Sammenhæng og mening i skole og uddannelse.

Vi lever i en tid, der kalder på et brud med eksisterende måder, at tænke skole og uddannelse på. Arbejdsmarkedet efterspørger erhvervsfaglige kompetencer og velfærdssamfundet mangler sundhedsprofessionelle. Alt imens unge efterspørger nye læringsformer, mere inddragelse og et friere skolesystem. Hos nogle unge bliver trivsel og fællesskabet det, der skal bærer dem igennem et uddannelsessystem, der på nogle punkter halter bagud, men på andre er overambitiøse.

I refleksionerne omkring dette, dvæler jeg ofte ved tanken om ”profilskoler” eller det at skolerne gives fri til, at arbejde mere temabaseret og møde eleverne der hvor de er. Hvor skolerne ikke er ens og one-size-fits-all, men hvor motivation og mening ift. læring hos den enkelte elev er i fokus. Derudover ligger der et potentiale i, at man allerede i folkeskolen bliver endnu tydeligere på det arbejdsmarked, der uddannes til. Praksis skal helt ind i den daglige undervisning og der skal skabes en bro ud til det omkringliggende samfund.

Profilskoler refererer i daglig tale til uddannelsesinstitutioner, der har en bestemt tematisk tilgang i deres undervisning og læseplan. Disse skoler kan have forskellige temaer som fokusområder, såsom  innovation og entreprenørskab, håndværk og design, bæredygtighed og klima osv. I dag ser vi allerede temabaserede undervisningsforløb, men vi er langt fra i mål, efter min mening.

I det moderne samfund bliver det stadig vigtigere, at tilbyde skræddersyede uddannelsesmuligheder til eleverne. Profilskoler er et innovativt koncept, der møder eleverne der hvor de er og hvor man har mulighed for at inddrage f.eks. virksomheder eller videregående uddannelser. Jeg vælger, at kalde det bæredygtig uddannelse – sammenhæng og mening er her i centrum.  Ved at fokusere på specifikke interesser og talenter hos eleverne giver profilskoler dem mulighed for at udvikle sig i et miljø, der er skræddersyet til deres behov, ønsker og drømme – i forening med arbejdsmarkedets behov og fremtidens tendenser.  Læring, motivation og mening i skolen, skal være drivkræfter i de unges uddannelsesforløb gennem livet og der ligger stort potentiale gemt i, at man lokalt og politisk kigger på nye læringsformer, mere elevinddragelse og større samarbejde med f.eks. erhvervsskoler og professionshøjskoler.

Ja tak til friplejehjem – kan ikke siges nok.

Jeg vælger at dele et af mine blogindlæg fra 2020 – nedenstående kan simpelthen ikke siges nok.

————————————————————————————————————

I aviserne stilles der spørgsmålstegn ved om friplejehjem er den rigtige løsning i Hillerød – en udløber af mine vedholdende debatindlæg om emnet. Men friplejehjem burde overhovedet ikke være en politisk kampplads, for modellen har kun vindere. Når andre partier alligevel går til angreb, skyldes det ideologisk tankegods, som gør, at de glemmer sund fornuft. Men borgerne ender som tabere i dét spil.

Gevinst for kommunen

Et friplejehjem er en klar gevinst for kommunen. Det skyldes, at kommunen ikke skal hverken investere penge i bygningerne eller deponere penge som ved et alment byggeri. Dermed påvirkes hverken likviditet eller anlægsloft. Alligevel får vi et nyt og moderne plejecenter.

Kommunen binder sig heller ikke til en fast udgift. Det er alene leverandøren af pleje – ejeren af friplejehjemmet – som bærer risikoen, hvis belægningen ikke er god nok. Kommunen betaler udelukkende for hver plads, som kommunen bruger. Vi betaler præcis det samme, som vi betaler for en kommunal plejehjemsplads. Det er nemlig os selv, der udregner taksten. Og så er det i øvrigt de ældres hjemkommune, som betaler for pladsen.

Gevinst for de ældre

Et friplejehjem er nødt til at konkurrere på kvalitet. For friplejehjemmet får kun indtægter, hvis de ældre aktivt vælger friplejehjemmet til. Et friplejehjem får ikke bare anvist beboere – som de kommunale plejehjem gør – den private udbyder skal selv tiltrække kunderne.

Et friplejehjem medføre ikke øget brugerbetaling. De ældres egenbetaling er – lige såvel som kommunens udgift – præcis den samme per plads, som til et kommunalt plejetilbud.

På friplejehjemmet kan den ældre så købe ekstra service, udover hvad der tilbydes på kommunale plejecentre og er inkluderet i prisen. Det er det gode ved det frie valg. Den enkelte kan tilkøbe ekstra serviceydelser, uden at der tages noget fra andre.

Risiko?

Risikoen for konkurs nævnes tit i debatten om friplejehjem. Men det er et spøjst argument. Et kommunalt plejecenter kan også gå ”konkurs”, hvis ingen ønsker at benytte det, eller hvis økonomien skrider på grund af dårlig ledelse. Forskellen er blot, at på friplejehjemmet er der en privat, som har penge i klemme og derfor vil gøre alt for at undgå, at det sker – mens man i kommunen blot sender regningen direkte videre til skatteborgerne.

Derfor vil den private aktør også investere penge i at udvikle plejehjemmet fremfor blot at have fokus på at trække profit ud.

Der er i øvrigt helt samme (offentlige) tilsyn med et friplejehjem, der er underlagt samme standarder som de kommunale tilbud. Dermed er kvaliteten i plejen altid mindst ligeså god som det offentlige tilbud.

Lad os komme i gang

Et friplejehjem vil være et klart løft i kvaliteten i ældreplejen. Samtidig er det omkostningsfrit at komme i gang, og på sigt giver det øget omsætning i byen og flere skatteindtægter. Et friplejehjem vil både løfte kvaliteten i ældreplejen for kommunens egne ældre, men selvfølgelig også tiltrække ældre fra andre kommuner, som vil tættere på familien. Dermed får vi både fik hævet kvaliteten og skabt flere indtægter.

