Vi skal have flere privatiserede plejehjem

Med den stigende ældrebefolkning og efterspørgslen efter plejehjemspladser, inspireret af blandt andet Dagmarsminde, kommer vi ikke udenom private plejehjem, også kaldet friplejehjem. Et friplejehjem er en klar gevinst for kommunen. Det skyldes, at kommunen ikke skal investere penge i bygningerne eller deponere penge som ved et alment byggeri. Alligevel får vi et nyt og moderne plejehjem. Og så skyldes det, at det i den grad efterspørges og det skal vi lytte til.

Et friplejehjem er nødt til at konkurrere på kvalitet. Plejehjemmet får kun indtægter, hvis de ældre aktivt vælger plejehjemmet til. De får ikke bare anvist beboere – som de kommunale plejehjem gør – den private udbyder skal selv tiltrække kunderne. Dagmarsminde er et glimrende eksempel på, hvordan dette kan lykkes.

På private plejehjem kan de ældre købe ekstra service, udover hvad der tilbydes på kommunale plejehjem og er inkluderet i prisen. Det er det gode ved det frie valg. Den enkelte kan tilkøbe ekstra serviceydelser, uden at der tages noget fra andre.

Det er omkostningsfrit at komme i gang og på sigt giver det øget omsætning i byen og flere skatteindtægter. Et friplejehjem vil både løfte kvaliteten i ældreplejen for kommunens egne ældre, men selvfølgelig også tiltrække ældre fra andre kommuner, som vil tættere på familien. Pårørende tilgodeses derved og får reelt mulighed for, at få deres kære tættere på.

Der er så mange fordele ved et friplejehjem, at det er synd, hvis idéen drukner i ideologier, misforståelser og fejlinformation. Private plejehjem burde overhovedet ikke være en politisk kampplads, for modellen har kun vindere. Når andre partier alligevel går til angreb, skyldes det ideologisk tankegods, som gør, at de glemmer sund fornuft. Mens de ældre og deres pårørende ender som tabere i dét spil.

Fibernet i Hillerød by

Kampen for bedre internetforbindelser er langt fra slut – men mange slag er vundet og nu lader det til, at vi står overfor et af de sidste slag; Hillerød by. For hvor nogle landsbysamfund har fået vind i sejlene med bredbåndspuljer, halter byerne gevaldigt efter.

Jeg er gennem den sidste uge blevet gjort bekendt med, at ingen udbydere har taget opgaven på sig i forhold til det private marked i byen og det skal der gøres noget ved.

Det er en langstrakt kamp, at få ordentlige digitale motorveje og politisk har vi stadig et arbejde foran os, selvom der har været gode takter i de seneste år.

Så vi væbner os – ikke med tålmodighed, men med de hårde skyts! Vil du være med i kampen, så kontakt mig endelig. Mail: arie@hillerod.dk

Budgetforlig landet med stort fokus på skolerne

Kl. 00.00 lørdag nat landede vi budgetaftalen. Og på trods af store udgifter ift. anlæg, lykkes det os, at få mange gode aftaler i stand.
I Venstre har vi, op til forhandlingerne, været optaget af, at lave nogle gode løsninger, i forhold til de akutte kapacitetsudfordringer, for skolerne i Hillerød Vest. Det lykkes med bl.a. langsigtede udvidelser, hvor Sophienborg skolen nu bliver tresporet. Under byggeriet inddrages lokaler på Hillerød Vest skolen – afdeling Alsønderup, der hvor skolens ledelse og skolebestyrelse, ser at det giver bedst mening og hvor forældre finder det mindst indgribende i hverdagen. I dette arbejde skal der selvfølgelig, indtænkes en busordning, hvis dette ønskes. Nødebo skole kan også se frem til en plan for udvidelse og kigger man i budgetteksten, kan man se, at skolerne generelt, har sat sit præg.
Der skal arbejdes med udviklingsplaner for Hillerøds landsby- og lokalsamfund. I Alsønderup Sogn (herunder Tulstrup, Bendstrup, Nejede mv.) betyder det bl.a., at der nu kan arbejdes på en mere langsigtet plan for Hillerød Vest skolen – afdeling Alsønderup således, at skolen kan fortsætte den fantastiske udvikling, den er inde i. Her er mit håb, at forældre, Borgerforening og Lokalråd vil deltage aktivt. Derudover er der sat penge af til bedre lokal busdrift og mulighed for at nedsætte fartgrænserne, hvor dette ønskes.
Vi har prioriteret kontinuitet, nærhed og omsorg i hjemmeplejen og der skal nu arbejdes med modeller for selvstyrende teams (se evt. tidligere blogindlæg) – et arbejde jeg personligt, ser meget frem til. Flere seniorbofællesskaber er vigtige for mange borgere, og understøttelse af disse indgår således også i budgetteksten. Vi sparer ikke på normeringen på plejecentre og tilbud til unge demente består.
I Venstre ser vi erhvervslivet som en vigtig drivkraft for udvikling i kommunen og i budgetaftalen er der lagt op til, sammen med bl.a. C4, at der arbejdes for at gøre Hillerød endnu mere attraktiv for iværksættere, små og mellemstore virksomheder. Konkret skal der arbejdes på en placering af J. Jensen A/S, således at vigtige arbejdspladser, uddannelses- og udviklingssamarbejder ikke forsvinder ud af kommunen.
Jeg kunne blive ved – kort sagt er det et budget, vi godt kan være bekendt, også selvom vi ikke kunne rulle skatten tilbage og der ikke var så mange penge til at reparere vejene, som vi ønskede os. For Venstre har det været vigtigt at indgå konstruktivt i forhandlingerne og få maksimal indflydelse, både i forhandlingerne og efterfølgende ved, at være en del af budgettet. Det er lykkes!

