Kategoriarkiv: Politik

Ugen der gik – bød på et Byrådsmøde og en Formandspost

Dette var ugen, hvor det månedlige Byrådsmøde blev afholdt, derfor fylder det selvfølgelig en del i ugens arbejde. Der var mange vigtige dagsordener og jeg pointerede, på vegne af Venstres byrådsgruppe, følgende:

  • Behovet for et privat plejehjem i Hillerød – da Generationernes kvarter er forsinket, kan det blive udfordrende for Hillerød kommune at overholde plejeboliggarantien, så behovet er større end nogensinde i Hillerød.
  • Vi havde en sag om døgnrytmelys på et plejehjem – et virkelig spændende tiltag, hvor velfærdsteknologi understøtter livskvalitet hos borgerne. I Venstre ser vi gerne endnu flere af sådanne tiltag. Ikke mindst ift. det offentlig-private samarbejde omkring velfærdsteknologiske løsninger i praksis.
  • Vi takkede de tre råd; Seniorrådet (tidligere Ældreråd), Handicaprådet og Udsatterådet for deres engagement, i forbindelse med meget fine årsberetninger.
  • Vi slog et slag for madordninger i daginstitutioner og skoler – dette syntes jeg kunne være virkelig interessant, at kigge nærmere på.
  • Sagsbehandlingsfrister blev endnu engang drøftet – jeg har stor respekt for de forældre, der kæmpede for, at blive hørt i sidste Byrådsperiode. Jeg håber I ser, at vi handler – selvom jeg godt ved der er et stykke vej endnu, ikke mindst ift. at genoprette tilliden til systemet.

Du kan se Byrådsmødet her: https://hillerod.kommune-tv.dk/watch/6120 – Jeg siger noget under følgende punkter: 14, 15, 16, 17, 34, 36 og 39. Det er selvfølgelig indenfor Omsorgs- og Livskrafts området, samt Børn, Familie og Unge, da jeg er politisk ordfører, for Venstre, her.

I ugen der gik blev den nye elevtalsprognose diskuteret i Børn, Familie og Ungeudvalget. Jeg skal stadig tage mig selv i, ikke at blive for irriteret over den præmis, at prognoser ligger til grund for mange af vores politiske beslutninger. I min optik er det for usikkert, hvilket denne prognose også er et eksempel på, da elevtallet afviger fra den tidligere. En viden der måske kunne have gjort jeg havde handlet anderledes f.eks. i forhold til at begrænse distriktskrydsere til Sophienborg eller ændring af skoledistriktsgrænserne i Hillerød Vest. Derfor skal man heller ikke være bleg for at kigge på, hvis noget skal omgøres. Når det er sagt, så må jeg også erkende, at hvis der ikke er prognoser, hvad skal vi så basere vores beslutninger på? Her tænker jeg ikke dem man kan se med det blotte øje, men de beslutninger der rækker både 5 og 10 år frem. Jeg lever derfor med præmissen! Er du nysgerrig på sagen findes den her: https://dagsordener.hillerod.dk/vis?id=fd374a9b-b826-462a-84fe-37e27c434705

Afslutningsvis vil jeg komme med en rigtig glædelig nyhed: Jeg er blevet Formand for Hillerød Ungdomsskoles bestyrelse. Det er jeg rigtig glad for – jeg har de sidste fire år set, qua jeg også sad i bestyrelsen der, hvilke fantastisk arbejde de gør og glæder mig til både at bidrage og følge det fremadrettet.

Rigtig god weekend derude – måske vi ses.

Venstre stemte nej til, at Sophienborgskolen udelukkende kan optage børn fra eget distrikt.

I går var der online Byrådsmøde og en af sagerne var distriktskolegrænsen i Hillerød Vest.

Børn, Unge og Familieudvalget har længe arbejdet med de kapacitetsudfordringer, der er på skoleområdet i Hillerød Vest. Udfordringer der kommer til udtryk i prognoser/risikovurderinger, hvor meget er vidst, men intet er sikkert. I udvalgsarbejdet er risikovurderingerne blevet justeret undervejs og mange løsninger har været i spil. Ikke kun ift. til den kommunale forpligtelse for skoledrift, men også drøftelser om f.eks. privatskoler eller offentlige/private samarbejder. Ud af mange værktøjer man kan tage i brug, når det drejer sig om kapacitetsudfordringer på skoleområdet, er skoledistrikter et af dem.

Når man som politiker sidder med disse sager, bliver man indimellem ramt, både på sin ideologi, men også på hvor man bor. Jeg bor i Alsønderup og er opvokset en del af min barndom i Tulstrup. Jeg har fire børn, der har gået på Alsønderup skole og nu Ålholmskolen (begge Hillerød Vest skolen). I deres skoletid har jeg oplevet børn, der har måtte skifte skole, hvilket ofte er en svær beslutning. For os i Alsønderup kan skolevejen være lang, derfor har det været kærkomment at kunne anvende Sophienborgskolen, hvis behovet opstod. Derfor er jeg oprigtigt ked af, at den mulighed nu er væk og børnene som minimum skal helt til Hillerødsholmskolen, hvis de får brug for et skoleskift. Det er en skolevej på 8 km for mit vedkommende.

