Sammen om Hillerød

I forlængelse af Corona-krisen kommer det nok ikke bag på nogen, at digital involvering er mere aktuelt end nogensinde. I Borgerinvolveringsudvalget har digital involvering længe haft vores opmærksomhed og i den slipstrøm, fik den digitale involveringsplatform, Sammen om Hillerød, liv. Platformen er en hjemmeside, der både rummer høringer, inspiration og mulighed for borgerforslag. Sammen om Hillerød understøtter samarbejdet mellem kommune, politikere og borgere.

Helt grundlæggende er der ingen tvivl om, at internettet giver unikke muligheder for, at styrke demokratiet. For mig, vil det til hver en tid dreje sig om, at understøtte øget åbenhed og gennemsigtighed, og det digitale segment giver øgede muligheder for, at inddrage borgere aktivt i de demokratiske beslutningsprocesser. Populært kaldet e-demokrati.

Mit håb er, på sigt, at genetablere tilliden til det politiske- og kommunale system. Det er ikke en nem opgave og platformen Sammen om Hillerød, er blot et skridt på vejen – så tag godt imod den og forstå, at den er født i ønsket om, at få endnu flere borgere i tale – i demokratiets ånd. Hvor alle borgere har mulighed for at blive hørt, uden at skulle gå til møder – hvor man nu kan involvere sig hjemmefra.

Man skal ikke stå i kø for at dø

Jeg var ved at få kaffen galt i halsen, da jeg læste Rigsrevisionens rapport, der sætter en streg under, at alt for få døende, får den nødvendige behandling indenfor den specialiserede palliation, der blandt andet foregår på landets hospicer. Ventetiden er lang og det er urimeligt i en periode, hvor tiden forekommer allermest dyrebar.

Rigsrevisionen har på eget initiativ undersøgt området og deres konklusioner er mildest talt ikke opløftende.

Som sygeplejerske, har en omsorgsfuld pleje og respekt altid optaget mig. Det er ikke rimeligt, at mennesker ikke lindres optimalt hen mod livets afslutning – det forringer deres sidste levetid og lægger en unødig byrde på deres pårørende, der burde koncentrere sig om en god afsked, fremfor eksempelvis utilstrækkelig smertelindring af deres nære.

Døden er stadig tabubelagt og det kan undre mig, at det ikke er et højt prioriteret politisk anliggende. Omvendt kan vi, der har prøvet at miste og har de følelser, der følger med, godt sætte os ind i hvorfor emnet kan virke angst provokerende – det skal i midlertidigt ikke overskygge behovet for politisk fokus.

Det er uværdigt og respektløst, at lade mennesker vente i deres sidste tid og når man så ligeledes kan læse, at der er ulighed i adgangen til hospice, hvor nogle patientgrupper favoriseres, bliver man da harm.

Disse forhold burde få de fleste regionsrådspolitikere op af stolene og det viser at de har sovet i timen! Vi skal kunne tilbyde ordentlig pleje i den sidste tid og i sidste ende drejer det sig om kapacitet og politisk vilje.

Link til rapporten finder du her: https://www.rigsrevisionen.dk/media/2105571/sr1819.pdf

Skulle man vove pelsen?

Skulle man gøre et forsøg på endnu engang, at italesætte den verden jeg som politiker bevæger mig i – spørgsmålet har i de sidste måneder trængt sig på hos mig og nu vover jeg pelsen.

Der er mange ting vi som politikere ikke ved og nogen gange ved vi ikke, hvad vi ikke ved eller burde vide noget om. Der er store forventninger om, at man ved alt og der er forventninger om, at man har en holdning til alt. Det med holdningen er nok et gammelt levn fra de politiske strukturer, der har hersket i mange år. Men jeg forbeholder mig retten til ikke, at vide ALT og jeg har ikke en holdning til ALT, men jeg lytter og forholder mig til det du siger og sammen kan vi finde en vej, ud af mange….. I min optik er det ikke at vide, roden til udvikling og i mit arbejde som Innovationskonsulent, ser jeg, gang på gang, hvordan viden bremser selv de mest innovative ideer. I disse tilfælde forklædt som “plejer”.

