret i Favrholm

Efter nogle intense uger må vi indse, at idrætsanlægget og det tilhørende fodboldakademi ikke har udsigt til at kunne realiseres.

Det har været en stor politisk vision for udviklingen af en ny bydel, og Venstre havde gerne set et fodboldakademi med spirende talenter og liv i området. I den forbindelse vil jeg gerne sende en særlig tak til Venstres Hanne Kirkegaard, tidligere formand for Idræts- og Sundhedsudvalget – jeg ved, at du om nogen har lagt hjerteblod i projektet.

Mange, ikke mindst kommunen, har lagt utallige arbejdstimer i projektet, imens sagsbunkerne på andre områder er vokset. At en del af arbejdet nu er spildt, er dybt beklageligt.

Nu er det tid til at stoppe op og se på, hvad der kan overføres til en tilrettet version af Favrholm – sandsynligvis i mindre skala. Mange af ambitionerne for Favrholm lever videre, og Venstre tror stadig på, at vi kan skabe en fantastisk ny bydel – men det kræver, at vi gentænker projektet og undersøger, hvad der realistisk kan lade sig gøre.

Og vigtigst af alt: Vi skal sikre, at et kommende projekt ikke skaber udfordringer for resten af Hillerød. Trafikafviklingen er her særligt vigtig, og vi tager erfaringerne med fra planlægningen af det tidligere projekt. Naturen skal naturligvis fortsat tilgodeses, og erhvervslivet skal i langt højere grad inviteres med i dialogen om områdets muligheder.

Hvad er vigtigst – nærhed eller prestigeprojekter?

I lokalpolitik står vi ofte over for et afgørende valg: Skal vi prioritere store, prestigefyldte projekter, eller skal vi sikre, at kernevelfærden og de nære, daglige behov bliver imødekommet? Det er et spørgsmål, der ofte deler vandene, og det er værd at tage en principiel debat om, hvad vi egentlig ønsker for vores kommune.

I Hillerød Kommune har vi en fantastisk udvikling i gang. Vi bygger nyt, tiltrækker investeringer og skaber vækst. Det er positivt. Men samtidig oplever mange borgere, at deres hverdag bliver mere presset. Institutioner kæmper med normeringer, skoler og plejehjem mangler ressourcer, og trafikken er udfordret. Mange spørger sig selv: Går udviklingen egentlig i den rigtige retning, hvis den ikke kan mærkes i dagligdagen?

Når en familie har brug for hjælp til et barn med særlige behov, betyder det alverden, om støtten er tæt på og let tilgængelig. Når ældre borgere har brug for omsorg, er det afgørende, at de mødes af kendte ansigter, der har tid til at tage sig af dem. Når unge skal vælge uddannelse, er det vigtigt, at der er muligheder lokalt, så de ikke tvinges væk fra deres kammerater.

Nærhed handler ikke bare om geografi, men om tilgængelighed, kvalitet og oplevelsen af, at man som borger kan få hjælp, når man har brug for det. Når kommunens budgetter presses, er det ofte kernevelfærden, der står for skud – og det har konsekvenser for borgernes tillid til det politiske system.

Et godt eksempel på denne problematik er beslutningen om at give lån til Royal Stage. Venstre stemte imod, blande andet fordi vi var bekymrede for, at det ville gå ud over kernevelfærden – herunder de små lokale idrætsforeninger, som risikerer at blive overset til fordel for et storstilet prestigeprojekt. Pengene skal jo findes et sted.

Et andet område, hvor vi ser udfordringer, er Stadionkvarteret i Favrholm. Her er der blevet fremlagt flotte visioner, men i praksis har det vist sig vanskeligt at realisere dem. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt kommunen i for høj grad kaster sig ud i ambitiøse projekter uden at have det nødvendige økonomiske og praktiske grundlag på plads.

Når der bruges store summer på visioner, der ikke bliver til virkelighed, går det både ud over kommunens økonomi og de kerneopgaver, vi er sat i verden for at løse. Stærkt politisk lederskab er afgørende for at sikre effektive processer og undgå forsinkelser og fejlprioriteringer.

I Venstre mener vi, at tiden er inde til at stoppe op og gentænke vores prioriteringer. Vi skal investere i det, der skaber reel værdi for dem, der bor og arbejder i Hillerød – og det er først og fremmest støtte til dem, der har brug for den, gode veje og trafikforhold samt institutioner og skoler, vi kan være stolte af. Det er ikke nok, at kommunen udvikler sig på papiret eller i store visioner – udviklingen skal kunne mærkes i hverdagen.

Et blik tilbage og så er det fremad!

2024 har været et begivenhedsrigt år i Hillerød Kommune. Som viceborgmester har jeg haft fornøjelsen af at være en del af mange vigtige beslutninger og projekter, som kommer til at forme vores kommune mange år fremover. Her er et tilbageblik på nogle af de vigtigste milepæle og udfordringer, vi har arbejdet med i året der gik.

Børns trivsel og demensområdet i fokus

Et af årets store omdrejningspunkter har været arbejdet med børns trivsel og uddannelse. Gennem programmet “Stærke Fællesskaber” har vi sat fokus på at skabe trygge rammer og udviklingsmuligheder for vores yngste borgere. Derudover har Venstre haft en tydelig prioritering af demensområdet. Med en række faglige oplæg og en politisk vision arbejder vi på at sikre, at borgere og pårørende får den støtte og omsorg, de har brug for.