Helt paradoksalt er det, at vi i budgetprocessen besluttede at Sophienborgskolen skal anvende klasselokaler på Alsønderup skole – her var min kongstanke, at samtidig med, at vi fik anvendt ledig kapacitet i Alsønderup, fik vi understøttet sammenhængskraften mellem Sophienborg og Alsønderup. Men heller ikke med det argument fik jeg opbakning.

Under byrådsmødet måtte jeg da også stå imod lidt af hvert – det mest paradoksale at blive beskyldt for at være politisk – men den tager jeg gerne på min kappe, for jeg mener faktisk generelt, at vi skal understøtte det frie skolevalg og da vi i 2019 måtte stoppe tilgangen på Byskolen, var det ikke med min gode vilje og med den erfaring jeg har i dag, havde jeg nok handlet anderledes. Det er jo hvad den politiske ballast giver.

Ret skal være ret og andre partier er velkommen til at læne sig mere op af risikovurderingerne. Men det kan jo undre, at man godt kan tilgodese borgere ved Hillerødsholmskolen og i 11. time ændre distriktsgrænse, hvilket jeg tilslutter mig, selvom om den geografiske logik lader noget tilbage at ønske. Men at man ikke tilgodeser de børn, der får brug for et skoleskift – børn som givetvis kan have det svært, det forstår jeg ikke. Her vejer hensynet til børnene tungere hos mig.

Først kommer sammenhæng, så kommer nærhed.

Alt for mange borgere oplever manglende sammenhæng i sundhedsvæsenet, det har jeg både oplevet som sygeplejerske, patient og i mødet med borgere som kommunalpolitiker. De falder ofte mellem to stole i det kommunale og regionale system. Borgerne mangler på den baggrund overblik, inddragelse og medbestemmelse i forhold til egen behandling. Og midt i dette kaos, tales der om nærhed i mødet med sundhedsvæsenet, som aldrig før. Men hvordan kan man opleve nærhed, når man ligger og roder rundt mellem to stole – i bogstavelig forstand altså.

Jeg mener, at vi skal arbejde endnu mere med sammenhængen i sundhedsvæsenet, med tydelige patientrettigheder, behandlingsgarantier og med pakkeforløb, der understøtter gennemsigtigheden i behandlingen. Et system der også tilgodeser psykiatrien, hvor forebyggelse skal prioriteres. Det vil sige en sammenhæng fra det regionale til det kommunale – fra det fysiske til det mentale – fra forebyggelse til behandling og rehabilitering.

Når sammenhængen er på plads, skal vi tale nærhed – og her skal der tales om en nærhed der giver mening for borgerne, ikke for systemets skyld. En nærhed der nedsætter transporttid, en nærhed der mærkes som omsorg i hjemmet, en nærhed der forebygger indlæggelse, en nærhed der sikrer inddragelse og medbestemmelse. En nærhed hvor digitale løsninger, såsom online konsultation, ses som et kvalificeret supplement – en nærhed der er op til den enkelte at definere.

Vi skal have flere privatiserede plejehjem

Med den stigende ældrebefolkning og efterspørgslen efter plejehjemspladser, inspireret af blandt andet Dagmarsminde, kommer vi ikke udenom private plejehjem, også kaldet friplejehjem. Et friplejehjem er en klar gevinst for kommunen. Det skyldes, at kommunen ikke skal investere penge i bygningerne eller deponere penge som ved et alment byggeri. Alligevel får vi et nyt og moderne plejehjem. Og så skyldes det, at det i den grad efterspørges og det skal vi lytte til.

Et friplejehjem er nødt til at konkurrere på kvalitet. Plejehjemmet får kun indtægter, hvis de ældre aktivt vælger plejehjemmet til. De får ikke bare anvist beboere – som de kommunale plejehjem gør – den private udbyder skal selv tiltrække kunderne. Dagmarsminde er et glimrende eksempel på, hvordan dette kan lykkes.

På private plejehjem kan de ældre købe ekstra service, udover hvad der tilbydes på kommunale plejehjem og er inkluderet i prisen. Det er det gode ved det frie valg. Den enkelte kan tilkøbe ekstra serviceydelser, uden at der tages noget fra andre.

Det er omkostningsfrit at komme i gang og på sigt giver det øget omsætning i byen og flere skatteindtægter. Et friplejehjem vil både løfte kvaliteten i ældreplejen for kommunens egne ældre, men selvfølgelig også tiltrække ældre fra andre kommuner, som vil tættere på familien. Pårørende tilgodeses derved og får reelt mulighed for, at få deres kære tættere på.

Der er så mange fordele ved et friplejehjem, at det er synd, hvis idéen drukner i ideologier, misforståelser og fejlinformation. Private plejehjem burde overhovedet ikke være en politisk kampplads, for modellen har kun vindere. Når andre partier alligevel går til angreb, skyldes det ideologisk tankegods, som gør, at de glemmer sund fornuft. Mens de ældre og deres pårørende ender som tabere i dét spil.

