Kategoriarkiv: Politik

Mindre papirarbejde, mere omsorg.

I Venstre mener vi, at plejepersonalet i ældreplejen skal bruge mere tid på omsorg end på papirarbejde. Dette gælder også i Hillerød. Med den nye ældrereform bliver der mindre bureaukrati, så personalet kan fokusere på omsorgen til den ældre.

Der er ingen tvivl om, at ældreplejen står over for store forandringer, og Venstre vil gå forrest med en plan, der giver mere frihed og bedre pleje for ældre.

Det handler grundlæggende om at sætte den ældre først. Det betyder, at ældre mennesker får mere at sige, når det handler om deres pleje. De får flere valgmuligheder, og hjælpen de modtager, bliver mere skræddersyet til deres personlige behov.

Ældre kan i dag vælge private leverandører af ældrepleje, men leverandørerne er få og her hersker bureaukratiet i bedste velgående, det skal der gøres noget ved!

Det handler om altså om, at give ældre mennesker frihed til at træffe deres egne valg og sikre, at de får den hjælp, de har brug for og ønsker.

Venstre er dedikeret til at gøre ældreplejen bedre og afskaffe unødvendigt papirarbejde. Den ny ældrereform er et stort skridt i den rigtige retning, og vi er glade for at kunne gøre en forskel i de ældres liv.

Privat hjemmepleje – ja tak!

I takt med at befolkningen ældes, står mange familier over for beslutninger omkring pleje af deres ældre familiemedlemmer. Et vigtig valg der dukker op, er valget mellem kommunal og privat hjemmepleje. Denne valgmulighed er ikke blot en administrativ detalje; den har dyb betydning for livskvaliteten for dem, der modtager plejen. Som kommune er man forpligtet til, at tilbyde begge muligheder, og i Venstre mener vi, at vi skal sikre gode betingelser for, at kunne tiltrække private aktører, hvilket ikke altid har været helt nemt. Alt for ofte bliver kommunale og offentlige leverandører fremført som hinandens modpoler, hvor de i stedet burde blive set som et supplement til hinanden.

Ved at give familier og deres kære valgmuligheder, fremmes ikke kun individuel tilfredshed og livskvalitet; det fremmer også et sundere, mere konkurrencedygtigt marked, der kan innovere og tilpasse sig de ældres skiftende behov. I Hillerød bør vi værdsætte og fremme valgmuligheder, der respekterer den ældres ret til at bestemme over eget liv og pleje.

Alle mennesker er forskellige, når det kommer til at skulle modtage hjælp fra andre. Mennesker har unikke behov baseret på deres helbred, personlighed og kulturelle baggrunde. Privat hjemmepleje tilbyder en skræddersyet service, der kan tilpasses for at respektere og imødekomme disse individuelle præferencer, hvilket kan være alt fra sprogkrav, kulturelle skikke til personlige rutiner.

Bygning af faglige broer: Forbindelser, der fremmer innovation og samarbejde

I en verden, der konstant ændrer sig og bliver mere kompleks, står vi over for udfordringer, der kræver mere end isolerede løsninger inden for enkeltstående fagområder. Dette har ført til et voksende behov for “faglige broer”. Disse broer er afgørende for at fremme innovation og effektiv problemløsning i både akademiske, erhvervsmæssige og kommunale sammenhænge.

En faglig bro refererer til enhver form for samarbejde eller partnerskab, der overskrider de traditionelle grænser mellem discipliner. Der er gode eksempler fra, blandt andet, forskere fra forskellige fagområder, der samarbejder om tværfaglige projekter — fra kunst og humaniora til videnskab og teknologi. I erhvervslivet kan dette tage form af samarbejde mellem forskellige afdelinger inden for en virksomhed eller mellem virksomheder og eksterne organisationer, som universiteter eller teknologiske institutter.

De primære fordele ved, at bygge faglige broer inkluderer:

Innovation: Når mennesker med forskellige perspektiver og ekspertiseområder arbejder sammen, kan de tilføre unikke indsigter, der kan føre til banebrydende løsninger og produkter.

Problemløsning: Komplekse problemer kræver ofte multifacetterede løsninger. Tværfaglige samarbejder tillader teams at angribe et problem fra flere vinkler, hvilket ofte resulterer i mere effektive og bæredygtige løsninger.

Uddannelsesmæssige gevinster: Ved at arbejde på tværs af faglige skel kan mennesker udvide deres viden og færdigheder, hvilket beriger deres professionelle og personlige liv.

Selvom der er mange fordele, er der også udfordringer forbundet med denne tilgang. Det kræver ofte:

Åbenhed og respekt: Deltagere skal være åbne overfor at lære af hinanden og respektere forskellige faglige baggrunde og perspektiver.

Kommunikation: Effektiv kommunikation på tværs af faglige discipliner kan være en udfordring, da hver disciplin har sit eget sprog og sine egne metoder.

Organisatorisk støtte: Institutioner og virksomheder skal være villige til at støtte tværfaglige projekter gennem ressourcer og organisatoriske rammer, der fremmer denne type samarbejde.

Faglige broer er ikke blot nyttige; de er nødvendige. De muliggør dybere forståelse og mere omfattende løsninger på de udfordringer, vi står over for. Ved at investere i disse broer og fremme en kultur af samarbejde kan vi låse op for et enormt potentiale for innovation og vækst. I takt med at vi fortsætter med at bygge disse broer, vil vi finde, at vores evne til at tackle komplekse problemer forbedres markant. Jeg mener kommunen i langt højere grad skal tage ansvar for denne brobygning, da vi ellers ikke kommer i mål med at løse nogle af de svære samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor.

Hundested fik sin akutbil

Så lykkedes det med dagens beslutning i Sundhedsudvalget at få placeret den næste akutbil i Hundested. Det er vi begge 2 rigtig glade for. Det vil kunne få stor betydning for de vigtige A-kørsler. Kørsler til livstruende situationer.

I debatten om placeringen af akutbiler er det vigtigt at se på, hvordan vi bedst muligt kan sikre hurtig og effektiv nødhjælp til alle dele af vores region. Et af de områder, der har været i fokus, er Hundested, et sted, der på grund af sin geografiske position og eksisterende responstider, står som et klart eksempel på et område med behov for forbedret akutberedskab.

Akutbiler, som bemandes af højtuddannet personale og udstyres med avanceret medicinsk udstyr, herunder hjertelungeredningsudstyr, er afgørende i de kritiske første minutter af en livstruende situation. De fungerer som et væsentligt supplement til den traditionelle ambulancekørsel, især i situationer, hvor hvert sekund tæller for patientens overlevelse og helbredelse.

Venstre i regionsrådet støtter anbefalingen fra regionens administration og akutberedskabet om at placere en akutbil i Hundested. En anbefaling der er baseret på en omfattende og faglig vurdering af områdets behov.