Når man så erkender, at man ikke ved alt, hvad er det så der berettiger, at man er politiker? For mig er det simpelt – for mig er det menneskeligheden, der både rummer lysten og evnen til, at være empatisk, omsorgfuld, nærværende og respektfuld. Problemet er blot, at det sekund man bliver politiker, bliver man afklædt en del af sin menneskelighed og nogle folk kan tilsyneladende svine politikere til som det passer dem – det ses måske især på de sociale medier, hvor den sag der drøftes, overskygges af angreb mod politikere og det system de er underlagt. Vigtige debatter går dermed tabt. Det skader aldrig at vi sætter spørgsmålstegn ved de systemer, der danner rammerne for vores samfund, men det skader at lave personangreb mod politikere, ikke kun på det menneskelige plan, men også på et demokratisk plan, hvor det bliver sværere at hverve borgere, der vil give sig i kast med arbejdet som politiker.

Jeg er helt med på, at politikere skal stå på mål for de beslutninger der træffes – på sin vis kommer man også til at stå på mål for de beslutninger, som tidligere Byråd har truffet og sådan kører møllen. Vi træffer både gode beslutninger og beslutninger der skal ændres igen, fordi vores demokrati netop er bygget op omkring, at du og jeg, kan sidde med beslutningskompetencen, også inden for områder vi aldrig har beskæftiget os med eller har indgående viden omkring. Der er store forventninger om, at man lynhurtigt kan sætte sig ind i et område og ofte må man støtte sig til forvaltningens sagsfremstilling i håbet om, at man også denne gang, får truffet den allerbedste beslutning for borgerne, inden for den givne ramme.  Og her spiller menneskeligheden igen ind: Jeg kan ikke huske en eneste gang, jeg har skulle træffe en vigtig beslutning, hvor jeg er kommet udenom at tænke på de menneskelige konsekvenser og sagt fra hjertet – ikke alle beslutninger har været lette og nogle har ramt hårdt på netop det menneskelige i mig.

Alligevel er menneskelighed en styrke – et kompas – en guideline – en rettesnor om man vil, der, i min optik, er vigtigere end Excel ark, budgetstyringmekanismer og prognoseværktøjer. Måske handler mange sager for mig, som politiker, i virkeligheden mere om etik og moral end om de konkrete beslutninger, der givetvis må træffes og her har vi, som politikere meget at lære, for hvis vi skal tale ud fra vores menneskelighed, skal vi sætte os selv i spil, og det er svært og til tider urimeligt. Men jeg synes vi skal vove pelsen, hvilket dette blogindlæg er et eksempel på.

Måske dette ordsprog fra Peter Laales siger det meget godt:

“Hvor intet vover, intet vinder”

Ikke alt er besparelser….

Så er der lidt sommerglæde på vej til kommunens børn og unge i form af sommeraktiviteter – vi ved endnu ikke alle tilbud der kommer, da foreninger og institutioner får en helt central rolle og stadig kan søge midler til afholdelse af aktiviteter. Midlerne kommer fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Omdrejningspunktet bliver faglige og sociale fællesskaber, så hvis man har følt et afsavn under Corona krisen, så har man nu mulighed for, at indhente noget af det forsømte, både socialt og fagligt. I skrivende stund kan jeg afslører, at nogle af de tilbud der allerede er på tegnebrættet ser sjove og innovative ud, det er for eksempel; E-hood, Digi-krea, Mentorforløb og meget andet.

Som mor til fire, er jeg spændt på at læse mere om tilbuddene og allerede fra uge 27 kan man løbende se dem på www.hillerød.dk/sommer.

I morgen drøftes sommeraktivitetspulje på et ekstraordinært møde i en række politiske udvalg – lige så vel som flere foreninger allerede har fået en skrivelse i deres e-Boks, om muligheden for at være tovholdere for dette skønne tiltag, som jo kan ses som en kærkommen håndsrækning til børn og unge i Hillerød. Jeg opfordrer alle Lokalråd, Idrætsforeninger, Borgerforeninger og hvad der nu ellers er lokalt til, at melde sig på banen – og lad os da endelig tænke vores grønne områder ind også.

Håber at se mange glade sommerbørn og deres familier i Hillerød hen over sommeren.

Rigtig god fornøjelse.

På billedet ses Læringsbasen i Alsønderup, den blev inddraget sidste år, da en række foreninger og frivillige i Alsønderup arrangerede Happy Summer med rigtig mange sjove indslag for børn og unge.