Der er så mange fordele ved friplejehjem, at det er synd, hvis idéen drukner i ideologier, misforståelser og fejl information.

Vi skal altid kigge efter de private løsninger, når det er muligt!

Jeg vælger her, at dele et fælles debatindlæg fra sn.dk.

Jeg sætter pris på samarbejdet mellem Radikale, Konservative og Venstre i kampen for private løsninger.

Tak til Tandlægeformand 

Jørgen Suhr (B), Stine Østlund (C), Annette Rieva (V), medlemmer af Børn, Familie og Ungeudvalget.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke Formand for Tandlægeforeningen i Region Hovedstaden, Peter Østergaard, for kvalificeret indspark i Frederiksborg Amtsavis den 6. februar ift. til løsninger af Hillerød kommunale tandplejes pladsproblemer. Ligesom han, er vi også optaget af hvordan private aktører kan inddrages i løsningerne og hvordan vi bedst benytter kommunens ressourcer – især i en tid med et meget presset kommunalt anlægsloft.

Særligt perspektivet med at få sendt nogle af de 18-21-årige over i privat praksis, er interessant, hvor han nævner, at der er tale om en brobygger lov, der netop har det til hensigt. Det er et nyt perspektiv for os, som vi vil forfølge.

Ligeledes stiller vi os positivt over for at etablere et bedre samarbejde med privat praksis, f.eks. med hjemmeside-henvisning eller en app.

Derfor er det også ærgerligt, at formanden for Børn, Familie og Ungeudvalget, Lars Elbrandt (F) i et interview i Frederiksborg Amts Avis d. 3. februar ikke bringer perspektivet med de private tandlæger ind.

For det var netop, hvad vi spurgte ind til på vores udvalgsmøde d. 1. februar. Hvilke muligheder er der for at henvise til private tandlæger i stedet for at bruge vores begrænsede anlægsmidler? Det ville vi gerne have svar på. Og derfor bad udvalget også om at få lavet to business cases på henholdsvis et anlægsønske med udvidelse af tandklinikken og en øget brug af private tandlæger uden at udvide tandklinikken.

Vi ser frem til at se forvaltningens beregninger og skal endnu en gang sige tak til Peter Østergaard for at give et yderligere perspektiv omkring muligheden for bruge de private tandlæger.

Kulturelt iværksætteri

Kulturelt iværksætteri og kreativ nytænkning inden for privat og offentlig forretningsforståelse er vejen frem, hvis Hillerød skal markere sig, som en af Danmarks førende iværksætterbyer.

For kultur og forretningsforståelse er ikke hinandens modsætninger. Det er den modne og inspirerende nytænkning, som specielt danske iværksættere benytter sig af, og som vi i Hillerød Kommune skal blive langt bedre til at forstå og understøtte.

Vi har manglet fokus på kulturområdet – specielt den fokus, der handler om, hvad kulturen og de kulturelle iværksættere gør for den enkelte borger i Hillerød. Realiteten er den, at de fleste kulturelle iværksættere og aktører har svært ved at få deres kreative livsgrundlag, kulturforretningen, til at hænge sammen. De er ofte enkeltmandsvirksomheder med under fem ansatte, som varierer efter travlhed og årstid. Og det er hardcore business at være mindre nytænkende iværksætter. Men for mig at se, så handler det om et fremtidigt fokus, hvis vi ønsker en spirende kulturel by, hvor vi tiltrækker alle former for iværksætteri. Vi skal og må bakke op om de aktører, der har valgt at drive deres forretning i Hillerød – underordnet om de er kulturelle private iværksættere, større eller mindre virksomheder, frivillige aktører eller foreninger.

Coronaens forretningsmæssige lammelse er ved at være bag os. Men vi har stadig iværksættere og virksomheder, der må lukke på grund af de økonomiske efterdønninger efter pandemien og senest på grund af energikrisen.

Kultur skaber personlig værdi for os der benytter de mange fantastiske tilbud, men langt de færreste tænker over, at det er hardcore business at være kreative iværksætter.

Den kreative iværksætter er fremtiden, også for Hillerøds forretningsliv, og jeg mener, at det er den fremtid, som vi skal være med til at understøtte, som politikere, kommune og borgere.

Billedet er fra DEBATbar på Rømers Kaffebar, hvor jeg deltog i debat om fremtidens sundhedsvæsen. Jeg har sidenhen, sammen med Rømers Kaffebar, afholdt en del arrangementer, men stor succes. Nogen vil måske spørge hvad politik har med kultur at gøre? – svaret er enkelt. Politik drejer sig, for mig, om at engagere sig i hinanden, om i fællesskab udfordre og berige forståelsen af den verden, vi er omgivet af. For mig er politik et håndværk og mit hjerteblod – det tror jeg, jeg har tilfælles med mange kulturelle iværksættere.

Kulturen er vigtig

Under kommunalvalget var jeg så heldig at møde Louise W Diamant. Hun har været ude og blive klogere på verden, men nu er kommet hjem til Hillerød. Louise har en spirende karriere som digter, forfatter og stageperformer. Og så er jeg, så heldig, at hun er min rådgiver på det kulturelle område. Vi har sammen haft mange gode drøftelser og besøgt Hillerøds kulturtilbud. I dette blogindlæg har vi prøvet at indramme nogle af de tanker, vi til stadighed gør os når, vi arbejder på, hvordan vi kan understøtte kulturen i Hillerød.

Kultur forbinder mennesker, skaber fælleskaber, nærhed og tryghed.  Derfor mener vi, at kulturen skal følge med den ekspansive byudvikling, som vi i disse år ser rundt om i byen, og som vil fortsætte ud i fremtiden. Kulturen er med til at styrke lokalsamfundet, den bygger broer mellem mennesker med forskellige baggrunde, etnicitet og kulturel forståelse. Med mange kommende borgere i Hillerød er der et ekstra behov for, at samles til bl.a. kulturelle events, hvor nye tilflyttere har mulighed for at se og deltage i de mange arrangementer, som Hillerød allerede nu har at byde på.