Fibernet i Hillerød by

Kampen for bedre internetforbindelser er langt fra slut – men mange slag er vundet og nu lader det til, at vi står overfor et af de sidste slag; Hillerød by. For hvor nogle landsbysamfund har fået vind i sejlene med bredbåndspuljer, halter byerne gevaldigt efter.

Jeg er gennem den sidste uge blevet gjort bekendt med, at ingen udbydere har taget opgaven på sig i forhold til det private marked i byen og det skal der gøres noget ved.

Det er en langstrakt kamp, at få ordentlige digitale motorveje og politisk har vi stadig et arbejde foran os, selvom der har været gode takter i de seneste år.

Så vi væbner os – ikke med tålmodighed, men med de hårde skyts! Vil du være med i kampen, så kontakt mig endelig. Mail: arie@hillerod.dk

Budgetforlig landet med stort fokus på skolerne

Kl. 00.00 lørdag nat landede vi budgetaftalen. Og på trods af store udgifter ift. anlæg, lykkes det os, at få mange gode aftaler i stand.
I Venstre har vi, op til forhandlingerne, været optaget af, at lave nogle gode løsninger, i forhold til de akutte kapacitetsudfordringer, for skolerne i Hillerød Vest. Det lykkes med bl.a. langsigtede udvidelser, hvor Sophienborg skolen nu bliver tresporet. Under byggeriet inddrages lokaler på Hillerød Vest skolen – afdeling Alsønderup, der hvor skolens ledelse og skolebestyrelse, ser at det giver bedst mening og hvor forældre finder det mindst indgribende i hverdagen. I dette arbejde skal der selvfølgelig, indtænkes en busordning, hvis dette ønskes. Nødebo skole kan også se frem til en plan for udvidelse og kigger man i budgetteksten, kan man se, at skolerne generelt, har sat sit præg.
Der skal arbejdes med udviklingsplaner for Hillerøds landsby- og lokalsamfund. I Alsønderup Sogn (herunder Tulstrup, Bendstrup, Nejede mv.) betyder det bl.a., at der nu kan arbejdes på en mere langsigtet plan for Hillerød Vest skolen – afdeling Alsønderup således, at skolen kan fortsætte den fantastiske udvikling, den er inde i. Her er mit håb, at forældre, Borgerforening og Lokalråd vil deltage aktivt. Derudover er der sat penge af til bedre lokal busdrift og mulighed for at nedsætte fartgrænserne, hvor dette ønskes.
Vi har prioriteret kontinuitet, nærhed og omsorg i hjemmeplejen og der skal nu arbejdes med modeller for selvstyrende teams (se evt. tidligere blogindlæg) – et arbejde jeg personligt, ser meget frem til. Flere seniorbofællesskaber er vigtige for mange borgere, og understøttelse af disse indgår således også i budgetteksten. Vi sparer ikke på normeringen på plejecentre og tilbud til unge demente består.
I Venstre ser vi erhvervslivet som en vigtig drivkraft for udvikling i kommunen og i budgetaftalen er der lagt op til, sammen med bl.a. C4, at der arbejdes for at gøre Hillerød endnu mere attraktiv for iværksættere, små og mellemstore virksomheder. Konkret skal der arbejdes på en placering af J. Jensen A/S, således at vigtige arbejdspladser, uddannelses- og udviklingssamarbejder ikke forsvinder ud af kommunen.
Jeg kunne blive ved – kort sagt er det et budget, vi godt kan være bekendt, også selvom vi ikke kunne rulle skatten tilbage og der ikke var så mange penge til at reparere vejene, som vi ønskede os. For Venstre har det været vigtigt at indgå konstruktivt i forhandlingerne og få maksimal indflydelse, både i forhandlingerne og efterfølgende ved, at være en del af budgettet. Det er lykkes!

Innovation er også et politisk ansvar

I debatter om fremtidens udfordringer, hvad enten det drejer sig om sundhed, trafik eller miljø, falder talen ofte på innovation. Det er der ikke noget at sige til, for innovation rummer mange muligheder og også et stærkt værdiskabende fokus.

Jeg mener dog at vi er alt for uambitiøse og ukonkrete når der udarbejdes innovationsstrategier, hvilket mange steder slet ikke eksisterer.

Politisk, mener jeg, at vi skal sætte retningen for innovation med henblik på at skabe mere værdi for borgerne, både kommunalt og regionalt. Værdibegrebet skal udfoldes, så det ikke udelukkende drejer sig om økonomi, men også drejer sig om service, fleksibilitet og kvalitet, blot for at nævne nogle. Og man kunne udfordre eksisterende systemer ved at lave en fælles regional og kommunal innovationsstrategi, der rummer et større samarbejde på tværs, med kommunikation som en central markør.

