Alle indlæg af Annette

Politik

Stedfortræder i Regionsrådet

Skriv en kommentar

Som I måske ved, er jeg suppleant i Regionsrådet og da Christine Dal er fraværende indtil den 30. juni 2024, er jeg stedfortræder for hende indtil da. Det betyder jeg indtræder i Regionsrådet den 20. okt. 2023.

Jeg overtager hendes pladser i Sundhedsudvalget, Social- og Psykiatriudvalget og som næstformand for Opgaveudvalget om Ældre og Sundhed. Det er alle udvalg, der læner sig op ad mine interesseområder, og hvor jeg har en del erhvervserfaring.

Jeg glæder mig til at prøve kræfter i Regionsrådet og få styrket mine kompetencer indenfor politik. Når det er sagt, så skal der ikke herske nogen tvivl om, at min politiske første prioritet fortsat er som Borgmesterkandidat for Venstre i Hillerød.

Jeg ser frem til samarbejdet med Randi Mondorf og Carsten Scheibye, som jeg allerede har mødt en del gange efterhånden.

Børn, Hillerød Stadion, Idræt, Klima, Økonomi, Politik, Sundhed

Et budget med fokus på fremtid og samarbejde

Skriv en kommentar

Det er med en kombination af stolthed og ydmyghed, at jeg reflekterer over de netop afsluttede budgetforhandlinger. For ethvert budget er en balance mellem prioriteringer og nødvendigheder, og dette år har været ingen undtagelse.

Dette års budget viser klart, at Venstre står stærkt i Hillerød. Med markante beslutninger på skoleområdet, sport og fritid samt klima har vi sikret, at kommunen tager vigtige skridt ind i fremtiden. Men det stopper ikke her. Med stærk fokus på lokalsamfundene, byggesager, digital udvikling, erhverv og meget mere, sikrer vi en holistisk tilgang til kommunens udvikling.

Skolerne er vores fremtid:

I hjertet af dette budget finder vi skolerne. For Venstre har skoler altid været en prioritet. Vi ser med stolthed på kapacitetsudvidelserne for skolerne i Hillerød Vest og de nye tiltag på Nødebo skole. Den beslutning vil ikke kun gavne de nuværende elever, men også de kommende generationer.

Vores indsats for en forstærket dysleksiindsats (ordblindhed) viser også vores engagement i at sikre, at alle børn i Hillerød får den bedste start på skolelivet.

Stadion:

Sport og fritid er en væsentlig del af et velfungerende samfund. Hillerød Stadion er et ikon, og med den nye kunstgræsbane får vi både en bane, der lever op til moderne standarder og gavner ikke kun eliten, men også breddefodbolden.

En grønnere fremtid:

Vi lever i en tid, hvor klimaspørgsmålet er på alles læber. Interessen for klima og natur, kan ikke kun ejes af et parti, men kræver at vi samarbejder.  I Hillerød tager vi dette seriøst med en ny Klimaplan. Initiativer som affaldssortering i daginstitutioner og fokus på bæredygtige energikilder på skolerne markerer starten på et grønnere Hillerød.

Men selvom skole, stadion og klima har været store overskrifter fra de fleste partier, så er det også værd at nævne trafik og infrastruktur. Det undrer mig, at der ikke er flere partier der kæmper for trafikafviklingen i Hillerød, men jeg er glad for der var enighed om at indtænke infrastruktur og fremkommelighed i arbejdet med erhvervsstrategien. Derudover arbejdes der på en Helhedsplan for trafikken, hvor der arbejdes med hvordan og hvornår kommunen bør håndtere udfordringer med kapaciteten på vejnettet frem mod 2030. Helhedsplanen vil favne alle transportformer.

Til sidst vil jeg gerne rette en stor tak til alle involverede. Venstre har sat sit aftryk på dette budget, og jeg er sikker på, at borgerne i Hillerød vil mærke effekten.

Sammen skaber vi en stærk fremtid for Hillerød.

Kærlig hilsen

Annette

Børn, Hillerød Dagbehandlingsskole, Økonomi

Hillerød Dagbehandlingsskole i Alsønderup

Skriv en kommentar

De fleste kender nok udtrykket: Den idé er ikke groet i min baghave! Og det er nok lidt sådan jeg har det med placeringen af Hillerød Dagbehandlingsskole i Alsønderup.

I kompromisset klare lys og i respekt for, at der var andre – og flere – der havde en anden ambition end mig, kæmpede jeg for, at sikre både foreningslivet i Alsønderup og HFO stadig havde gode faciliteter. Jeg vælger, at dele den tekst, der i de sene natte timer blev svedt over, men som alle partier tilsluttede sig, hvilket jeg er meget glad for. Og så vil jeg sige, at jeg fortsat kæmper for Alsønderup skole, men også for, at placeringen af Hillerød Dagbehandlingsskole, skal blive en succes. Kommer der knaster undervejs, er jeg tæt på, og så løser vi dem!

Set fra den positive side, er skoledriften i Alsønderup sikret i mange år frem. Den gamle skolebygning får en kæmpe renovering og tidligere tale om salg er, en gang for alle, udelukket. Der bliver mulighed for et fagligt fællesskab i en tid hvor lærerne generelt efterspørger sparring ift. børn i mistrivsel – en sparring som mange skoler vil misunde

Teksten kommer her:

Hillerød Dagbehandlingsskole, HDS – Vi vil sikre børn i dagbehandling et godt skoletilbud, som lever op til både ånd og bogstav i folkeskoleloven, og derfor har vi valgt, at Hillerød Dagbehandlingsskole skal placeres tæt på en almenskole.

Vi vælger at oprette Hillerød Dagbehandlingsskole (HDS) i Alsønderup og prioriterer 47,3 mio. kr. til ombygningen.

På Hillerød Vest skolen, afd. Alsønderup, vælger vi at anvende ledig kapacitet og at renovere den gamle skolebygning. De faglokaler, som nu er placeret i den gamle skolebygning, vil blive flyttet over på almenskolen. Almenskolen og Hillerød Dagbehandlingsskole vil deles om faglokaler. Almenskolens HFO1 og 2 bruger lokalerne om eftermiddagen, men får også egne lokaler. Tumlehallen bevares så både almenskolen, HDS og foreningslivet, herunder Alsønderup skytte-, gymnastik og idrætsforening (ASGI) kan benytte disse. Skytteforeningen kan forsat forblive i kælderen og disse lokaler indgår i renoveringen. Der vil ske en ombygning på almenskolen, så den bedre kan rumme større samlinger for borgerne, og bl.a. understøtte fællesskabet ”Brug skolen” og fællesspisninger.

BFU vil drøfte en god inddragende proces med lokalområdet i god tid inden indflytningen.

………………………….

Skriv eller ring til mig – anytime – ved bekymringer.

Ældre, Børn, Foreningsliv, Idræt, Politik, Skoler, Sundhed, Teknologi, Trafik

Min første budgettale

Skriv en kommentar

I onsdags skulle jeg holde min første budgettale og det var ikke uden sommerfugle i maven. Det at være med til, at lave et budget, er en stor ting som politiker, da det påvirker mange mennesker. Her kan du læse talen, men husk på det kun et udvalg af, hvad Venstre i Hillerød står for.