Hillerød er gennemsyret af kreative og innovative ildsjæle, som ønsker at udvikle og fremme kulturen i byen – og vi har lige nu alle muligheder for at gøre Hillerød til Nordsjællands kulturelle hovedstad.

Vi ved, at med et spirende kulturelt miljø sættes der fokus på Hillerød, som en innovativ og nytænkende by med plads til den kulturelle mangfoldighed og derigennem iværksætteri. Venstre ser Hillerød, som Nordsjællands kulturelle hovedstad, hvor fremtidens kultur bliver skabt og som samtidig er med til at skabe økonomisk vækst for bl.a. hoteller, barer, cafeer og butikker og gør samtidig Hillerød til et attraktivt sted at bo.

Hillerød er på vej til at blive en stærk kulturprofil, og det er ønskværdigt, at de kulturelle oplevelser i kommunen ikke kun skal være for de lokale borgere, men også skal være et trækplaster for turister og andre besøgende.

For kultur skaber vækst – også økonomisk vækst og ved at markedsføre Hillerød, som kulturprofil på niveau med andre større danske byer, så har vi et solidt fundament for at tiltrække nye dygtige kunstnere, talenter og iværksættere til byen.

Verden er ikke den samme som før coronakrisen. Vi har mere end nogensinde før brug for kultur, som en fast del af vores livsdynamik og hverdag. Kulturen skaber sammenhold, forbedre vores mentale helbred og generelle sundhed og kan være med til at give mening i en verden, som på flere måder radikalt har ændret kurs.

Lad forældrene få ro…..

Igennem de seneste år har jeg i flere sammenhænge set og været en del af, at Alsønderup skole bliver inddraget i løsninger af kommunale og politiske udfordringer, helt fra kapacitetsudfordringer i Hillerød Vest til placering af Hillerød Dagbehandlingsskole.

Endnu tidligere har spørgsmålet om manglende udskoling være en problematik som forældre og lokalområdet har måtte forholde sig til. Derudover har etablering af aldersintegreret skoledrift fyldt. Som forældre til børn på skolen, har jeg måtte både forsvare og tale alle de positive kvaliteter frem ved skolen, især ved henvendelser fra forældre om valg af skole til deres børn. Langt hen ad vejen er det lykkes at opretholde skolens eksistensgrundlag, men jeg ved også at nogen vælger skolen fra pga. ovennævnte og det har jeg respekt for. Jeg har set lokalområdet, forældre, Idrætsforeningen, Lokalrådet, Borgerforeningen og andre aktører kæmpe for skolen – jeg har set dårlige tider og ser nu gode tider.

Vi, forældre, har stået på mål for meget. Tiden er inde til, at give skolen og forældrene ro. Området har stigende børnetal og skolen er inde i en rivende positiv udvikling – den fortsætter, er jeg overbevist om, hvis vi giver den ro! Derfor stemmer jeg heller ikke for, at der kommer en Dagbehandlingsskole i Alsønderup og jeg tænker ikke, vi har fundamentet for, at undersøge det yderligere. Selvfølgelig kan forældrene ikke være mit eneste argument, men det er det tungest vejende. Andre argumenter skrev jeg allerede om i august, her på bloggen.

Lad os få kigget på en samlet vision for Hillerød Vest skolen, som Alsønderup skole er en del af, og området der forbinder dem. Lad os blive inddraget i Lokalrådets arbejde med Landsbyvisionen. Lad os få ro til at drømme.

DEBATbar – Service i sundhedsvæsenet

Godt begyndt er halvt fuldendt – eller hvad man nu siger. DEBATbar er i hvert fald skudt i gang og flere var også mødt op til spisning umiddelbart før.

Talelyst og ivrig debat var der masser af. Og en oplægsholder fyldt med perspektiv og talelyst……var vi enige? Næææ, men det er vel heller ikke pointen med, at debattere. For mig drejer det sig mest om at få belyst emner fra forskellige vinkler.

Når sygeplejersker f.eks. fortæller om de hårde kår, mangel på personale og borgere føler sig som kastebolde mellem systemer, er vi forpligtet til at lytte og reflekterer – jeg forstår deres frustrationer og har såmænd også oplevet det selv. Måske det kan virke provokerende, når en sundhedsøkonom sætter tingene på spidsen og kommer med alternative vinkler. Men det er vel netop det en DEBATbar kan, ellers ville det nok være en flad fornemmelse.

Hos mig fyldte især sammenhængen, eller mangel på samme, mellem kommune og region. Her kom der nogle perspektiver frem, som jeg tager med mig. Privatiseringstanken fyldte også en del og med rette – for hvad gør man, når man syntes det offentlige system har spillet fallit? De manglende hænder er også en problematik, som skal tages alvorligt – det oplever jeg faktisk også den gør – men løsningerne lader vente på sig. Stor respekt til jer, der kæmper den daglige kamp – tak for I mødte op.

Og når nu emnerne er følsomme, skal vi passe på hinanden i disse debatter – så hvis du var deltager og efterfølgende sidder tilbage med en følelse af, ikke at være blevet hørt eller misforstået, så kontakt mig, så vi sammen bliver klogere. Som jeg sagde i starten i går, så kommer vi alle, som dem vi er på DEBATbar, fri for politiske dagsordener og skjulte bagtanker – vi taler her i den reneste form – hvis vi gør det muligt.

Tak for I var med – næste emne er: Børn og unges trivsel. Kender du en oplægsholder eller vil du gerne stå for næste arrangement, så kontakt mig gerne. Jeg glæder mig allerede til endnu en DEBATbar, hvor vi sammen bliver klogere. Dato er undervejs – det bliver i midten af november.

Placering af Hillerød Dagbehandlingsskole

I det kommende budget skal der drøftes afsættelse af midler til rådgivning ift. sammenlægning og placeringen af Hillerød Dagbehandlingsskole, der i dag huser børn og unge mellem 6 og 16 år med sociale, psykiske og familiemæssige vanskeligheder. Hillerød Dagbehandlingsskole er, i dag, beliggende på to matrikler og der er gode argumenter for, at skolen sammenlægges på en matrikel, ikke mindst ift. transport og tidssvarende faglokaler.

