Alle indlæg af Annette

Farvel til natbussen – og farvel til tryg hjemtransport!

Fra december 2025 bliver det slut med natbuslinje 380R. Det betyder, at borgere i bl.a. Tulstrup, Alsønderup, Nejede, Anisse og Anisse Nord mister deres eneste mulighed for at komme hjem med offentlig transport i weekenden om natten.

Det er ikke bare en ændring i en køreplan – det er en reel forringelse af trygheden og mobiliteten i vores lokalområder.

Natbussen har i mange år været en vigtig livsnerve, især for unge, der skal sikkert hjem fra byen. Og for os andre, der ønsker at lade bilen stå og benytte den kollektive trafik. Når bussen forsvinder, efterlades vores landsbyer uden alternativer – og det er ganske enkelt ikke godt nok.

Men det stopper ikke der. Mange borgere i f.eks. Alsønderup og Tulstrup oplever også, at det er umuligt at komme tidligt nok afsted om morgenen. Det betyder, at unge ikke kan nå frem til deres skole eller læreplads i andre kommuner med kollektiv transport – og det begrænser både deres frihed og deres muligheder.

Region Hovedstaden og Movia foreslår i stedet udvidet drift med lokalbanen, men den kører slet ikke til de små bysamfund, der nu mister deres eneste kollektive forbindelser. En udvidelse af lokalbanen løser derfor ikke problemet.

I Venstre mener vi, at det her må være en ommer! Vi ønsker, at mulighederne for en fællesløsning med Gribskov Kommune bliver undersøgt – eksempelvis via fælles finansiering. Samtidig vil vi lægge pres på Region Hovedstaden for at rette op på beslutningen, så natbussen og morgentrafikken kan bevares eller forbedres, i hvert fald midlertidigt, mens bedre løsninger findes.

Tryg og tilgængelig transport bør ikke være forbeholdt de største byer. Kollektiv trafik skal hænge sammen – også om natten og også tidligt om morgenen.

De unge fortjener bedre. Det her skal der gøres om.

Innovation og klima: Fremtidens løsninger formes i dag

Klimaforandringerne er ikke længere et fjernt problem. De er her nu – og de kræver handling. Men handling kræver også nytænkning. Vi kan ikke løse fremtidens problemer med gårsdagens værktøjer. Derfor er innovation en nøglefaktor i vores kamp for et bæredygtigt samfund.

Klimakrisen som innovationsmotor

Der er intet, der sætter gang i kreativiteten som nødvendighed. Og lige nu er nødvendigheden monumental. Fra grøn energi over cirkulær økonomi til nye måder at tænke mobilitet, byggeri og fødevareproduktion på, spirer ideer frem, som tidligere ville være blevet afvist som urealistiske eller upraktiske. I dag er de ofte vores bedste bud på fremtidens løsninger.

Innovationen sker i forskningsmiljøer, virksomheder og iværksættermiljøer – men også i kommuner, skoler og helt almindelige lokalsamfund. Når vi fx i Hillerød eksperimenterer med klimavenlige byggematerialer, regnvandshåndtering i byudviklingen eller borgerinvolvering i grøn omstilling, er det innovation i praksis.

Teknologi alene er ikke nok

Selvom vi ser teknologiske fremskridt, som kan revolutionere vores måde at leve på – f.eks. inden for energilagring, grøn brint eller klimaneutralt landbrug – så er det vigtigt at huske, at teknologi ikke kan stå alene. Innovation handler også om adfærdsændringer, nye samarbejdsformer og mod til at tænke i helheder.

Et godt eksempel er simulationsbaseret undervisning, som jeg arbejder med i mit daglige virke som lektor. Det giver mulighed for at træne komplekse beslutninger i sikre rammer – noget der også er afgørende i den grønne omstilling, hvor fejl kan være dyre, men læring er nødvendig.

Fra ord til handling

Innovation uden implementering er bare gode ideer. Derfor skal vi ikke bare hylde innovationen – vi skal investere i den, skabe plads til den og turde tage den i brug. Det kræver politisk mod og faglig nysgerrighed – jeg er parat – er du?

Kriseparate lokalsamfund

Mens politikere på Christiansborg taler om kriseplaner og nationale strategier, sidder vi i Hillerød med en ubehagelig sandhed: Vores lokalsamfund er ikke tilstrækkeligt forberedt på kriser. Og det kan få alvorlige konsekvenser for os alle.

Forestil dig en vinteraften, hvor strømmen pludselig forsvinder. Ikke blot for en time eller to, men i flere dage. Mobilnettet går ned, varmen forsvinder, og informationer bliver svære at få fat i. Eller tænk på et ekstremt uvejr, der lukker veje, ødelægger bygninger og afbryder kritiske forsyninger. I disse situationer er vi først og fremmest afhængige af hinanden – af det lokale beredskab, af kommunens planlægning og af naboers hjælpsomhed.

I Venstre tager vi denne situation dybt alvorligt. Vi kan ikke satse på, at Christiansborg løser vores lokale udfordringer. Vi kan ikke vente på, at statslige instrukser skal guide os gennem lokale kriser. Vi må selv tage ansvar for vores sikkerhed og tryghed her i Hillerød.

Vi ser et akut behov for, at Hillerød Kommune iværksætter en omfattende kortlægning af vores sårbarheder. Hvor er vores kritiske infrastruktur? Hvem er de særligt udsatte borgere, der har brug for hurtig hjælp under en krise? Hvordan sikrer vi kommunikation, når normale kanaler svigter? Disse spørgsmål kræver svar – ikke i morgen, men i dag.

Kommunen bør etablere konkrete beredskabsplaner for alle institutioner. Fra plejehjem til skoler, fra vandværker til rådhuset. Hvert sted bør have klare, gennemprøvede procedurer for, hvordan de håndterer forskellige krisescenarier. Og disse planer skal øves regelmæssigt, så de sidder i rygraden, når krisen rammer.

Vi mener også, at borgerne skal inddrages langt mere aktivt i beredskabsarbejdet. Gennem lokale netværk kan vi identificere ressourcepersoner i hvert kvarter – mennesker med særlige kompetencer eller udstyr, der kan aktiveres i en nødsituation. Det kan være alt fra sygeplejersker og VVS’ere til folk med terrængående køretøjer eller generatorer.