Innovation er også et politisk ansvar

I debatter om fremtidens udfordringer, hvad enten det drejer sig om sundhed, trafik eller miljø, falder talen ofte på innovation. Det er der ikke noget at sige til, for innovation rummer mange muligheder og også et stærkt værdiskabende fokus.

Jeg mener dog at vi er alt for uambitiøse og ukonkrete når der udarbejdes innovationsstrategier, hvilket mange steder slet ikke eksisterer.

Politisk, mener jeg, at vi skal sætte retningen for innovation med henblik på at skabe mere værdi for borgerne, både kommunalt og regionalt. Værdibegrebet skal udfoldes, så det ikke udelukkende drejer sig om økonomi, men også drejer sig om service, fleksibilitet og kvalitet, blot for at nævne nogle. Og man kunne udfordre eksisterende systemer ved at lave en fælles regional og kommunal innovationsstrategi, der rummer et større samarbejde på tværs, med kommunikation som en central markør.

I innovationsstrategier bringes forskellige fagligheder sammen, man inviterer til private og offentlige partnerskaber og åbner op for et blik ind i det politiske maskinrum. Vi skal arbejde på nye måder og vi skal investere i at udvikle og virkeliggøre nye løsninger. Innovationsnetværk med inddragelse af centrale aktører bør oprettes og borgerne får mulighed for at komme tættere på løsningerne.

Vi skal have internationalt udsyn og se det globale netværk, som en drivkraft og inspirationskilde i det innovative arbejde. Vi skal tage de positive erfaringer med os fra corona pandemien og se det som læringspotentiale, der hvor vi fejlede. Og så skal vi inddrage teknologiske muligheder, som en vigtig drivkraft i det innovative arbejde.

Vigtigst af alt er nok, at vi skal arbejde med innovationskulturen, så strategierne får liv i praksis.

Politisk skal vi bane vejen, tage ansvar og give plads til, at der udarbejdes innovationsstrategier – vi skal inddrage dem, der kan hjælpe os på vej og så skal vi nedbryde de siloer, der hæmmer det innovative samarbejde.

Selvstyrende teams i hjemmeplejen

I Venstre vil vi gerne give mere kvalitet, nærvær og omsorg til borgerne. Vi mener, at sundhedsprofessionelle skal slippes fri og understøttes i at tage faglige beslutninger i dagligdagen. Vi skal gøre os fri af minuttyranniet og give tilliden tilbage til dem, der står med opgaverne i det daglige. Det betyder minimum af administration og maksimum af tid og nærvær sammen med de ældre.

Løsningen kan findes i modellen for selvstyrende teams, hvor medarbejderen får stor indflydelse på eget arbejdsliv. Og i Venstre er vi optaget af at skabe et godt arbejdsmiljø for at fastholde og rekruttere medarbejdere samt, at give de ældre en oplevelse af omsorg og nærvær i mødet med hjemmeplejen. Modellen rummer mulighed for mere aktiv inddragelse af pårørende og lokalsamfund, med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov.