I innovationsstrategier bringes forskellige fagligheder sammen, man inviterer til private og offentlige partnerskaber og åbner op for et blik ind i det politiske maskinrum. Vi skal arbejde på nye måder og vi skal investere i at udvikle og virkeliggøre nye løsninger. Innovationsnetværk med inddragelse af centrale aktører bør oprettes og borgerne får mulighed for at komme tættere på løsningerne.

Vi skal have internationalt udsyn og se det globale netværk, som en drivkraft og inspirationskilde i det innovative arbejde. Vi skal tage de positive erfaringer med os fra corona pandemien og se det som læringspotentiale, der hvor vi fejlede. Og så skal vi inddrage teknologiske muligheder, som en vigtig drivkraft i det innovative arbejde.

Vigtigst af alt er nok, at vi skal arbejde med innovationskulturen, så strategierne får liv i praksis.

Politisk skal vi bane vejen, tage ansvar og give plads til, at der udarbejdes innovationsstrategier – vi skal inddrage dem, der kan hjælpe os på vej og så skal vi nedbryde de siloer, der hæmmer det innovative samarbejde.

Selvstyrende teams i hjemmeplejen

I Venstre vil vi gerne give mere kvalitet, nærvær og omsorg til borgerne. Vi mener, at sundhedsprofessionelle skal slippes fri og understøttes i at tage faglige beslutninger i dagligdagen. Vi skal gøre os fri af minuttyranniet og give tilliden tilbage til dem, der står med opgaverne i det daglige. Det betyder minimum af administration og maksimum af tid og nærvær sammen med de ældre.

Løsningen kan findes i modellen for selvstyrende teams, hvor medarbejderen får stor indflydelse på eget arbejdsliv. Og i Venstre er vi optaget af at skabe et godt arbejdsmiljø for at fastholde og rekruttere medarbejdere samt, at give de ældre en oplevelse af omsorg og nærvær i mødet med hjemmeplejen. Modellen rummer mulighed for mere aktiv inddragelse af pårørende og lokalsamfund, med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov.

Vi skal i Hillerød selvfølgelig finde vores egen model for selvstyrende teams og vi vil i budgetforhandlingerne lægge op til, at der arbejdes med muligheder for selvstyrende teams i Hillerød kommune. Selvstyrende teams hvor faglighed, både mono- og tværfagligt, er i højsædet og hvor trivsel og arbejdsmiljø er vigtige pejlemærker. Med et fælles mål, at skabe mere kvalitet, nærvær og omsorg i hjemmeplejen – for alle.

Derfor stiller jeg op til Regionsrådet

Venstre har brug for synlige og handlekraftige politikere i Regionen, hvilket er grunden til jeg stiller op. Og Regionen har brug for et tydeligt blåt aftryk.

I Regionsrådet vil jeg bringe min erfaring som sygeplejerske i spil, hvor øget specialisering på sygehusene, oprettelse af hospice (gerne i Hillerød) og inddragelse af privathospitaler, skal ses som en styrke i sundhedsvæsenet. Psykiatrien trænger til et perspektiv skifte og tidlig indsats skal opprioriteres. Derudover skal vi være mere ambitiøse i forhold til infrastruktur, dette gælder både i forhold til vejnettet, men også i forhold til regionale busser, hvor busserne i yderområderne af Hillerød, er i farezonen. Vi skal arbejde med digitale løsninger og tidssvarende internetforbindelser, som et regionalt ansvar.

Jeg har været tovholder for- og deltaget i politikudviklingsmøder for Venstre i Regionen. Jeg har derfor været en del af det politiske maskinrum, der giver mig den indsigt, der er brug for, hvis Venstre skal vinde terræn i Regionsrådet.

Jeg trækker på min erfaring som kommunalpolitiker – i et system, hvor grænserne mellem kommunal- og regionalpolitik, ofte er utydelig og usammenhængende. Dette kan resultere i, at borgere kommer i klemme i et ufleksibelt system. Jeg vil derfor arbejde målrettet på, at kommunikationen mellem kommune og region styrkes. Opgavefordelingen skal tydeliggøres, så borgeren kommer i centrum.

Jeg kan gøre en forskel og i mit virke som tidligere innovationskonsulent og nu chefkonsulent for virksomhedssamarbejde på Københavns Professionshøjskole, er jeg vant til at se muligheder, frem for begrænsninger.

Det er med stor ydmyghed, jeg nu opstiller og jeg har med respekt fulgt andre regionsrådsmedlemmers bestræbelser på, at understøtte kvalificerede og bæredygtige løsninger. Nu er det tid til, jeg giver mit bidrag.

Politik skal være visionært

Mon I har hørt om Generationernes kvarter i Hillerød? Projektet er et af de mere visionære af slagsen.

I Generationernes kvarter er ambitionen, at samtænke plejehjem, seniorboliger, daginstitution og kultur- og fritidsaktiviteter. Dette udmønter sig i konkrete byggerier, hvor for eksempel plejehjem og daginstitution kan få fælles arealer ude og inde. Hvor medarbejdere kan indtænkes på tværs af de gængse aldersgrupperinger. Hvor leg, der er en del af livet, ikke er reduceret til barndommen. Ambitionerne er høje og vi har mulighed for at skabe nye rammer for måder at leve på – måder der understøtter livskvalitet og fællesskaber. Rammer der understøtter sundhed; mentalt, socialt og fysisk.