Sikring af nødstrøm og vandforsyning til kritiske funktioner er ikke en luksus, men en nødvendighed. Vores plejehjem, akutfunktioner og kommunikationscentre kan ikke stå uden strøm i dagevis. Det samme gælder vandforsyningen, hvor alternative løsninger skal være klar til øjeblikkelig implementering.

Vi forestiller os et Hillerød, hvor kriseberedskab ikke blot er noget, der eksisterer på papiret, men en levende del af vores fællesskab. Et samfund, hvor borgere, virksomheder og kommune sammen tager ansvar for vores fælles sikkerhed. Hvor vi gennem regelmæssige øvelser og information skaber en kultur af årvågenhed og gensidig hjælp.

Dette indlæg er det første i en række, hvor vi i Venstre Hillerød sætter fokus på, hvordan vi sammen kan skabe et stærkere og mere kriseparat lokalsamfund. For et trygt Hillerød kræver mere end håb – det kræver forberedelse, engagement og fælles handling.

Tiden er inde til at sætte kriseberedskabet øverst på den kommunalpolitiske dagsorden. Det skylder vi hinanden – og fremtidige generationer af Hillerødborgere.

Millioner til kvalitetsløft i ældreplejen er på vej.

På byrådsmødet den 26. marts besluttede vi at bevilge midler til at løfte kvaliteten i ældreplejen som led i den nye ældrelov. Det er en vigtig investering i både mennesker og faglighed.

For mig er det helt centralt, at ældreplejen i Hillerød skal være båret af nærvær, faglighed og respekt for borgernes selvbestemmelse. Den nye ældrelov stiller større krav til måden, vi arbejder på – og det betyder, at vi skal sikre medarbejderne den rette støtte og udvikling. Jeg er særligt glad for, at en stor del af midlerne går til kompetenceudvikling. Det er helt afgørende, hvis vi vil skabe en varig og meningsfuld forandring.

Ældrereformen er en kæmpe omstilling. Det handler ikke kun om struktur og organisering – det handler om mennesker. Om at ældre skal opleve livsglæde, tryghed og medbestemmelse i deres hverdag. Og om at medarbejderne får rammer og tid til at udøve deres faglighed tæt på borgerne.

Jeg er også stolt af, at Venstre i Hillerød for år tilbage tog initiativ til at indføre faste teams i ældreplejen – en indsats, som nu viser sig endnu mere meningsfuld i lyset af ældrelovens krav om borgernær visitation og sammenhængende pleje- og omsorgsforløb. Det er en tilgang, der sætter borgeren i centrum og giver medarbejderne mulighed for at arbejde mere relationelt og med større kontinuitet.

Vi er godt i gang – og jeg glæder mig til at følge den videre udvikling i vores ældrepleje, med hjerte, faglighed og fællesskab som pejlemærker.

AI som et værktøj – ikke en erstatning

Kunstig intelligens (AI) er i hastig udvikling, og i kommunerne kan teknologien være en gamechanger, når det handler om at frigive ressourcer og forbedre borgernes oplevelse. AI kan effektivisere sagsbehandling, reducere bureaukrati og sikre, at flere ressourcer bliver brugt på kerneopgaver – såsom omsorg for vores ældre borgere.

Frigivelse af ressourcer til ældrepleje

Kommunerne står over for en demografisk udfordring: Der bliver flere ældre borgere, samtidig med at presset på velfærdssystemet stiger. Ved at bruge AI til at optimere administrative processer kan vi frigøre tid og hænder til dem, der har mest brug for omsorg.

  • Intelligent planlægning af hjemmepleje: AI kan hjælpe med at optimere ruter og planlægning for hjemmeplejen, så medarbejdere bruger mindre tid på transport og mere tid hos borgerne.
  • Virtuelle assistenter til borgere og pårørende: AI-drevne chatbots kan give hurtige svar på spørgsmål om hjælpemidler, visitation og pleje, hvilket kan aflaste sagsbehandlere og reducere ventetider.
  • Automatiseret dokumentation: Plejepersonale bruger i dag meget tid på dokumentation. AI kan hjælpe med talegenkendelse og automatiserede journalnotater, så personalet kan fokusere på omsorgen frem for papirarbejde.

Hurtigere og lettere sagsbehandling

En stor del af kommunens arbejde handler om at håndtere borgernes ansøgninger – om alt fra byggetilladelser til sociale ydelser. AI kan strømline disse processer og sikre hurtigere sagsbehandling uden at gå på kompromis med kvaliteten.

  • Byggetilladelser uden bøvl: AI kan analysere ansøgninger om fx carporte, tilbygninger eller skure og sammenholde dem med gældende lokalplaner og lovgivning. På den måde kan borgerne få svar langt hurtigere, samtidig med at medarbejderne får mere tid til de komplekse sager.
  • Automatisk sagsgennemgang: AI kan hjælpe med at gennemgå dokumenter og sikre, at alle nødvendige oplysninger er med i en ansøgning, før den sendes videre til en sagsbehandler. Det sparer både tid og reducerer risikoen for fejl.
  • Chatbots til borgerhenvendelser: Mange spørgsmål til kommunen kan besvares hurtigt via AI-drevne chatbots, så borgerne får svar med det samme, i stedet for at skulle vente på telefontider eller mailsvar.

Det er vigtigt at understrege, at AI ikke skal erstatte de mennesker, der arbejder i kommunerne, men snarere hjælpe dem. De tunge administrative opgaver kan løftes af teknologien, mens de medarbejdere, der skaber værdi gennem menneskelig kontakt og faglig vurdering, får mere tid til det, de gør bedst.

Med en klog implementering af AI kan vi sikre en mere effektiv kommunal drift, hvor borgerne oplever bedre service, hurtigere svar og mere nærvær i de områder, hvor det virkelig betyder noget. Spørgsmålet er ikke, om vi skal bruge AI i kommunerne – men hvordan vi gør det bedst muligt.

Skolevægring skal tages alvorligt

For at bekæmpe skolevægring og styrke den mentale trivsel blandt unge, er det afgørende at sætte ind tidligt. Når en elev begynder at trække sig fra skolen, kan det hurtigt udvikle sig til et længerevarende fravær, hvor barnet mister tilknytningen til både undervisningen og det sociale fællesskab. Derfor er det vigtigt at styrke skolernes mulighed for at opdage og handle hurtigt på tegn på mistrivsel.