Vi skal i Hillerød selvfølgelig finde vores egen model for selvstyrende teams og vi vil i budgetforhandlingerne lægge op til, at der arbejdes med muligheder for selvstyrende teams i Hillerød kommune. Selvstyrende teams hvor faglighed, både mono- og tværfagligt, er i højsædet og hvor trivsel og arbejdsmiljø er vigtige pejlemærker. Med et fælles mål, at skabe mere kvalitet, nærvær og omsorg i hjemmeplejen – for alle.

Derfor stiller jeg op til Regionsrådet

Venstre har brug for synlige og handlekraftige politikere i Regionen, hvilket er grunden til jeg stiller op. Og Regionen har brug for et tydeligt blåt aftryk.

I Regionsrådet vil jeg bringe min erfaring som sygeplejerske i spil, hvor øget specialisering på sygehusene, oprettelse af hospice (gerne i Hillerød) og inddragelse af privathospitaler, skal ses som en styrke i sundhedsvæsenet. Psykiatrien trænger til et perspektiv skifte og tidlig indsats skal opprioriteres. Derudover skal vi være mere ambitiøse i forhold til infrastruktur, dette gælder både i forhold til vejnettet, men også i forhold til regionale busser, hvor busserne i yderområderne af Hillerød, er i farezonen. Vi skal arbejde med digitale løsninger og tidssvarende internetforbindelser, som et regionalt ansvar.

Jeg har været tovholder for- og deltaget i politikudviklingsmøder for Venstre i Regionen. Jeg har derfor været en del af det politiske maskinrum, der giver mig den indsigt, der er brug for, hvis Venstre skal vinde terræn i Regionsrådet.

Jeg trækker på min erfaring som kommunalpolitiker – i et system, hvor grænserne mellem kommunal- og regionalpolitik, ofte er utydelig og usammenhængende. Dette kan resultere i, at borgere kommer i klemme i et ufleksibelt system. Jeg vil derfor arbejde målrettet på, at kommunikationen mellem kommune og region styrkes. Opgavefordelingen skal tydeliggøres, så borgeren kommer i centrum.

Jeg kan gøre en forskel og i mit virke som tidligere innovationskonsulent og nu chefkonsulent for virksomhedssamarbejde på Københavns Professionshøjskole, er jeg vant til at se muligheder, frem for begrænsninger.

Det er med stor ydmyghed, jeg nu opstiller og jeg har med respekt fulgt andre regionsrådsmedlemmers bestræbelser på, at understøtte kvalificerede og bæredygtige løsninger. Nu er det tid til, jeg giver mit bidrag.

Skal vi have købmand i Alsønderup?

Corona har medført, at mange vaner har ændret sig, ikke mindst i forhold til indkøb. Vi er i en tid, hvor sortimentet i dagligvarebutikker har betydning, så man kan lægge sine indkøb ét sted. Derudover ses efterspørgsel efter økologiske varer, frisk frugt og grønt.

Fra tid til anden melder store koncerner sig på banen med ønske om at bygge lokale dagligvarebutikker, men tilkørselsforhold og øget trafik, er ofte en hæmsko for realiseringen af disse.

I Alsønderup Sogn sidder Lokalrådet aktuelt med bolden i forhold til at se på muligheder for en købmandsforretning eller dagligvarebutik i området. Aktuelt er de i dialog med Dagrofa, der har erfaring med at etablere købmandsbutikker, drevet af borgerne selv. Om der er opbakning til dette i vores sogn, er endnu uvist – men mulighederne er der.

For mig drejer det sig lige så meget om de lokale samlingssteder og husker med glæde torvedage ved købmanden i Alsønderup. Jeg mener, vi skal løfte blikket og lade os inspirere af steder hvor købmand og social aktivitet går hånd i hånd. Jeg drømmer om, at kunne nyde en kop kaffe i solen – lige der foran købmanden. Jeg er klar til at gøre en indsats, sammen med Lokalrådet og Borgerforeningen – og jer.

Børn har også ret til en madordning på skolerne

Imens mange forældre har adgang til en madordning på arbejdspladsen, må mange børn nøjes med en lunken madpakke. Og lunken er den, for i mange klasselokaler er der heller ikke køleskabe. Det er måske ikke så underligt, at en del børn “glemmer” madpakken hjemme eller benytter nærliggende supermarkeder til hurtige snacks i frikvartererne.

Madordninger kan organiseres på flere måder, der både kan erstatte madpakken eller blot være et supplement. For nogle børn vil en madordning betyde, at de kan fralægge sig usunde madvaner og for andre vil det betyde, at de i det hele taget får mad i løbet af dagen. Og netop madvanerne har betydning for børnenes sundhed, hvor nødvendige næringsstoffer og en passende mængde energi, gør at de vokser og udvikler sig.