Alle der kunne have en idé indenfor området, kan give deres mening til kende på borgerinvolveringsplatformen ”Sammen om Hillerød” og på den måde er ambitionen ligeledes, at dette er et fælles projekt. Beslutninger skal nemlig tages af og med dem, som skal bruge de tiltag, der bliver sat i værk.

Jeg er stolt af at være en del af dette projekt, for vi skal have visioner som politikere, det er vores pligt. Vi skal have klare mål og være ambitiøse. Jeg ser alt for mange eksempler på, at politikere tænker drift – selvfølgelig har vi et ansvar, men hvis vi som politikere begynder kun at drive forvaltning, mister vi vores skaberkraft. Det kommer ingen til gavn.

Generationernes kvarter er et godt eksempel på det brede samarbejde i Byrådet og engagementet er højt. Jeg tror på, at vi i Hillerød bliver foregangsmænd indenfor et felt, der trænger til vi tænker ud af boksen, hvor vi tænker på, hvordan vi understøtter det gode live – hele livet.

Online politikudvikling

I disse tider er politikudviklingen rykket hjem i stuerne. Også her er vi kommet online. Det er der både fordele og ulemper ved, jeg vælger at forholde mig til fordelene, da det virker ufrugtbart at forholde sig til ulemperne, i en tid hvor vi alligevel ikke kan mødes.

I politikudviklingen har vi blik for fremtiden, for nye udfordringer og for nye muligheder. Politikudvikling bringer os videre, sammen, og vi arbejder på, hvordan visioner kan omsættes til politik i praksis.

Både på regionalt og nationalt niveau, har der været inviteret til online politikudviklings møder og jeg har været så privilegeret, at være tovholder for det regionale i forhold til det sygehusrelaterede område. De kommunale møder er ved, at blive planlagt og dem kan vi kun se frem til.

De digitale møder rummer mange facetter. Dels får vi involveret flere og måske andre mennesker, der normalt ikke ville have deltaget i et politisk møde. Derudover er vi sammen på en anden måde, hvor engagementet er helt op til den enkelte, hvor man kan være med på en lytter eller deltage aktivt i dialogerne. Helt grundlæggende for møderne er en pionerånd, hvor vi i fællesskab skal huske på at slå mikrofoner til og fra, at lyden kan drille og internetforbindelserne er af varierende kvalitet. Men netop her er folk rigtig gode til at stå sammen og jeg oplever, at der til møderne er en god stemning og et højt engagement.

Jeg kan kun opfordre til, at man prøver kræfter med at deltage – ikke mindst fordi det politiske grundlag formes her, så her kan man virkelig gøre en forskel.

Er du interesseret i politikudvikling, så send mig en mail på arie@hillerod.dk eller følg med her på siden, så deler jeg datoerne når jeg har dem.

Snot, suppe og minusgrader

Som personale i Hillerøds daginstitutioner lægger man krop og ikke mindst tøj til lidt af hvert. I disse Coronatider er de udenfor det meste af dagen og selvom der er gjort mange positive erfaringer med udelivet, kan godt være en kold fornøjelse for de ansatte, der også er udenfor med børnene, selvom det er minusgrader og vådt.

I nogle kommuner (herunder Egedal) er der indført tjenesteflyverdragter til de ansatte – det lyder som en god ide. Det er jo pudsigt, at ansatte i institutioner skal bruge deres eget tøj i forhold til, at de nok er nogle af dem der bliver mest svinet til på jobbet og i forhold til hygiejne, er der en klar fordel i at få kigget arbejdsbeklædningen efter i sømmene. I mange andre erhverv har man arbejdsbeklædning efter forholdene. Selvfølgelig vil sådanne tiltag skulle ske i samarbejde med ledelsen i de enkelte dagtilbud, alt efter hvad der giver mening på det konkrete sted.

Se hvad Egedal kommune har gjort her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/egedal-styrker-udelivet-med-flyverdragter-til-alle-paedagoger?publisherId=13559687&releaseId=13605419

Spørgsmålet er om det er en vej, at gå for Hillerød kommune – hvad tænker du? Giv gerne din mening til kende 🙂

Imens følger jeg Randers kommune, der aktuelt har en lignende sag til politisk behandling.

Friplejehjem kan sikre borgerne en plejehjemsplads

Mens vi er i gang med en langstrakt proces med, at få bygget et plejehjem i Favrholm, kan vi med misundelse se, at Gribskov kommune er godt i gang med at sætte sig selv på landkortet som, en dynamisk og innovativ kommune.