I Hillerød Kommune har vi allerede mulighed for at tage konkrete initiativer, der kan gøre en forskel for de unge, som kæmper med skolevægring og i Venstre er vi optagede af, at styrke de muligheder.

Tidlig indsats i skolerne

  • Øget samarbejde mellem skoler, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), socialrådgivere og familier for at opdage og handle på mistrivsel tidligt.
  • Fleksible skoledage og alternative læringsmiljøer for elever, der har svært ved den traditionelle undervisning.
  • Trygge fællesskaber på skolerne, fx trivselsgrupper, elevmentorer eller mindre klassemiljøer.

Flere lettilgængelige rådgivningstilbud

  • Udvidelse af kommunens eksisterende ungerådgivning, så de unge kan få anonym og uforpligtende støtte.
  • Styrket samarbejde med lokale aktører som Frivilligcenter Hillerød, der kan bidrage med og udvikle meningsfulde tilbud sammen med de unge.

Bedre støtte til familier og pårørende

  • Netværksgrupper for forældre, hvor de kan få sparring og støtte fra både fagpersoner og andre forældre.
  • Familievejledning og samtaleforløb, der hjælper forældre med at håndtere skolevægring i hjemmet.

Brobygning til fritidslivet

  • Samarbejde mellem skoler, foreninger og idrætsklubber, så flere unge får mulighed for at deltage i aktiviteter, der styrker deres trivsel.
  • Oprettelse af “fællesskabstilbud”, hvor unge kan mødes om noget meningsfuldt uden for skolen, fx musik, kunst eller e-sport.

Skolevægring og mistrivsel blandt unge er ikke et problem, der kan løses alene af den enkelte familie eller skole. Det kræver en fælles indsats, hvor kommune, skoler, forældre og lokalsamfundet arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for vores børn og unge.

Hvordan skaber vi et stærkere arbejdsmarked i Hillerød?

Som borgmesterkandidat for Venstre i Hillerød brænder jeg for at skabe en kommune, hvor alle, der kan og vil arbejde, får muligheden for det. Vi ønsker at bygge et arbejdsmarked, der giver borgerne frihed, muligheder og et stærkt arbejdsfællesskab. Vi vil skære ned på bureaukratiet, fremme fleksibilitet og sikre reelle jobmuligheder for borgerne.

Et arbejdsmarked for alle

I Venstre i Hillerød har vi en klar vision for, hvordan vi skaber et bedre arbejdsmarked:

  • Frit valg og fleksibilitet: Ledige skal kunne vælge den indsats, der bedst hjælper dem i job – uanset om det er gennem en privat aktør, A-kasse eller en kommunal indsats.
  • Mindre bureaukrati, mere handling: Vi vil fjerne unødvendige krav og kontrolforanstaltninger, så vi kan fokusere på at skabe konkrete jobmuligheder i samarbejde med virksomheder.
  • Det skal kunne betale sig at arbejde: Vi vil skabe incitamenter, der sikrer, at det altid kan betale sig at tage et job fremfor at være på offentlig forsørgelse.

Venstre i Hillerøds beskæftigelsespolitik

Vi ønsker, at alle raske borgere får muligheden for at komme i arbejde. Passive forsørgelsesordninger skal afløses af aktive arbejdspladser, hvor borgerne kan bidrage til samfundet og hjælpe med vigtige opgaver i kommunen.

Vi vil sikre flere varme hænder til vores ældre og børn, der har brug for støtte. Med en stigende andel af ældre borgere er behovet for omsorgspersonale større end nogensinde. Derfor vil vi omprioritere ressourcerne, så flere borgere kan bidrage aktivt til fællesskabet.

En ny tilgang til jobcentrene

Vi mener, at jobcentrene i deres nuværende form ikke fungerer optimalt. I stedet vil vi:

  • Sikre, at ledige borgere fra dag ét henvises til deres A-kasse eller fagforbund og aktivt søger job inden for områder med størst behov, fx omsorg og personlig pleje.
  • Erstatte passiv forsørgelse med konkrete jobmuligheder.
  • Frigøre omsorgspersonale fra minutpræcise tidsregistreringer, så de kan bruge mere tid på borgerne frem for administration.

Flere jobmuligheder og bedre uddannelsesveje

Venstre i Hillerød vil arbejde for at skabe flere jobmuligheder, især inden for håndværk, SOSU-området og medicinalindustrien. Vi ønsker også kortere og mere målrettede uddannelsesforløb – eksempelvis hurtigere operatøruddannelser, så flere kan komme i arbejde hurtigere.

Mit løfte til Hillerød

Som borgmesterkandidat for Venstre arbejder jeg for en kommune, hvor vi skaber muligheder i stedet for forhindringer. Venstre skal ikke fastholde borgere i passiv forsørgelse, men give dem den nødvendige støtte til at tage ansvar for deres eget liv.

Hillerød skal være en kommune, hvor arbejdsfællesskabet er stærkt, og hvor ingen efterlades på sidelinjen. Med vores politik vil vi sikre en mere fleksibel, målrettet og effektiv beskæftigelsesindsats, der giver borgerne de bedste muligheder for at komme i arbejde.

Lad os sammen skabe en kommune, hvor flere er en del af det arbejdende fællesskab – og hvor vi sikrer en værdig og bæredygtig fremtid for alle!

Nr. Herlev Station: Lokaltog skal understøtte lokalsamfund

For os i Venstre er det en grundlæggende forudsætning for at drive de lokale toglinjer, at de understøtter de lokalsamfund, de betjener. Derfor er det afgørende, at Nr. Herlev får sin station – præcis som der for flere år siden blev afsat penge til.

En omkostningsudvikling vi ikke kan acceptere

Situationen i dag er, at det er blevet markant dyrere at etablere en ny station i Nr. Herlev end i Brødeskov. Hvor det tidligere var vurderet at koste ca. 6 millioner kroner, lyder de nye beregninger på omkring 30 millioner kroner.