Langsigtet udvikling og infrastruktur

Bæredygtig udvikling har været en anden vigtig dagsorden. Vi har investeret i nye cykelstier og skolebyggerier, samtidig med at vi har sørget for bedre trafikafvikling og skabt mere kapacitet i daginstitutioner og skoler. Arbejdet med lokalplaner er sat i gang for at sikre, at vores kommune kan vokse på en måde, der giver mening for borgerne.

En stor milepæl har været igangsættelsen af et friplejehjem på Frederiksbro, som kommer til at give flere valgmuligheder og større fleksibilitet for ældre borgere og deres familier. Derudover har arbejdet med kommuneplanen sørget for at lægge fundamentet for fremtidens Hillerød.

Udfordringer og læringer fra 2024

Som ethvert år har 2024 også budt på udfordringer. Skimmelsvamp på Grønnevang Skole og de høje udgifter til genhusning og renovering har været en udfordring, der har påvirket vores mulighed for at realisere andre projekter. Derudover har beslutningen om et rente- og afdragsfrit lån til Frederiksborg Centret og Royal Stage vakt bekymring hos Venstre. Det er afgørende, at vi fremover styrker beslutningsgrundlaget for lignende konstruktioner for at sikre, at kommunen ikke mister indflydelse.

Et blik fremad: Visioner for 2025

Som vi går ind i 2025, har vi klare mål for Hillerøds udvikling. Tre af vores vigtigste fokusområder er:

  1. Styrkelse af lokalsamfund og foreningsliv: Vi vil skabe bedre rammer for frivillighed og engagement, så det bliver endnu bedre at være aktiv i vores kommune.
  2. Forbedret infrastruktur: Trafik og infrastruktur omkring nye byggerier skal optimeres for at undgå kaos på vejene og sikre god mobilitet for alle.
  3. Teknologisk innovation: Ved at bruge ny teknologi som kunstig intelligens kan vi lette hverdagen for både borgere og medarbejdere og frigøre tid til det, der virkelig betyder noget.

2024 har lært os værdien af mod, samarbejde og langsigtede løsninger. Jeg ser frem til fortsat at arbejde for Hillerøds udvikling og høre jeres input, når vi snart præsenterer Venstres politiske program for den kommende byrådsperiode. Sammen skaber vi et endnu bedre Hillerød.

Tak for jeres engagement og opbakning i året, der er gået. Lad os fortsætte den positive udvikling i 2025! 💙 #VenstreforfremtidensHillerød

Frederiksborg Centret – de overordnede pointer

I Venstre mener vi, ligesom mange andre, at Frederiksborg Centret og Royal Stage spiller en vigtig rolle for vores by. Når vi ikke kan bakke op om byrådets beslutning om et rente- og afdragsfrit lån, skyldes det, at vi ikke synes, beslutningsgrundlaget er solidt nok. Derudover skal man huske, at pengene skal findes i det kommende budget, hvilket vil påvirke serviceniveauet i andre dele af kommunen.

  1. Kritik af beslutningsgrundlaget:
    • Erhvervsstyrelsens afgørende udtalelser mangler, hvilket gør beslutningsgrundlaget utilstrækkeligt.
    • Vigtigt at kende konsekvenserne og de juridiske aspekter, fx hvem der ejer aktiverne ved en konkurs.
  2. Manglende indflydelse i modellen:
    • Kommunen bliver bedt om at låne 75 millioner kroner uden reelt at få styringsret i fonden bag FrederiksborgCentret.
    • To pladser i bestyrelsen er ikke tilstrækkeligt for en investering af denne størrelse.
  3. Strukturelle udfordringer overses:
    • Den foreslåede model adresserer ikke de grundlæggende problemer, som centeret har kæmpet med i årevis.
    • Gentagne tilskud har ikke sikret en bæredygtig drift.
  4. Venstres alternative forslag:
    • Vente på Erhvervsstyrelsens tilbagemelding inden årets udgang.
    • Gennemføre en grundig analyse af alternative løsningsmodeller.
    • Undersøge ændringer i ejerstrukturen for at sikre mere robust styring.
    • Beskytte kommunens interesser bedre fremadrettet.
  5. Venstres engagement:
    • Venstre afviser ikke at hjælpe Frederiksborg Centret, men ønsker en ansvarlig og langsigtet løsning.
    • Fokus på at forvalte borgernes penge ansvarligt og træffe beslutninger baseret på et fuldstændigt overblik.
  6. Opmærksomhed på Royal Stage:
    • Forslag om at undersøge muligheden for et salg som en del af en langsigtet løsning.
  7. Ansvarligt beslutningstagning:
    • Opmærksomhed på at undgå hastede beslutninger uden en grundig analyse.
    • Ønske om en løsning, der både sikrer centerets fremtid og kommunens økonomiske interesser.

Stop udsættelsen af oprensningen af Collstrop-grunden!

Af Randi Mondorf – Venstre i Regionsrådet og Annette Rieva – Venstre i Hillerød

Hvis vi vil undgå nedsivning til vigtige grundvandsreserver, må vi handle nu. NU MÅ DET VÆRE REGION HOVEDSTADENS TUR. Vi skal have sat oprensningen af Collstrop-grunden i gang – noget, Venstre længe har kæmpet for.

Hidtil er langt de fleste milliardmidler fra Den Grønne Fond gået til oprensning af jyske generationsforureninger. I mellemtiden har regionen arbejdet med undersøgelser og opsamlet viden til det forestående oprensningsarbejde. Der forskes desuden i nye metoder til at binde det forurenende arsen.