Ikke mindre end 10 min. fra min bopæl i Hillerød, bliver der nu mulighed for at bygge et friplejehjem. Det besluttede et fremsynet og innovativt byråd i Gribskov tidligere på året. Rækken af argumenter for et friplejehjem er lige så lang, som ventelisterne på plejehjemspladser i Hillerød kommune, som borgere aktuelt er vidne til og det er ikke rimeligt for nogen. Der er – heldigvis – frit plejehjemsvalg i Danmark, og det betyder at vi inden for meget kort tid kan opleve Hillerød borgere flytte til et friplejehjem i Helsinge – på Hillerød Kommunes regning naturligvis, for vi kan i dag ikke selv levere tilbuddet og det er samtidigt med, at Hillerød kommune i samme ombæring mister skatteindtægten.

Det er første gang, at vi ser et friplejehjem blive etableret så tæt på kommunegrænsen, så problematikken omkring, at vi sender Hillerøds borgere ud af kommunen, er tættere på end nogensinde. Og det er ærgerligt at borgere, der både er opvokset i byen og som vil have den sidste alder her, nu tvinges over kommunegrænsen, for at få frit valg og mulighed for selv at vælge det liv de ønsker – for på et friplejehjem er tilkøbsydelser en naturlig del af hverdagen, ligesom det for øvrigt er i dag, når man bor i eget hjem.

Et friplejehjem kan etableres hurtigt, det kræver ingen kommunal investering, det eneste det kræver er, at vi politisk bakker op og understøtter med et plangrundlag der muliggør, at der kan bygges et friplejehjem, også i Hillerød.
Vi bliver nødt til at komme ind i kampen for et friplejehjem i Hillerød og jeg håber den politiske opbakning vil være til stede, så også Hillerød kan være ligeså fremsynede og innovative, som vi har set på mange andre områder.

Vi skal have et friplejehjem i Hillerød

Venstre i Hillerød har længe ønsket et friplejehjem i Hillerød og nu må det da være tydeligere end nogensinde, at behovet er der. I aviserne kan man læse om de lange ventetider, der er til gene både for borgerne, der er på ventelisten og for de pårørende, der vil deres nærmeste det bedste.

Det er en stor beslutning at flytte på plejehjem. Derfor skal borgerne og deres familie ikke besværes med unødige lange ventelister. Borgerne har krav på god, værdig pleje og omsorg, præcis dér hvor de ønsker det. Et friplejehjem er et rigtig godt supplement til de kommunale plejehjem og hensigten er ikke, at de skal konkurrere mod hinanden, men i stedet samarbejde og spille hinanden gode, i forhold til hvad de hver især kan bidrage med – alt sammen med borgerne i centrum.

Debatten om friplejehjem har en tendens til at gå i to retninger, enten drejer det sig om placeringer og det plangrundlag, der danner baggrund for, at drive et friplejehjem. Eller også drejer debatten sig om, at et friplejehjem skaber en skævvridning mellem borgerne, i forhold til adgangen til friplejehjemmet. Begge debatter er vigtige og Venstre deltager i dem på alle niveauer. For os er det vigtigt, at der er lige adgang og friheden til, at vælge hvor man vil tilbringe sin sidste alder, er i centrum. Og så er det vigtigt at påpege, at tiden er kostbar – så lange ventelister skal der ses på med største alvor.

Den lokale busdrift skal sikres i Tulstrup, Alsønderup og omegn

Som lokalsamfund er busdriften en livsnerve, på linje med skoledrift og et aktivt foreningsliv – og i dagligdagen hænger netop de ting sammen, da busforbindelserne på mange måder forbinder mennesker, netop mellem disse.
Regionens besparelser på den kollektive trafik har desværre medført, at kommunen nu må overtage en del af finansieringen af livsnerven til Tustrup og Alsønderup, nemlig busruten 380R. Det er hvis Byrådet beslutter det, vel og mærke, for nu er et Regionalt politisk problem blevet gjort til et kommunalt problem, der kommer til at dreje sig om hvorvidt, vi vil prioritere de små lokalsamfunds sammenhængskraft med både Hillerød centrum og de nærliggende byer, i stedet for, hvor problemet opstod, nemlig i fejlslagne trafik projekter i Regionen. Konsekvensen af besparelsen kan blive en halveret drift i tidsrummet kl. 9-14 og et passagertab på 40.000 på busruten 380R, der nu vil skulle transportere sig på anden vis – og det er vel næppe den vej vi vil i forhold til den grønne omstilling!

Der er ingen tvivl om, at vi i Venstre vil prioritere den lokale busdrift, men man kan med gru frygte, at det kan blive en glidebane næste gang Regionen skal spare på trafikområdet og igen kigger på den lokale busdrift som spareløsning.

Busdriften af 380R har flere gange været i spil og det er efterhånden blevet godt belyst, at dem der benytter bussen og bor i de berørte områder, ønsker bussen bevaret i samme omfang som nuværende. Det er vi i Venstre enige i og derfor mener vi, at der skal findes finansiering til at besvare buslinjen 380R som hidtil.