Det er et voldsomt spring i omkostninger, som vi ikke bare kan acceptere. Hvis dette niveau er den eneste måde at etablere nye stationer på, vil det blive et problem for fremtidige projekter og for vedligeholdelsen af eksisterende stationer.

En del af den samlede strategi for lokalbaner

For os i Venstre er dette en del af den samlede strategi for lokalbaner i Nordsjælland. Lokaltog SKAL kunne etablere billigere stationer, og de skal også være billigere at renovere. Vi er nødt til at finde mindre forkromede løsninger, så de små trinbræt og stationer kan bevares.

Samtidig står den nuværende situation i skærende kontrast til ambitionen om, at unge i hele Nordsjælland skal have adgang til et bredt uddannelsestilbud. Hvis vi reelt mener det, skal vi sikre dem den fornødne infrastruktur.

Mangler dialog

Vi savner en reel dialog med både kommunen og lokalbefolkningen om, hvordan vi kan finde en løsning, der giver mening for alle parter. Vi mener, at muligheder for samfinansiering burde undersøges, så vi kan sikre en mere bæredygtig økonomisk model for etablering og drift af stationen.

Vi opgiver ikke Nr. Herlev station

Vi i Venstre vil ikke opgive Nr. Herlev station, før ALLE muligheder for et billigere byggeri er undersøgt. Det er afgørende, at vi i samarbejde finder en holdbar løsning, der gør det muligt at opretholde og udvikle den lokale togdrift i vores område. Lokaltog skal understøtte lokalsamfundet – ikke begrænse det!

Stadionkvarteret i Favrholm

Efter nogle intense uger må vi indse, at idrætsanlægget og det tilhørende fodboldakademi ikke har udsigt til at kunne realiseres.

Det har været en stor politisk vision for udviklingen af en ny bydel, og Venstre havde gerne set et fodboldakademi med spirende talenter og liv i området. I den forbindelse vil jeg gerne sende en særlig tak til Venstres Hanne Kirkegaard, tidligere formand for Idræts- og Sundhedsudvalget – jeg ved, at du om nogen har lagt hjerteblod i projektet.

Mange, ikke mindst kommunen, har lagt utallige arbejdstimer i projektet, imens sagsbunkerne på andre områder er vokset. At en del af arbejdet nu er spildt, er dybt beklageligt.

Nu er det tid til at stoppe op og se på, hvad der kan overføres til en tilrettet version af Favrholm – sandsynligvis i mindre skala. Mange af ambitionerne for Favrholm lever videre, og Venstre tror stadig på, at vi kan skabe en fantastisk ny bydel – men det kræver, at vi gentænker projektet og undersøger, hvad der realistisk kan lade sig gøre.

Og vigtigst af alt: Vi skal sikre, at et kommende projekt ikke skaber udfordringer for resten af Hillerød. Trafikafviklingen er her særligt vigtig, og vi tager erfaringerne med fra planlægningen af det tidligere projekt. Naturen skal naturligvis fortsat tilgodeses, og erhvervslivet skal i langt højere grad inviteres med i dialogen om områdets muligheder.

Hvad er vigtigst – nærhed eller prestigeprojekter?

I lokalpolitik står vi ofte over for et afgørende valg: Skal vi prioritere store, prestigefyldte projekter, eller skal vi sikre, at kernevelfærden og de nære, daglige behov bliver imødekommet? Det er et spørgsmål, der ofte deler vandene, og det er værd at tage en principiel debat om, hvad vi egentlig ønsker for vores kommune.

I Hillerød Kommune har vi en fantastisk udvikling i gang. Vi bygger nyt, tiltrækker investeringer og skaber vækst. Det er positivt. Men samtidig oplever mange borgere, at deres hverdag bliver mere presset. Institutioner kæmper med normeringer, skoler og plejehjem mangler ressourcer, og trafikken er udfordret. Mange spørger sig selv: Går udviklingen egentlig i den rigtige retning, hvis den ikke kan mærkes i dagligdagen?

Når en familie har brug for hjælp til et barn med særlige behov, betyder det alverden, om støtten er tæt på og let tilgængelig. Når ældre borgere har brug for omsorg, er det afgørende, at de mødes af kendte ansigter, der har tid til at tage sig af dem. Når unge skal vælge uddannelse, er det vigtigt, at der er muligheder lokalt, så de ikke tvinges væk fra deres kammerater.

Nærhed handler ikke bare om geografi, men om tilgængelighed, kvalitet og oplevelsen af, at man som borger kan få hjælp, når man har brug for det. Når kommunens budgetter presses, er det ofte kernevelfærden, der står for skud – og det har konsekvenser for borgernes tillid til det politiske system.

Et godt eksempel på denne problematik er beslutningen om at give lån til Royal Stage. Venstre stemte imod, blande andet fordi vi var bekymrede for, at det ville gå ud over kernevelfærden – herunder de små lokale idrætsforeninger, som risikerer at blive overset til fordel for et storstilet prestigeprojekt. Pengene skal jo findes et sted.

Et andet område, hvor vi ser udfordringer, er Stadionkvarteret i Favrholm. Her er der blevet fremlagt flotte visioner, men i praksis har det vist sig vanskeligt at realisere dem. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt kommunen i for høj grad kaster sig ud i ambitiøse projekter uden at have det nødvendige økonomiske og praktiske grundlag på plads.

Når der bruges store summer på visioner, der ikke bliver til virkelighed, går det både ud over kommunens økonomi og de kerneopgaver, vi er sat i verden for at løse. Stærkt politisk lederskab er afgørende for at sikre effektive processer og undgå forsinkelser og fejlprioriteringer.

I Venstre mener vi, at tiden er inde til at stoppe op og gentænke vores prioriteringer. Vi skal investere i det, der skaber reel værdi for dem, der bor og arbejder i Hillerød – og det er først og fremmest støtte til dem, der har brug for den, gode veje og trafikforhold samt institutioner og skoler, vi kan være stolte af. Det er ikke nok, at kommunen udvikler sig på papiret eller i store visioner – udviklingen skal kunne mærkes i hverdagen.

Præsentation af mig.