Men NU må tiden være inde til, at finanslovens midler går til generationsforureningerne i Region Hovedstaden – herunder Collstrop-grunden.

Collstrop-grunden i Hillerød har i årevis været synonym med omfattende forurening. Store mængder arsen er bundet i jorden og truer både miljøet og det nærliggende Natura 2000-område og Esrum Sø. Forureningen udgør en akut risiko, da regnskyl kan føre til udsivning af giftige stoffer i naturen.

Venstre i Hillerød og i Regionen har gentagne gange forsøgt at få gjort noget ved problematikken og kan ikke forstå, at forureningen tolereres. På et møde i Regionens Miljø- og Klimaudvalg blev status på de miljømæssige og finansielle forhold gennemgået. Det fik os til at råbe vagt i gevær – igen!

Den største udfordring ved Collstrop-grunden er selve forureningen. Den har dybe rødder i vores industrihistorie og er resultatet af en tid, hvor miljøhensyn blev ofret for industriens fremdrift. Fra 1936 til 1976 brugte Collstrop tungmetaller til imprægnering af telefonpæle og elmaster. Dette har efterladt jorden stærkt forurenet og farlig for både mennesker og natur. Konsekvenserne af fortidens handlinger er tydelige, og vi kan ikke ignorere de potentielle sundhedsrisici og miljøskader.

På trods af igangsatte planer for afværgeforanstaltninger er der endnu ikke afsat tilstrækkelige midler til fase 2 af oprydningen. Regionen har brug for op mod 800 millioner kroner for at sikre, at arsenet ikke fortsætter med at sprede sig i grundvandet og ud i vores miljø. Forsinkelse af indsatsen kan føre til yderligere miljøkatastrofer og endnu større oprydningsomkostninger – især i områder, hvor spredning truer drikkevandsressourcerne.

Mange argumenterer for en total sanering af grunden som den mest effektive løsning for miljøet, men også den dyreste. Region Hovedstaden har i stedet foreslået en konservativ tilgang, hvor adgangen til området begrænses, og forureningen overvåges løbende. Samtidig forskes der i at binde arsenet til naturligt forekommende mineraler i jorden. Men vi må spørge os selv, om det er acceptabelt at have store områder i vores byer, som er utilgængelige og potentielt skadelige.

Desværre er Collstrop-forureningen ikke et isoleret problem. Lignende forurenede områder findes over hele landet, men Collstrop-grunden i Hillerød har fået særlig opmærksomhed på grund af sin placering i et bebygget område tæt på en naturlegeplads (som Venstre har advokeret for at lukke på grund af sundhedsrisici). Dette rejser spørgsmålet om, hvordan vi bedst håndterer disse forurenede grunde fremover. Det er ikke blot et lokalt problem, men en national skandale, hvis vi tillader, at sådanne generationsforureninger ikke prioriteres.

Der er et presserende behov for penge til at finansiere de nye afværgeforanstaltninger. Lad os komme i gang nu. Regionen har den viden, der skal til.

Plejehjem på Frederiksbro – En fantastisk mulighed for Hillerød

I forbindelse med den offentlige høringsperiode for lokalplan 487, som omhandler etableringen af et nyt plejehjem på Frederiksbro, står Hillerød over for en unik mulighed. Vi kan tilbyde vores ældre borgere flere valgmuligheder, når de skal vælge deres sidste bolig. Dette nye plejehjem er ikke bare et almindeligt plejehjem; det er et såkaldt ‘friplejehjem’, drevet af private aktører.

Selvom friplejehjem ofte bliver et emne for politisk diskussion, er der flere åbenlyse fordele ved dem. For det første koster et friplejehjem ikke kommunen en masse penge i forhold til etablering. Det betyder, at vi kan få et nyt, topmoderne plejehjem, hvor kommunen kun betaler for de pladser, der bruges. Dette er økonomisk fornuftigt og effektivt.

Når private aktører driver et plejehjem, skal de yde en ekstra indsats for at tiltrække beboere. Det betyder højere kvalitet i pleje og service. For at være konkurrencedygtige skal friplejehjemmet opretholde samme regler og standarder som kommunale plejehjem, hvilket sikrer, at de ældre får den bedst mulige pleje.

Jeg er glad for at se, at den kamp, jeg sammen med Venstre startede for 6 år siden, nu bærer frugt.
Jeg takker de politiske kræfter, der banede vejen før mig, og sammen med Venstre, gennem årerne.

En særlig tak til Goldschmidt Holding A/S for deres vilje til, at etablere et friplejehjem på Frederiksbro.

Læs mere her: https://dagsordener.hillerod.dk/vis?Dagsorden-Arkitektur%2C-Byplan-og-Trafikudvalget-d.07-12-2023-kl.08.00&id=c5b12742-6c8f-4e6f-8975-b91c2e423f4e

Nu håber jeg byrådet bakker op og vi sammen kan kigge på høringssvarerne hen over julen.

Tale om flytning af Eghjorten – Byrådsmøde 25. okt. 2023

Venstre har henvendt sig til Byrådet med en ganske alvorlig sag, som vi mener, der omgående bør handles på.

Nye myndighedsundersøgelser har vist, at omfanget af forurening med arsen på Collstropgrunden er 200 procent større end man har ment de sidste små fyrre år.

Arsen er blandt andet kendt fra det potente giftstof arsenik, fra giftmord i det gamle Grækenland og fra Agatha Christies fiktion. Der ligger altså 105 ton af noget, hvor under 2 gram slår et sundt voksent menneske ihjel og lidt over 10 mikrogram (det er ti milliontedele af et gram) giver kræft.