Venstre mener, at placeringen er vigtig, hvis de større børn skal indtænkes i almenmiljøet, derfor stillede vi, sammen med Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, på Børn, Familie og Ungeudvalgets møde forslag om, at Hillerød Dagbehandlingsskole blev placeret i tilknytning til en skole med udskoling (7.-9. klasse). Det er endnu uafklaret præcis hvordan et samarbejde mellem skolerne kan se ud, men man må som minimum forholde sig til, at skolerne får en hverdag sammen, ikke mindst ift. anvendelsen af faglokaler. Selvom forslaget ikke fik opbakning fra Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet, mener vi stadig det har betydning.

I Venstre er vi ligeledes optaget af Hillerød Dagbehandlingsskoles størrelse, ikke kun nu, men også i fremtiden. Dette vil også påvirke placeringen, da der er skal være balance i størrelsesforholdet mellem skolerne.

Vigtigst af alt ønsker vi en inddragende proces af forældre, skolebestyrelse og relevante skoleledelser, inden den endelige beslutning træffes i forhold til placeringen.

Vi går til Budgetforhandlingerne med forhåbninger om en god løsning, men også med et stærkt fokus på netop placeringen, hvor der aktuelt ikke ligger nogle forslag. Det er vigtigt at slå fast, at hvis rådgivningen viser, at det ikke er uhensigtsmæssigt at placere Hillerød Dagbehandlingsskole på en matrikel, enten på grund af den almene skoles drift og beliggenhed, manglende bygningsmasse eller lignende, må det selvfølgelig tages op på ny. Netop derfor er rådgivning vigtig.

Mad på skolerne – et politisk fokus.

Jeg har med stor interesse fulgt andre kommuners bestræbelser på at introducere madordninger på blandt andet folkeskolerne. I den forbindelser kunne det være relevant at undersøge hvilke muligheder der er for en Hillerød model. Generelt burde vi have et politisk fokus på hvordan vi understøtter de sunde madvaner på kommunens institutioner, skoler og plejehjem – dette kunne kalde på, at vi udarbejdede en overordnet madpolitik.

Kigger vi på skoleområdet kan madordninger organiseres på flere måder, der både kan erstatte madpakken eller blot være et supplement. For nogle børn vil en madordning betyde, at de kan fralægge sig usunde madvaner og for andre vil det betyde, at de i det hele taget får mad i løbet af dagen. Netop madvanerne har betydning for børnenes sundhed, hvor nødvendige næringsstoffer og en passende mængde energi, gør at de vokser og udvikler sig. Derudover hænger læring og den rigtige ernæring nøje sammen. På nogle skoler er det aktuelt muligt at købe mad og hvorfor ikke drage deres erfaringer i spil.

I Venstre er vi selvfølgelig optaget af frivillige ordninger, hvor skolebestyrelserne kan få en afgørende rolle i forhold til hvad der giver mening på den enkelte skole. Der er således ikke tale om en ordning der passer alle, men ordninger der passer til både skolens fysiske faciliteter, børn og den aktuelle geografi. Derudover er det vigtigt at lytte til forældrene – ser de det som en hjælp i en travl hverdag eller vil de hellere selv stå for madpakkerne.

Som en start kunne vi kigge på en overordnet madpolitik og på hvordan man som kommune kan understøtte de gode madvaner, skaber læring omkring mad og understøtter det fællesskab et måltid kan bibringe.

Ugen der gik – Velfærdsteknologi er en del løsningen

Indrømmet! De sidste uger har været travle, med en fyldt kalender på arbejdet, studenterkørsel og politiske møder, syntes det svært at hæve blikket og se fremad. Men måske det netop er derfor disse blogindlæg er så givende, ikke mindst for mig. For når jeg ser tilbage, bliver det helt tydeligt, at den velfærdsteknologiske dagsorden har fyldt på de fleste områder hvor, jeg har befundet mig. Dette giver i den grad anledning til, at se fremad.

Hillerød kommune har f.eks. fået en ny Direktør for Økonomi, Digitalisering og Velfærdsteknologi – en beslutning Byrådet var med inde over. Heri ser jeg et vigtigt strategisk sats og muligheder for, at Hillerød kommune kommer helt i front når vi sammen skal sikre fremtidens velfærd. Og i den forbindelse vil jeg slå fast, at velfærdsteknologi drejer sig om et klogt supplement, til de fantastiske medarbejdere der er i plejen i dag. Der drejer sig om at frigive tid til borgernær velfærd og at forhindre nedslidning, fysisk og mentalt, for kommunens ansatte.

Overordnet set har Regeringen med en ny Digitaliseringsstrategi slået fast, at Danmark skal være blandt de bedste i verden til at udvikle og implementere teknologiske løsninger. Strategien peger på indsatser i forhold til et styrket offentlig-privat samarbejde i udvikling og anvendelse af innovative teknologier.

I mit professionelle virke, som chefkonsulent i Praksis- og Innovationshuset på Københavns Professionshøjskole, arbejder jeg netop med offentlig-privat samarbejde. Mit arbejde spænder helt fra det lavpraktiske, hvor teknologier afprøves i praksis, implementeres og skaber værdi for den enkelte medarbejder og borger, til de store strategiske og visionære ambitioner, hvor den vidensinstitution som jeg repræsenterer, kommer helt med i front ift. en vigtig samfundsdagsorden.

Erfaringen fra mit arbejde giver mig en omfattende indsigt i både de samfundsmæssige problemstillinger, men også i løsningerne. Og når vi taler om velfærdsteknologi som en løsning, er der for mig at se af afgørende betydning, at vi kan samarbejde på tværs af politiske partier. Jeg håber derfor også på opbakning fra mine Byrådskolleger, når Digitaliseringsstrategien for alvor udrulles kommunalt.