1.Behandling af budget 2024-2027

– Annette Rieva (V), 1. Viceborgmester, Gruppeformand for Venstre

Det er en målsætning for Venstre, at vi udvikler vores kommune på en måde, så det ikke går ud dem der bor her i forvejen – det betyder at kapaciteten og servicen, på blandt andet skoleområdet og ældreområdet, skal følge med den befolkningstilvækst, der er i kommunen.

Vi er stolte af et tæt samarbejde med erhvervslivet og virksomheder, der alle bidrager til, at Hillerød følger med tiden og vi hilser vi endnu flere offentlig-private samarbejder velkommen. Samarbejdet mellem offentlige institutioner og erhvervslivet har aldrig været mere afgørende end nu. Med den rivende udvikling inden for teknologi, globalisering og bæredygtighed er det essentielt for samfundet, at skabe stærke bånd til erhvervslivet. Det bringer innovation, økonomisk vækst og styrket konkurrenceevne, som kan bidrage til at løse nogle af samfundets mest presserende udfordringer.

I Venstre er vi generelt ikke bange for at inddrage private aktører i opgaveløsningen og når vi kigger på dette års budget, bliver det et af de håndtag, der kan drejes på.

I budgetforhandlingerne er vi, overordnet set, optaget af at budgettet er i balance ikke kun i 2024, men også i de efterfølgende år. Vi er bevidste om, at der ved dette års budget er store anlægsønsker, der bliver vanskelige, at indfri.

Til gengæld ser vi en mulighed for skattelettelser, da vi potentielt har en kassebeholdning, der hverken kan anvendes på anlæg eller service, og derfor burde de penge tilgå borgerne – med mulighed for at anvende de ekstra penge i Hillerøds butikker eller på anden måde holde gang i den økonomiske fødekæde.

I Venstre, går vi ind i budgetforhandlingerne, med fem plejemærker (i ikke prioriteret rækkefølge):

1) Sikre skolerne ordentlige faciliteter og læringsmiljøer

Udbygninger og renoveringer af skolerne er vigtige. Det gælder både ift. kapacitetsudvidelser i Hillerød Vest, Helhedsplan for Grønnevang skole afd. Nødebo og Hillerødholmsskolen afd. Gadevang.

Når kapacitetsudvidelser imødekommes, drejer det sig ikke kun om klasselokaler, men også om at understøtte mellemformer – altså at børn med udfordringer, har mulighed for at gå på den lokale skole og vi herved forbygger en mere indgribende indsats. Samt at vi skaber læringsmiljøer, der også understøtter elevernes sociale kompetencer, læring og trivsel.

Vi ønsker et generelt løft af folkeskolen og en styrket indsats ift. børn, der er ordblinde. Vi har ligeledes en ambition om at række ud til kulturlivet, idræt og erhverv ift. at skabe folkeskoler i særklasse.

Det er også værd at nævne at Hillerød er en uddannelsesby og indsatser allerede i folkeskolen kan have stor betydning for de unges uddannelsesvalg og her ønsker vi, i Venstre, en endnu mere ambitiøs strategi, end vi har aktuelt.

Helt lavpraktisk mener vi også, at ordentlig parkering ved skolerne er vigtig og vi ser det som en mulighed, at etablere en parkeringspulje, der imødekommer sådanne behov.

2) Understøtte og udvikle lokalsamfundene

I budgetoplægget ser vi en række forslag, der til dels støtter lokalsamfundene, men også nogle der forringer deres vilkår og her vil Venstre være deres vagthund. Vi ønsker ikke at forringe busdriften, som der ellers er lagt op til, og trafiksikkerheden skal forsat prioriteres. Derudover hilser vi et dagtilbud i Meløse velkommen – det kunne være privat – lige så vel som vi er beviste om forsamlingshusenes vigtige rolle i mange lokalsamfund.

3) Sundhed og idræt som drivkraft for trivsel og fællesskab

For Venstre er det vigtigt vi kommer i mål med de nødvendige investeringer i forhold til de kommunale kerneopgaver (ældre, skoler og børn). I Venstre er vi ikke i tvivl om, at idræt også spiller en vigtig rolle ift. både sundhed og trivsel. Der er ingen tvivl om at Hillerød Stadion kommer til at fylde ved dette års forhandlinger og her er Venstre parate til, at kigge på løsninger, både ift. det konkrete behov for at kunne spille fodbold i 1. division, men også ift. breddeidrætten. Og så mener vi, at det er vigtigt at huske at idrætten også rummer en del andre aktiviteter, der understøtter fællesskaber og trivsel, som vi mener bør understøttes.

 4) At byggesagsbehandlings tider og trafikken følger med væksten i kommunen

Der er afmatning i bygge- og anlægsbranchen. Men alligevel er vores sagsbehandlingstider ikke gået ned. Det må vi kunne gøre bedre, og det er ikke rimeligt at vores borgere skal vente i månedsvis, hvis de vil lave en lille tilbygning.

I Venstre mener vi, der med fordel kunne kigges på intelligent software, hvor mange processer automatiseres, og sagsbehandlere kan få adgang til nødvendige informationer hurtigere. Og så det helt åbenlyse, at afsætte flere medarbejdere til, at komme igennem sagsbunkerne.

Fremkommelighed er ligeledes vigtig og vi ser et behov for investeringer, som kan sikre, at det er smidigere at komme ind og ud af Hillerød for bilisterne. Det gælder blandt andet trafikafviklingen på de store indfaldsveje, hvor der er tæt trafik i myldretiden. Derudover mener vi, i Venstre, at der skal bruges flere penge på asfalt, men det kommer nok ikke bag på nogen.

5) En værdig ældrepleje med nærvær, omsorg og genkendelighed

Vi mener ikke, vi skal spare på plejehjemmene og dagcentre. Skulle der blive behov for flere plejehjemspladser, hilser vi endnu et friplejehjem velkommen, men vi mener ikke, vi skal bygge flere kommunale plejehjem. Frihed til selv, at bestemme hele livet, er vigtigt for Venstre.

Indsatser ift. at bekæmpe ensomhed, herunder fællesskaber og aktiviteter for seniorer i Hillerød kommune, anser vi også som vigtige. Kapaciteten ift. mad (MAD til hver DAG) til ældre skal følge med befolkningstilvæksten og så er vi stadig fortalere for, at velfærdsteknologi skal medtænkes i opgaveløsningen, der hvor det frigiver tid til omsorg.

Til sidst vil jeg gerne sige tak for høringssvarene, man kan læse der er lagt tid og hjerteblod i dem. I Venstre, vil vi gøre os umage for, at have dem med, når det svære regnestykke skal gøres op.

Politik, Teknologi, Virksomheder

Samarbejde med Erhvervslivet

Skriv en kommentar

Samarbejdet mellem offentlige institutioner og erhvervslivet har aldrig været mere afgørende end nu. Med den rivende udvikling inden for teknologi, globalisering og bæredygtighed er det essentielt for samfundet at skabe stærke bånd til erhvervslivet. Det bringer innovation, økonomisk vækst og styrket konkurrenceevne, som kan bidrage til at løse nogle af samfundets mest presserende udfordringer.