Jeg mener at det er på tide, at vi for alvor får kigget på muligheden for at etablere madordninger eller genåbne skolekantinerne. I Hillerød har der tidligere været skolekantiner og der er selvfølgelig sket en del siden de blev afviklet, hvor også flere børn er kommet til. Så vi skal tænke kreativt, vi skal kigge på egenbetaling og så skal vi politisk beslutte os for, om det er noget vi vil understøtte på skolerne. Således at valgfrihed og børns sundhed kommer i centrum. På nogle skoler er det aktuelt muligt at købe mad og hvorfor ikke drage deres erfaringer i spil.

Med et kommunevalg på trapperne, ser jeg det som en oplagt mulighed, at drøfte madordninger eller åbning af kantiner på skolerne. Og jeg vil med glæde påtage mig opgaven med at føre det videre i det kommende Byråd. Spørgsmålet er bare, om der er opbakning til det?

Mulig udvidelse af Hillerød Vest Skolen – afd. Alsønderup

Den ledige kapacitet på Hillerød Vest Skolen – afd. Alsønderup, skal selvfølgelig medtænkes, når vi i Børn-, Familie- og Ungeudvalget, skal kigge på løsninger i forhold den manglende kapacitet på skolerne i den vestlige del af Hillerød by. Et enigt Byråd bakkede op om dette, på trods af, at der var lagt op til en undersøgelse af Hillerød Dagbehandlingsskole på matriklen. Det er rigtig glædeligt, at alle muligheder nu undersøges og det skal ikke være nogen hemmelighed, at en udvidelse af almen området på afd. Alsønderup, står højt på min ønskeliste. Jeg ser frem til en konstruktiv dialog med skolebestyrelse og forældre, i forhold til den videre proces og de muligheder, som undersøgelsen måtte afdække. Sagen om undersøgelsen af en mulig placering af Hillerød Dagbehandlingsskole i Alsønderup er således udskudt.

Politik skal være visionært

Mon I har hørt om Generationernes kvarter i Hillerød? Projektet er et af de mere visionære af slagsen.

I Generationernes kvarter er ambitionen, at samtænke plejehjem, seniorboliger, daginstitution og kultur- og fritidsaktiviteter. Dette udmønter sig i konkrete byggerier, hvor for eksempel plejehjem og daginstitution kan få fælles arealer ude og inde. Hvor medarbejdere kan indtænkes på tværs af de gængse aldersgrupperinger. Hvor leg, der er en del af livet, ikke er reduceret til barndommen. Ambitionerne er høje og vi har mulighed for at skabe nye rammer for måder at leve på – måder der understøtter livskvalitet og fællesskaber. Rammer der understøtter sundhed; mentalt, socialt og fysisk.

Alle der kunne have en idé indenfor området, kan give deres mening til kende på borgerinvolveringsplatformen ”Sammen om Hillerød” og på den måde er ambitionen ligeledes, at dette er et fælles projekt. Beslutninger skal nemlig tages af og med dem, som skal bruge de tiltag, der bliver sat i værk.

Jeg er stolt af at være en del af dette projekt, for vi skal have visioner som politikere, det er vores pligt. Vi skal have klare mål og være ambitiøse. Jeg ser alt for mange eksempler på, at politikere tænker drift – selvfølgelig har vi et ansvar, men hvis vi som politikere begynder kun at drive forvaltning, mister vi vores skaberkraft. Det kommer ingen til gavn.

Generationernes kvarter er et godt eksempel på det brede samarbejde i Byrådet og engagementet er højt. Jeg tror på, at vi i Hillerød bliver foregangsmænd indenfor et felt, der trænger til vi tænker ud af boksen, hvor vi tænker på, hvordan vi understøtter det gode live – hele livet.

Online politikudvikling

I disse tider er politikudviklingen rykket hjem i stuerne. Også her er vi kommet online. Det er der både fordele og ulemper ved, jeg vælger at forholde mig til fordelene, da det virker ufrugtbart at forholde sig til ulemperne, i en tid hvor vi alligevel ikke kan mødes.

I politikudviklingen har vi blik for fremtiden, for nye udfordringer og for nye muligheder. Politikudvikling bringer os videre, sammen, og vi arbejder på, hvordan visioner kan omsættes til politik i praksis.