Det har nemlig ikke været nogen nem beslutning, da der også kan peges på et behov i Hornbæk. Her vil en kommende placering af en akutbil i Græsted dog afhjælpe situationen en del. Men vi er selvfølgelig positive overfor at endnu en fremtidig ekstra akutbil kan placeres i Hornbæk.

Specifikt vil en akutbil i Hundested forbedre beredskabsdækningen betydeligt i et område, der i øjeblikket lider under lange responstider og begrænset adgang til øjeblikkelig medicinsk assistance.

Endelig bekræfter tilstedeværelsen af egnede basefaciliteter i Hundested, at infrastrukturen er parat til at støtte en akutbil, hvilket yderligere understreger forslagets levedygtighed og nødvendighed.

Randi Mondorf (V), Regionsrådsmedlem og Annette Rieva (V), Regionsrådsmedlem & medlem af Sundhedsudvalget.

Alle reaktioner:

3Du og 2 andre

Skovlegepladsen Eghjorten og Collstropsgrundens skygge

I hjertet af vores by ligger skovlegepladsen Eghjorten – et sted, hvor børns latter skulle fylde luften, og hvor forældre trygt kunne lade deres børn tumle rundt. Men nyligt har denne latter fået en mere bekymret klang. Årsagen? Den tilstødende Collstropgrund, der er kendt for sin forurening. For nyligt kom det frem, at der på Collstropgrunden i Hillerød er 105 tons arsen i stedet for 35 tons, som tidligere var vurderingen.

Forældres bekymring er forståelig. Vores børns sundhed og sikkerhed bør altid være førsteprioritet. Og i en tid, hvor vi er mere bevidste om miljømæssige trusler end nogensinde før, kan det virke som en skæbnesvanger fejl at have en legeplads ved siden af en forurenet grund. Og meldingerne er ærlig talt forvirrende. Vi får at vide, der ikke er grund til bekymring og legepladsen frit kan anvendes, men vi må dog ikke spise bær og svampe fra området. Hvordan hænger det sammen?

Vi må stille spørgsmålstegn ved den beslutning og overveje de langsigtede konsekvenser. Hvordan kan det være, at en legeplads, et sted designet til børns leg og udvikling, kan ligge så tæt på en kilde til potentiel skade? Hvordan kan vi retfærdiggøre denne placering?

Sundhedseksperter har længe påpeget risiciene ved eksponering for forurenede områder, især for børn. Deres kroppe er stadig i udvikling, og deres naturlige nysgerrighed kan gøre dem mere udsatte for de skadelige effekter af sådanne giftstoffer.

Selvom der ikke er umiddelbare symptomer, kan langtidseksponering have skadelige effekter på børns udvikling og sundhed. Og selvom der måske er truffet foranstaltninger for at begrænse forureningens spredning, er det nok til at sikre vores børns sikkerhed fuldstændigt?

Som kommune må vi tage disse bekymringer alvorligt. Forældres frygt er ikke ubegrundet. Det er deres ret at kræve svar og handling. Det er ikke nok bare at børste bekymringerne af bordet eller håbe på, at det tager Regionen sig nok af.

Måske er det tid til at overveje at flytte legepladsen, eller endnu bedre, at sanere Collstropgrunden fuldstændigt, hvilket jeg dog umiddelbart kan læse mig til, at Styrelsen for Patientsikkerhed fraråder. Hvorfor har jeg endnu ikke gennemskuet. Men vi kan ikke tillade, at vores børns sundhed sættes på spil på grund af geografisk nærhed til en forurenet grund.

Jeg ser frem til en redegørelse (som nævnt til forrige blogindlæg) og er parat til at til at tage de nødvendige skridt for at sikre, at Eghjorten forbliver et sikkert sted for vores børn at lege – også hvis det betyder, at den skal flyttes. For i sidste ende er vores børns trivsel og sikkerhed det vigtigste af alt.

Til sidst håber jeg Naturstyrelsen, der ejer Naturlegepladsen og VisitNordsjælland, tager aktivt stilling til denne problematik. De har trods alt en vigtigt rolle her også: https://www.visitnordsjaelland.dk/nordsjaelland/det-sker/naturlegepladsen-eghjorten-gdk620567

Collstropgrunden: Et miljømæssigt ar efter generationers industri – Hvad gør vi nu?

Collstropgrunden er blevet et symbol på de miljøudfordringer, der gemmer sig under vores fødder. Efter mange års industriaktivitet er jorden forurenet, og de potentielle sundhedsrisici og miljøskader, som denne forurening repræsenterer, kan ikke længere ignoreres.

Forureningen på Collstropgrunden stammer fra de tungmetaller, som virksomheden Collstrop i Hillerød benyttede til imprægnering af telefonpæle og elmaster på grunden i perioden fra 1936 til 1976.

Den største udfordring ved Collstropgrunden er, naturligvis, forureningen selv. Den har dybe rødder i vores industrihistorie og er et direkte resultat af en tid, hvor miljøhensyn blev ofret for industriens fremdrift. Nu sidder vi tilbage med konsekvenserne: en jord, der ikke længere er sikker for hverken mennesker eller natur.

Desværre er dette ikke et isoleret problem. Der findes mange lignende områder over hele landet, men Collstropgrunden i Hillerød har fået særskilt opmærksomhed, både på grund af sin omfang og dens beliggenhed i bebyggede områder og med en naturlegeplads på tæt hold. Dette rejser spørgsmålet om, hvordan vi bedst håndterer denne slags forurenede grunde nu og i fremtiden. 

Der er dem, der argumenterer for en total sanering, hvor man fjerner al forurening. Dette er uden tvivl den mest effektive løsning i forhold til miljø og sundhed, men det er også den dyreste. Region Hovedstadens foreslår en mere konservativ tilgang, hvor vi begrænser adgangen til området og sørger for løbende overvågning af forureningen og i samarbejde med forskere udvikle en metode, hvor forureningen kan bindes til naturligt forekommende mineraler i jorden. Men er det virkelig acceptabelt at have store områder af vores byer, som er utilgængelige og potentielt skadelige? Og hvad med områderne der grænser op til?

En ting er sikker: vi kan ikke længere vende ryggen til problemet. Collstropgrunden er ikke bare et fysisk ar i landskabet, men også en påmindelse om, at vores tidligere handlinger har konsekvenser. Det er op til os at bestemme, hvordan vi vil forholde os til disse konsekvenser og sikre en sikker og bæredygtig fremtid for de kommende generationer.
Jeg vil forfølge denne sag, der er stærkt bekymrende – både for miljøet, naturen og dem der benytter det omkringliggende område. Jeg har derfor bedt borgmesteren og formanden for Natur, Miljø og Klimaudvalget om en redegørelse således, at Hillerøds borgere ved hvordan de skal forholde sig. 