Når offentlige institutioner og erhvervslivet går sammen, er det en mulighed for at dele viden, ressourcer og kompetencer. Erhvervslivet bringer ekspertise inden for innovation, teknologi og markedsforståelse. Offentlige institutioner, derimod, kan tilbyde stabilitet, en bred forbrugerbase og et reguleret miljø. Dette samarbejde kan manifestere sig i forskellige former, såsom partnerskaber, sponsorater, forskningsprojekter eller public-private partnerships (PPP).

Flere og flere kommuner og regioner har indset værdien af at samarbejde med erhvervslivet. Dette kan ses i forskellige initiativer, som erhvervsråd, innovationshubs og inkubatorprogrammer. Disse initiativer skaber en platform, hvor offentlige aktører og erhvervslivet kan mødes, udveksle ideer og arbejde sammen om at skabe bæredygtige løsninger.

Men samarbejde er ikke kun en envejsproces. Det kræver, at begge parter er engagerede, åbne for nye ideer og villige til at dele risici og gevinster. Dette kræver tillid, åbenhed og en fælles forståelse for målsætninger og forventninger.

Det er også vigtigt at anerkende, at ikke alle samarbejder vil bære frugt. Nogle projekter vil støde på udfordringer, og det er her, evnen til at være fleksibel, lære og tilpasse sig kommer i spil. Men ved at tage risikoen og investere i disse samarbejder, kan både den offentlige sektor og erhvervslivet opdage nye muligheder, de aldrig ville have fundet alene.

I en tid med konstant forandring og usikkerhed er det essentielt at søge partnerskaber, der kan styrke ens position og evne til at tilpasse sig. Samarbejde med erhvervslivet er ikke kun en mulighed, det er en nødvendighed for et moderne, dynamisk og bæredygtigt samfund.

Økonomi, Politik, Skoler

Hanebjerg skole afd. Uvelse

Skriv en kommentar

Børn, Familie og Ungeudvalget havde i denne uge en særdeles vanskelig sag på dagsordenen ift. om eleverne fra Hanebjerg skole afd. Uvelse, der er blevet flyttet til afd. Brødeskov, nu skal flyttes tilbage. Sagen er vist skuret lidt anderledes sammen, men sagens kerne, var i min optik, denne.

Jeg er, helt ærligt, ærgerlig over at være sat i en situation, hvor vi skal træffe sådan en vigtig beslutning på bagkant, nu hvor børnene allerede er rykket. Men det er en helt anden historie……

For mig at se er det vigtigt, at eleverne ikke bliver kastebold mellem skoleledelse, forvaltning/politikere og forældre i denne sag. Hvis præmissen ikke var, at børnene allerede var flyttet, var situationen måske en anden. Derfor valgte jeg, efter drøftelse med Venstres byrådsgruppe, at eleverne kan blive på Hanebjerg afd. Brødeskov og fortsætte det, der er startet her, ikke mindst ift. nye klassekammerater. Man skal jo huske, at dette påvirker, ikke kun eleverne der er flyttet, men også dem der har taget imod de nye kammerater.

Jeg, og Venstre, støtter de lokale skoler, hermed også den decentrale (lokale) skoleledelse, og tror på det rigtige i, at beslutningskompetencen ligger her ift. elevernes trivsel, faglige niveau og læring. Men efter at have lyttet til forældrenes bekymringer, er jeg også blevet bevidst om, at argumentationen skal være transparent og veldokumenteret. At forældre føler sig nødsaget til, at søge aktindsigt eller er uforstående overfor det de bliver præsenteret for, må der kunne gøres noget ved!

Jeg forstår til fulde lokalsamfundets bekymringer ift. at sikre den lokale skoledrift, det er selvfølgelig problematisk, når der mangler hele klassetrin. Derfor melder Venstre også klart ud, at vi ønsker at bevare Hanebjerg skole afd. Uvelse. Forældre skal trygt kunne indskrive deres børn i skolen således, at skolen igen kan blive fyldt op. Politisk skal vi have genbesøgt om, vi hjælper de små lokale skoler nok, som kommune – for hvis ambitionen er at have levende lokalsamfund, så er skolen nok hjertet.

Sagen afgøres endeligt på Byrådsmødet den 30. aug. 2023 – følg med på Kommune TV: https://www.kommune-tv.dk/

Læs sagen her: https://dagsordener.hillerod.dk/vis?Dagsorden-Boern%2C-Familie-og-Ungeudvalget-d.16-08-2023-kl.08.15&id=858b47fe-dbe9-4046-aaa8-7817c6a56b45

Børn, Sundhed, Virksomheder

Private daginstitutioner – et vigtigt bidrag

Skriv en kommentar

Før sommerferien besøgte jeg en af Hillerøds private daginstitutioner, da den er lukningstruet – det satte mange refleksioner i gang, hvilke det ofte gør, når man møder mennesker i øjenhøjde.

I dagens samfund er private daginstitutioner blevet en uundværlig del af børnenes opvækst. Mens nogle ser dem som et luksuriøst alternativ til de offentlige daginstitutioner, mener jeg, at de private daginstitutioner spiller en vigtig rolle i børns udvikling og bør være anerkendt for deres værdifulde bidrag til samfundet.

For det første giver private daginstitutioner forældre et valg. Valgfrihed er afgørende, når det kommer til at tage vare på vores børn. Nogle forældre vælger private daginstitutioner, fordi de ønsker et mere personligt og specialiseret miljø, hvor deres børn kan få den nødvendige opmærksomhed og støtte. Dette er især vigtigt for børn med særlige behov eller forskellige interesser, som kan blomstre bedre i en mindre gruppe. At have et udvalg af daginstitutioner til rådighed giver forældre mulighed for at finde den bedst mulige løsning til deres barns behov.

For det andet tilbyder private daginstitutioner ofte mere fleksible åbningstider og længere åbningstider end de offentlige institutioner. Eller det muliggøre en institutionsplads tæt på hjemmet eller i lokalområdet, hvor børnene kan skabe relationer, der også trives udenfor institutionen og er med til at understøtte et sammenhængende lokalsamfund. Fleksibiliteten er en nødvendighed for arbejdende forældre, der har behov for at kombinere familieliv og karriere. Ved at give forældre mulighed for at tilpasse børnenes pasning til deres travle hverdag, hjælper private daginstitutioner med at fremme arbejdsstyrkens produktivitet og økonomien som helhed.

Private daginstitutioner har også tendens til at have mindre administrative byrder end de offentlige institutioner. Dette giver dem mulighed for at fokusere mere på at skabe et stærkt læringsmiljø og tætte forbindelser mellem børn, forældre og personale. Desuden er private institutioner ofte mere fleksible i deres tilgang til uddannelse, hvilket giver dem mulighed for at implementere innovative pædagogiske metoder og tilpasse undervisningen til børnenes individuelle behov.

Selvfølgelig er det vigtigt at huske, at ikke alle private daginstitutioner er ens, og der kan være eksempler på dårlig praksis. Men dette gælder også for de offentlige institutioner. Det vigtige er at sikre, at alle daginstitutioner, uanset ejerskab, opretholder høje standarder for børnenes trivsel, sikkerhed og uddannelse.

Endelig bør vi også anerkende, at private daginstitutioner ofte bidrager til at skabe konkurrence og innovation i daginstitutionssektoren som helhed. Denne konkurrence kan inspirere både private og offentlige institutioner til at forbedre deres tilbud og yde bedre tjenester til børnene.