Fibernet mere aktuelt end nogensinde….

Med fare for at gentage mig selv, må jeg endnu engang understrege betydningen af en hurtig og stabil internetforbindelse.

I Hillerød kommune har vi lavet flere tiltag for at understøtte udrulningen af Fibernet og jeg sætter pris på den opbakning jeg oplever i kampen for, at endnu flere får ordentligt bredbånd.

Når man så under Corona krisen igen oplever en opmærksomhed, især fra dem der har forældede internetforbindelser, er det ikke så underligt – for nu mærkes det for alvor, hvorfor det er så fundamentalt med en god internetforbindelse og hvordan den kan gøre en kæmpe forskel for ALLE borgere. Mange af de digitale tiltag vi oplever under Corona krisen er kommet for at blive, derfor bliver vi endnu mere afhængige af den digitale infrastruktur, måske endda allerede fra nu af.

Jeg kommer nok aldrig helt til at forstå hvorfor kommunerne generelt ikke har mere ansvar, i forhold til den digitale infrastruktur, men som lokalpolitiker tager jeg ansvaret på mig og kæmper kampen hver gang jeg kontaktes omkring problemstillingen.

Mange kampe er vundet og der er flere på vej.

Et samfund i balance

Udligningsordningen mellem kommunerne bygger på det ædle princip, at der er nogle kommuner, der af forskellige årsager, har vanskeligheder med at få enderne til at hænge sammen. Andre kommuner har bedre forudsætninger i så henseende. Det kan skyldes mange ting. Indkomstgrundlag, befolkningstæthed, befolkningssammensætning osv.

I Danmark hjælper vi hinanden. Det gør vi, fordi vi gerne vil bevare en sammenhængskraft i hele landet. Så værdigt trængende kommuner skal fortsat have en hjælpen hånd fra øvrige kommuner.

Men systemet med udligning skal kunne forstås. Ikke blot af de indviede. Men af dig og mig. Fordi det er dig og mig, der betaler.

Det forslag, som regeringen har spillet ud med, forstår de vist kun selv. Hvorfor? Jo, fordi det alene bygger på deres politiske opfattelse af, hvordan udligningen skal se ud. Ikke engang socialdemokratiske borgmestre forstår den dybere mening med forslaget fra regeringen. Så der er ikke noget at sige til, at hverken du eller jeg kan se retfærdigheden i udspillet.

I Venstre vil vi et land i balance, hvor udligning indgår. Men vi skal alle kunne forstå ordningen for at acceptere den.

Lokal skole i rivende udvikling

Kære alle forældre,

Succeshistorier er til for at blive delt og sådan en har vi på Hillerød Vest Skolen afdeling Alsønderup.

Vi har begge fulgt skolens udvikling gennem de sidste 15 år og det er med glæde og ydmyghed at se hvordan den blomstrer. Det har til tider været udfordrende at formidle ideen om den lille skole med den aldersintegrerede undervisning, men i de seneste år har vi været vidne til et engagement udover det sædvanlige, fra både ledelse og lærere, samt en opbakning fra forældre, der netop vidner om, at vi i Hillerød kommune har plads til et skolevæsen med mange forskellige skoler, der alle har deres fordele.

I Alsønderup ser vi nu en massiv fremgang i den kommende årgang, der skal starte på afdeling Alsønderup og vi ser generelt et Lokalsamfund i rivende udvikling.

Vi kan kun opfordre forældre til at besøge kommunens mange forskellige skoler inden skolestart – ikke to børn er ens, og det er skolerne heller ikke. Heldigvis!

På billedet ser I vores sønner, før deres skolestart for 5 år siden – en stor oplevelse.

De bedste hilsener

Susanne Bruun-Madsen og Annette Rieva

Visioner og politiske ambitioner

Når folk spørger mig om, hvorfor jeg gik ind i politik, er det lette svar; for at gøre en forskel. Men hvordan gør man reelt en forskel og hvad kræver det af samarbejde, for det kan lade sig gøre? Svaret ligger ikke lige for, men aktuelt har jeg, med glæde, oplevet hvordan et projekt kan rumme både visioner og politiske ambitioner.