Stedfortræder i Regionsrådet

Som I måske ved, er jeg suppleant i Regionsrådet og da Christine Dal er fraværende indtil den 30. juni 2024, er jeg stedfortræder for hende indtil da. Det betyder jeg indtræder i Regionsrådet den 20. okt. 2023.

Jeg overtager hendes pladser i Sundhedsudvalget, Social- og Psykiatriudvalget og som næstformand for Opgaveudvalget om Ældre og Sundhed. Det er alle udvalg, der læner sig op ad mine interesseområder, og hvor jeg har en del erhvervserfaring.

Jeg glæder mig til at prøve kræfter i Regionsrådet og få styrket mine kompetencer indenfor politik. Når det er sagt, så skal der ikke herske nogen tvivl om, at min politiske første prioritet fortsat er som Borgmesterkandidat for Venstre i Hillerød.

Jeg ser frem til samarbejdet med Randi Mondorf og Carsten Scheibye, som jeg allerede har mødt en del gange efterhånden.

Et budget med fokus på fremtid og samarbejde

Det er med en kombination af stolthed og ydmyghed, at jeg reflekterer over de netop afsluttede budgetforhandlinger. For ethvert budget er en balance mellem prioriteringer og nødvendigheder, og dette år har været ingen undtagelse.

Dette års budget viser klart, at Venstre står stærkt i Hillerød. Med markante beslutninger på skoleområdet, sport og fritid samt klima har vi sikret, at kommunen tager vigtige skridt ind i fremtiden. Men det stopper ikke her. Med stærk fokus på lokalsamfundene, byggesager, digital udvikling, erhverv og meget mere, sikrer vi en holistisk tilgang til kommunens udvikling.

Skolerne er vores fremtid:

I hjertet af dette budget finder vi skolerne. For Venstre har skoler altid været en prioritet. Vi ser med stolthed på kapacitetsudvidelserne for skolerne i Hillerød Vest og de nye tiltag på Nødebo skole. Den beslutning vil ikke kun gavne de nuværende elever, men også de kommende generationer.

Vores indsats for en forstærket dysleksiindsats (ordblindhed) viser også vores engagement i at sikre, at alle børn i Hillerød får den bedste start på skolelivet.

Stadion:

Sport og fritid er en væsentlig del af et velfungerende samfund. Hillerød Stadion er et ikon, og med den nye kunstgræsbane får vi både en bane, der lever op til moderne standarder og gavner ikke kun eliten, men også breddefodbolden.

En grønnere fremtid:

Vi lever i en tid, hvor klimaspørgsmålet er på alles læber. Interessen for klima og natur, kan ikke kun ejes af et parti, men kræver at vi samarbejder.  I Hillerød tager vi dette seriøst med en ny Klimaplan. Initiativer som affaldssortering i daginstitutioner og fokus på bæredygtige energikilder på skolerne markerer starten på et grønnere Hillerød.

Men selvom skole, stadion og klima har været store overskrifter fra de fleste partier, så er det også værd at nævne trafik og infrastruktur. Det undrer mig, at der ikke er flere partier der kæmper for trafikafviklingen i Hillerød, men jeg er glad for der var enighed om at indtænke infrastruktur og fremkommelighed i arbejdet med erhvervsstrategien. Derudover arbejdes der på en Helhedsplan for trafikken, hvor der arbejdes med hvordan og hvornår kommunen bør håndtere udfordringer med kapaciteten på vejnettet frem mod 2030. Helhedsplanen vil favne alle transportformer.

Til sidst vil jeg gerne rette en stor tak til alle involverede. Venstre har sat sit aftryk på dette budget, og jeg er sikker på, at borgerne i Hillerød vil mærke effekten.

Sammen skaber vi en stærk fremtid for Hillerød.

Kærlig hilsen

Annette

Min første budgettale

I onsdags skulle jeg holde min første budgettale og det var ikke uden sommerfugle i maven. Det at være med til, at lave et budget, er en stor ting som politiker, da det påvirker mange mennesker. Her kan du læse talen, men husk på det kun et udvalg af, hvad Venstre i Hillerød står for.

1.Behandling af budget 2024-2027

– Annette Rieva (V), 1. Viceborgmester, Gruppeformand for Venstre

Det er en målsætning for Venstre, at vi udvikler vores kommune på en måde, så det ikke går ud dem der bor her i forvejen – det betyder at kapaciteten og servicen, på blandt andet skoleområdet og ældreområdet, skal følge med den befolkningstilvækst, der er i kommunen.

Vi er stolte af et tæt samarbejde med erhvervslivet og virksomheder, der alle bidrager til, at Hillerød følger med tiden og vi hilser vi endnu flere offentlig-private samarbejder velkommen. Samarbejdet mellem offentlige institutioner og erhvervslivet har aldrig været mere afgørende end nu. Med den rivende udvikling inden for teknologi, globalisering og bæredygtighed er det essentielt for samfundet, at skabe stærke bånd til erhvervslivet. Det bringer innovation, økonomisk vækst og styrket konkurrenceevne, som kan bidrage til at løse nogle af samfundets mest presserende udfordringer.

I Venstre er vi generelt ikke bange for at inddrage private aktører i opgaveløsningen og når vi kigger på dette års budget, bliver det et af de håndtag, der kan drejes på.

I budgetforhandlingerne er vi, overordnet set, optaget af at budgettet er i balance ikke kun i 2024, men også i de efterfølgende år. Vi er bevidste om, at der ved dette års budget er store anlægsønsker, der bliver vanskelige, at indfri.

Til gengæld ser vi en mulighed for skattelettelser, da vi potentielt har en kassebeholdning, der hverken kan anvendes på anlæg eller service, og derfor burde de penge tilgå borgerne – med mulighed for at anvende de ekstra penge i Hillerøds butikker eller på anden måde holde gang i den økonomiske fødekæde.

I Venstre, går vi ind i budgetforhandlingerne, med fem plejemærker (i ikke prioriteret rækkefølge):

1) Sikre skolerne ordentlige faciliteter og læringsmiljøer

Udbygninger og renoveringer af skolerne er vigtige. Det gælder både ift. kapacitetsudvidelser i Hillerød Vest, Helhedsplan for Grønnevang skole afd. Nødebo og Hillerødholmsskolen afd. Gadevang.

Når kapacitetsudvidelser imødekommes, drejer det sig ikke kun om klasselokaler, men også om at understøtte mellemformer – altså at børn med udfordringer, har mulighed for at gå på den lokale skole og vi herved forbygger en mere indgribende indsats. Samt at vi skaber læringsmiljøer, der også understøtter elevernes sociale kompetencer, læring og trivsel.

Vi ønsker et generelt løft af folkeskolen og en styrket indsats ift. børn, der er ordblinde. Vi har ligeledes en ambition om at række ud til kulturlivet, idræt og erhverv ift. at skabe folkeskoler i særklasse.