Sammenfattende mener jeg, at private daginstitutioner spiller en afgørende rolle i samfundet ved at tilbyde forældre valgfrihed, fleksibilitet og en differentieret undervisningsmetode, der fremmer børns udvikling og trivsel. Ved at anerkende og støtte disse institutioner kan vi arbejde hen imod et samfund, hvor alle børn har mulighed for at opnå deres fulde potentiale.

I Venstre ønsker vi, at der skal være sammenhæng mellem familie og arbejdsliv – det gør vi ved, blandt andet, at sikre det frie valg og bevare de private daginstitutioner.

Politik, Skoler

Grib engagementet

Skriv en kommentar

Jeg har igennem de sidste par måneder haft inspirerende møder med kulturelle iværksættere, folkeskolelærere, elever og idrætsforeninger m.fl. Møder der på mange måder har pustet til ambitionerne om, at øge trivslen blandt børn og unge, samt deres motivation for læring. Hvor særligt de muligheder der er på skolerne har min interesse.

I dialogerne har jeg også været så heldig, at finde sparring hos politiske kolleger og sammen har vi gjort os nogle indledende tanker og fået skabt et innovativt arbejdsfællesskab indenfor skoleområdet. I dialogerne blev det tydeligt, at hvis vi skal lykkes med en ny indsats, skal det være på tværs af de politiske udvalg. Derfor startede dialogen også med de relevante udvalgsformænd. (Søren er formand for Kultur og Fritidsudvalget, Lars er formand for Børn, Familie og Ungeudvalget og Dragan er formand for Idræt og Sundhedsudvalget). Nu ser jeg frem til, at drøfte muligheder sammen med de politiske kolleger, jeg endnu ikke har haft talt med. Billedet er taget på en studietur til en skole, der i den grad havde formået at tænke innovativt (mere om det på et senere tidspunkt – I kan godt glæde jer).

Sammen har vi skrevet nedenstående  – Tak til Søren Lerche (SF), Lars Elbrandt (SF), Christoffer Lorenzen (C), Stine Østlund (C), Thomas Elong (V) og Dragan Popovic (V).

Også tak til jer der deltog i dialogerne sammen med os.

Grib engagementet i folkeskolen

Vi vil gerne have fokus på mere trivsel, som kan ske gennem unges deltagelse i aktive fysiske fællesskaber. En dannelse, som både kan ske gennem kommunalt  samarbejde med f.eks. virksomheder, idræts- og kulturforeninger samt andre uddannelsesinstitutioner.

Vi vil gerne tænke stort, og prøve at arbejde med en eller to skoler, som har en særlig interesse i at afprøve, hvordan kultur og idræt kan skabe mere trivsel, mere kreativitet, bedre læring, større engagement og mere glæde ved at gå i skole.

Vi vil gerne styrke samarbejdet med foreninger og kulturelle iværksættere, som har samme ønske om at komme ind i en folkeskole og bidrage med nye vinkler og som kan være med til at bygge bro mellem skole og fritid.

Vi vil også gerne arbejde med mellemformer, en fornuftig blanding af børn og unge som både er ressourcestærke og udsatte og hvor deres positioner, måske ændres afhængig af hvilken position og fællesskab de indgår i. Vi har været ude og tale med unge med diagnoser, der har haft det meget svært, men hvor musik, kunst, idræt og sunde fællesskaber har givet dem mere trivsel og glæde. Nogle har i dag kompetencerne til at undervise andre børn og unge i f.eks. musik efter skole.

Hillerød Kommunes sundhedsprofil viser at flere og flere unge mistrives mentalt, ligesom flere undersøgelser peger på, at der sker et frafald i foreningsdeltagelsen, når unge mennesker når teenageårene. Praktiske erfaringer fra Hillerød Kommune, peger på et tilsvarende mønster i ift. frafald samtidig med, at flere og flere børn og unge mistrives i et sådant omfang, at de har brug for en særlig indsats og/eller evt. specialundervisning.

Med henblik på at fremme og vedligeholde sunde fællesskaber og skabe mere trivsel blandt børn og unge, foreslår vi at samarbejde på tværs af politiske udvalg omkring børn og unges trivsel gennem styrket samarbejde og brobygning mellem institutioner, skoler og idræts- og kulturlivet.

For at understøtte dette arbejde ønsker vi at undersøge mulighederne ift. budgettet 2024. Herunder initiativer til fællesskabsfremmende aktiviteter, med særlig fokus på skoler, foreninger, institutioner og ungdomsuddannelser. Formålet er at skabe mere trivsel for børn og unge, så den store mængde af unge, som mistrives reduceres fremadrettet og større, omkostningstunge indsatser forebygges.

Initiativerne kan være af nyskabende karakter og understøtte ny viden, om hvordan man på tværs af foreningsliv og institutioner, skaber trivsel for kommunens børn og unge.

Børn, Skoler, Uddannelse, Unge, Virksomheder

Sammenhæng og mening i skole og uddannelse.

Skriv en kommentar

Vi lever i en tid, der kalder på et brud med eksisterende måder, at tænke skole og uddannelse på. Arbejdsmarkedet efterspørger erhvervsfaglige kompetencer og velfærdssamfundet mangler sundhedsprofessionelle. Alt imens unge efterspørger nye læringsformer, mere inddragelse og et friere skolesystem. Hos nogle unge bliver trivsel og fællesskabet det, der skal bærer dem igennem et uddannelsessystem, der på nogle punkter halter bagud, men på andre er overambitiøse.

I refleksionerne omkring dette, dvæler jeg ofte ved tanken om ”profilskoler” eller det at skolerne gives fri til, at arbejde mere temabaseret og møde eleverne der hvor de er. Hvor skolerne ikke er ens og one-size-fits-all, men hvor motivation og mening ift. læring hos den enkelte elev er i fokus. Derudover ligger der et potentiale i, at man allerede i folkeskolen bliver endnu tydeligere på det arbejdsmarked, der uddannes til. Praksis skal helt ind i den daglige undervisning og der skal skabes en bro ud til det omkringliggende samfund.

Profilskoler refererer i daglig tale til uddannelsesinstitutioner, der har en bestemt tematisk tilgang i deres undervisning og læseplan. Disse skoler kan have forskellige temaer som fokusområder, såsom  innovation og entreprenørskab, håndværk og design, bæredygtighed og klima osv. I dag ser vi allerede temabaserede undervisningsforløb, men vi er langt fra i mål, efter min mening.

I det moderne samfund bliver det stadig vigtigere, at tilbyde skræddersyede uddannelsesmuligheder til eleverne. Profilskoler er et innovativt koncept, der møder eleverne der hvor de er og hvor man har mulighed for at inddrage f.eks. virksomheder eller videregående uddannelser. Jeg vælger, at kalde det bæredygtig uddannelse – sammenhæng og mening er her i centrum.  Ved at fokusere på specifikke interesser og talenter hos eleverne giver profilskoler dem mulighed for at udvikle sig i et miljø, der er skræddersyet til deres behov, ønsker og drømme – i forening med arbejdsmarkedets behov og fremtidens tendenser.  Læring, motivation og mening i skolen, skal være drivkræfter i de unges uddannelsesforløb gennem livet og der ligger stort potentiale gemt i, at man lokalt og politisk kigger på nye læringsformer, mere elevinddragelse og større samarbejde med f.eks. erhvervsskoler og professionshøjskoler.