Både på regionalt og nationalt niveau, har der været inviteret til online politikudviklings møder og jeg har været så privilegeret, at være tovholder for det regionale i forhold til det sygehusrelaterede område. De kommunale møder er ved, at blive planlagt og dem kan vi kun se frem til.

De digitale møder rummer mange facetter. Dels får vi involveret flere og måske andre mennesker, der normalt ikke ville have deltaget i et politisk møde. Derudover er vi sammen på en anden måde, hvor engagementet er helt op til den enkelte, hvor man kan være med på en lytter eller deltage aktivt i dialogerne. Helt grundlæggende for møderne er en pionerånd, hvor vi i fællesskab skal huske på at slå mikrofoner til og fra, at lyden kan drille og internetforbindelserne er af varierende kvalitet. Men netop her er folk rigtig gode til at stå sammen og jeg oplever, at der til møderne er en god stemning og et højt engagement.

Jeg kan kun opfordre til, at man prøver kræfter med at deltage – ikke mindst fordi det politiske grundlag formes her, så her kan man virkelig gøre en forskel.

Er du interesseret i politikudvikling, så send mig en mail på arie@hillerod.dk eller følg med her på siden, så deler jeg datoerne når jeg har dem.

Snot, suppe og minusgrader

Som personale i Hillerøds daginstitutioner lægger man krop og ikke mindst tøj til lidt af hvert. I disse Coronatider er de udenfor det meste af dagen og selvom der er gjort mange positive erfaringer med udelivet, kan godt være en kold fornøjelse for de ansatte, der også er udenfor med børnene, selvom det er minusgrader og vådt.

I nogle kommuner (herunder Egedal) er der indført tjenesteflyverdragter til de ansatte – det lyder som en god ide. Det er jo pudsigt, at ansatte i institutioner skal bruge deres eget tøj i forhold til, at de nok er nogle af dem der bliver mest svinet til på jobbet og i forhold til hygiejne, er der en klar fordel i at få kigget arbejdsbeklædningen efter i sømmene. I mange andre erhverv har man arbejdsbeklædning efter forholdene. Selvfølgelig vil sådanne tiltag skulle ske i samarbejde med ledelsen i de enkelte dagtilbud, alt efter hvad der giver mening på det konkrete sted.

Se hvad Egedal kommune har gjort her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/egedal-styrker-udelivet-med-flyverdragter-til-alle-paedagoger?publisherId=13559687&releaseId=13605419

Spørgsmålet er om det er en vej, at gå for Hillerød kommune – hvad tænker du? Giv gerne din mening til kende 🙂

Imens følger jeg Randers kommune, der aktuelt har en lignende sag til politisk behandling.

Friplejehjem er den rigtige løsning

I aviserne stilles der spørgsmålstegn ved om friplejehjem er den rigtige løsning i Hillerød – en udløber af mine vedholdende debatindlæg om emnet. Men friplejehjem burde overhovedet ikke være en politisk kampplads, for modellen har kun vindere. Når andre partier alligevel går til angreb, skyldes det ideologisk tankegods, som gør, at de glemmer sund fornuft. Men borgerne ender som tabere i dét spil.

Gevinst for kommunen

Et friplejehjem er en klar gevinst for kommunen. Det skyldes, at kommunen ikke skal hverken investere penge i bygningerne eller deponere penge som ved et alment byggeri. Dermed påvirkes hverken likviditet eller anlægsloft. Alligevel får vi et nyt og moderne plejecenter.

Kommunen binder sig heller ikke til en fast udgift. Det er alene leverandøren af pleje – ejeren af friplejehjemmet – som bærer risikoen, hvis belægningen ikke er god nok. Kommunen betaler udelukkende for hver plads, som kommunen bruger. Vi betaler præcis det samme, som vi betaler for en kommunal plejehjemsplads. Det er nemlig os selv, der udregner taksten. Og så er det i øvrigt de ældres hjemkommune, som betaler for pladsen.

Gevinst for de ældre

Et friplejehjem er nødt til at konkurrere på kvalitet. For friplejehjemmet får kun indtægter, hvis de ældre aktivt vælger friplejehjemmet til. Et friplejehjem får ikke bare anvist beboere – som de kommunale plejehjem gør – den private udbyder skal selv tiltrække kunderne.

Et friplejehjem medføre ikke øget brugerbetaling. De ældres egenbetaling er – lige såvel som kommunens udgift – præcis den samme per plads, som til et kommunalt plejetilbud.

På friplejehjemmet kan den ældre så købe ekstra service, udover hvad der tilbydes på kommunale plejecentre og er inkluderet i prisen. Det er det gode ved det frie valg. Den enkelte kan tilkøbe ekstra serviceydelser, uden at der tages noget fra andre.