For mig at se kræver det, at vi hilser afprøvning af teknologi i praksis velkommen. Vi skal samarbejde med virksomheder og inddrage vidensinstitutioner. Hillerød er en uddannelsesby og vores studerende udgør en enorm kapacitet i udviklingen af fremtidens velfærd. Vi skal skabe bæredygtig innovation, hvor vores løsninger fremtidssikres og miljø indtænkes. Vi skal støtte små og mellemstore virksomheder og vi skal lytte til erfaringerne fra vores store og veletablerede virksomheder. Og så skal vi have en strategi for hvordan vi understøtter de gode idéer fra praksis således, at de udbredes eller giver mulighed for at etablere virksomhed eller nye offentlig-private samarbejder. Ja, jeg kunne nok blive ved – indenfor dette område har jeg det som en fisk i vandet. Og når nogen spørger om, hvordan jeg får tid til både politik og arbejde, må svaret være: Fordi de komplementerer hinanden.

Vil du hører mere eller har du input, så skriv til mig, så giver jeg en kop kaffe.

Ps. Bemærkede I der stod ”studenterkørsel”? JAAAA…..min datter er blevet student, jeg er så stolt. 😊

(Billedet er fra et besøg på DTU – de har de lækreste faciliteter til, blandt andet, at lave prototyper)

Ugen der gik – Er du uddannelsesparat?

De fleste politikere har nok særlige områder der optager dem og overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse, optager i den grad mig.

Et vilkår er, at vi politisk er forpligtet til hvert år at udarbejde lokale måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne for elever i 9. og 10. klasse, opdelt i tre kategorier: Søgning til erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og øvrige. Formålet er at øge søgningen til erhvervsuddannelserne og øge andelen af elever, der fuldfører deres erhvervsuddannelse. Jeg indrømmer, at jeg ikke er særlig begejstret for denne form for styring, men det er en præmis, jeg lever med. Se evt. Byrådsmødet hvor sagen behandles (sag 18): https://hillerod.kommune-tv.dk/watch/6197

Noget andet er, at eleverne skal vurderes uddannelsesparate – en vurdering der allerede foretages i 8. kl., selvfølgelig med mulighed for udvikling de kommende år, men når en 13-14-årig får at vide de ”ikke duer”, så fører det næppe noget godt med sig i for hold til barnets selvværd. Ja, det er selvfølgelig min holdning, men som mor til fire unge mennesker, har jeg prøvet både ”duer” og ”duer ikke” og begge dele skabte dilemmaer. Ikke kun for den unge, men også kammeraterne imellem.

Derfor er det også glædeligt, at en ny politisk aftale nu har afskaffet ”ikke uddannelsesparat” eller ”duer ikke”. Det betyder dog, at der skal laves et nyt evalueringssystem af elever, hvor man vurderer hvilket uddannelsestilbud, den unge er klar til. Her er mit håb at den unge vil få en stærk stemme, hvor interesser og ønsker vægter højt. Hvor alle uddannelser ses som ligeværdige, hvad enten man vælger en gymnasial- eller erhvervsuddannelse, eller om man tager et forbedrende uddannelsestilbud. Jeg oplever desværre stadig en stigmatisering af erhvervsuddannelserne og det skal der gøres noget ved! Men kunne vi dog ikke gribe det an på en anden måde end ved måltal. Lad os inddrage erhvervslivet og ungdomsuddannelserne og finde nogle innovative løsninger sammen.

Et andet positivt tiltag i den politiske aftale er, at der indføres tidlig og systematisk opsporing af elever med risiko for ordblindhed. Derudover afskaffes Nationale test, der på mange måder ikke har givet mening. De erstattes af færdighedstest, som jeg er spændt på at se udformningen af. Umiddelbart er jeg ikke imod test, men det skal give mening og de skal anvendes i læringsøjemed.

Lige nu sidder der mange unge og knokler med eksamen, så for nu går mine tanker til dem – pøj pøj derude.

Ugen der gik – Et skridt tættere på friplejehjem i Hillerød

Mine dage har været fyldte af refleksioner omkring friplejehjem – debatten for og imod er langt fra ny og i Venstre har vi længe holdt fanen højt for et friplejehjem i Hillerød.

Selvfølgelig skal vi imødekomme den positive interesse der er for, at bygge et friplejehjem i Hillerød.

Derfor stillede Venstre også til forslag til Byrådet, at dette gøres muligt på Frederiksbro via en lokalplansændring, efter et konkret ønske fra bygherre. En ændring der prioriteres på samme måde som andre lokalplaner. Heldigvis var der opbakning til forslaget fra Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Et friplejehjem er en klar gevinst for kommunen. Det skyldes, at der hverken skal investere penge i bygninger eller deponeres penge som ved et alment byggeri. Dermed påvirkes hverken likviditet eller anlægsloft. Alligevel får vi et nyt og moderne plejehjem.

Et friplejehjem er nødt til at konkurrere på kvalitet. Friplejehjemmet får kun indtægter, hvis de ældre aktivt vælger friplejehjemmet til. Et friplejehjem får ikke bare anvist beboere – som de kommunale plejehjem gør – den private udbyder skal selv tiltrække kunderne.

Beboernes egenbetaling er præcis den samme per plads, som til et kommunalt plejetilbud.

På friplejehjemmet kan beboeren købe ekstra service. Det er det gode ved det frie valg. Den enkelte kan tilkøbe ekstra serviceydelser, uden at der tages noget fra andre.

Risikoen for konkurs nævnes tit i debatten om friplejehjem. Men det er et spøjst argument. Et kommunalt plejecenter kan også gå ”konkurs”, hvis ingen ønsker at benytte det, eller hvis økonomien skrider på grund af dårlig ledelse. Forskellen er blot, at på friplejehjemmet er der en privat, som har penge i klemme og derfor vil gøre alt for at undgå, at det sker – mens man i kommunen blot sender regningen direkte videre til skatteborgerne.

Derfor vil den private aktør også investere penge i at udvikle plejehjemmet fremfor blot at have fokus på at trække profit ud. Der er i øvrigt helt samme tilsyn med et friplejehjem, der er underlagt samme standarder som de kommunale tilbud.

Politisk drejer der sig også om, at sikre muligheder for andre byggerier i kommunen, hvad enten det er idrætsfaciliterer, kultur, sundhedscenter eller ny skole. Ved en privat udbyder af plejehjem spænder vi ikke ben, for andre gode ambitioner.