Jeg er ikke født ind i politik, men jeg har altid været drevet af ønsket om at gøre en forskel i samfundet. Først som sygeplejerske, hvor jeg har arbejdet inden for psykiatrien og set, hvordan de rette indsatser kan skabe reel forandring for mennesker i sårbare situationer. Siden som politiker, hvor jeg kæmper for at skabe bedre rammer for borgerne – både i sundhedsvæsenet, uddannelsessystemet og den kommunale udvikling.

Jeg tror på, at folk skal have frihed til selv at træffe valg om deres liv. Derfor arbejder jeg politisk for mindre bureaukrati, mere handlefrihed og en kommune, der sætter borgernes behov i centrum.

Som lektor og leder af Praksis og Innovationshuset brænder jeg for at udvikle fremtidens uddannelser og sikre, at vores samfund får dygtige og kompetente fagfolk. Jeg har en Master i Læring og Kompetenceudvikling samt en diplomuddannelse i Projektledelse og Organisationsudvikling – og jeg tror på, at viden og innovation er nøglen til fremtidens velfærd.

I Hillerød Byråd arbejder jeg for at skabe de bedste muligheder for vores kommune – for borgerne, for erhvervslivet og for vores fælles fremtid. Mit politiske engagement udspringer af min erfaring fra virkeligheden og en stærk tro på, at vi kan skabe bedre løsninger gennem tillid, samarbejde og frihed til den enkelte.

Privat er jeg gift med Martin, og vi nærmer os vores sølvbryllup – en milepæl, der vidner om mange års kærlighed, fælles værdier og livsrejse sammen. Sammen har vi fire fantastiske børn: Olivia på 22 år, Max og Malte på 17 år og Bastian på 16 år. Min familie betyder alt for mig, og de er en vigtig drivkraft i mit arbejde – for jeg ønsker at skabe et samfund, hvor de og alle andre har friheden til at forme deres eget liv på bedst mulige måde.

Hillerød er min by, og jeg kæmper for, at den fortsat skal være et fantastisk sted at bo, arbejde og leve.

Borgmesterkandidat – en vej fra lokalt engagement til politisk ansvar!

Jeg er ikke født ind i politik, men har altid haft et stærkt ønske om at gøre en positiv forskel. Jeg har aldrig været en, der har set på verden omkring mig og accepteret, at tingene bare er, som de er. Jeg har haft et behov for at handle og gøre noget for at skabe bedre løsninger – både for mig selv og for de mennesker, jeg deler mit lokalsamfund med.

Mit politiske engagement startede i de mere uformelle rammer som forældrebestyrelse og frivillige initiativer i mit lokalsamfund. Det var her, jeg lærte, hvor givende det er at være med til at finde løsninger på de udfordringer, vi står overfor – både i vores hverdag og i vores fællesskaber. Jeg opdagede hurtigt, hvor stor en forskel det gør at tage ansvar, lytte til andres synspunkter og arbejde sammen om at skabe de bedste løsninger for det samfund, vi bor i.

Som borgmesterkandidat for Venstre i Hillerød tager jeg denne erfaring med mig videre i et politisk perspektiv. Jeg tror på, at vi kan gøre Hillerød til et endnu bedre sted at bo – en by, hvor der er plads til både erhvervslivet og de familier, der ønsker at slå sig ned her. Vi skal sikre, at vores kommune fortsat udvikler sig på en ansvarlig måde, og at vi skaber de rette rammer for vækst, beskæftigelse og velfærd.

Det er vigtigt at forstå, at politisk engagement ikke nødvendigvis starter med en stor karriere i Folketinget eller på rådhuset. Det starter ofte i de små, men meningsfulde initiativer i det daglige liv. Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde med mennesker, der også ønsker at skabe forandring – og jeg har set, hvordan samarbejde og fælles mål kan føre til konkrete resultater. Det er den ånd, jeg tager med mig i mit politiske arbejde for Hillerød.

Jeg ønsker at være med til at sikre, at Hillerød fortsat er en by, hvor der er fokus på at skabe løsninger, der gavner både den enkelte borger og fællesskabet. Som borgmester vil jeg arbejde for, at vi som kommune er åbne for nye ideer, samtidig med at vi passer på vores velfærd og udvikler vores by på en bæredygtig måde, uden at det går ud over dem, der bor her i forvejen.

At træde ind i politik for mig handler ikke om at få magt – det handler om at få mulighed for at gøre en forskel. Det handler om at skabe et Hillerød, vi kan være stolte af, og som både nuværende og fremtidige generationer vil have glæde af. Jeg ser frem til at bidrage til den udvikling og håber at kunne være med til at skabe den positive forandring, som Hillerød fortjener.

Støt idrætsforeningerne – de er hjertet i vores lokalsamfund

Idrætsforeningerne i Hillerød spiller en afgørende rolle i vores lokalsamfund. De er mere end bare steder, hvor vi dyrker sport – de er samlingspunkter, der skaber fællesskab, sammenhold og trivsel på tværs af generationer og baggrunde. Derfor er det vigtigt, at vi som borgere og politikere bakker op om foreningerne og sikrer deres fortsatte udvikling.

Fællesskab og sammenhold
I en tid, hvor ensomhed og sociale udfordringer fylder mere, tilbyder idrætsforeningerne et unikt fællesskab. Her mødes børn, unge og voksne for at dele glæden ved motion, konkurrere og skabe varige venskaber. For mange børn og unge er idrætsforeningen ikke kun et sted, hvor de udvikler deres fysiske færdigheder, men også et trygt rum, hvor de lærer værdier som samarbejde, respekt og ansvar.

Et sundt alternativ
Idrætsforeningerne bidrager aktivt til at fremme en sund livsstil. De tilbyder sunde og meningsfulde aktiviteter, der kan hjælpe med at holde både børn og voksne væk fra sofaen – og i nogle tilfælde også fra uheldige miljøer og dårlige vaner. Motion er ikke kun godt for kroppen, men også for sindet, og idrætsforeningerne spiller en central rolle i at skabe sunde vaner hos både unge og gamle.

Økonomisk og social gevinst
Stærke idrætsforeninger styrker også lokalsamfundet økonomisk. Foreningerne skaber liv i lokal samfundene og byen, tiltrækker besøgende gennem turneringer og events og bidrager til at gøre Hillerød til et attraktivt sted at bo. Derudover fungerer de som et springbræt for mange frivillige, der lærer nye kompetencer og bygger netværk, som styrker både dem selv og det samfund, de er en del af.