Risiko?

Risikoen for konkurs nævnes tit i debatten om friplejehjem. Men det er et spøjst argument. Et kommunalt plejecenter kan også gå ”konkurs”, hvis ingen ønsker at benytte det, eller hvis økonomien skrider på grund af dårlig ledelse. Forskellen er blot, at på friplejehjemmet er der en privat, som har penge i klemme og derfor vil gøre alt for at undgå, at det sker – mens man i kommunen blot sender regningen direkte videre til skatteborgerne.

Derfor vil den private aktør også investere penge i at udvikle plejehjemmet fremfor blot at have fokus på at trække profit ud.

Der er i øvrigt helt samme (offentlige) tilsyn med et friplejehjem, der er underlagt samme standarder som de kommunale tilbud. Dermed er kvaliteten i plejen altid mindst ligeså god som det offentlige tilbud.

Lad os komme i gang

Et friplejehjem vil være et klart løft i kvaliteten i ældreplejen. Samtidig er det omkostningsfrit at komme i gang, og på sigt giver det øget omsætning i byen og flere skatteindtægter. Et friplejehjem vil både løfte kvaliteten i ældreplejen for kommunens egne ældre, men selvfølgelig også tiltrække ældre fra andre kommuner, som vil tættere på familien. Dermed får vi både fik hævet kvaliteten og skabt flere indtægter.

Der er så mange fordele ved friplejehjem, at det er synd, hvis idéen drukner i ideologier, misforståelser og fejl information.

Friplejehjem kan sikre borgerne en plejehjemsplads

Mens vi er i gang med en langstrakt proces med, at få bygget et plejehjem i Favrholm, kan vi med misundelse se, at Gribskov kommune er godt i gang med at sætte sig selv på landkortet som, en dynamisk og innovativ kommune.

Ikke mindre end 10 min. fra min bopæl i Hillerød, bliver der nu mulighed for at bygge et friplejehjem. Det besluttede et fremsynet og innovativt byråd i Gribskov tidligere på året. Rækken af argumenter for et friplejehjem er lige så lang, som ventelisterne på plejehjemspladser i Hillerød kommune, som borgere aktuelt er vidne til og det er ikke rimeligt for nogen. Der er – heldigvis – frit plejehjemsvalg i Danmark, og det betyder at vi inden for meget kort tid kan opleve Hillerød borgere flytte til et friplejehjem i Helsinge – på Hillerød Kommunes regning naturligvis, for vi kan i dag ikke selv levere tilbuddet og det er samtidigt med, at Hillerød kommune i samme ombæring mister skatteindtægten.

Det er første gang, at vi ser et friplejehjem blive etableret så tæt på kommunegrænsen, så problematikken omkring, at vi sender Hillerøds borgere ud af kommunen, er tættere på end nogensinde. Og det er ærgerligt at borgere, der både er opvokset i byen og som vil have den sidste alder her, nu tvinges over kommunegrænsen, for at få frit valg og mulighed for selv at vælge det liv de ønsker – for på et friplejehjem er tilkøbsydelser en naturlig del af hverdagen, ligesom det for øvrigt er i dag, når man bor i eget hjem.

Et friplejehjem kan etableres hurtigt, det kræver ingen kommunal investering, det eneste det kræver er, at vi politisk bakker op og understøtter med et plangrundlag der muliggør, at der kan bygges et friplejehjem, også i Hillerød.
Vi bliver nødt til at komme ind i kampen for et friplejehjem i Hillerød og jeg håber den politiske opbakning vil være til stede, så også Hillerød kan være ligeså fremsynede og innovative, som vi har set på mange andre områder.

Vi skal have et friplejehjem i Hillerød

Venstre i Hillerød har længe ønsket et friplejehjem i Hillerød og nu må det da være tydeligere end nogensinde, at behovet er der. I aviserne kan man læse om de lange ventetider, der er til gene både for borgerne, der er på ventelisten og for de pårørende, der vil deres nærmeste det bedste.

Det er en stor beslutning at flytte på plejehjem. Derfor skal borgerne og deres familie ikke besværes med unødige lange ventelister. Borgerne har krav på god, værdig pleje og omsorg, præcis dér hvor de ønsker det. Et friplejehjem er et rigtig godt supplement til de kommunale plejehjem og hensigten er ikke, at de skal konkurrere mod hinanden, men i stedet samarbejde og spille hinanden gode, i forhold til hvad de hver især kan bidrage med – alt sammen med borgerne i centrum.