Det er også værd at nævne at Hillerød er en uddannelsesby og indsatser allerede i folkeskolen kan have stor betydning for de unges uddannelsesvalg og her ønsker vi, i Venstre, en endnu mere ambitiøs strategi, end vi har aktuelt.

Helt lavpraktisk mener vi også, at ordentlig parkering ved skolerne er vigtig og vi ser det som en mulighed, at etablere en parkeringspulje, der imødekommer sådanne behov.

2) Understøtte og udvikle lokalsamfundene

I budgetoplægget ser vi en række forslag, der til dels støtter lokalsamfundene, men også nogle der forringer deres vilkår og her vil Venstre være deres vagthund. Vi ønsker ikke at forringe busdriften, som der ellers er lagt op til, og trafiksikkerheden skal forsat prioriteres. Derudover hilser vi et dagtilbud i Meløse velkommen – det kunne være privat – lige så vel som vi er beviste om forsamlingshusenes vigtige rolle i mange lokalsamfund.

3) Sundhed og idræt som drivkraft for trivsel og fællesskab

For Venstre er det vigtigt vi kommer i mål med de nødvendige investeringer i forhold til de kommunale kerneopgaver (ældre, skoler og børn). I Venstre er vi ikke i tvivl om, at idræt også spiller en vigtig rolle ift. både sundhed og trivsel. Der er ingen tvivl om at Hillerød Stadion kommer til at fylde ved dette års forhandlinger og her er Venstre parate til, at kigge på løsninger, både ift. det konkrete behov for at kunne spille fodbold i 1. division, men også ift. breddeidrætten. Og så mener vi, at det er vigtigt at huske at idrætten også rummer en del andre aktiviteter, der understøtter fællesskaber og trivsel, som vi mener bør understøttes.

 4) At byggesagsbehandlings tider og trafikken følger med væksten i kommunen

Der er afmatning i bygge- og anlægsbranchen. Men alligevel er vores sagsbehandlingstider ikke gået ned. Det må vi kunne gøre bedre, og det er ikke rimeligt at vores borgere skal vente i månedsvis, hvis de vil lave en lille tilbygning.

I Venstre mener vi, der med fordel kunne kigges på intelligent software, hvor mange processer automatiseres, og sagsbehandlere kan få adgang til nødvendige informationer hurtigere. Og så det helt åbenlyse, at afsætte flere medarbejdere til, at komme igennem sagsbunkerne.

Fremkommelighed er ligeledes vigtig og vi ser et behov for investeringer, som kan sikre, at det er smidigere at komme ind og ud af Hillerød for bilisterne. Det gælder blandt andet trafikafviklingen på de store indfaldsveje, hvor der er tæt trafik i myldretiden. Derudover mener vi, i Venstre, at der skal bruges flere penge på asfalt, men det kommer nok ikke bag på nogen.

5) En værdig ældrepleje med nærvær, omsorg og genkendelighed

Vi mener ikke, vi skal spare på plejehjemmene og dagcentre. Skulle der blive behov for flere plejehjemspladser, hilser vi endnu et friplejehjem velkommen, men vi mener ikke, vi skal bygge flere kommunale plejehjem. Frihed til selv, at bestemme hele livet, er vigtigt for Venstre.

Indsatser ift. at bekæmpe ensomhed, herunder fællesskaber og aktiviteter for seniorer i Hillerød kommune, anser vi også som vigtige. Kapaciteten ift. mad (MAD til hver DAG) til ældre skal følge med befolkningstilvæksten og så er vi stadig fortalere for, at velfærdsteknologi skal medtænkes i opgaveløsningen, der hvor det frigiver tid til omsorg.

Til sidst vil jeg gerne sige tak for høringssvarene, man kan læse der er lagt tid og hjerteblod i dem. I Venstre, vil vi gøre os umage for, at have dem med, når det svære regnestykke skal gøres op.

Samarbejde med Erhvervslivet

Samarbejdet mellem offentlige institutioner og erhvervslivet har aldrig været mere afgørende end nu. Med den rivende udvikling inden for teknologi, globalisering og bæredygtighed er det essentielt for samfundet at skabe stærke bånd til erhvervslivet. Det bringer innovation, økonomisk vækst og styrket konkurrenceevne, som kan bidrage til at løse nogle af samfundets mest presserende udfordringer.

Når offentlige institutioner og erhvervslivet går sammen, er det en mulighed for at dele viden, ressourcer og kompetencer. Erhvervslivet bringer ekspertise inden for innovation, teknologi og markedsforståelse. Offentlige institutioner, derimod, kan tilbyde stabilitet, en bred forbrugerbase og et reguleret miljø. Dette samarbejde kan manifestere sig i forskellige former, såsom partnerskaber, sponsorater, forskningsprojekter eller public-private partnerships (PPP).

Flere og flere kommuner og regioner har indset værdien af at samarbejde med erhvervslivet. Dette kan ses i forskellige initiativer, som erhvervsråd, innovationshubs og inkubatorprogrammer. Disse initiativer skaber en platform, hvor offentlige aktører og erhvervslivet kan mødes, udveksle ideer og arbejde sammen om at skabe bæredygtige løsninger.

Men samarbejde er ikke kun en envejsproces. Det kræver, at begge parter er engagerede, åbne for nye ideer og villige til at dele risici og gevinster. Dette kræver tillid, åbenhed og en fælles forståelse for målsætninger og forventninger.

Det er også vigtigt at anerkende, at ikke alle samarbejder vil bære frugt. Nogle projekter vil støde på udfordringer, og det er her, evnen til at være fleksibel, lære og tilpasse sig kommer i spil. Men ved at tage risikoen og investere i disse samarbejder, kan både den offentlige sektor og erhvervslivet opdage nye muligheder, de aldrig ville have fundet alene.

I en tid med konstant forandring og usikkerhed er det essentielt at søge partnerskaber, der kan styrke ens position og evne til at tilpasse sig. Samarbejde med erhvervslivet er ikke kun en mulighed, det er en nødvendighed for et moderne, dynamisk og bæredygtigt samfund.

Hanebjerg skole afd. Uvelse

Børn, Familie og Ungeudvalget havde i denne uge en særdeles vanskelig sag på dagsordenen ift. om eleverne fra Hanebjerg skole afd. Uvelse, der er blevet flyttet til afd. Brødeskov, nu skal flyttes tilbage. Sagen er vist skuret lidt anderledes sammen, men sagens kerne, var i min optik, denne.