Sagen om et plejehjem på Favrholm, der netop er vedtaget i Byrådet, hvor samtænkning mellem plejehjem og daginstitution nu kan realiseres, skal både ses som visionært og ambitiøst. Sagen drejer sig først og fremmest om samarbejde – samarbejde fordi vi sammen skal skabe noget nyt, vi skal tænke ud af boksen og vi skal turde gå nye veje. Det kræver mod og det glæder mig, at vi kan give de visioner, vi har udarbejdet for Favrholm, liv.

I Venstre har vi længe arbejdet for, at der skulle kigges på alternative former for plejehjem og vi er med denne sag særlig glade for, at det åbner muligheden for frit valgs ordninger for de kommende beboerne. Det er visionært for Hillerød og dejligt for plejehjemmets beboerne, der får flere frie valg til deres dagligdag.

Vi har et stort arbejde foran os og det er glædeligt, at opleve samarbejdet i de berørte udvalg. Jeg glæder mig til den brede høring der kommer til at foregå, både fordi vi bliver beriget med nye perspektiver, men også fordi vi forhåbentlig kan bringe den kommende digitale involverings platform i spil, for nu at blive ved det visionære.

Kontinuitet i ældreplejen

I en årrække er der blevet arbejdet på, hvordan vi skaber kontinuitet i ældreplejen og resultaterne kan, for nogle, være svære at få øje på.

I Omsorg- og livskraftsudvalget har dette min særlige interesse, da jeg ofte møder ældre plejekrævende borgere, der rejser problematikken omkring de mange forskellige ansigter, de møder i deres hverdag. Der har været mange forslag og refleksioner i spil i forhold til, at imødekomme behovet for kontinuitet i plejen og et af tiltagene er et internt vikarbureau, med vikarer inden for ældrepleje og sundhed. Vikarerne vil i højere grad kende borgerne, som vil opleve at de møder de samme ansigter. Derudover er det ambitionen, at medarbejderne bliver mindre belastede, fordi der er et internt vikarbureau at trække på.

Jeg mener det er vigtigt at vi både lytter til borgernes behov, men samtidig også imødekommer det pres, der kommer på kommunerne i fremtiden, når det drejer sig om pleje og sundhed. Aktuelt er plejecentrene pressede og jeg håber at dette vil blive set som en håndsrækning til dem også.

TDC fibernet kommer til Tulstrup

Kære beboere i Tulstrup og omegn.

Dette blogindlæg er specielt til jer således, at informationen kommer bredt ud.

TDC tilbyder gratis etablering af fibernet  i Tulstrup, det vil sige at I får gratis opkobling uden forpligtelser for valg af udbyder.

De regner med, at I kan tilmelde jer fra omkring den 14. okt. og alle hustande vil modtage et brev om projektet. Jeg giver alle de informationer jeg har til Borgerforeningen, så de både kan koordinerer indsatser i forhold til tidligere Bredbånds puljeprojekter, samt holde jer orienteret. De hjælper også i forhold til information omkring valg af udbyder, men valget er selvfølgelig jeres.

Der arbejdes på samgravning med Fibia, så vi undgår to udgravninger – men de har lidt udfordringer pt., men jeg håber etableringen bliver så smertefrit som muligt for jer. Giv mig gerne besked på mail (arie@hillerod.dk) hvis det ikke er tilfældet.

Næste skridt er, at Alsønderup og nogle af de hustande der ligger lige på grænsen af Tulstrup også skal med. Det satser jeg på lykkes!

Der har været gang i den de sidste 14 dage og konkurrencen er til jeres fordel. Jeg håber I bliver glade for jeres hurtige forbindelser 🙂

Bedste hilsener

Annette

Massiv fibernet investering i Hillerød

Hillerød by (ved Nordsjællands Hospital) – Gadevang – Nødebo – Tulstrup

Stort tillykke til jer – det er nu helt uomtvisteligt, at jeres ønske om fibernet er blevet hørt. TDC har netop i en pressemeddelelse offentliggjort, at yderligere ca. 3000 hustande nu kan se frem til gratis fibernet etablering. (Både Fibia og Gigabit har også meldt sig på banen)

Hurra x  3000 tusinde i dag og i morgen er jeg i arbejdstøjet igen, flere hustande skal med.