Ældre, Økonomi, Politik, Sundhed, Virksomheder

Ja tak til friplejehjem – kan ikke siges nok.

Skriv en kommentar

Jeg vælger at dele et af mine blogindlæg fra 2020 – nedenstående kan simpelthen ikke siges nok.

————————————————————————————————————

I aviserne stilles der spørgsmålstegn ved om friplejehjem er den rigtige løsning i Hillerød – en udløber af mine vedholdende debatindlæg om emnet. Men friplejehjem burde overhovedet ikke være en politisk kampplads, for modellen har kun vindere. Når andre partier alligevel går til angreb, skyldes det ideologisk tankegods, som gør, at de glemmer sund fornuft. Men borgerne ender som tabere i dét spil.

Gevinst for kommunen

Et friplejehjem er en klar gevinst for kommunen. Det skyldes, at kommunen ikke skal hverken investere penge i bygningerne eller deponere penge som ved et alment byggeri. Dermed påvirkes hverken likviditet eller anlægsloft. Alligevel får vi et nyt og moderne plejecenter.

Kommunen binder sig heller ikke til en fast udgift. Det er alene leverandøren af pleje – ejeren af friplejehjemmet – som bærer risikoen, hvis belægningen ikke er god nok. Kommunen betaler udelukkende for hver plads, som kommunen bruger. Vi betaler præcis det samme, som vi betaler for en kommunal plejehjemsplads. Det er nemlig os selv, der udregner taksten. Og så er det i øvrigt de ældres hjemkommune, som betaler for pladsen.

Gevinst for de ældre

Et friplejehjem er nødt til at konkurrere på kvalitet. For friplejehjemmet får kun indtægter, hvis de ældre aktivt vælger friplejehjemmet til. Et friplejehjem får ikke bare anvist beboere – som de kommunale plejehjem gør – den private udbyder skal selv tiltrække kunderne.

Et friplejehjem medføre ikke øget brugerbetaling. De ældres egenbetaling er – lige såvel som kommunens udgift – præcis den samme per plads, som til et kommunalt plejetilbud.

På friplejehjemmet kan den ældre så købe ekstra service, udover hvad der tilbydes på kommunale plejecentre og er inkluderet i prisen. Det er det gode ved det frie valg. Den enkelte kan tilkøbe ekstra serviceydelser, uden at der tages noget fra andre.

Risiko?

Risikoen for konkurs nævnes tit i debatten om friplejehjem. Men det er et spøjst argument. Et kommunalt plejecenter kan også gå ”konkurs”, hvis ingen ønsker at benytte det, eller hvis økonomien skrider på grund af dårlig ledelse. Forskellen er blot, at på friplejehjemmet er der en privat, som har penge i klemme og derfor vil gøre alt for at undgå, at det sker – mens man i kommunen blot sender regningen direkte videre til skatteborgerne.

Derfor vil den private aktør også investere penge i at udvikle plejehjemmet fremfor blot at have fokus på at trække profit ud.

Der er i øvrigt helt samme (offentlige) tilsyn med et friplejehjem, der er underlagt samme standarder som de kommunale tilbud. Dermed er kvaliteten i plejen altid mindst ligeså god som det offentlige tilbud.

Lad os komme i gang

Et friplejehjem vil være et klart løft i kvaliteten i ældreplejen. Samtidig er det omkostningsfrit at komme i gang, og på sigt giver det øget omsætning i byen og flere skatteindtægter. Et friplejehjem vil både løfte kvaliteten i ældreplejen for kommunens egne ældre, men selvfølgelig også tiltrække ældre fra andre kommuner, som vil tættere på familien. Dermed får vi både fik hævet kvaliteten og skabt flere indtægter.

Der er så mange fordele ved friplejehjem, at det er synd, hvis idéen drukner i ideologier, misforståelser og fejl information.

Økonomi, Virksomheder

Vi skal altid kigge efter de private løsninger, når det er muligt!

Skriv en kommentar

Jeg vælger her, at dele et fælles debatindlæg fra sn.dk.

Jeg sætter pris på samarbejdet mellem Radikale, Konservative og Venstre i kampen for private løsninger.

Tak til Tandlægeformand 

Jørgen Suhr (B), Stine Østlund (C), Annette Rieva (V), medlemmer af Børn, Familie og Ungeudvalget.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke Formand for Tandlægeforeningen i Region Hovedstaden, Peter Østergaard, for kvalificeret indspark i Frederiksborg Amtsavis den 6. februar ift. til løsninger af Hillerød kommunale tandplejes pladsproblemer. Ligesom han, er vi også optaget af hvordan private aktører kan inddrages i løsningerne og hvordan vi bedst benytter kommunens ressourcer – især i en tid med et meget presset kommunalt anlægsloft.

Særligt perspektivet med at få sendt nogle af de 18-21-årige over i privat praksis, er interessant, hvor han nævner, at der er tale om en brobygger lov, der netop har det til hensigt. Det er et nyt perspektiv for os, som vi vil forfølge.

Ligeledes stiller vi os positivt over for at etablere et bedre samarbejde med privat praksis, f.eks. med hjemmeside-henvisning eller en app.

Derfor er det også ærgerligt, at formanden for Børn, Familie og Ungeudvalget, Lars Elbrandt (F) i et interview i Frederiksborg Amts Avis d. 3. februar ikke bringer perspektivet med de private tandlæger ind.

For det var netop, hvad vi spurgte ind til på vores udvalgsmøde d. 1. februar. Hvilke muligheder er der for at henvise til private tandlæger i stedet for at bruge vores begrænsede anlægsmidler? Det ville vi gerne have svar på. Og derfor bad udvalget også om at få lavet to business cases på henholdsvis et anlægsønske med udvidelse af tandklinikken og en øget brug af private tandlæger uden at udvide tandklinikken.

Vi ser frem til at se forvaltningens beregninger og skal endnu en gang sige tak til Peter Østergaard for at give et yderligere perspektiv omkring muligheden for bruge de private tandlæger.

Foreningsliv, Kultur

Kulturelt iværksætteri

Skriv en kommentar

Kulturelt iværksætteri og kreativ nytænkning inden for privat og offentlig forretningsforståelse er vejen frem, hvis Hillerød skal markere sig, som en af Danmarks førende iværksætterbyer.

For kultur og forretningsforståelse er ikke hinandens modsætninger. Det er den modne og inspirerende nytænkning, som specielt danske iværksættere benytter sig af, og som vi i Hillerød Kommune skal blive langt bedre til at forstå og understøtte.

Vi har manglet fokus på kulturområdet – specielt den fokus, der handler om, hvad kulturen og de kulturelle iværksættere gør for den enkelte borger i Hillerød. Realiteten er den, at de fleste kulturelle iværksættere og aktører har svært ved at få deres kreative livsgrundlag, kulturforretningen, til at hænge sammen. De er ofte enkeltmandsvirksomheder med under fem ansatte, som varierer efter travlhed og årstid. Og det er hardcore business at være mindre nytænkende iværksætter. Men for mig at se, så handler det om et fremtidigt fokus, hvis vi ønsker en spirende kulturel by, hvor vi tiltrækker alle former for iværksætteri. Vi skal og må bakke op om de aktører, der har valgt at drive deres forretning i Hillerød – underordnet om de er kulturelle private iværksættere, større eller mindre virksomheder, frivillige aktører eller foreninger.