Jeg er, helt ærligt, ærgerlig over at være sat i en situation, hvor vi skal træffe sådan en vigtig beslutning på bagkant, nu hvor børnene allerede er rykket. Men det er en helt anden historie……

For mig at se er det vigtigt, at eleverne ikke bliver kastebold mellem skoleledelse, forvaltning/politikere og forældre i denne sag. Hvis præmissen ikke var, at børnene allerede var flyttet, var situationen måske en anden. Derfor valgte jeg, efter drøftelse med Venstres byrådsgruppe, at eleverne kan blive på Hanebjerg afd. Brødeskov og fortsætte det, der er startet her, ikke mindst ift. nye klassekammerater. Man skal jo huske, at dette påvirker, ikke kun eleverne der er flyttet, men også dem der har taget imod de nye kammerater.

Jeg, og Venstre, støtter de lokale skoler, hermed også den decentrale (lokale) skoleledelse, og tror på det rigtige i, at beslutningskompetencen ligger her ift. elevernes trivsel, faglige niveau og læring. Men efter at have lyttet til forældrenes bekymringer, er jeg også blevet bevidst om, at argumentationen skal være transparent og veldokumenteret. At forældre føler sig nødsaget til, at søge aktindsigt eller er uforstående overfor det de bliver præsenteret for, må der kunne gøres noget ved!

Jeg forstår til fulde lokalsamfundets bekymringer ift. at sikre den lokale skoledrift, det er selvfølgelig problematisk, når der mangler hele klassetrin. Derfor melder Venstre også klart ud, at vi ønsker at bevare Hanebjerg skole afd. Uvelse. Forældre skal trygt kunne indskrive deres børn i skolen således, at skolen igen kan blive fyldt op. Politisk skal vi have genbesøgt om, vi hjælper de små lokale skoler nok, som kommune – for hvis ambitionen er at have levende lokalsamfund, så er skolen nok hjertet.

Sagen afgøres endeligt på Byrådsmødet den 30. aug. 2023 – følg med på Kommune TV: https://www.kommune-tv.dk/

Læs sagen her: https://dagsordener.hillerod.dk/vis?Dagsorden-Boern%2C-Familie-og-Ungeudvalget-d.16-08-2023-kl.08.15&id=858b47fe-dbe9-4046-aaa8-7817c6a56b45

Grib engagementet

Jeg har igennem de sidste par måneder haft inspirerende møder med kulturelle iværksættere, folkeskolelærere, elever og idrætsforeninger m.fl. Møder der på mange måder har pustet til ambitionerne om, at øge trivslen blandt børn og unge, samt deres motivation for læring. Hvor særligt de muligheder der er på skolerne har min interesse.

I dialogerne har jeg også været så heldig, at finde sparring hos politiske kolleger og sammen har vi gjort os nogle indledende tanker og fået skabt et innovativt arbejdsfællesskab indenfor skoleområdet. I dialogerne blev det tydeligt, at hvis vi skal lykkes med en ny indsats, skal det være på tværs af de politiske udvalg. Derfor startede dialogen også med de relevante udvalgsformænd. (Søren er formand for Kultur og Fritidsudvalget, Lars er formand for Børn, Familie og Ungeudvalget og Dragan er formand for Idræt og Sundhedsudvalget). Nu ser jeg frem til, at drøfte muligheder sammen med de politiske kolleger, jeg endnu ikke har haft talt med. Billedet er taget på en studietur til en skole, der i den grad havde formået at tænke innovativt (mere om det på et senere tidspunkt – I kan godt glæde jer).

Sammen har vi skrevet nedenstående  – Tak til Søren Lerche (SF), Lars Elbrandt (SF), Christoffer Lorenzen (C), Stine Østlund (C), Thomas Elong (V) og Dragan Popovic (V).

Også tak til jer der deltog i dialogerne sammen med os.

Grib engagementet i folkeskolen

Vi vil gerne have fokus på mere trivsel, som kan ske gennem unges deltagelse i aktive fysiske fællesskaber. En dannelse, som både kan ske gennem kommunalt  samarbejde med f.eks. virksomheder, idræts- og kulturforeninger samt andre uddannelsesinstitutioner.

Vi vil gerne tænke stort, og prøve at arbejde med en eller to skoler, som har en særlig interesse i at afprøve, hvordan kultur og idræt kan skabe mere trivsel, mere kreativitet, bedre læring, større engagement og mere glæde ved at gå i skole.

Vi vil gerne styrke samarbejdet med foreninger og kulturelle iværksættere, som har samme ønske om at komme ind i en folkeskole og bidrage med nye vinkler og som kan være med til at bygge bro mellem skole og fritid.

Vi vil også gerne arbejde med mellemformer, en fornuftig blanding af børn og unge som både er ressourcestærke og udsatte og hvor deres positioner, måske ændres afhængig af hvilken position og fællesskab de indgår i. Vi har været ude og tale med unge med diagnoser, der har haft det meget svært, men hvor musik, kunst, idræt og sunde fællesskaber har givet dem mere trivsel og glæde. Nogle har i dag kompetencerne til at undervise andre børn og unge i f.eks. musik efter skole.

Hillerød Kommunes sundhedsprofil viser at flere og flere unge mistrives mentalt, ligesom flere undersøgelser peger på, at der sker et frafald i foreningsdeltagelsen, når unge mennesker når teenageårene. Praktiske erfaringer fra Hillerød Kommune, peger på et tilsvarende mønster i ift. frafald samtidig med, at flere og flere børn og unge mistrives i et sådant omfang, at de har brug for en særlig indsats og/eller evt. specialundervisning.

Med henblik på at fremme og vedligeholde sunde fællesskaber og skabe mere trivsel blandt børn og unge, foreslår vi at samarbejde på tværs af politiske udvalg omkring børn og unges trivsel gennem styrket samarbejde og brobygning mellem institutioner, skoler og idræts- og kulturlivet.

For at understøtte dette arbejde ønsker vi at undersøge mulighederne ift. budgettet 2024. Herunder initiativer til fællesskabsfremmende aktiviteter, med særlig fokus på skoler, foreninger, institutioner og ungdomsuddannelser. Formålet er at skabe mere trivsel for børn og unge, så den store mængde af unge, som mistrives reduceres fremadrettet og større, omkostningstunge indsatser forebygges.

Initiativerne kan være af nyskabende karakter og understøtte ny viden, om hvordan man på tværs af foreningsliv og institutioner, skaber trivsel for kommunens børn og unge.

Ja tak til friplejehjem – kan ikke siges nok.

Jeg vælger at dele et af mine blogindlæg fra 2020 – nedenstående kan simpelthen ikke siges nok.

————————————————————————————————————

I aviserne stilles der spørgsmålstegn ved om friplejehjem er den rigtige løsning i Hillerød – en udløber af mine vedholdende debatindlæg om emnet. Men friplejehjem burde overhovedet ikke være en politisk kampplads, for modellen har kun vindere. Når andre partier alligevel går til angreb, skyldes det ideologisk tankegods, som gør, at de glemmer sund fornuft. Men borgerne ender som tabere i dét spil.