En opfordring til handling
For at vores idrætsforeninger kan fortsætte deres vigtige arbejde, er det afgørende, at de får den støtte, de har brug for. Det handler både om økonomisk støtte fra kommunen, adgang til gode faciliteter og opbakning fra os som borgere. Som viceborgmester i Hillerød vil jeg opfordre både politikere, virksomheder og borgerne til at prioritere idrætsforeningerne – ikke kun som et spørgsmål om sport, men som en investering i vores fælles fremtid.

Idrætsforeningerne er mere end bare sportsklubber. De er livsnerver i vores lokalsamfund, der bringer os sammen, styrker vores sundhed og skaber en følelse af tilhørsforhold. Lad os sørge for, at de også i fremtiden kan spille denne afgørende rolle for Hillerød.

På billedet ses tennisbanerne i Alsønderup/ASGI som vi indviede i sommers.

Et blik tilbage og så er det fremad!

2024 har været et begivenhedsrigt år i Hillerød Kommune. Som viceborgmester har jeg haft fornøjelsen af at være en del af mange vigtige beslutninger og projekter, som kommer til at forme vores kommune mange år fremover. Her er et tilbageblik på nogle af de vigtigste milepæle og udfordringer, vi har arbejdet med i året der gik.

Børns trivsel og demensområdet i fokus

Et af årets store omdrejningspunkter har været arbejdet med børns trivsel og uddannelse. Gennem programmet “Stærke Fællesskaber” har vi sat fokus på at skabe trygge rammer og udviklingsmuligheder for vores yngste borgere. Derudover har Venstre haft en tydelig prioritering af demensområdet. Med en række faglige oplæg og en politisk vision arbejder vi på at sikre, at borgere og pårørende får den støtte og omsorg, de har brug for.

Langsigtet udvikling og infrastruktur

Bæredygtig udvikling har været en anden vigtig dagsorden. Vi har investeret i nye cykelstier og skolebyggerier, samtidig med at vi har sørget for bedre trafikafvikling og skabt mere kapacitet i daginstitutioner og skoler. Arbejdet med lokalplaner er sat i gang for at sikre, at vores kommune kan vokse på en måde, der giver mening for borgerne.

En stor milepæl har været igangsættelsen af et friplejehjem på Frederiksbro, som kommer til at give flere valgmuligheder og større fleksibilitet for ældre borgere og deres familier. Derudover har arbejdet med kommuneplanen sørget for at lægge fundamentet for fremtidens Hillerød.

Udfordringer og læringer fra 2024

Som ethvert år har 2024 også budt på udfordringer. Skimmelsvamp på Grønnevang Skole og de høje udgifter til genhusning og renovering har været en udfordring, der har påvirket vores mulighed for at realisere andre projekter. Derudover har beslutningen om et rente- og afdragsfrit lån til Frederiksborg Centret og Royal Stage vakt bekymring hos Venstre. Det er afgørende, at vi fremover styrker beslutningsgrundlaget for lignende konstruktioner for at sikre, at kommunen ikke mister indflydelse.

Et blik fremad: Visioner for 2025

Som vi går ind i 2025, har vi klare mål for Hillerøds udvikling. Tre af vores vigtigste fokusområder er:

  1. Styrkelse af lokalsamfund og foreningsliv: Vi vil skabe bedre rammer for frivillighed og engagement, så det bliver endnu bedre at være aktiv i vores kommune.
  2. Forbedret infrastruktur: Trafik og infrastruktur omkring nye byggerier skal optimeres for at undgå kaos på vejene og sikre god mobilitet for alle.
  3. Teknologisk innovation: Ved at bruge ny teknologi som kunstig intelligens kan vi lette hverdagen for både borgere og medarbejdere og frigøre tid til det, der virkelig betyder noget.

2024 har lært os værdien af mod, samarbejde og langsigtede løsninger. Jeg ser frem til fortsat at arbejde for Hillerøds udvikling og høre jeres input, når vi snart præsenterer Venstres politiske program for den kommende byrådsperiode. Sammen skaber vi et endnu bedre Hillerød.

Tak for jeres engagement og opbakning i året, der er gået. Lad os fortsætte den positive udvikling i 2025! 💙 #VenstreforfremtidensHillerød

Frederiksborg Centret – de overordnede pointer

I Venstre mener vi, ligesom mange andre, at Frederiksborg Centret og Royal Stage spiller en vigtig rolle for vores by. Når vi ikke kan bakke op om byrådets beslutning om et rente- og afdragsfrit lån, skyldes det, at vi ikke synes, beslutningsgrundlaget er solidt nok. Derudover skal man huske, at pengene skal findes i det kommende budget, hvilket vil påvirke serviceniveauet i andre dele af kommunen.

  1. Kritik af beslutningsgrundlaget:
    • Erhvervsstyrelsens afgørende udtalelser mangler, hvilket gør beslutningsgrundlaget utilstrækkeligt.
    • Vigtigt at kende konsekvenserne og de juridiske aspekter, fx hvem der ejer aktiverne ved en konkurs.
  2. Manglende indflydelse i modellen:
    • Kommunen bliver bedt om at låne 75 millioner kroner uden reelt at få styringsret i fonden bag FrederiksborgCentret.
    • To pladser i bestyrelsen er ikke tilstrækkeligt for en investering af denne størrelse.
  3. Strukturelle udfordringer overses:
    • Den foreslåede model adresserer ikke de grundlæggende problemer, som centeret har kæmpet med i årevis.
    • Gentagne tilskud har ikke sikret en bæredygtig drift.
  4. Venstres alternative forslag:
    • Vente på Erhvervsstyrelsens tilbagemelding inden årets udgang.
    • Gennemføre en grundig analyse af alternative løsningsmodeller.
    • Undersøge ændringer i ejerstrukturen for at sikre mere robust styring.
    • Beskytte kommunens interesser bedre fremadrettet.
  5. Venstres engagement:
    • Venstre afviser ikke at hjælpe Frederiksborg Centret, men ønsker en ansvarlig og langsigtet løsning.
    • Fokus på at forvalte borgernes penge ansvarligt og træffe beslutninger baseret på et fuldstændigt overblik.
  6. Opmærksomhed på Royal Stage:
    • Forslag om at undersøge muligheden for et salg som en del af en langsigtet løsning.
  7. Ansvarligt beslutningstagning:
    • Opmærksomhed på at undgå hastede beslutninger uden en grundig analyse.
    • Ønske om en løsning, der både sikrer centerets fremtid og kommunens økonomiske interesser.