Uenighed er en del af det politiske DNA

Kigger man på empiriske studier af politisk ledelse og samarbejde, peger flere på, at hvis den brede politiske opbakning udebliver, kan det hæmme det politiske arbejde og dermed mulighed for innovative tiltag. Arbejdet kan blive uambitiøst eller i værste fald stoppet, før der er opnået ønskede resultater. Historien viser flere eksempler på, at politikere på skift har spændt ben for hinanden, alt efter hvem der havde flertal, hvilket er uhensigtsmæssigt, hvis man som politiker har ambitioner om, at gøre en positiv forskel. Konsekvensen kan være, at man udelukkende laver nye tiltag på områder, der er politisk ufarlige eller mindre komplekse og det er et problem, når vi står overfor massive samfundsudfordringer, som et godt samarbejde er en forudsætning for at løse.

Derfor er det vigtigt, at satse på det brede samarbejde og det er vigtigt, at vi i Byrådet har en god arbejdskultur, hvor vi som politikere tør og gør.

Det er midlertidigt også vigtigt, at vi ikke bliver så optagede af, at skabe den brede opbakning, så det sker på bekostning af den politiske mangfoldighed. På mange måder er uenighed en del af det politiske DNA. Så hvordan samarbejder man, samtidig med at man er uenige – det mener jeg at vi gør ved, at mødes med respekt og anerkendelse af, at det netop er i modsætningerne, at der skabes perspektiv og dermed grobund for innovation.

I forlængelse af dette er det dejligt at opleve, at Byrådet i Hillerød stadig ønsker samarbejde på trods af vores uenigheder omkring budgettet.

Kan politiske udvalg fremme innovation?

I politiske innovationskredse er det alment kendt, at innovation ofte sker i de politiske udvalg. Kommunerne kan organisere udvalg vidt forskelligt og i Hillerød har vi en model, der byder på både fagudvalg og det man kalder projektudvalg, de såkaldte §17, stk. 4 udvalg.
I min optik rummer begge typer udvalg mulighed for innovative tiltag, men særligt projektudvalgene har min interesse, da de også repræsenteres af eksempelvis borgere og erhvervslivet – alt efter formål – så perspektiverne nuanceres. Derved er udvalgene også mere agile og dynamiske. Det er ligeledes en overvejelse værd, at konvertere de traditionelle fagudvalg til projektudvalg og ikke fastlåse disse i en hel byrådsperiode.
Hvornår et udvalg henholdsvis fremmer og hæmmer innovation, er en debat værd. Ikke mindst fordi, at der i budgettet er lagt op til, at der kommer færre udvalg – om dette udelukkende handler om en sparerøvelse, eller om en måde, at reformere de strukturer vi har på, er for mig uvist.
Jeg kunne ønske mig, at vi kiggede en ekstra gang på, hvorledes udvalgene i Hillerød kommune er sammensat, at vi tænker ud af boksen og i næste byrådsperiode åbnede op for endnu flere projektudvalg, med inddragelse af borgerne direkte i processerne – som vi ser ved Borgerinvolveringsudvalget.
Tværgående udvalg kunne ligeledes være en kilde til innovation, hvor jeg for eksempel har oplevet mange fordele ved at være placeret i Børn-, Familie- og Ungeudvalget, samt Omsorgs- og Livskraftsudvalget, da det nuancerer perspektiverne og giver lejlighed til, at undersøge de komplekse problemstillinger borgerne kan stå i, fra livets begyndelse til livets afslutning. Dette ville ligeledes fremtvinge et opgør med kassetænkning der, i min optik, stadig er dominerende i de kommunale strukturer.

Sammen om Hillerød

I forlængelse af Corona-krisen kommer det nok ikke bag på nogen, at digital involvering er mere aktuelt end nogensinde. I Borgerinvolveringsudvalget har digital involvering længe haft vores opmærksomhed og i den slipstrøm, fik den digitale involveringsplatform, Sammen om Hillerød, liv. Platformen er en hjemmeside, der både rummer høringer, inspiration og mulighed for borgerforslag. Sammen om Hillerød understøtter samarbejdet mellem kommune, politikere og borgere.

Helt grundlæggende er der ingen tvivl om, at internettet giver unikke muligheder for, at styrke demokratiet. For mig, vil det til hver en tid dreje sig om, at understøtte øget åbenhed og gennemsigtighed, og det digitale segment giver øgede muligheder for, at inddrage borgere aktivt i de demokratiske beslutningsprocesser. Populært kaldet e-demokrati.

Mit håb er, på sigt, at genetablere tilliden til det politiske- og kommunale system. Det er ikke en nem opgave og platformen Sammen om Hillerød, er blot et skridt på vejen – så tag godt imod den og forstå, at den er født i ønsket om, at få endnu flere borgere i tale – i demokratiets ånd. Hvor alle borgere har mulighed for at blive hørt, uden at skulle gå til møder – hvor man nu kan involvere sig hjemmefra.

Man skal ikke stå i kø for at dø

Jeg var ved at få kaffen galt i halsen, da jeg læste Rigsrevisionens rapport, der sætter en streg under, at alt for få døende, får den nødvendige behandling indenfor den specialiserede palliation, der blandt andet foregår på landets hospicer. Ventetiden er lang og det er urimeligt i en periode, hvor tiden forekommer allermest dyrebar.