Gevinst for kommunen

Et friplejehjem er en klar gevinst for kommunen. Det skyldes, at kommunen ikke skal hverken investere penge i bygningerne eller deponere penge som ved et alment byggeri. Dermed påvirkes hverken likviditet eller anlægsloft. Alligevel får vi et nyt og moderne plejecenter.

Kommunen binder sig heller ikke til en fast udgift. Det er alene leverandøren af pleje – ejeren af friplejehjemmet – som bærer risikoen, hvis belægningen ikke er god nok. Kommunen betaler udelukkende for hver plads, som kommunen bruger. Vi betaler præcis det samme, som vi betaler for en kommunal plejehjemsplads. Det er nemlig os selv, der udregner taksten. Og så er det i øvrigt de ældres hjemkommune, som betaler for pladsen.

Gevinst for de ældre

Et friplejehjem er nødt til at konkurrere på kvalitet. For friplejehjemmet får kun indtægter, hvis de ældre aktivt vælger friplejehjemmet til. Et friplejehjem får ikke bare anvist beboere – som de kommunale plejehjem gør – den private udbyder skal selv tiltrække kunderne.

Et friplejehjem medføre ikke øget brugerbetaling. De ældres egenbetaling er – lige såvel som kommunens udgift – præcis den samme per plads, som til et kommunalt plejetilbud.

På friplejehjemmet kan den ældre så købe ekstra service, udover hvad der tilbydes på kommunale plejecentre og er inkluderet i prisen. Det er det gode ved det frie valg. Den enkelte kan tilkøbe ekstra serviceydelser, uden at der tages noget fra andre.

Risiko?

Risikoen for konkurs nævnes tit i debatten om friplejehjem. Men det er et spøjst argument. Et kommunalt plejecenter kan også gå ”konkurs”, hvis ingen ønsker at benytte det, eller hvis økonomien skrider på grund af dårlig ledelse. Forskellen er blot, at på friplejehjemmet er der en privat, som har penge i klemme og derfor vil gøre alt for at undgå, at det sker – mens man i kommunen blot sender regningen direkte videre til skatteborgerne.

Derfor vil den private aktør også investere penge i at udvikle plejehjemmet fremfor blot at have fokus på at trække profit ud.

Der er i øvrigt helt samme (offentlige) tilsyn med et friplejehjem, der er underlagt samme standarder som de kommunale tilbud. Dermed er kvaliteten i plejen altid mindst ligeså god som det offentlige tilbud.

Lad os komme i gang

Et friplejehjem vil være et klart løft i kvaliteten i ældreplejen. Samtidig er det omkostningsfrit at komme i gang, og på sigt giver det øget omsætning i byen og flere skatteindtægter. Et friplejehjem vil både løfte kvaliteten i ældreplejen for kommunens egne ældre, men selvfølgelig også tiltrække ældre fra andre kommuner, som vil tættere på familien. Dermed får vi både fik hævet kvaliteten og skabt flere indtægter.

Der er så mange fordele ved friplejehjem, at det er synd, hvis idéen drukner i ideologier, misforståelser og fejl information.

Lad forældrene få ro…..

Igennem de seneste år har jeg i flere sammenhænge set og været en del af, at Alsønderup skole bliver inddraget i løsninger af kommunale og politiske udfordringer, helt fra kapacitetsudfordringer i Hillerød Vest til placering af Hillerød Dagbehandlingsskole.

Endnu tidligere har spørgsmålet om manglende udskoling være en problematik som forældre og lokalområdet har måtte forholde sig til. Derudover har etablering af aldersintegreret skoledrift fyldt. Som forældre til børn på skolen, har jeg måtte både forsvare og tale alle de positive kvaliteter frem ved skolen, især ved henvendelser fra forældre om valg af skole til deres børn. Langt hen ad vejen er det lykkes at opretholde skolens eksistensgrundlag, men jeg ved også at nogen vælger skolen fra pga. ovennævnte og det har jeg respekt for. Jeg har set lokalområdet, forældre, Idrætsforeningen, Lokalrådet, Borgerforeningen og andre aktører kæmpe for skolen – jeg har set dårlige tider og ser nu gode tider.

Vi, forældre, har stået på mål for meget. Tiden er inde til, at give skolen og forældrene ro. Området har stigende børnetal og skolen er inde i en rivende positiv udvikling – den fortsætter, er jeg overbevist om, hvis vi giver den ro! Derfor stemmer jeg heller ikke for, at der kommer en Dagbehandlingsskole i Alsønderup og jeg tænker ikke, vi har fundamentet for, at undersøge det yderligere. Selvfølgelig kan forældrene ikke være mit eneste argument, men det er det tungest vejende. Andre argumenter skrev jeg allerede om i august, her på bloggen.

Lad os få kigget på en samlet vision for Hillerød Vest skolen, som Alsønderup skole er en del af, og området der forbinder dem. Lad os blive inddraget i Lokalrådets arbejde med Landsbyvisionen. Lad os få ro til at drømme.

Placering af Hillerød Dagbehandlingsskole

I det kommende budget skal der drøftes afsættelse af midler til rådgivning ift. sammenlægning og placeringen af Hillerød Dagbehandlingsskole, der i dag huser børn og unge mellem 6 og 16 år med sociale, psykiske og familiemæssige vanskeligheder. Hillerød Dagbehandlingsskole er, i dag, beliggende på to matrikler og der er gode argumenter for, at skolen sammenlægges på en matrikel, ikke mindst ift. transport og tidssvarende faglokaler.

Venstre mener, at placeringen er vigtig, hvis de større børn skal indtænkes i almenmiljøet, derfor stillede vi, sammen med Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, på Børn, Familie og Ungeudvalgets møde forslag om, at Hillerød Dagbehandlingsskole blev placeret i tilknytning til en skole med udskoling (7.-9. klasse). Det er endnu uafklaret præcis hvordan et samarbejde mellem skolerne kan se ud, men man må som minimum forholde sig til, at skolerne får en hverdag sammen, ikke mindst ift. anvendelsen af faglokaler. Selvom forslaget ikke fik opbakning fra Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet, mener vi stadig det har betydning.

I Venstre er vi ligeledes optaget af Hillerød Dagbehandlingsskoles størrelse, ikke kun nu, men også i fremtiden. Dette vil også påvirke placeringen, da der er skal være balance i størrelsesforholdet mellem skolerne.

Vigtigst af alt ønsker vi en inddragende proces af forældre, skolebestyrelse og relevante skoleledelser, inden den endelige beslutning træffes i forhold til placeringen.

Vi går til Budgetforhandlingerne med forhåbninger om en god løsning, men også med et stærkt fokus på netop placeringen, hvor der aktuelt ikke ligger nogle forslag. Det er vigtigt at slå fast, at hvis rådgivningen viser, at det ikke er uhensigtsmæssigt at placere Hillerød Dagbehandlingsskole på en matrikel, enten på grund af den almene skoles drift og beliggenhed, manglende bygningsmasse eller lignende, må det selvfølgelig tages op på ny. Netop derfor er rådgivning vigtig.