Det drejer sig også om, at skabe muligheder for, at bestemme over eget liv. Vi ser en ældrebefolkning der tager ansvar ift. den tredje alder og pårørende der involverer sig. Lige så vel som man har mulighed for at vælge privatskole, skal man også kunne vælge privat plejehjem. Mere selvbestemmelse – ganske enkelt.

Ugen er gik – muligheder fra vugge til grav

Denne uge har haft et spøjst islæt af livets cyklus. Jeg startede ugen med at være til Børn & Unge Topmøde, for derefter at sætte alle sejl ind for et friplejehjem i Hillerød. Læs Venstres forslag her: https://dagsordener.hillerod.dk/vis?id=a291a579-607b-4753-94a8-83f670447594

Jeg glædes over at bedrive politik i alle livets faser og trives med, at kunne spænde bredt politisk.

Som de fleste af jer sikkert ved, sidder jeg både i Børn, Familie og Ungeudvalget, og Omsorg og Livskraftsudvalget. Jeg præsenteres således for udfordringer og muligheder for Hillerøds borgere hele livet.

I Hillerød har vi rigtig gode privatskoler og selvfølgelig skal vi også have private plejehjem (friplejehjem). Lige så vel som vi også har gode kommunale skoler og plejehjem. For mig drejer det sig om muligheder.

Muligheder for at vælge – det betyder ikke, at man nødvendigvis har frit valg på alle hylder, men det betyder at man har optimal indflydelse på eget liv. Det syntes jeg er værd at kæmpe for – og det gør jeg – fra vugge til grav.

Ugen der gik – debatter der batter…..

Det her er et af de blogindlæg, hvor billedet siger mere en tusinde ord – og så alligevel ikke. For selvom man tydeligvis kan se på billedet, at jeg er fyldt med optimisme, ikke kun fordi jeg fik en konstruktiv snak med Jakob, men også fordi jeg i ugen der gik var til debatmøde i Venstre. Jeg må indrømme, at det har jeg savnet – ikke udelukkende for debattens skyld, men fordi at når vi i fællesskab drøfter vigtige politiske dagsordner, bliver vi skarpere på de muligheder, der ligger foran os. Det kan dreje sig om de helt store spørgsmål, for eksempel i forhold til klima, eller det kan dreje sig om hvordan man understøtter folkeskolerne kommunalt. For mig at se, er der masser af liberale løsninger, der venter på at udfolde sig. Og jeg mener det er vigtigt, at vi finder løsninger i fællesskab – nutidens problematikker er simpelthen for komplicerede til, at man som ene kvinde eller mand, kan sidde med alle svarene. Og det fører mig videre til den virkelige årsag til, at jeg smiler på billedet – Efter sommerferien inviterer jeg jer til en række debatmøder, så du også kan få indflydelse og sammen skaber vi løsninger der batter – længere er den ikke.

Ugen der gik – møder, møder og atter møder

Dette har været ugen med mange møder. Gruppemøder, dialogmøder, bestyrelsesmøder, udvalgsmøder og regionsmøder. En gang imellem, oftest faktisk, bliver man helt svedt bare ved tanken, når man går sådan en uge i møde. Men faktum er, at møder er en vigtig del af en politikers arbejde. Jeg ynder at sige, at disse møder udgør det politiske maskinrum. For mig er Venstres gruppemøder og møder med Venstres bestyrelse af særlig betydning, da politisk retning dannes her. Jeg ser disse møder som vigtig forberedelse til udvalgsmøderne, der forekommer en gang om måneden.

Udvalgsmøderne kendetegnes ved et stort engagement blandt os politikere, bølgerne kan gå højt når politiske uenigheder italesættes. Oftest gøres det i god ro og orden, men det er vel næppe nogen hemmelighed, at man indimellem kan blive temmelig frustreret til sådanne møder – det kan jeg i hvert fald. Det der blandt andet, kan irritere mig er, når økonomien skrider – f.eks. når der efterspørges tillægsbevillinger, der haster og skal tages af kassen. Det havde vi et eksempel på til udvalgsmødet hos Børn, Familie og Ungeudvalget, hvor jeg måtte taget et ”forbehold” (ja, sådan kalder man det, når man skal tænke sig om en ekstra gang). Det er ikke fordi, jeg ikke kan forstå sagens alvor, når der efterspørges flere penge. Men hvis der skal være respekt for Børn, Familie og Ungeudvalget i forhold til at kunne prioritere og løse det politiske arbejde, skal der stoppes for tillægsbevillinger der finansieres af kassen. Nogenlunde sådan tror jeg også min gode kollega Dan Riise, sagde ved sidste Byrådsmøde.

Friplejehjem var denne gang på Omsorg- og Livskraftsudvalgets dagsorden. Et emne jeg efterhånden har debatteret i mange sammenhænge. For mig at se, står vi på en brændende platform, da fremtiden kalder på flere plejeboliger end kommunen kan honorere. Og her bliver økonomien igen et omdrejningspunkt, da vi, i min optik, ikke har råd til at bygge endnu et plejehjem, udover Generationernes kvarter https://www.favrholm.dk/byudvikling/aktuelle-projekter/generationernes-kvarter/. Derudover blev det tydeligt for mig på udvalgsmødet, at vi heller ikke har egnede kommunale grunde til formålet. Så jeg håber inderligt, at private investorer nu viser flaget og etablerer et privat plejehjem. Det ville da være godt med nogle forskellige muligheder for seniorerne i kommunen. Her kunne man jo også tænke endnu flere former for bofællesskaber ind. Hvis I vil læse mere om mine tanker om private plejehjem/friplejehjem, så kig endelig tilbage her på bloggen. Det er et emne jeg efterhånden har skrevet en del om. Jeg savner, at andre partier ser på de fordele, der er ved private plejehjem, fremfor at prøve at finde fejl – men hele den diskussion kræver vist sit eget blogindlæg.