Coronaens forretningsmæssige lammelse er ved at være bag os. Men vi har stadig iværksættere og virksomheder, der må lukke på grund af de økonomiske efterdønninger efter pandemien og senest på grund af energikrisen.

Kultur skaber personlig værdi for os der benytter de mange fantastiske tilbud, men langt de færreste tænker over, at det er hardcore business at være kreative iværksætter.

Den kreative iværksætter er fremtiden, også for Hillerøds forretningsliv, og jeg mener, at det er den fremtid, som vi skal være med til at understøtte, som politikere, kommune og borgere.

Billedet er fra DEBATbar på Rømers Kaffebar, hvor jeg deltog i debat om fremtidens sundhedsvæsen. Jeg har sidenhen, sammen med Rømers Kaffebar, afholdt en del arrangementer, men stor succes. Nogen vil måske spørge hvad politik har med kultur at gøre? – svaret er enkelt. Politik drejer sig, for mig, om at engagere sig i hinanden, om i fællesskab udfordre og berige forståelsen af den verden, vi er omgivet af. For mig er politik et håndværk og mit hjerteblod – det tror jeg, jeg har tilfælles med mange kulturelle iværksættere.

Foreningsliv, Kultur, Økonomi

Kulturen er vigtig

Skriv en kommentar

Under kommunalvalget var jeg så heldig at møde Louise W Diamant. Hun har været ude og blive klogere på verden, men nu er kommet hjem til Hillerød. Louise har en spirende karriere som digter, forfatter og stageperformer. Og så er jeg, så heldig, at hun er min rådgiver på det kulturelle område. Vi har sammen haft mange gode drøftelser og besøgt Hillerøds kulturtilbud. I dette blogindlæg har vi prøvet at indramme nogle af de tanker, vi til stadighed gør os når, vi arbejder på, hvordan vi kan understøtte kulturen i Hillerød.

Kultur forbinder mennesker, skaber fælleskaber, nærhed og tryghed.  Derfor mener vi, at kulturen skal følge med den ekspansive byudvikling, som vi i disse år ser rundt om i byen, og som vil fortsætte ud i fremtiden. Kulturen er med til at styrke lokalsamfundet, den bygger broer mellem mennesker med forskellige baggrunde, etnicitet og kulturel forståelse. Med mange kommende borgere i Hillerød er der et ekstra behov for, at samles til bl.a. kulturelle events, hvor nye tilflyttere har mulighed for at se og deltage i de mange arrangementer, som Hillerød allerede nu har at byde på.

Hillerød er gennemsyret af kreative og innovative ildsjæle, som ønsker at udvikle og fremme kulturen i byen – og vi har lige nu alle muligheder for at gøre Hillerød til Nordsjællands kulturelle hovedstad.

Vi ved, at med et spirende kulturelt miljø sættes der fokus på Hillerød, som en innovativ og nytænkende by med plads til den kulturelle mangfoldighed og derigennem iværksætteri. Venstre ser Hillerød, som Nordsjællands kulturelle hovedstad, hvor fremtidens kultur bliver skabt og som samtidig er med til at skabe økonomisk vækst for bl.a. hoteller, barer, cafeer og butikker og gør samtidig Hillerød til et attraktivt sted at bo.

Hillerød er på vej til at blive en stærk kulturprofil, og det er ønskværdigt, at de kulturelle oplevelser i kommunen ikke kun skal være for de lokale borgere, men også skal være et trækplaster for turister og andre besøgende.

For kultur skaber vækst – også økonomisk vækst og ved at markedsføre Hillerød, som kulturprofil på niveau med andre større danske byer, så har vi et solidt fundament for at tiltrække nye dygtige kunstnere, talenter og iværksættere til byen.

Verden er ikke den samme som før coronakrisen. Vi har mere end nogensinde før brug for kultur, som en fast del af vores livsdynamik og hverdag. Kulturen skaber sammenhold, forbedre vores mentale helbred og generelle sundhed og kan være med til at give mening i en verden, som på flere måder radikalt har ændret kurs.

Børn, Politik, Skoler

Lad forældrene få ro…..

Skriv en kommentar

Igennem de seneste år har jeg i flere sammenhænge set og været en del af, at Alsønderup skole bliver inddraget i løsninger af kommunale og politiske udfordringer, helt fra kapacitetsudfordringer i Hillerød Vest til placering af Hillerød Dagbehandlingsskole.

Endnu tidligere har spørgsmålet om manglende udskoling være en problematik som forældre og lokalområdet har måtte forholde sig til. Derudover har etablering af aldersintegreret skoledrift fyldt. Som forældre til børn på skolen, har jeg måtte både forsvare og tale alle de positive kvaliteter frem ved skolen, især ved henvendelser fra forældre om valg af skole til deres børn. Langt hen ad vejen er det lykkes at opretholde skolens eksistensgrundlag, men jeg ved også at nogen vælger skolen fra pga. ovennævnte og det har jeg respekt for. Jeg har set lokalområdet, forældre, Idrætsforeningen, Lokalrådet, Borgerforeningen og andre aktører kæmpe for skolen – jeg har set dårlige tider og ser nu gode tider.

Vi, forældre, har stået på mål for meget. Tiden er inde til, at give skolen og forældrene ro. Området har stigende børnetal og skolen er inde i en rivende positiv udvikling – den fortsætter, er jeg overbevist om, hvis vi giver den ro! Derfor stemmer jeg heller ikke for, at der kommer en Dagbehandlingsskole i Alsønderup og jeg tænker ikke, vi har fundamentet for, at undersøge det yderligere. Selvfølgelig kan forældrene ikke være mit eneste argument, men det er det tungest vejende. Andre argumenter skrev jeg allerede om i august, her på bloggen.

Lad os få kigget på en samlet vision for Hillerød Vest skolen, som Alsønderup skole er en del af, og området der forbinder dem. Lad os blive inddraget i Lokalrådets arbejde med Landsbyvisionen. Lad os få ro til at drømme.

Sundhed

DEBATbar – Service i sundhedsvæsenet

Skriv en kommentar

Godt begyndt er halvt fuldendt – eller hvad man nu siger. DEBATbar er i hvert fald skudt i gang og flere var også mødt op til spisning umiddelbart før.

Talelyst og ivrig debat var der masser af. Og en oplægsholder fyldt med perspektiv og talelyst……var vi enige? Næææ, men det er vel heller ikke pointen med, at debattere. For mig drejer det sig mest om at få belyst emner fra forskellige vinkler.

Når sygeplejersker f.eks. fortæller om de hårde kår, mangel på personale og borgere føler sig som kastebolde mellem systemer, er vi forpligtet til at lytte og reflekterer – jeg forstår deres frustrationer og har såmænd også oplevet det selv. Måske det kan virke provokerende, når en sundhedsøkonom sætter tingene på spidsen og kommer med alternative vinkler. Men det er vel netop det en DEBATbar kan, ellers ville det nok være en flad fornemmelse.