Pressemeddelelse fra TDC Group:

TDC udvider etableringen af fibernet i Hillerød og tilbyder nu gratis tilslutning til yderligere omkring 1.000 adresser i et udvalgt område.

Med tilføjelsen af det nye område omfatter TDC’s fiberudrulning i Hillerød nu omkring 2.000 adresser.

Husstande og virksomheder i området kan fra i dag bestille gratis tilslutning til fibernet fra TDC på www.tdcfiber.dk.

“Vi har fået en overvældende modtagelse, efter vi annoncerede vores første fiberprojekt i Hillerød i juli. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan udvide, så endnu flere borgere og virksomheder kan blive tilsluttet fibernettet. Det er helt tydeligt for os, at Hillerød har tørstet efter fremtidssikrede bredbåndsforbindelser, og med udvidelsen bidrager vi yderligere til byens digitale infrastruktur,” siger Henrik Leu Christiansen, leder af fiberudrulning hos TDC.

Sideløbende med udrulningen i Hillerød by planlægger TDC fiberudrulning til 1.800 adresser i Tulstrup, Gadevang og Nødebo. Der er ikke åbent for tilmeldinger til disse projekter endnu, men på www.tdcfiber.dk kan man melde sig interesseret, så bliver man kontaktet, når der er åbnet for bestillinger.

“Vi er glade for at kunne meddele borgere og virksomheder i Tulstrup, Gadevang og Nødebo, at vi kommer med fiber til deres byer. Og vi vil gerne opfordre alle, der kunne være interesserede i en fibertilslutning, til at skrive sig op på www.tdcfiber.dk, så man får direkte besked, når man kan bestille,” siger Henrik Leu Christiansen.

Takker man ja til tilbuddet om gratis tilslutning, vil adressen blive tilsluttet TDC’s fibernet, og de nødvendige installationer vil blive udført uden beregning.

For at gøre brug af den gratis tilslutning til fibernettet skal man købe et abonnement hos en udbyder efter eget valg. Det er dog også muligt at få udført den gratis tilslutning uden at tegne abonnement med det samme.

Med en tilslutning til fibernet fra TDC er det muligt at opnå downloadhastigheder på op til 1.000 Mbit/s, og i fremtiden vil hastighederne kunne blive endnu højere. Hvilke hastigheder, der er mulige på den enkelte adresse, afhænger dog altid af udbuddet hos de tilgængelige bredbåndsudbydere.

Der er mere information om fiberudrulningen på www.tdcfiber.dk – hvor man også kan tjekke, om en konkret adresse er omfattet af tilbuddet om gratis tilslutning.

Fibernet konkurrencen boomer i Hillerød

I denne tid ser vi en markant interesse for Fibernet udrulning i Hillerød og glædeligt er det at konstatere, at lokalsamfundene nu er blevet tydelige på bykortet. Ikke mindre end tre udbydere har meldt sig ind i kampen om de små bysamfund, med tilsagn helt fra gratis opkobling til fordelagtige abonnementer.

Klage kan man ikke, men jeg kan da tænke det er en svær opgave, at vælge, da kriterierne er vidt forskellige. Derudover er tilslutningskravene ligeledes mangfoldige. Nogle udbydere kræver en fjerdedel tilmeldte, hvor andre kræver næsten 100 %. Min anbefaling må her være, at man i grundejerforeningerne får talt om en nogenlunde ens tilmelding, således at man opfylder tilslutningskravene.

Konkurrence og de medfølgende valgmuligheder er godt for borgerne – og jeg er rigtig glad for, at der nu endelig er kommet skred i fiberudrulningen i Hillerød.

Debat om Fibernet i Hillerød

Fibernettet er fra tid til anden et debatteret emne af borgerne i Hillerød. Efterspørgslen er stigende og en hurtig og stabil internetforbindelse er efterhånden et must i ethvert hjem og enhver virksomhed. Det lader dog til, at der mangler gennemsigtighed både i forhold til muligheden for fibernet for den enkelte ejendom og strategien fra kommunen, i forhold til digitale forbindelser, kunne nok være tydeligere.