Mad på skolerne – et politisk fokus.

Jeg har med stor interesse fulgt andre kommuners bestræbelser på at introducere madordninger på blandt andet folkeskolerne. I den forbindelser kunne det være relevant at undersøge hvilke muligheder der er for en Hillerød model. Generelt burde vi have et politisk fokus på hvordan vi understøtter de sunde madvaner på kommunens institutioner, skoler og plejehjem – dette kunne kalde på, at vi udarbejdede en overordnet madpolitik.

Kigger vi på skoleområdet kan madordninger organiseres på flere måder, der både kan erstatte madpakken eller blot være et supplement. For nogle børn vil en madordning betyde, at de kan fralægge sig usunde madvaner og for andre vil det betyde, at de i det hele taget får mad i løbet af dagen. Netop madvanerne har betydning for børnenes sundhed, hvor nødvendige næringsstoffer og en passende mængde energi, gør at de vokser og udvikler sig. Derudover hænger læring og den rigtige ernæring nøje sammen. På nogle skoler er det aktuelt muligt at købe mad og hvorfor ikke drage deres erfaringer i spil.

I Venstre er vi selvfølgelig optaget af frivillige ordninger, hvor skolebestyrelserne kan få en afgørende rolle i forhold til hvad der giver mening på den enkelte skole. Der er således ikke tale om en ordning der passer alle, men ordninger der passer til både skolens fysiske faciliteter, børn og den aktuelle geografi. Derudover er det vigtigt at lytte til forældrene – ser de det som en hjælp i en travl hverdag eller vil de hellere selv stå for madpakkerne.

Som en start kunne vi kigge på en overordnet madpolitik og på hvordan man som kommune kan understøtte de gode madvaner, skaber læring omkring mad og understøtter det fællesskab et måltid kan bibringe.

Ugen der gik – Velfærdsteknologi er en del løsningen

Indrømmet! De sidste uger har været travle, med en fyldt kalender på arbejdet, studenterkørsel og politiske møder, syntes det svært at hæve blikket og se fremad. Men måske det netop er derfor disse blogindlæg er så givende, ikke mindst for mig. For når jeg ser tilbage, bliver det helt tydeligt, at den velfærdsteknologiske dagsorden har fyldt på de fleste områder hvor, jeg har befundet mig. Dette giver i den grad anledning til, at se fremad.

Hillerød kommune har f.eks. fået en ny Direktør for Økonomi, Digitalisering og Velfærdsteknologi – en beslutning Byrådet var med inde over. Heri ser jeg et vigtigt strategisk sats og muligheder for, at Hillerød kommune kommer helt i front når vi sammen skal sikre fremtidens velfærd. Og i den forbindelse vil jeg slå fast, at velfærdsteknologi drejer sig om et klogt supplement, til de fantastiske medarbejdere der er i plejen i dag. Der drejer sig om at frigive tid til borgernær velfærd og at forhindre nedslidning, fysisk og mentalt, for kommunens ansatte.

Overordnet set har Regeringen med en ny Digitaliseringsstrategi slået fast, at Danmark skal være blandt de bedste i verden til at udvikle og implementere teknologiske løsninger. Strategien peger på indsatser i forhold til et styrket offentlig-privat samarbejde i udvikling og anvendelse af innovative teknologier.

I mit professionelle virke, som chefkonsulent i Praksis- og Innovationshuset på Københavns Professionshøjskole, arbejder jeg netop med offentlig-privat samarbejde. Mit arbejde spænder helt fra det lavpraktiske, hvor teknologier afprøves i praksis, implementeres og skaber værdi for den enkelte medarbejder og borger, til de store strategiske og visionære ambitioner, hvor den vidensinstitution som jeg repræsenterer, kommer helt med i front ift. en vigtig samfundsdagsorden.

Erfaringen fra mit arbejde giver mig en omfattende indsigt i både de samfundsmæssige problemstillinger, men også i løsningerne. Og når vi taler om velfærdsteknologi som en løsning, er der for mig at se af afgørende betydning, at vi kan samarbejde på tværs af politiske partier. Jeg håber derfor også på opbakning fra mine Byrådskolleger, når Digitaliseringsstrategien for alvor udrulles kommunalt.

For mig at se kræver det, at vi hilser afprøvning af teknologi i praksis velkommen. Vi skal samarbejde med virksomheder og inddrage vidensinstitutioner. Hillerød er en uddannelsesby og vores studerende udgør en enorm kapacitet i udviklingen af fremtidens velfærd. Vi skal skabe bæredygtig innovation, hvor vores løsninger fremtidssikres og miljø indtænkes. Vi skal støtte små og mellemstore virksomheder og vi skal lytte til erfaringerne fra vores store og veletablerede virksomheder. Og så skal vi have en strategi for hvordan vi understøtter de gode idéer fra praksis således, at de udbredes eller giver mulighed for at etablere virksomhed eller nye offentlig-private samarbejder. Ja, jeg kunne nok blive ved – indenfor dette område har jeg det som en fisk i vandet. Og når nogen spørger om, hvordan jeg får tid til både politik og arbejde, må svaret være: Fordi de komplementerer hinanden.

Vil du hører mere eller har du input, så skriv til mig, så giver jeg en kop kaffe.

Ps. Bemærkede I der stod ”studenterkørsel”? JAAAA…..min datter er blevet student, jeg er så stolt. 😊

(Billedet er fra et besøg på DTU – de har de lækreste faciliteter til, blandt andet, at lave prototyper)

Ugen der gik – Et skridt tættere på friplejehjem i Hillerød

Mine dage har været fyldte af refleksioner omkring friplejehjem – debatten for og imod er langt fra ny og i Venstre har vi længe holdt fanen højt for et friplejehjem i Hillerød.

Selvfølgelig skal vi imødekomme den positive interesse der er for, at bygge et friplejehjem i Hillerød.

Derfor stillede Venstre også til forslag til Byrådet, at dette gøres muligt på Frederiksbro via en lokalplansændring, efter et konkret ønske fra bygherre. En ændring der prioriteres på samme måde som andre lokalplaner. Heldigvis var der opbakning til forslaget fra Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Et friplejehjem er en klar gevinst for kommunen. Det skyldes, at der hverken skal investere penge i bygninger eller deponeres penge som ved et alment byggeri. Dermed påvirkes hverken likviditet eller anlægsloft. Alligevel får vi et nyt og moderne plejehjem.

Et friplejehjem er nødt til at konkurrere på kvalitet. Friplejehjemmet får kun indtægter, hvis de ældre aktivt vælger friplejehjemmet til. Et friplejehjem får ikke bare anvist beboere – som de kommunale plejehjem gør – den private udbyder skal selv tiltrække kunderne.