Hvis jeg skal vende blikke tilbage til møderne, så sluttede jeg ugen i Videnskabsetisk komité https://www.regionh.dk/til-fagfolk/Forskning-og-innovation/Kliniske-test-og-forsoeg/Sider/De-Videnskabsetiske-Komit%C3%A9er.aspx ,hvor jeg sidder for Venstre i Regionen. Denne typer møder er nye for mig og jeg sidder her som lægmand – det er både lærerigt og udfordrende. Her sætter jeg jo min faglighed til side og det er ikke en rolle, jeg er vant til. Til gengæld er det dejligt en gang imellem at skifte perspektiv og alt ikke skal være perfekt.

Og netop ved det uperfekte, vil jeg slutte denne blog – for imens du læser, er jeg sikkert i gang med at finde ud af hvordan jeg får min søns konfirmation til, at køre på skinner den 14. maj. Så møderne bliver færre i næste uge – her kommer han i centrum.

Ugen der gik – bød på et Byrådsmøde og en Formandspost

Dette var ugen, hvor det månedlige Byrådsmøde blev afholdt, derfor fylder det selvfølgelig en del i ugens arbejde. Der var mange vigtige dagsordener og jeg pointerede, på vegne af Venstres byrådsgruppe, følgende:

  • Behovet for et privat plejehjem i Hillerød – da Generationernes kvarter er forsinket, kan det blive udfordrende for Hillerød kommune at overholde plejeboliggarantien, så behovet er større end nogensinde i Hillerød.
  • Vi havde en sag om døgnrytmelys på et plejehjem – et virkelig spændende tiltag, hvor velfærdsteknologi understøtter livskvalitet hos borgerne. I Venstre ser vi gerne endnu flere af sådanne tiltag. Ikke mindst ift. det offentlig-private samarbejde omkring velfærdsteknologiske løsninger i praksis.
  • Vi takkede de tre råd; Seniorrådet (tidligere Ældreråd), Handicaprådet og Udsatterådet for deres engagement, i forbindelse med meget fine årsberetninger.
  • Vi slog et slag for madordninger i daginstitutioner og skoler – dette syntes jeg kunne være virkelig interessant, at kigge nærmere på.
  • Sagsbehandlingsfrister blev endnu engang drøftet – jeg har stor respekt for de forældre, der kæmpede for, at blive hørt i sidste Byrådsperiode. Jeg håber I ser, at vi handler – selvom jeg godt ved der er et stykke vej endnu, ikke mindst ift. at genoprette tilliden til systemet.

Du kan se Byrådsmødet her: https://hillerod.kommune-tv.dk/watch/6120 – Jeg siger noget under følgende punkter: 14, 15, 16, 17, 34, 36 og 39. Det er selvfølgelig indenfor Omsorgs- og Livskrafts området, samt Børn, Familie og Unge, da jeg er politisk ordfører, for Venstre, her.

I ugen der gik blev den nye elevtalsprognose diskuteret i Børn, Familie og Ungeudvalget. Jeg skal stadig tage mig selv i, ikke at blive for irriteret over den præmis, at prognoser ligger til grund for mange af vores politiske beslutninger. I min optik er det for usikkert, hvilket denne prognose også er et eksempel på, da elevtallet afviger fra den tidligere. En viden der måske kunne have gjort jeg havde handlet anderledes f.eks. i forhold til at begrænse distriktskrydsere til Sophienborg eller ændring af skoledistriktsgrænserne i Hillerød Vest. Derfor skal man heller ikke være bleg for at kigge på, hvis noget skal omgøres. Når det er sagt, så må jeg også erkende, at hvis der ikke er prognoser, hvad skal vi så basere vores beslutninger på? Her tænker jeg ikke dem man kan se med det blotte øje, men de beslutninger der rækker både 5 og 10 år frem. Jeg lever derfor med præmissen! Er du nysgerrig på sagen findes den her: https://dagsordener.hillerod.dk/vis?id=fd374a9b-b826-462a-84fe-37e27c434705

Afslutningsvis vil jeg komme med en rigtig glædelig nyhed: Jeg er blevet Formand for Hillerød Ungdomsskoles bestyrelse. Det er jeg rigtig glad for – jeg har de sidste fire år set, qua jeg også sad i bestyrelsen der, hvilke fantastisk arbejde de gør og glæder mig til både at bidrage og følge det fremadrettet.

Rigtig god weekend derude – måske vi ses.

Venstre stemte nej til, at Sophienborgskolen udelukkende kan optage børn fra eget distrikt.

I går var der online Byrådsmøde og en af sagerne var distriktskolegrænsen i Hillerød Vest.

Børn, Unge og Familieudvalget har længe arbejdet med de kapacitetsudfordringer, der er på skoleområdet i Hillerød Vest. Udfordringer der kommer til udtryk i prognoser/risikovurderinger, hvor meget er vidst, men intet er sikkert. I udvalgsarbejdet er risikovurderingerne blevet justeret undervejs og mange løsninger har været i spil. Ikke kun ift. til den kommunale forpligtelse for skoledrift, men også drøftelser om f.eks. privatskoler eller offentlige/private samarbejder. Ud af mange værktøjer man kan tage i brug, når det drejer sig om kapacitetsudfordringer på skoleområdet, er skoledistrikter et af dem.

Når man som politiker sidder med disse sager, bliver man indimellem ramt, både på sin ideologi, men også på hvor man bor. Jeg bor i Alsønderup og er opvokset en del af min barndom i Tulstrup. Jeg har fire børn, der har gået på Alsønderup skole og nu Ålholmskolen (begge Hillerød Vest skolen). I deres skoletid har jeg oplevet børn, der har måtte skifte skole, hvilket ofte er en svær beslutning. For os i Alsønderup kan skolevejen være lang, derfor har det været kærkomment at kunne anvende Sophienborgskolen, hvis behovet opstod. Derfor er jeg oprigtigt ked af, at den mulighed nu er væk og børnene som minimum skal helt til Hillerødsholmskolen, hvis de får brug for et skoleskift. Det er en skolevej på 8 km for mit vedkommende.