Debatten om friplejehjem har en tendens til at gå i to retninger, enten drejer det sig om placeringer og det plangrundlag, der danner baggrund for, at drive et friplejehjem. Eller også drejer debatten sig om, at et friplejehjem skaber en skævvridning mellem borgerne, i forhold til adgangen til friplejehjemmet. Begge debatter er vigtige og Venstre deltager i dem på alle niveauer. For os er det vigtigt, at der er lige adgang og friheden til, at vælge hvor man vil tilbringe sin sidste alder, er i centrum. Og så er det vigtigt at påpege, at tiden er kostbar – så lange ventelister skal der ses på med største alvor.

Selvfølgelig skal der være et produktionskøkken på Nyt Nordsjællands Hospital fra starten

Vigtigheden af et produktionskøkken er efterhånden påtalt mange gange, når talen falder på Nyt Nordsjællands Hospital. Det virker derfor helt hen i vejret, når man nu kan læse på sn.dk, at Regionen ikke må afsætte egne midler til køkkenet på grund af betingelserne for kvalitetsfondsprojekterne. 

Man kan så også læse i Regionens budgetaftale for 2021-2024, at der er en interesse for, at det projekterede modtagerkøkken udvides til et produktionskøkken – når lejligheden byder sig – og det kommer jo så til, at være op til det næste Regionsråd. Det er noget af en opgave at sende videre og viser, at der ikke har været handlekraft helt fra starten af i det projekt.

Det betyder også, at Nyt Nordsjællands Hospital åbner uden et produktionskøkken og der etableres arbejdsgange, transport af mad, menukort, ansættelse af personale og meget andet velvidende om, at det skal laves om – en bekostelig affære, der vel og mærke kan spænde ben for, at der overhovedet kommer et produktionskøkken.

Samtidig med alt dette, kan man på Regionens dagsorden læse om et nyt ernæringskoncept for Herlev og Gentofte Hospital, der handler om bæredygtig madproduktion og en forbedring af patienternes ernæringstilstand, med patienterne valgfrihed og ernæringsbehov i fokus – dette kan man kun bifalde, men hvordan det hænger sammen med, at man på Nyt Nordsjællands Hospital fravælger både tanken for miljøet på grund af transporten af mad, samt den masseproduktion af mad der givetvis må ske, er svært at se.

Den lokale busdrift skal sikres i Tulstrup, Alsønderup og omegn

Som lokalsamfund er busdriften en livsnerve, på linje med skoledrift og et aktivt foreningsliv – og i dagligdagen hænger netop de ting sammen, da busforbindelserne på mange måder forbinder mennesker, netop mellem disse.
Regionens besparelser på den kollektive trafik har desværre medført, at kommunen nu må overtage en del af finansieringen af livsnerven til Tustrup og Alsønderup, nemlig busruten 380R. Det er hvis Byrådet beslutter det, vel og mærke, for nu er et Regionalt politisk problem blevet gjort til et kommunalt problem, der kommer til at dreje sig om hvorvidt, vi vil prioritere de små lokalsamfunds sammenhængskraft med både Hillerød centrum og de nærliggende byer, i stedet for, hvor problemet opstod, nemlig i fejlslagne trafik projekter i Regionen. Konsekvensen af besparelsen kan blive en halveret drift i tidsrummet kl. 9-14 og et passagertab på 40.000 på busruten 380R, der nu vil skulle transportere sig på anden vis – og det er vel næppe den vej vi vil i forhold til den grønne omstilling!

Der er ingen tvivl om, at vi i Venstre vil prioritere den lokale busdrift, men man kan med gru frygte, at det kan blive en glidebane næste gang Regionen skal spare på trafikområdet og igen kigger på den lokale busdrift som spareløsning.

Busdriften af 380R har flere gange været i spil og det er efterhånden blevet godt belyst, at dem der benytter bussen og bor i de berørte områder, ønsker bussen bevaret i samme omfang som nuværende. Det er vi i Venstre enige i og derfor mener vi, at der skal findes finansiering til at besvare buslinjen 380R som hidtil.