Når svære beslutninger kræver mod!

Med året på held trænger refleksionerne over året sig ofte på, og efter et år med svære politiske sager, hvor jeg ofte har stået vindblæst tilbage, er jeg stolt af at stå i spidsen for Venstre i Hillerød, hvor vi tør!

I en verden, hvor konsensus ofte bliver betragtet som det højeste ideal, kan det være svært at være den, der skiller sig ud. Det kan være fristende at søge tryghed i flertallets accept, men nogle gange kræver det, at vi står alene med vores beslutninger – og det kan være det mest modige, vi gør. I mit politiske arbejde er modet ofte den vigtigste følgesvend.

At stå alene handler ikke om stædighed eller trods, men om at tage ansvar for valg, selv når de ikke er populære. De store beslutninger – dem, der virkelig betyder noget – indebærer ofte svære valg. Det kan handle om at sætte grænser, tage et moralsk standpunkt eller at træffe et valg, der går imod den etablerede mening. I Venstre er vi modige, og vi står sammen som én, når det bliver svært.

I mit arbejde som viceborgmester har jeg ofte stået i situationer, hvor beslutninger skulle træffes, der ikke nødvendigvis var populære på kort sigt. Men de var rigtige for de mennesker, der bor i kommunen, på den lange bane. Modet til at handle på det, man ved er rigtigt, er en nødvendighed – og en del af det ansvar, vi har som ledere og medmennesker.

Når man står alene, risikerer man at møde modstand, kritik og i nogle tilfælde isolation. Det kan føles ensomt at gå imod strømmen, men det er her, vores indre styrke bliver sat på prøve. At stå alene med svære beslutninger kræver, at man er i stand til at være tro mod sine værdier og principper – og til at stå fast, selv når presset er stort.

De svære beslutninger giver os mulighed for at vokse. Det er her, vi lærer mest om os selv, om vores styrker og svagheder, og om hvad vi virkelig står for. At være i stand til at tage ansvar for egne handlinger, selv når tingene bliver udfordrende, skaber en robusthed, der udvikles gennem livet.

Når vi vælger at stå alene, kan vi også inspirere andre til at være modige. Vi viser, at det er muligt at handle i overensstemmelse med sine egne principper, og at integritet og styrke ikke er afhængige af, hvad andre mener.

Næste gang du står over for en svær beslutning, som måske kræver, at du står alene, så spørg dig selv: Hvad er det rigtige at gøre? Ikke det nemmeste eller det mest populære, men det rigtige. Og husk, at mod ikke er fraværet af frygt, men evnen til at handle på trods af den.

Ved at turde stå alene kan vi skabe varig forandring – for os selv og for andre. Det er ikke let, men det er det hele værd.

Ikke en eneste solcelle mere end nødvendigt!

Kommuneplantillæg 11 for større solcelleanlæg er nu en realitet. Det er et skridt i retning af vores klimamål, og Venstre er klar til at tage ansvaret for, at Hillerød bidrager til den grønne omstilling. For os er det vigtigt, at vi gør det – og at vi gør det på en måde, der balancerer klimakravene med hensynet til både borgerne og vores natur.

Vi står et bedre sted i dag, end da vi første gang behandlede en ansøgning om placering af en solcellepark. Et bedre sted, fordi byrådet nu har taget styringen og sat vores egen kurs. Det har vi gjort sammen med borgere og foreninger, og derfor står vi et bedre sted nu. Tak til alle, som har bidraget til det. Over 120 høringssvar og et velbesøgt borgermøde har været med til at kvalificere beslutningen. Det har skabt en solid basis, hvor vi ikke kun sikrer klimaet, men også tager hensyn til lokalsamfundet og naturen.

Det vigtigste med planlægningen er at nå vores CO₂-mål med præcis det antal solceller, der kræves for at opnå CO₂-neutralitet – og ikke flere. Vi har lyttet til bekymringer om påvirkningen af både landskabet og bolignære områder og har derfor indført skærpede afstandskrav og værnet om sårbare naturområder. Planlægningen omfatter derfor bl.a. afstandszoner, så beboere kan bevare deres udsyn, og vi tager hensyn til de værdifulde landskaber. Solcellerne skal kunne indpasses i landskabet uden at ødelægge det.

Nu går vi ind i en ansøgningsrunde for solcelleparker. Hvert projekt vil blive vurderet nøje ud fra de nye fastsatte rammer. Det betyder, at vi vil vælge de steder og løsninger, der giver størst klimamæssig gevinst med mindst muligt indgreb. I denne proces er det fortsat vigtigt for Venstre at opretholde dialogen med borgerne og sikre fuld gennemsigtighed i alle trin.

Solcelleanlæggene er nødvendige – det kan vi ikke komme udenom – men vores opgave er at sikre, at vi kun får det nødvendige antal og ikke mere end det. Det er en balanceret tilgang, der kombinerer ansvarlighed over for både klimaet, lokalsamfundet og naboerne.

P.S. Beklager billedet – jeg har desværre ikke et billede med solceller. Principperne for placering og hensyn i planlægningen er dog de samme, som hvis det var vindmøller. Men hey, det fik dig måske til, at læse med så langt. 😉

Tre faglige oplæg om demens

Demens er en sygdom, der dagligt påvirker tusindvis af danske familier – også her i Hillerød. Den rammer ikke kun den enkelte, men også de pårørende, venner og kollegaer, som oplever konsekvenserne. Vi står over for en udfordring, der kræver opmærksomhed og handling, både nu og i fremtiden.

Derfor inviterer Venstre i Hillerød, med mig i spidsen, alle interesserede til tre oplægsaftener om demens. Sammen får vi ny viden og bliver klogere på, hvad vi kan gøre for at forbedre vilkårene for dem, der lever med demens.