Rigsrevisionen har på eget initiativ undersøgt området og deres konklusioner er mildest talt ikke opløftende.

Som sygeplejerske, har en omsorgsfuld pleje og respekt altid optaget mig. Det er ikke rimeligt, at mennesker ikke lindres optimalt hen mod livets afslutning – det forringer deres sidste levetid og lægger en unødig byrde på deres pårørende, der burde koncentrere sig om en god afsked, fremfor eksempelvis utilstrækkelig smertelindring af deres nære.

Døden er stadig tabubelagt og det kan undre mig, at det ikke er et højt prioriteret politisk anliggende. Omvendt kan vi, der har prøvet at miste og har de følelser, der følger med, godt sætte os ind i hvorfor emnet kan virke angst provokerende – det skal i midlertidigt ikke overskygge behovet for politisk fokus.

Det er uværdigt og respektløst, at lade mennesker vente i deres sidste tid og når man så ligeledes kan læse, at der er ulighed i adgangen til hospice, hvor nogle patientgrupper favoriseres, bliver man da harm.

Disse forhold burde få de fleste regionsrådspolitikere op af stolene og det viser at de har sovet i timen! Vi skal kunne tilbyde ordentlig pleje i den sidste tid og i sidste ende drejer det sig om kapacitet og politisk vilje.

Link til rapporten finder du her: https://www.rigsrevisionen.dk/media/2105571/sr1819.pdf

Skulle man vove pelsen?

Skulle man gøre et forsøg på endnu engang, at italesætte den verden jeg som politiker bevæger mig i – spørgsmålet har i de sidste måneder trængt sig på hos mig og nu vover jeg pelsen.

Der er mange ting vi som politikere ikke ved og nogen gange ved vi ikke, hvad vi ikke ved eller burde vide noget om. Der er store forventninger om, at man ved alt og der er forventninger om, at man har en holdning til alt. Det med holdningen er nok et gammelt levn fra de politiske strukturer, der har hersket i mange år. Men jeg forbeholder mig retten til ikke, at vide ALT og jeg har ikke en holdning til ALT, men jeg lytter og forholder mig til det du siger og sammen kan vi finde en vej, ud af mange….. I min optik er det ikke at vide, roden til udvikling og i mit arbejde som Innovationskonsulent, ser jeg, gang på gang, hvordan viden bremser selv de mest innovative ideer. I disse tilfælde forklædt som “plejer”.

Når man så erkender, at man ikke ved alt, hvad er det så der berettiger, at man er politiker? For mig er det simpelt – for mig er det menneskeligheden, der både rummer lysten og evnen til, at være empatisk, omsorgfuld, nærværende og respektfuld. Problemet er blot, at det sekund man bliver politiker, bliver man afklædt en del af sin menneskelighed og nogle folk kan tilsyneladende svine politikere til som det passer dem – det ses måske især på de sociale medier, hvor den sag der drøftes, overskygges af angreb mod politikere og det system de er underlagt. Vigtige debatter går dermed tabt. Det skader aldrig at vi sætter spørgsmålstegn ved de systemer, der danner rammerne for vores samfund, men det skader at lave personangreb mod politikere, ikke kun på det menneskelige plan, men også på et demokratisk plan, hvor det bliver sværere at hverve borgere, der vil give sig i kast med arbejdet som politiker.

Jeg er helt med på, at politikere skal stå på mål for de beslutninger der træffes – på sin vis kommer man også til at stå på mål for de beslutninger, som tidligere Byråd har truffet og sådan kører møllen. Vi træffer både gode beslutninger og beslutninger der skal ændres igen, fordi vores demokrati netop er bygget op omkring, at du og jeg, kan sidde med beslutningskompetencen, også inden for områder vi aldrig har beskæftiget os med eller har indgående viden omkring. Der er store forventninger om, at man lynhurtigt kan sætte sig ind i et område og ofte må man støtte sig til forvaltningens sagsfremstilling i håbet om, at man også denne gang, får truffet den allerbedste beslutning for borgerne, inden for den givne ramme.  Og her spiller menneskeligheden igen ind: Jeg kan ikke huske en eneste gang, jeg har skulle træffe en vigtig beslutning, hvor jeg er kommet udenom at tænke på de menneskelige konsekvenser og sagt fra hjertet – ikke alle beslutninger har været lette og nogle har ramt hårdt på netop det menneskelige i mig.

Alligevel er menneskelighed en styrke – et kompas – en guideline – en rettesnor om man vil, der, i min optik, er vigtigere end Excel ark, budgetstyringmekanismer og prognoseværktøjer. Måske handler mange sager for mig, som politiker, i virkeligheden mere om etik og moral end om de konkrete beslutninger, der givetvis må træffes og her har vi, som politikere meget at lære, for hvis vi skal tale ud fra vores menneskelighed, skal vi sætte os selv i spil, og det er svært og til tider urimeligt. Men jeg synes vi skal vove pelsen, hvilket dette blogindlæg er et eksempel på.

Måske dette ordsprog fra Peter Laales siger det meget godt:

“Hvor intet vover, intet vinder”