Hos mig fyldte især sammenhængen, eller mangel på samme, mellem kommune og region. Her kom der nogle perspektiver frem, som jeg tager med mig. Privatiseringstanken fyldte også en del og med rette – for hvad gør man, når man syntes det offentlige system har spillet fallit? De manglende hænder er også en problematik, som skal tages alvorligt – det oplever jeg faktisk også den gør – men løsningerne lader vente på sig. Stor respekt til jer, der kæmper den daglige kamp – tak for I mødte op.

Og når nu emnerne er følsomme, skal vi passe på hinanden i disse debatter – så hvis du var deltager og efterfølgende sidder tilbage med en følelse af, ikke at være blevet hørt eller misforstået, så kontakt mig, så vi sammen bliver klogere. Som jeg sagde i starten i går, så kommer vi alle, som dem vi er på DEBATbar, fri for politiske dagsordener og skjulte bagtanker – vi taler her i den reneste form – hvis vi gør det muligt.

Tak for I var med – næste emne er: Børn og unges trivsel. Kender du en oplægsholder eller vil du gerne stå for næste arrangement, så kontakt mig gerne. Jeg glæder mig allerede til endnu en DEBATbar, hvor vi sammen bliver klogere. Dato er undervejs – det bliver i midten af november.

Hillerød Dagbehandlingsskole, Økonomi, Politik, Skoler

Placering af Hillerød Dagbehandlingsskole

Skriv en kommentar

I det kommende budget skal der drøftes afsættelse af midler til rådgivning ift. sammenlægning og placeringen af Hillerød Dagbehandlingsskole, der i dag huser børn og unge mellem 6 og 16 år med sociale, psykiske og familiemæssige vanskeligheder. Hillerød Dagbehandlingsskole er, i dag, beliggende på to matrikler og der er gode argumenter for, at skolen sammenlægges på en matrikel, ikke mindst ift. transport og tidssvarende faglokaler.

Venstre mener, at placeringen er vigtig, hvis de større børn skal indtænkes i almenmiljøet, derfor stillede vi, sammen med Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, på Børn, Familie og Ungeudvalgets møde forslag om, at Hillerød Dagbehandlingsskole blev placeret i tilknytning til en skole med udskoling (7.-9. klasse). Det er endnu uafklaret præcis hvordan et samarbejde mellem skolerne kan se ud, men man må som minimum forholde sig til, at skolerne får en hverdag sammen, ikke mindst ift. anvendelsen af faglokaler. Selvom forslaget ikke fik opbakning fra Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet, mener vi stadig det har betydning.

I Venstre er vi ligeledes optaget af Hillerød Dagbehandlingsskoles størrelse, ikke kun nu, men også i fremtiden. Dette vil også påvirke placeringen, da der er skal være balance i størrelsesforholdet mellem skolerne.

Vigtigst af alt ønsker vi en inddragende proces af forældre, skolebestyrelse og relevante skoleledelser, inden den endelige beslutning træffes i forhold til placeringen.

Vi går til Budgetforhandlingerne med forhåbninger om en god løsning, men også med et stærkt fokus på netop placeringen, hvor der aktuelt ikke ligger nogle forslag. Det er vigtigt at slå fast, at hvis rådgivningen viser, at det ikke er uhensigtsmæssigt at placere Hillerød Dagbehandlingsskole på en matrikel, enten på grund af den almene skoles drift og beliggenhed, manglende bygningsmasse eller lignende, må det selvfølgelig tages op på ny. Netop derfor er rådgivning vigtig.

Politik, Skoler, Sundhed

Mad på skolerne – et politisk fokus.

Skriv en kommentar

Jeg har med stor interesse fulgt andre kommuners bestræbelser på at introducere madordninger på blandt andet folkeskolerne. I den forbindelser kunne det være relevant at undersøge hvilke muligheder der er for en Hillerød model. Generelt burde vi have et politisk fokus på hvordan vi understøtter de sunde madvaner på kommunens institutioner, skoler og plejehjem – dette kunne kalde på, at vi udarbejdede en overordnet madpolitik.

Kigger vi på skoleområdet kan madordninger organiseres på flere måder, der både kan erstatte madpakken eller blot være et supplement. For nogle børn vil en madordning betyde, at de kan fralægge sig usunde madvaner og for andre vil det betyde, at de i det hele taget får mad i løbet af dagen. Netop madvanerne har betydning for børnenes sundhed, hvor nødvendige næringsstoffer og en passende mængde energi, gør at de vokser og udvikler sig. Derudover hænger læring og den rigtige ernæring nøje sammen. På nogle skoler er det aktuelt muligt at købe mad og hvorfor ikke drage deres erfaringer i spil.

I Venstre er vi selvfølgelig optaget af frivillige ordninger, hvor skolebestyrelserne kan få en afgørende rolle i forhold til hvad der giver mening på den enkelte skole. Der er således ikke tale om en ordning der passer alle, men ordninger der passer til både skolens fysiske faciliteter, børn og den aktuelle geografi. Derudover er det vigtigt at lytte til forældrene – ser de det som en hjælp i en travl hverdag eller vil de hellere selv stå for madpakkerne.

Som en start kunne vi kigge på en overordnet madpolitik og på hvordan man som kommune kan understøtte de gode madvaner, skaber læring omkring mad og understøtter det fællesskab et måltid kan bibringe.

Politik, Teknologi, Uddannelse

Ugen der gik – Velfærdsteknologi er en del løsningen

Skriv en kommentar

Indrømmet! De sidste uger har været travle, med en fyldt kalender på arbejdet, studenterkørsel og politiske møder, syntes det svært at hæve blikket og se fremad. Men måske det netop er derfor disse blogindlæg er så givende, ikke mindst for mig. For når jeg ser tilbage, bliver det helt tydeligt, at den velfærdsteknologiske dagsorden har fyldt på de fleste områder hvor, jeg har befundet mig. Dette giver i den grad anledning til, at se fremad.

Hillerød kommune har f.eks. fået en ny Direktør for Økonomi, Digitalisering og Velfærdsteknologi – en beslutning Byrådet var med inde over. Heri ser jeg et vigtigt strategisk sats og muligheder for, at Hillerød kommune kommer helt i front når vi sammen skal sikre fremtidens velfærd. Og i den forbindelse vil jeg slå fast, at velfærdsteknologi drejer sig om et klogt supplement, til de fantastiske medarbejdere der er i plejen i dag. Der drejer sig om at frigive tid til borgernær velfærd og at forhindre nedslidning, fysisk og mentalt, for kommunens ansatte.

Overordnet set har Regeringen med en ny Digitaliseringsstrategi slået fast, at Danmark skal være blandt de bedste i verden til at udvikle og implementere teknologiske løsninger. Strategien peger på indsatser i forhold til et styrket offentlig-privat samarbejde i udvikling og anvendelse af innovative teknologier.

I mit professionelle virke, som chefkonsulent i Praksis- og Innovationshuset på Københavns Professionshøjskole, arbejder jeg netop med offentlig-privat samarbejde. Mit arbejde spænder helt fra det lavpraktiske, hvor teknologier afprøves i praksis, implementeres og skaber værdi for den enkelte medarbejder og borger, til de store strategiske og visionære ambitioner, hvor den vidensinstitution som jeg repræsenterer, kommer helt med i front ift. en vigtig samfundsdagsorden.