Programmet for aftenerne:

  • Livet med demens: 20. november 2024 kl. 16:30 – 19:00, Harløse Forsamlingshus
  • Pårørende og demens: 25. marts 2025 kl. 18:30 – 21:00, Grønnegadecentret
  • Det demensvenlige samfund: 21. oktober 2025 kl. 16:30 – 19:00 (lokation følger)

Du vil kunne møde lektor Gry Segoli, en af Danmarks førende demenseksperter, som vil dele sin erfaring fra mange års arbejde med demens. Til daglig arbejder Gry med organisatorisk udvikling inden for ældreområdet og har omfattende erfaring med at arbejde med mennesker med demens og deres familier. Gry deltager aktivt i nationale netværk, der arbejder for at fremme trivslen for mennesker, der lever med demens, og deres pårørende.

Vi ser frem til at byde jer velkommen!

Lad os tage ansvar for en demensvenlig fremtid


Demens er en sygdom, der påvirker tusindvis af danskere og deres familier hver eneste dag. Den rammer ikke blot den enkelte, men også de pårørende, venner og kolleger. Vi står over for en udfordring, der kræver vores opmærksomhed og handling – nu og i fremtiden.

Demens berører i dag over 90.000 danskere, og det tal forventes at stige markant i de kommende år. Det er en sygdom, der langsomt nedbryder hukommelsen, evnen til at kommunikere og til sidst også evnen til at klare de mest basale ting i hverdagen. Alligevel er vi som samfund stadig langt fra at have de rette ressourcer og indsatser på plads.

Venstre har ambitiøse mål for en demensvenlig fremtid. Vi vil arbejde for flere demensvenlige tilbud og aktiviteter i Hillerød, der kan styrke livskvaliteten og sikre værdighed for mennesker med demens. Vi ønsker også at fremme øget oplysning og forståelse for sygdommen, så både børn og voksne kan få viden om demens og støtte op om dem, der er ramt.

Venstre vil desuden sikre, at der kommer både økonomisk og psykisk støtte til de pårørende, der ofte står med store udfordringer og har behov for ressourcer og fleksibilitet i hverdagen. Tidlig opsporing og behandling er også højt på vores dagsorden – vi skal sikre, at mennesker med demenssymptomer får hurtig hjælp og en tydelig vej ind i systemet.

Demens er ikke noget, vi kan vælge at ignorere. Med de rette tiltag kan vi give mennesker med demens mulighed for at leve et værdigt liv, og vi kan sikre, at deres pårørende får den støtte, de har brug for.

Lad os sammen skabe et Hillerød, hvor der er plads til alle – også dem, der lever med demens.

Stop udsættelsen af oprensningen af Collstrop-grunden!

Af Randi Mondorf – Venstre i Regionsrådet og Annette Rieva – Venstre i Hillerød

Hvis vi vil undgå nedsivning til vigtige grundvandsreserver, må vi handle nu. NU MÅ DET VÆRE REGION HOVEDSTADENS TUR. Vi skal have sat oprensningen af Collstrop-grunden i gang – noget, Venstre længe har kæmpet for.

Hidtil er langt de fleste milliardmidler fra Den Grønne Fond gået til oprensning af jyske generationsforureninger. I mellemtiden har regionen arbejdet med undersøgelser og opsamlet viden til det forestående oprensningsarbejde. Der forskes desuden i nye metoder til at binde det forurenende arsen.

Men NU må tiden være inde til, at finanslovens midler går til generationsforureningerne i Region Hovedstaden – herunder Collstrop-grunden.

Collstrop-grunden i Hillerød har i årevis været synonym med omfattende forurening. Store mængder arsen er bundet i jorden og truer både miljøet og det nærliggende Natura 2000-område og Esrum Sø. Forureningen udgør en akut risiko, da regnskyl kan føre til udsivning af giftige stoffer i naturen.

Venstre i Hillerød og i Regionen har gentagne gange forsøgt at få gjort noget ved problematikken og kan ikke forstå, at forureningen tolereres. På et møde i Regionens Miljø- og Klimaudvalg blev status på de miljømæssige og finansielle forhold gennemgået. Det fik os til at råbe vagt i gevær – igen!

Den største udfordring ved Collstrop-grunden er selve forureningen. Den har dybe rødder i vores industrihistorie og er resultatet af en tid, hvor miljøhensyn blev ofret for industriens fremdrift. Fra 1936 til 1976 brugte Collstrop tungmetaller til imprægnering af telefonpæle og elmaster. Dette har efterladt jorden stærkt forurenet og farlig for både mennesker og natur. Konsekvenserne af fortidens handlinger er tydelige, og vi kan ikke ignorere de potentielle sundhedsrisici og miljøskader.

På trods af igangsatte planer for afværgeforanstaltninger er der endnu ikke afsat tilstrækkelige midler til fase 2 af oprydningen. Regionen har brug for op mod 800 millioner kroner for at sikre, at arsenet ikke fortsætter med at sprede sig i grundvandet og ud i vores miljø. Forsinkelse af indsatsen kan føre til yderligere miljøkatastrofer og endnu større oprydningsomkostninger – især i områder, hvor spredning truer drikkevandsressourcerne.

Mange argumenterer for en total sanering af grunden som den mest effektive løsning for miljøet, men også den dyreste. Region Hovedstaden har i stedet foreslået en konservativ tilgang, hvor adgangen til området begrænses, og forureningen overvåges løbende. Samtidig forskes der i at binde arsenet til naturligt forekommende mineraler i jorden. Men vi må spørge os selv, om det er acceptabelt at have store områder i vores byer, som er utilgængelige og potentielt skadelige.

Desværre er Collstrop-forureningen ikke et isoleret problem. Lignende forurenede områder findes over hele landet, men Collstrop-grunden i Hillerød har fået særlig opmærksomhed på grund af sin placering i et bebygget område tæt på en naturlegeplads (som Venstre har advokeret for at lukke på grund af sundhedsrisici). Dette rejser spørgsmålet om, hvordan vi bedst håndterer disse forurenede grunde fremover. Det er ikke blot et lokalt problem, men en national skandale, hvis vi tillader, at sådanne generationsforureninger ikke prioriteres.

Der er et presserende behov for penge til at finansiere de nye afværgeforanstaltninger. Lad os komme i gang nu. Regionen har den viden, der skal til.