Uenighed er en del af det politiske DNA

Kigger man på empiriske studier af politisk ledelse og samarbejde, peger flere på, at hvis den brede politiske opbakning udebliver, kan det hæmme det politiske arbejde og dermed mulighed for innovative tiltag. Arbejdet kan blive uambitiøst eller i værste fald stoppet, før der er opnået ønskede resultater. Historien viser flere eksempler på, at politikere på skift har spændt ben for hinanden, alt efter hvem der havde flertal, hvilket er uhensigtsmæssigt, hvis man som politiker har ambitioner om, at gøre en positiv forskel. Konsekvensen kan være, at man udelukkende laver nye tiltag på områder, der er politisk ufarlige eller mindre komplekse og det er et problem, når vi står overfor massive samfundsudfordringer, som et godt samarbejde er en forudsætning for at løse.

Derfor er det vigtigt, at satse på det brede samarbejde og det er vigtigt, at vi i Byrådet har en god arbejdskultur, hvor vi som politikere tør og gør.

Det er midlertidigt også vigtigt, at vi ikke bliver så optagede af, at skabe den brede opbakning, så det sker på bekostning af den politiske mangfoldighed. På mange måder er uenighed en del af det politiske DNA. Så hvordan samarbejder man, samtidig med at man er uenige – det mener jeg at vi gør ved, at mødes med respekt og anerkendelse af, at det netop er i modsætningerne, at der skabes perspektiv og dermed grobund for innovation.

I forlængelse af dette er det dejligt at opleve, at Byrådet i Hillerød stadig ønsker samarbejde på trods af vores uenigheder omkring budgettet.

Pulje til bredbånd skudt til hjørne

Internettet er efterhånden blevet vores alles digitale livline i denne svære Corona tid.

En livline, der både understøtter hjemmearbejde, online undervisning og konsultationer med for eksempel læger og terapeuter. Hverdagen er blevet gjort lettere og isolationen gjort tålelig, i en tid hvor intet er som det plejer. Internettet har vist sin samfundsgavnlige effekt og hvorfor vi, som kommune, har en opgave i at sikre denne vigtige livline via stabile og hurtige internetforbindelser.

På trods af dette, blev Venstres forslag, om at lave en pulje til digital infrastruktur, skudt til hjørne i budgettet, hvilket virker paradoksalt når behovet, især i denne tid, er så tydeligt – selv for dem som normalt ikke interessere sig for digital infrastruktur.

Derudover omlægges det ene borgermøde efter til andet til onlinemøder, uden at der forholdes til, at en del borgere er afskåret muligheden for at deltage online, fordi de enten har ustabile eller langsomme forbindelser.

I Venstre stopper vi ikke med at presse på for, at problemstillingen med forældede internetforbindelser tages alvorligt – også i budgettet.

Kan politiske udvalg fremme innovation?

I politiske innovationskredse er det alment kendt, at innovation ofte sker i de politiske udvalg. Kommunerne kan organisere udvalg vidt forskelligt og i Hillerød har vi en model, der byder på både fagudvalg og det man kalder projektudvalg, de såkaldte §17, stk. 4 udvalg.
I min optik rummer begge typer udvalg mulighed for innovative tiltag, men særligt projektudvalgene har min interesse, da de også repræsenteres af eksempelvis borgere og erhvervslivet – alt efter formål – så perspektiverne nuanceres. Derved er udvalgene også mere agile og dynamiske. Det er ligeledes en overvejelse værd, at konvertere de traditionelle fagudvalg til projektudvalg og ikke fastlåse disse i en hel byrådsperiode.
Hvornår et udvalg henholdsvis fremmer og hæmmer innovation, er en debat værd. Ikke mindst fordi, at der i budgettet er lagt op til, at der kommer færre udvalg – om dette udelukkende handler om en sparerøvelse, eller om en måde, at reformere de strukturer vi har på, er for mig uvist.
Jeg kunne ønske mig, at vi kiggede en ekstra gang på, hvorledes udvalgene i Hillerød kommune er sammensat, at vi tænker ud af boksen og i næste byrådsperiode åbnede op for endnu flere projektudvalg, med inddragelse af borgerne direkte i processerne – som vi ser ved Borgerinvolveringsudvalget.
Tværgående udvalg kunne ligeledes være en kilde til innovation, hvor jeg for eksempel har oplevet mange fordele ved at være placeret i Børn-, Familie- og Ungeudvalget, samt Omsorgs- og Livskraftsudvalget, da det nuancerer perspektiverne og giver lejlighed til, at undersøge de komplekse problemstillinger borgerne kan stå i, fra livets begyndelse til livets afslutning. Dette ville ligeledes fremtvinge et opgør med kassetænkning der, i min optik, stadig er dominerende i de kommunale strukturer.

Venstres borgmesterkandidat i Hillerød 2025