Vi ved med sikkerhed, at giften ikke holder sig inde på det allerede indhegnede område. Der er konstateret en omfattende forurening med arsen i overfladevand og sedimenter udenfor indhegningen – både nord og syd for Hillerødvejen.

Vi ved med sikkerhed, at forekomsten af arsen er højere ved legepladsen Eghjorten, end det naturlige grundniveau. Kig bare i den COWI-rapport, vi netop har fået tilsendt fra borgmesteren. Vi kan altså udlede, at der sker en forurening af et område, der er øremærket til børns leg.

Vi ved med sikkerhed, at der fortsat sker en udsivning af arsen fra Collstropgrunden til de grøftsystemer, der fører ned mod Esrum sø. Der føres arsen med regnvand, og det ledes ud til Jespervej og videre til grøfter i skov og eng på den anden side af både Jespervej og Hillerødvejen.

Det lækker især ud af østsiden og spreder sig nordpå – derfor er dele af parkeringspladsen ved Eghjorten allerede stærkt forurenet.

Herfra kan børnefamilier, f.eks. på de mudrede dage, risikere at slæbe forurenet jord med hjem i privaten. Og skal man lige have klapvognen eller frokostkurven ud af bilen, så er det en dårlig ide at vende ryggen til hunde og småbørn, der kan finde på at putte blomster, vand, jord, eller andet, der lige skal undersøges, i munden. Grøften er livsfarlig.

Det er dokumenteret i det materiale, som I alle har modtaget, så det er ikke en påstand, og det er ikke en skræmmekampagne… selvom det er temmelig skræmmende. Ligesom det er skræmmende, at Styrelsen for Patientsikkerhed har været ude og advare imod indsamling af bær, frugt og svampe i området. De mener altså også, at der er risiko for forgiftning.

Ja, der er grønt, og det ligner dansk natur. Det er det ikke. Heller ikke selvom det af uransagelige årsager regnes med i nationalparken Kongernes Nordsjælland. Den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening delte forleden et facebook-opslag med et indlæg fra deres tidligere formand. Her blev det foreslået, at alt det grønne i området hugges ned, og at der i stedet asfalteres. Jeg tabte kæben, da jeg så det. Det havde jeg alligevel aldrig troet, jeg skulle høre fra naturfredningsforeningen.

Ud over alt det vi ved, så er der alt det, vi ikke ved.

Vi er blevet oplyst om, at regionen til dels har kortlagt områder, hvor der i dag sker en spredning af arsen fra grunden til omgivelserne. Borgmesteren skrev dog til byrådet i sidste uge, at: Det må forventes, at Region Hovedstaden på baggrund af de nye undersøgelser vil udvide det kortlagte areal. Regionen har dog endnu ikke truffet afgørelse herom. Regionen planlægger at rense grøfterne næste år og etablere en barriere, som skal forhindre yderligere spredning af forureningen. Regionen har tidligere renset grøfterne, som nu er blevet forurenede igen.

Og så har vi som nævnt fået tilsendt rapporten fra COWI. Heri fremgår det, at: Regionen vil i løbet af 2022-2023 gennemføre en mere detaljeret kortlægning af forureningsforholdene inde på selve Collstropgrunden (herunder udbredelse, masse, flux, risikoberegninger for fremtidig påvirkning af overfladevand), da det videre arbejde med valg og design af en langsigtet afværgeløsning kræver et bedre kendskab til disse forhold.

Kære byråd. Læs mellem linjerne. Den slags meldinger har kun én betydning: Der er ikke kontrol over forureningen.

Som ansvarlig myndighed ved Region Hovedstaden faktisk ikke præcis, hvor på grunden forureningen er størst, og derfor heller ikke præcis hvorfra fremtidige spredninger kan forventes. Især ved lokale oversvømmelse af Collstropgrunden er giftspredningen uforudsigelig, og vi lægger ikke nødvendigvis mærke til det, når forureningen passerer indhegningen.

De målinger, der foretages i området, sker for langt størstedelens vedkommende i de områder, hvor man allerede ved at spredningen er størst. Kun i meget mindre omfang finder de sted i området omkring legepladsen.

Man har så igangsat et udviklingsprojekt med det formål, at finde den bedst egnede metode til at fiksere arsen i jorden på langt sigt. Men der findes ingen løsning i dag, og de innovative løsninger har vi indtil videre ventet på i 37 år. Det er derfor, der primært arbejdes med midlertidige afværgeløsninger.

I Hillerød Kommune har man taget opgaven med at opsætte informationsskilte på sig. Det er der ikke i sig selv noget galt i, men i Venstre mener vi, at beskyttelsen af borgerne, og især af børnene, skal have langt højere prioritet. Vi mener ikke, at vi kan byde børnefamilier at skulle bekymre sig om deres børns sundhed, efter de har været afsted til leg på Eghjorten.

Og er det overhovedet rimeligt, at man overlader risikovurderingen til forældrene – eller for den sags skyld til pædagogerne i de institutioner, der benytter Eghjorten?

Burde det ikke snarere være ansvarlige politikere, der tager bestik af den viden, der er, og af den der mangler, og træffer en beslutning, som man er sikker på beskytter borgerne – og især de allermest udsatte. Dem der er helt afhængige af at voksne passer på dem. Dem om hvilken Hillerød Kommune nu er på fjerde udgave af den vedtagne politik ”Fælles børn – fælles ansvar”.