Erfaringen fra mit arbejde giver mig en omfattende indsigt i både de samfundsmæssige problemstillinger, men også i løsningerne. Og når vi taler om velfærdsteknologi som en løsning, er der for mig at se af afgørende betydning, at vi kan samarbejde på tværs af politiske partier. Jeg håber derfor også på opbakning fra mine Byrådskolleger, når Digitaliseringsstrategien for alvor udrulles kommunalt.

For mig at se kræver det, at vi hilser afprøvning af teknologi i praksis velkommen. Vi skal samarbejde med virksomheder og inddrage vidensinstitutioner. Hillerød er en uddannelsesby og vores studerende udgør en enorm kapacitet i udviklingen af fremtidens velfærd. Vi skal skabe bæredygtig innovation, hvor vores løsninger fremtidssikres og miljø indtænkes. Vi skal støtte små og mellemstore virksomheder og vi skal lytte til erfaringerne fra vores store og veletablerede virksomheder. Og så skal vi have en strategi for hvordan vi understøtter de gode idéer fra praksis således, at de udbredes eller giver mulighed for at etablere virksomhed eller nye offentlig-private samarbejder. Ja, jeg kunne nok blive ved – indenfor dette område har jeg det som en fisk i vandet. Og når nogen spørger om, hvordan jeg får tid til både politik og arbejde, må svaret være: Fordi de komplementerer hinanden.

Vil du hører mere eller har du input, så skriv til mig, så giver jeg en kop kaffe.

Ps. Bemærkede I der stod ”studenterkørsel”? JAAAA…..min datter er blevet student, jeg er så stolt. 😊

(Billedet er fra et besøg på DTU – de har de lækreste faciliteter til, blandt andet, at lave prototyper)

Børn, Skoler, Uddannelse

Ugen der gik – Er du uddannelsesparat?

Skriv en kommentar

De fleste politikere har nok særlige områder der optager dem og overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse, optager i den grad mig.

Et vilkår er, at vi politisk er forpligtet til hvert år at udarbejde lokale måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne for elever i 9. og 10. klasse, opdelt i tre kategorier: Søgning til erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og øvrige. Formålet er at øge søgningen til erhvervsuddannelserne og øge andelen af elever, der fuldfører deres erhvervsuddannelse. Jeg indrømmer, at jeg ikke er særlig begejstret for denne form for styring, men det er en præmis, jeg lever med. Se evt. Byrådsmødet hvor sagen behandles (sag 18): https://hillerod.kommune-tv.dk/watch/6197

Noget andet er, at eleverne skal vurderes uddannelsesparate – en vurdering der allerede foretages i 8. kl., selvfølgelig med mulighed for udvikling de kommende år, men når en 13-14-årig får at vide de ”ikke duer”, så fører det næppe noget godt med sig i for hold til barnets selvværd. Ja, det er selvfølgelig min holdning, men som mor til fire unge mennesker, har jeg prøvet både ”duer” og ”duer ikke” og begge dele skabte dilemmaer. Ikke kun for den unge, men også kammeraterne imellem.

Derfor er det også glædeligt, at en ny politisk aftale nu har afskaffet ”ikke uddannelsesparat” eller ”duer ikke”. Det betyder dog, at der skal laves et nyt evalueringssystem af elever, hvor man vurderer hvilket uddannelsestilbud, den unge er klar til. Her er mit håb at den unge vil få en stærk stemme, hvor interesser og ønsker vægter højt. Hvor alle uddannelser ses som ligeværdige, hvad enten man vælger en gymnasial- eller erhvervsuddannelse, eller om man tager et forbedrende uddannelsestilbud. Jeg oplever desværre stadig en stigmatisering af erhvervsuddannelserne og det skal der gøres noget ved! Men kunne vi dog ikke gribe det an på en anden måde end ved måltal. Lad os inddrage erhvervslivet og ungdomsuddannelserne og finde nogle innovative løsninger sammen.

Et andet positivt tiltag i den politiske aftale er, at der indføres tidlig og systematisk opsporing af elever med risiko for ordblindhed. Derudover afskaffes Nationale test, der på mange måder ikke har givet mening. De erstattes af færdighedstest, som jeg er spændt på at se udformningen af. Umiddelbart er jeg ikke imod test, men det skal give mening og de skal anvendes i læringsøjemed.

Lige nu sidder der mange unge og knokler med eksamen, så for nu går mine tanker til dem – pøj pøj derude.

Ældre, Frederiksbro, Økonomi, Politik, Virksomheder

Ugen der gik – Et skridt tættere på friplejehjem i Hillerød

Skriv en kommentar

Mine dage har været fyldte af refleksioner omkring friplejehjem – debatten for og imod er langt fra ny og i Venstre har vi længe holdt fanen højt for et friplejehjem i Hillerød.

Selvfølgelig skal vi imødekomme den positive interesse der er for, at bygge et friplejehjem i Hillerød.

Derfor stillede Venstre også til forslag til Byrådet, at dette gøres muligt på Frederiksbro via en lokalplansændring, efter et konkret ønske fra bygherre. En ændring der prioriteres på samme måde som andre lokalplaner. Heldigvis var der opbakning til forslaget fra Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Et friplejehjem er en klar gevinst for kommunen. Det skyldes, at der hverken skal investere penge i bygninger eller deponeres penge som ved et alment byggeri. Dermed påvirkes hverken likviditet eller anlægsloft. Alligevel får vi et nyt og moderne plejehjem.

Et friplejehjem er nødt til at konkurrere på kvalitet. Friplejehjemmet får kun indtægter, hvis de ældre aktivt vælger friplejehjemmet til. Et friplejehjem får ikke bare anvist beboere – som de kommunale plejehjem gør – den private udbyder skal selv tiltrække kunderne.

Beboernes egenbetaling er præcis den samme per plads, som til et kommunalt plejetilbud.

På friplejehjemmet kan beboeren købe ekstra service. Det er det gode ved det frie valg. Den enkelte kan tilkøbe ekstra serviceydelser, uden at der tages noget fra andre.

Risikoen for konkurs nævnes tit i debatten om friplejehjem. Men det er et spøjst argument. Et kommunalt plejecenter kan også gå ”konkurs”, hvis ingen ønsker at benytte det, eller hvis økonomien skrider på grund af dårlig ledelse. Forskellen er blot, at på friplejehjemmet er der en privat, som har penge i klemme og derfor vil gøre alt for at undgå, at det sker – mens man i kommunen blot sender regningen direkte videre til skatteborgerne.

Derfor vil den private aktør også investere penge i at udvikle plejehjemmet fremfor blot at have fokus på at trække profit ud. Der er i øvrigt helt samme tilsyn med et friplejehjem, der er underlagt samme standarder som de kommunale tilbud.

Politisk drejer der sig også om, at sikre muligheder for andre byggerier i kommunen, hvad enten det er idrætsfaciliterer, kultur, sundhedscenter eller ny skole. Ved en privat udbyder af plejehjem spænder vi ikke ben, for andre gode ambitioner.

Det drejer sig også om, at skabe muligheder for, at bestemme over eget liv. Vi ser en ældrebefolkning der tager ansvar ift. den tredje alder og pårørende der involverer sig. Lige så vel som man har mulighed for at vælge privatskole, skal man også kunne vælge privat plejehjem. Mere selvbestemmelse – ganske enkelt.