Helt paradoksalt er det, at vi i budgetprocessen besluttede at Sophienborgskolen skal anvende klasselokaler på Alsønderup skole – her var min kongstanke, at samtidig med, at vi fik anvendt ledig kapacitet i Alsønderup, fik vi understøttet sammenhængskraften mellem Sophienborg og Alsønderup. Men heller ikke med det argument fik jeg opbakning.

Under byrådsmødet måtte jeg da også stå imod lidt af hvert – det mest paradoksale at blive beskyldt for at være politisk – men den tager jeg gerne på min kappe, for jeg mener faktisk generelt, at vi skal understøtte det frie skolevalg og da vi i 2019 måtte stoppe tilgangen på Byskolen, var det ikke med min gode vilje og med den erfaring jeg har i dag, havde jeg nok handlet anderledes. Det er jo hvad den politiske ballast giver.

Ret skal være ret og andre partier er velkommen til at læne sig mere op af risikovurderingerne. Men det kan jo undre, at man godt kan tilgodese borgere ved Hillerødsholmskolen og i 11. time ændre distriktsgrænse, hvilket jeg tilslutter mig, selvom om den geografiske logik lader noget tilbage at ønske. Men at man ikke tilgodeser de børn, der får brug for et skoleskift – børn som givetvis kan have det svært, det forstår jeg ikke. Her vejer hensynet til børnene tungere hos mig.

Selvstyrende teams er på vej

Hillerød kommune har fået penge fra Socialstyrelsen til selvstyrende teams i ældreplejen og dermed er det første skridt allerede taget i forhold til selvstyrende teams i Hillerød. I Venstre glædes vi over at være blevet tildelt midlerne blandt 25 kommuner i Danmark.

Venstre er ambitiøse i forhold til ældreplejen i Hillerød og vi ønsker, at skabe en tryggere hverdag for de ældre, hvor det er kendte ansigter som kommer i hjemmene. Selvstyrende teams er en af mange muligheder for at understøtte dette og i både ansøgningen af midlerne og den kommende udmøntning er Venstre med helt i front.

I kølvandet på etableringen af selvstyrende teams har vi, i Venstre, fokus på evaluering og læring i forhold til selvstyrende teams, hvor vi ønsker at understøtte en læringskultur, til gavn for både medarbejdere og de ældre. En læringskultur der vel at mærke slipper medarbejderne fri fra minuttyranniet og i stedet understøtter at tage selvstændige faglige beslutninger i dagligdagen.

Selvstyrende teams rummer mange aspekter og det er vigtigt at understrege, at vi skal finde en Hillerød-model. I Venstre er vi optaget af, at skabe et godt arbejdsmiljø for at fastholde og rekruttere medarbejdere samt, at give de ældre en oplevelse af omsorg og nærvær i mødet med hjemmeplejen. Modellen rummer ligeledes mulighed for mere aktiv inddragelse af pårørende og lokalsamfund, med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov.

Vi ser frem til mere medbestemmelse og muligheder for de ældre i Hillerød og en afbureaukratisering af ældreområdet – blandt andet via selvstyrende teams. I Omsorg- og Livskraftsudvalget er jeg klar til at understøtte den politiske dagsorden i forhold til dette og glædes over at være blevet mødt i de politiske ambitioner, som Venstre allerede i 2021, redegjorde for.

Først kommer sammenhæng, så kommer nærhed.

Alt for mange borgere oplever manglende sammenhæng i sundhedsvæsenet, det har jeg både oplevet som sygeplejerske, patient og i mødet med borgere som kommunalpolitiker. De falder ofte mellem to stole i det kommunale og regionale system. Borgerne mangler på den baggrund overblik, inddragelse og medbestemmelse i forhold til egen behandling. Og midt i dette kaos, tales der om nærhed i mødet med sundhedsvæsenet, som aldrig før. Men hvordan kan man opleve nærhed, når man ligger og roder rundt mellem to stole – i bogstavelig forstand altså.

Jeg mener, at vi skal arbejde endnu mere med sammenhængen i sundhedsvæsenet, med tydelige patientrettigheder, behandlingsgarantier og med pakkeforløb, der understøtter gennemsigtigheden i behandlingen. Et system der også tilgodeser psykiatrien, hvor forebyggelse skal prioriteres. Det vil sige en sammenhæng fra det regionale til det kommunale – fra det fysiske til det mentale – fra forebyggelse til behandling og rehabilitering.

Når sammenhængen er på plads, skal vi tale nærhed – og her skal der tales om en nærhed der giver mening for borgerne, ikke for systemets skyld. En nærhed der nedsætter transporttid, en nærhed der mærkes som omsorg i hjemmet, en nærhed der forebygger indlæggelse, en nærhed der sikrer inddragelse og medbestemmelse. En nærhed hvor digitale løsninger, såsom online konsultation, ses som et kvalificeret supplement – en nærhed der er op til den enkelte at definere.

Frit valg for ældre

Jeg har ofte undret mig over, at det lader til at det frie valg afvikles når man bliver ældre. Det er som om, at mulighederne for at bestemme over sit eget liv langsomt indsnævres og ældre medborgeres rettigheder nedprioriteres.

Men kommunen har faktisk pligt til at skabe grundlag for valgfrihed. Og i denne Byrådsperiode har Venstre kæmpet for frit valg på flere planer, bland andet i forhold til madservice, personlig og praktisk hjælp.

Friplejehjem har været på den politiske dagsorden af mange omgange og med Generationernes Kvarter, der etableres i samarbejde med OK-fonden, ses et plejehjem på friplejelignende vilkår. Men et friplejehjem er det altså ikke.

For mig handler frit valg om at øge tilfredsheden ved, at borgerne får mulighed for at vælge de tilbud, der passer dem bedst. Derudover er det velbelyst, at frit valg kan skabe konkurrence mellem leverandører og på den måde understøtte kvaliteten. Derudover bidrager flere leverandører til udvikling og innovation og med en stigende ældrebefolkning, er netop udvikling og innovation helt centralt for, at løse opgaverne i ældreplejen – både på den korte, men måske især, på den lange bane.

Venstres borgmesterkandidat i Hillerød 2025