Beboernes egenbetaling er præcis den samme per plads, som til et kommunalt plejetilbud.

På friplejehjemmet kan beboeren købe ekstra service. Det er det gode ved det frie valg. Den enkelte kan tilkøbe ekstra serviceydelser, uden at der tages noget fra andre.

Risikoen for konkurs nævnes tit i debatten om friplejehjem. Men det er et spøjst argument. Et kommunalt plejecenter kan også gå ”konkurs”, hvis ingen ønsker at benytte det, eller hvis økonomien skrider på grund af dårlig ledelse. Forskellen er blot, at på friplejehjemmet er der en privat, som har penge i klemme og derfor vil gøre alt for at undgå, at det sker – mens man i kommunen blot sender regningen direkte videre til skatteborgerne.

Derfor vil den private aktør også investere penge i at udvikle plejehjemmet fremfor blot at have fokus på at trække profit ud. Der er i øvrigt helt samme tilsyn med et friplejehjem, der er underlagt samme standarder som de kommunale tilbud.

Politisk drejer der sig også om, at sikre muligheder for andre byggerier i kommunen, hvad enten det er idrætsfaciliterer, kultur, sundhedscenter eller ny skole. Ved en privat udbyder af plejehjem spænder vi ikke ben, for andre gode ambitioner.

Det drejer sig også om, at skabe muligheder for, at bestemme over eget liv. Vi ser en ældrebefolkning der tager ansvar ift. den tredje alder og pårørende der involverer sig. Lige så vel som man har mulighed for at vælge privatskole, skal man også kunne vælge privat plejehjem. Mere selvbestemmelse – ganske enkelt.

Ugen der gik – debatter der batter…..

Det her er et af de blogindlæg, hvor billedet siger mere en tusinde ord – og så alligevel ikke. For selvom man tydeligvis kan se på billedet, at jeg er fyldt med optimisme, ikke kun fordi jeg fik en konstruktiv snak med Jakob, men også fordi jeg i ugen der gik var til debatmøde i Venstre. Jeg må indrømme, at det har jeg savnet – ikke udelukkende for debattens skyld, men fordi at når vi i fællesskab drøfter vigtige politiske dagsordner, bliver vi skarpere på de muligheder, der ligger foran os. Det kan dreje sig om de helt store spørgsmål, for eksempel i forhold til klima, eller det kan dreje sig om hvordan man understøtter folkeskolerne kommunalt. For mig at se, er der masser af liberale løsninger, der venter på at udfolde sig. Og jeg mener det er vigtigt, at vi finder løsninger i fællesskab – nutidens problematikker er simpelthen for komplicerede til, at man som ene kvinde eller mand, kan sidde med alle svarene. Og det fører mig videre til den virkelige årsag til, at jeg smiler på billedet – Efter sommerferien inviterer jeg jer til en række debatmøder, så du også kan få indflydelse og sammen skaber vi løsninger der batter – længere er den ikke.

Ugen der gik – møder, møder og atter møder

Dette har været ugen med mange møder. Gruppemøder, dialogmøder, bestyrelsesmøder, udvalgsmøder og regionsmøder. En gang imellem, oftest faktisk, bliver man helt svedt bare ved tanken, når man går sådan en uge i møde. Men faktum er, at møder er en vigtig del af en politikers arbejde. Jeg ynder at sige, at disse møder udgør det politiske maskinrum. For mig er Venstres gruppemøder og møder med Venstres bestyrelse af særlig betydning, da politisk retning dannes her. Jeg ser disse møder som vigtig forberedelse til udvalgsmøderne, der forekommer en gang om måneden.

Udvalgsmøderne kendetegnes ved et stort engagement blandt os politikere, bølgerne kan gå højt når politiske uenigheder italesættes. Oftest gøres det i god ro og orden, men det er vel næppe nogen hemmelighed, at man indimellem kan blive temmelig frustreret til sådanne møder – det kan jeg i hvert fald. Det der blandt andet, kan irritere mig er, når økonomien skrider – f.eks. når der efterspørges tillægsbevillinger, der haster og skal tages af kassen. Det havde vi et eksempel på til udvalgsmødet hos Børn, Familie og Ungeudvalget, hvor jeg måtte taget et ”forbehold” (ja, sådan kalder man det, når man skal tænke sig om en ekstra gang). Det er ikke fordi, jeg ikke kan forstå sagens alvor, når der efterspørges flere penge. Men hvis der skal være respekt for Børn, Familie og Ungeudvalget i forhold til at kunne prioritere og løse det politiske arbejde, skal der stoppes for tillægsbevillinger der finansieres af kassen. Nogenlunde sådan tror jeg også min gode kollega Dan Riise, sagde ved sidste Byrådsmøde.

Friplejehjem var denne gang på Omsorg- og Livskraftsudvalgets dagsorden. Et emne jeg efterhånden har debatteret i mange sammenhænge. For mig at se, står vi på en brændende platform, da fremtiden kalder på flere plejeboliger end kommunen kan honorere. Og her bliver økonomien igen et omdrejningspunkt, da vi, i min optik, ikke har råd til at bygge endnu et plejehjem, udover Generationernes kvarter https://www.favrholm.dk/byudvikling/aktuelle-projekter/generationernes-kvarter/. Derudover blev det tydeligt for mig på udvalgsmødet, at vi heller ikke har egnede kommunale grunde til formålet. Så jeg håber inderligt, at private investorer nu viser flaget og etablerer et privat plejehjem. Det ville da være godt med nogle forskellige muligheder for seniorerne i kommunen. Her kunne man jo også tænke endnu flere former for bofællesskaber ind. Hvis I vil læse mere om mine tanker om private plejehjem/friplejehjem, så kig endelig tilbage her på bloggen. Det er et emne jeg efterhånden har skrevet en del om. Jeg savner, at andre partier ser på de fordele, der er ved private plejehjem, fremfor at prøve at finde fejl – men hele den diskussion kræver vist sit eget blogindlæg.

Hvis jeg skal vende blikke tilbage til møderne, så sluttede jeg ugen i Videnskabsetisk komité https://www.regionh.dk/til-fagfolk/Forskning-og-innovation/Kliniske-test-og-forsoeg/Sider/De-Videnskabsetiske-Komit%C3%A9er.aspx ,hvor jeg sidder for Venstre i Regionen. Denne typer møder er nye for mig og jeg sidder her som lægmand – det er både lærerigt og udfordrende. Her sætter jeg jo min faglighed til side og det er ikke en rolle, jeg er vant til. Til gengæld er det dejligt en gang imellem at skifte perspektiv og alt ikke skal være perfekt.

Og netop ved det uperfekte, vil jeg slutte denne blog – for imens du læser, er jeg sikkert i gang med at finde ud af hvordan jeg får min søns konfirmation til, at køre på skinner den 14. maj. Så møderne bliver færre i næste uge – her kommer han i centrum.