Under corona gik danske politikere sammen om et forsigtighedsprincip. Vi, og andre demokratiske forsamlinger, etablerede bred enighed om at træffe til tider vidtgående beslutninger for at passe på hinanden. Man tog ansvar.

Lad os genfinde modet til det. Vi foreslår derfor, at:

– Der rettes henvendelse til Naturstyrelsen om at Hillerød Kommune ønsker legepladsen lukket – og det samme skal selvfølgelig parkeringspladsen.

– At Hillerød Kommune, i dialog med Naturstyrelsen og Region Hovedstaden, lokaliserer alternative mere sikre placeringer for en natur/skovlegeplads.

– At Hillerød Kommune indgår i dialog med Region Hovedstaden og Naturstyrelsen om en evt. finansiering af lukning og flytning af skovlegeplads Eghjorten, og at dette bliver indarbejdet i kommende budgetopfølgninger i Hillerød Kommune.

For hvad er alternativet?

At sagen trækkes i langdrag i et udvalg, mens giften løber videre ud fra Collstropgrunden?

At vi venter på den næste måling, der viser af giften har spredt sig?

At grunden kræver nye ofre – mig bekendt er der ikke overlevende fra Collstrops arbejde på grunden, der strakte sig langt op i 70’erne?

Lad mig minde om et citat fra COWi´s rapport: Arsen vurderes som klart det mest kritiske stof over for målsat overfladevand.

Den eneste leg, der sikkert kan leges i området omkring Collstropgrunden, er ’jorden er giftig’, og det er ikke en leg for børn.

Hver gang jeg ser billeder af dem, der foretager forureningsmålinger udenfor grunden, er de iført beskyttelsesdragter, handsker og nogle gange endda åndedrætsværn. For dem, der ved mest om området, er det ingen leg.

Det kan undre, at nogen nogensinde har valgt at lægge en legeplads, der hvor Eghjorten ligger. Men i denne sag er deres masser af fortidige synder at gøre op med. Lad os stå sammen om, at der ikke begås nye.

Skovlegepladsen Eghjorten og Collstropsgrundens skygge

I hjertet af vores by ligger skovlegepladsen Eghjorten – et sted, hvor børns latter skulle fylde luften, og hvor forældre trygt kunne lade deres børn tumle rundt. Men nyligt har denne latter fået en mere bekymret klang. Årsagen? Den tilstødende Collstropgrund, der er kendt for sin forurening. For nyligt kom det frem, at der på Collstropgrunden i Hillerød er 105 tons arsen i stedet for 35 tons, som tidligere var vurderingen.

Forældres bekymring er forståelig. Vores børns sundhed og sikkerhed bør altid være førsteprioritet. Og i en tid, hvor vi er mere bevidste om miljømæssige trusler end nogensinde før, kan det virke som en skæbnesvanger fejl at have en legeplads ved siden af en forurenet grund. Og meldingerne er ærlig talt forvirrende. Vi får at vide, der ikke er grund til bekymring og legepladsen frit kan anvendes, men vi må dog ikke spise bær og svampe fra området. Hvordan hænger det sammen?

Vi må stille spørgsmålstegn ved den beslutning og overveje de langsigtede konsekvenser. Hvordan kan det være, at en legeplads, et sted designet til børns leg og udvikling, kan ligge så tæt på en kilde til potentiel skade? Hvordan kan vi retfærdiggøre denne placering?

Sundhedseksperter har længe påpeget risiciene ved eksponering for forurenede områder, især for børn. Deres kroppe er stadig i udvikling, og deres naturlige nysgerrighed kan gøre dem mere udsatte for de skadelige effekter af sådanne giftstoffer.

Selvom der ikke er umiddelbare symptomer, kan langtidseksponering have skadelige effekter på børns udvikling og sundhed. Og selvom der måske er truffet foranstaltninger for at begrænse forureningens spredning, er det nok til at sikre vores børns sikkerhed fuldstændigt?

Som kommune må vi tage disse bekymringer alvorligt. Forældres frygt er ikke ubegrundet. Det er deres ret at kræve svar og handling. Det er ikke nok bare at børste bekymringerne af bordet eller håbe på, at det tager Regionen sig nok af.

Måske er det tid til at overveje at flytte legepladsen, eller endnu bedre, at sanere Collstropgrunden fuldstændigt, hvilket jeg dog umiddelbart kan læse mig til, at Styrelsen for Patientsikkerhed fraråder. Hvorfor har jeg endnu ikke gennemskuet. Men vi kan ikke tillade, at vores børns sundhed sættes på spil på grund af geografisk nærhed til en forurenet grund.

Jeg ser frem til en redegørelse (som nævnt til forrige blogindlæg) og er parat til at til at tage de nødvendige skridt for at sikre, at Eghjorten forbliver et sikkert sted for vores børn at lege – også hvis det betyder, at den skal flyttes. For i sidste ende er vores børns trivsel og sikkerhed det vigtigste af alt.

Til sidst håber jeg Naturstyrelsen, der ejer Naturlegepladsen og VisitNordsjælland, tager aktivt stilling til denne problematik. De har trods alt en vigtigt rolle her også: https://www.visitnordsjaelland.dk/nordsjaelland/det-sker/naturlegepladsen-eghjorten-gdk620567

Collstropgrunden: Et miljømæssigt ar efter generationers industri – Hvad gør vi nu?

Collstropgrunden er blevet et symbol på de miljøudfordringer, der gemmer sig under vores fødder. Efter mange års industriaktivitet er jorden forurenet, og de potentielle sundhedsrisici og miljøskader, som denne forurening repræsenterer, kan ikke længere ignoreres.

Forureningen på Collstropgrunden stammer fra de tungmetaller, som virksomheden Collstrop i Hillerød benyttede til imprægnering af telefonpæle og elmaster på grunden i perioden fra 1936 til 1976.

Den største udfordring ved Collstropgrunden er, naturligvis, forureningen selv. Den har dybe rødder i vores industrihistorie og er et direkte resultat af en tid, hvor miljøhensyn blev ofret for industriens fremdrift. Nu sidder vi tilbage med konsekvenserne: en jord, der ikke længere er sikker for hverken mennesker eller natur.

Desværre er dette ikke et isoleret problem. Der findes mange lignende områder over hele landet, men Collstropgrunden i Hillerød har fået særskilt opmærksomhed, både på grund af sin omfang og dens beliggenhed i bebyggede områder og med en naturlegeplads på tæt hold. Dette rejser spørgsmålet om, hvordan vi bedst håndterer denne slags forurenede grunde nu og i fremtiden. 

Der er dem, der argumenterer for en total sanering, hvor man fjerner al forurening. Dette er uden tvivl den mest effektive løsning i forhold til miljø og sundhed, men det er også den dyreste. Region Hovedstadens foreslår en mere konservativ tilgang, hvor vi begrænser adgangen til området og sørger for løbende overvågning af forureningen og i samarbejde med forskere udvikle en metode, hvor forureningen kan bindes til naturligt forekommende mineraler i jorden. Men er det virkelig acceptabelt at have store områder af vores byer, som er utilgængelige og potentielt skadelige? Og hvad med områderne der grænser op til?

En ting er sikker: vi kan ikke længere vende ryggen til problemet. Collstropgrunden er ikke bare et fysisk ar i landskabet, men også en påmindelse om, at vores tidligere handlinger har konsekvenser. Det er op til os at bestemme, hvordan vi vil forholde os til disse konsekvenser og sikre en sikker og bæredygtig fremtid for de kommende generationer.
Jeg vil forfølge denne sag, der er stærkt bekymrende – både for miljøet, naturen og dem der benytter det omkringliggende område. Jeg har derfor bedt borgmesteren og formanden for Natur, Miljø og Klimaudvalget om en redegørelse således, at Hillerøds borgere ved hvordan de skal forholde sig. 

Et budget med fokus på fremtid og samarbejde

Det er med en kombination af stolthed og ydmyghed, at jeg reflekterer over de netop afsluttede budgetforhandlinger. For ethvert budget er en balance mellem prioriteringer og nødvendigheder, og dette år har været ingen undtagelse.

Dette års budget viser klart, at Venstre står stærkt i Hillerød. Med markante beslutninger på skoleområdet, sport og fritid samt klima har vi sikret, at kommunen tager vigtige skridt ind i fremtiden. Men det stopper ikke her. Med stærk fokus på lokalsamfundene, byggesager, digital udvikling, erhverv og meget mere, sikrer vi en holistisk tilgang til kommunens udvikling.

Skolerne er vores fremtid:

I hjertet af dette budget finder vi skolerne. For Venstre har skoler altid været en prioritet. Vi ser med stolthed på kapacitetsudvidelserne for skolerne i Hillerød Vest og de nye tiltag på Nødebo skole. Den beslutning vil ikke kun gavne de nuværende elever, men også de kommende generationer.

Vores indsats for en forstærket dysleksiindsats (ordblindhed) viser også vores engagement i at sikre, at alle børn i Hillerød får den bedste start på skolelivet.

Stadion:

Sport og fritid er en væsentlig del af et velfungerende samfund. Hillerød Stadion er et ikon, og med den nye kunstgræsbane får vi både en bane, der lever op til moderne standarder og gavner ikke kun eliten, men også breddefodbolden.

En grønnere fremtid:

Vi lever i en tid, hvor klimaspørgsmålet er på alles læber. Interessen for klima og natur, kan ikke kun ejes af et parti, men kræver at vi samarbejder.  I Hillerød tager vi dette seriøst med en ny Klimaplan. Initiativer som affaldssortering i daginstitutioner og fokus på bæredygtige energikilder på skolerne markerer starten på et grønnere Hillerød.

Men selvom skole, stadion og klima har været store overskrifter fra de fleste partier, så er det også værd at nævne trafik og infrastruktur. Det undrer mig, at der ikke er flere partier der kæmper for trafikafviklingen i Hillerød, men jeg er glad for der var enighed om at indtænke infrastruktur og fremkommelighed i arbejdet med erhvervsstrategien. Derudover arbejdes der på en Helhedsplan for trafikken, hvor der arbejdes med hvordan og hvornår kommunen bør håndtere udfordringer med kapaciteten på vejnettet frem mod 2030. Helhedsplanen vil favne alle transportformer.

Til sidst vil jeg gerne rette en stor tak til alle involverede. Venstre har sat sit aftryk på dette budget, og jeg er sikker på, at borgerne i Hillerød vil mærke effekten.

Sammen skaber vi en stærk fremtid for Hillerød.

Kærlig hilsen

Annette

Hillerød Dagbehandlingsskole i Alsønderup

De fleste kender nok udtrykket: Den idé er ikke groet i min baghave! Og det er nok lidt sådan jeg har det med placeringen af Hillerød Dagbehandlingsskole i Alsønderup.

I kompromisset klare lys og i respekt for, at der var andre – og flere – der havde en anden ambition end mig, kæmpede jeg for, at sikre både foreningslivet i Alsønderup og HFO stadig havde gode faciliteter. Jeg vælger, at dele den tekst, der i de sene natte timer blev svedt over, men som alle partier tilsluttede sig, hvilket jeg er meget glad for. Og så vil jeg sige, at jeg fortsat kæmper for Alsønderup skole, men også for, at placeringen af Hillerød Dagbehandlingsskole, skal blive en succes. Kommer der knaster undervejs, er jeg tæt på, og så løser vi dem!

Set fra den positive side, er skoledriften i Alsønderup sikret i mange år frem. Den gamle skolebygning får en kæmpe renovering og tidligere tale om salg er, en gang for alle, udelukket. Der bliver mulighed for et fagligt fællesskab i en tid hvor lærerne generelt efterspørger sparring ift. børn i mistrivsel – en sparring som mange skoler vil misunde

Teksten kommer her:

Hillerød Dagbehandlingsskole, HDS – Vi vil sikre børn i dagbehandling et godt skoletilbud, som lever op til både ånd og bogstav i folkeskoleloven, og derfor har vi valgt, at Hillerød Dagbehandlingsskole skal placeres tæt på en almenskole.

Vi vælger at oprette Hillerød Dagbehandlingsskole (HDS) i Alsønderup og prioriterer 47,3 mio. kr. til ombygningen.

På Hillerød Vest skolen, afd. Alsønderup, vælger vi at anvende ledig kapacitet og at renovere den gamle skolebygning. De faglokaler, som nu er placeret i den gamle skolebygning, vil blive flyttet over på almenskolen. Almenskolen og Hillerød Dagbehandlingsskole vil deles om faglokaler. Almenskolens HFO1 og 2 bruger lokalerne om eftermiddagen, men får også egne lokaler. Tumlehallen bevares så både almenskolen, HDS og foreningslivet, herunder Alsønderup skytte-, gymnastik og idrætsforening (ASGI) kan benytte disse. Skytteforeningen kan forsat forblive i kælderen og disse lokaler indgår i renoveringen. Der vil ske en ombygning på almenskolen, så den bedre kan rumme større samlinger for borgerne, og bl.a. understøtte fællesskabet ”Brug skolen” og fællesspisninger.

BFU vil drøfte en god inddragende proces med lokalområdet i god tid inden indflytningen.

………………………….

Skriv eller ring til mig – anytime – ved bekymringer.

Placering af Hillerød Dagbehandlingsskole

I det kommende budget skal der drøftes afsættelse af midler til rådgivning ift. sammenlægning og placeringen af Hillerød Dagbehandlingsskole, der i dag huser børn og unge mellem 6 og 16 år med sociale, psykiske og familiemæssige vanskeligheder. Hillerød Dagbehandlingsskole er, i dag, beliggende på to matrikler og der er gode argumenter for, at skolen sammenlægges på en matrikel, ikke mindst ift. transport og tidssvarende faglokaler.

Venstre mener, at placeringen er vigtig, hvis de større børn skal indtænkes i almenmiljøet, derfor stillede vi, sammen med Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, på Børn, Familie og Ungeudvalgets møde forslag om, at Hillerød Dagbehandlingsskole blev placeret i tilknytning til en skole med udskoling (7.-9. klasse). Det er endnu uafklaret præcis hvordan et samarbejde mellem skolerne kan se ud, men man må som minimum forholde sig til, at skolerne får en hverdag sammen, ikke mindst ift. anvendelsen af faglokaler. Selvom forslaget ikke fik opbakning fra Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet, mener vi stadig det har betydning.

I Venstre er vi ligeledes optaget af Hillerød Dagbehandlingsskoles størrelse, ikke kun nu, men også i fremtiden. Dette vil også påvirke placeringen, da der er skal være balance i størrelsesforholdet mellem skolerne.

Vigtigst af alt ønsker vi en inddragende proces af forældre, skolebestyrelse og relevante skoleledelser, inden den endelige beslutning træffes i forhold til placeringen.

Vi går til Budgetforhandlingerne med forhåbninger om en god løsning, men også med et stærkt fokus på netop placeringen, hvor der aktuelt ikke ligger nogle forslag. Det er vigtigt at slå fast, at hvis rådgivningen viser, at det ikke er uhensigtsmæssigt at placere Hillerød Dagbehandlingsskole på en matrikel, enten på grund af den almene skoles drift og beliggenhed, manglende bygningsmasse eller lignende, må det selvfølgelig tages op på ny. Netop derfor er rådgivning vigtig.

Ugen der gik – Et skridt tættere på friplejehjem i Hillerød

Mine dage har været fyldte af refleksioner omkring friplejehjem – debatten for og imod er langt fra ny og i Venstre har vi længe holdt fanen højt for et friplejehjem i Hillerød.

Selvfølgelig skal vi imødekomme den positive interesse der er for, at bygge et friplejehjem i Hillerød.

Derfor stillede Venstre også til forslag til Byrådet, at dette gøres muligt på Frederiksbro via en lokalplansændring, efter et konkret ønske fra bygherre. En ændring der prioriteres på samme måde som andre lokalplaner. Heldigvis var der opbakning til forslaget fra Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Et friplejehjem er en klar gevinst for kommunen. Det skyldes, at der hverken skal investere penge i bygninger eller deponeres penge som ved et alment byggeri. Dermed påvirkes hverken likviditet eller anlægsloft. Alligevel får vi et nyt og moderne plejehjem.

Et friplejehjem er nødt til at konkurrere på kvalitet. Friplejehjemmet får kun indtægter, hvis de ældre aktivt vælger friplejehjemmet til. Et friplejehjem får ikke bare anvist beboere – som de kommunale plejehjem gør – den private udbyder skal selv tiltrække kunderne.

Beboernes egenbetaling er præcis den samme per plads, som til et kommunalt plejetilbud.

På friplejehjemmet kan beboeren købe ekstra service. Det er det gode ved det frie valg. Den enkelte kan tilkøbe ekstra serviceydelser, uden at der tages noget fra andre.

Risikoen for konkurs nævnes tit i debatten om friplejehjem. Men det er et spøjst argument. Et kommunalt plejecenter kan også gå ”konkurs”, hvis ingen ønsker at benytte det, eller hvis økonomien skrider på grund af dårlig ledelse. Forskellen er blot, at på friplejehjemmet er der en privat, som har penge i klemme og derfor vil gøre alt for at undgå, at det sker – mens man i kommunen blot sender regningen direkte videre til skatteborgerne.

Derfor vil den private aktør også investere penge i at udvikle plejehjemmet fremfor blot at have fokus på at trække profit ud. Der er i øvrigt helt samme tilsyn med et friplejehjem, der er underlagt samme standarder som de kommunale tilbud.

Politisk drejer der sig også om, at sikre muligheder for andre byggerier i kommunen, hvad enten det er idrætsfaciliterer, kultur, sundhedscenter eller ny skole. Ved en privat udbyder af plejehjem spænder vi ikke ben, for andre gode ambitioner.

Det drejer sig også om, at skabe muligheder for, at bestemme over eget liv. Vi ser en ældrebefolkning der tager ansvar ift. den tredje alder og pårørende der involverer sig. Lige så vel som man har mulighed for at vælge privatskole, skal man også kunne vælge privat plejehjem. Mere selvbestemmelse – ganske enkelt.

Mulig udvidelse af Hillerød Vest Skolen – afd. Alsønderup

Den ledige kapacitet på Hillerød Vest Skolen – afd. Alsønderup, skal selvfølgelig medtænkes, når vi i Børn-, Familie- og Ungeudvalget, skal kigge på løsninger i forhold den manglende kapacitet på skolerne i den vestlige del af Hillerød by. Et enigt Byråd bakkede op om dette, på trods af, at der var lagt op til en undersøgelse af Hillerød Dagbehandlingsskole på matriklen. Det er rigtig glædeligt, at alle muligheder nu undersøges og det skal ikke være nogen hemmelighed, at en udvidelse af almen området på afd. Alsønderup, står højt på min ønskeliste. Jeg ser frem til en konstruktiv dialog med skolebestyrelse og forældre, i forhold til den videre proces og de muligheder, som undersøgelsen måtte afdække. Sagen om undersøgelsen af en mulig placering af Hillerød Dagbehandlingsskole i Alsønderup er således udskudt.

Et fyrtårn under opbygning

Foran os står et givende samarbejde med OK-fonden omkring et nyt plejecenter i Favrholm. Heri ligger en mulighed for at tænke i innovative løsninger, med fokus på, at skabe værdi for borgerne. Dette er i fin tråd med Hillerøds vision “Læring og Livskraft”, hvor 25 fyrtårne allerede viser vejen og danner rammerne for borgernes livskraft og virkelyst.

Det er glædeligt at vide, at OK-Fonden er en non-profit omsorgsorganisation, hvor overskuddet investeres direkte i udvikling af velfærdsløsninger. OK-fonden arbejder for, at mennesker kan leve livet, hele livet. Muligheden for, at forfølge sine drømme, selvbestemmelse og tryghed er i fokus.

Det betyder, at plejecentret i Favrholm skal tilgodese legemlige, mentale, følelsesmæssige og sociale sider af beboernes liv – og dermed, at vi skal stile efter et plejecenter med råderum i forhold til, hvordan hverdagen bedst tilrettelægges for den enkelte. Med mulighed for tilkøbsydelser, såsom ledsagelse til fritidsaktiviteter eller kultur, som måske altid har været en integreret del af livet.

Hvor smarte løsninger indenfor velfærdsteknologi afprøves og gældende praksis udvikles, hvor vi fokuserer på kompetencer i plejen, med hensyntagen til beboernes selvbestemmelsesret. Hvor intelligente grønne løsninger indtænkes og æstetikken prioriteres. Her er det værd, at indtænke muligheden for friplejecenter, da disse giver større fleksibilitet i forhold til indretning af boligen og i udarbejdelsen af fællesarealer. Her er ligeledes en mulighed for, at tænke ud af boksen i forhold til blandede boligformer, blandede aldre, ungdomsboliger og seniorboliger i Favrholm.

Det betyder også, at vi skal turde tænke i løsninger, hvor etablerede strukturer udfordres. Vi skal tænke i løsninger, der matcher fremtidens behov med fokus på livkraft og jeg har et ønske om, at vi gør det muligt, at lave noget ekstraordinært i Favrholm. Med fokus på fremtidens beboere og de behov, der her efterspørges, hvor der i fremtiden ses nye krav til både boligformer og service.

I samarbejdet ligger muligheden for at inspirere hinanden, hvor kommunens allerede fine tilbud udvikles og mangfoldigheden bliver en styrke.