Faktum er nemlig, at vi er i gang. Byrådet og Hillerød kommune har i strategien Smart City sikret, at der bliver lagt tomrør i alle nye vejprojekter til at forbedre muligheden for fibernet og det er glædeligt, at digital infrastruktur nu er noget, der også drøftes politisk. Hillerød arbejder ligeledes sammen med andre kommuner for at lægge pres på området for at fremme digital infrastruktur. Der ligger dog en stor udfordring i forhold til borgernes adgang til udbyderne, hvor det både er uklart hvor man henvender sig, hvis man ønsker fibernet og om man reelt har muligheden. Fibernet bliver etableret af private udbydere efter princippet om de frie markedskræfter og når man følger debatten er erfaringerne noget brogede, hvilket også får mig til at konkludere, at vi som politikere har et ansvar for at få udbyderne af fibernet i tale.

God dækning af bredbånd er både attraktivt og nødvendigt for borgere og erhverv i Hillerød kommune. Samarbejdet er på vej i den rigtige retning, hvilket vi aktuelt kan se, da TDC igangsætter massive fiberinvesteringer i kommunen og ikke som den eneste udbyder. Så ja – vi er i gang, men det er forståeligt, at man som borger både synes processen er for langsom og ugennemsigtig. Det skal der gøres noget ved!

Sundhedsfællesskaber skal løse fremtidens udfordringer

Sundhedsfællesskaber løser det problem vi i sundhedsvæsnet længe har understreget: overgangen mellem hospital og kommune, hvor patienten er i centrum, i stedet for systemet.

I Sundhedsfællesskaberne samles hospitalerne, praktiserende læger og kommunerne omkring løsninger og behandling. Herved får vi en reel mulighed for, at praktisere det nære sundhedsvæsen.

I Hillerød har vi et glimrende eksempel på det Sundhedsreformen lægger op til, nemlig vores Sundhedscenter. I Sundhedscentret har vi alt samlet under ét tag, både i forhold til opfølgende behandling, genoptræning og rehabilitering. Aktuelt arbejdes der ligeledes for, at kunne få etableret en lægepraksis på stedet.

Spørger man borgerne om deres erfaring med Sundhedscentret, udtrykkes der glæde og begejstring, blandt andet fordi man sparer kræfter på transport mellem hospital og kommune.

Borgerne er med til, at sætte mål for forløbet og inddrages i langt højere grad end det er muligt på hospitalet. Borgerne møder en helhedsorienteret indsats, hvor høj kvalitet og kontinuitet prioriteres.

Sundhedsfællesskaberne drives af borgmestre og udvalgsformænd med en sundhedsfaglig udbygning. For mig at se, kommer beslutningerne og løsningerne endnu tættere på borgerne, hvor der også i Sundhedsreformen er et fokus på patientinddragelse og patientsikkerhed.

Som sygeplejerske er jeg ligeledes begejstret for ambitionen om et fælles datasystem, der også er indlejret i Sundhedsreformen, da jeg ser, at det ofte er her samarbejdet og patientovergangen mellem hospital og kommune halter.

Mens vi venter på Sundhedsreformen

Med en Sundhedsreform lige om hjørnet skal vi måske lige opsummere hvorfor det er nødvendigt med udvikling inden for sundhedsområdet.  Det er vel næppe nogen hemmelighed, at flere sundhedsopgaver fremover skal løses i kommunerne! Der kommer flere multisyge borgere, ældre der skal drages omsorg for og angstproblematikker der griber helt ind i barndommen, blot for at nævne nogle af sundhedsudfordringerne.

I de seneste år har jeg på tætteste hold været vidne til opgaveglidningen fra hospital til kommune. Selvom jeg ikke er blind over for de udfordringer dette medfører, kan jeg ikke andet end bifalde, at behandling og rehabilitering kommer tættere på borgerne og på deres præmisser. Det er dog af afgørende betydning, at skabe en sammenhæng mellem hospitaler og kommuner, da ingen af parterne kan løse fremtidens sundhedsudfordringer alene. Heri ligger ligeledes et fokus på, at minimere forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser.

Det er dog vigtigt med en klar ansvarsfordeling, hvor blandt andet den praktiserendes læges rolle endnu bedre italesættes og inddrages. I dette samarbejde spiller sygeplejersker og øvrige sundhedsprofessionelle en stadig større rolle, hvor kompetenceudvikling bør prioriteres og opgaver uddelegeres, der hvor det giver mening – for borgerne vel at mærke!

Sundhedsprofessionelle kommer til, at udvikle eksisterende sundhedsydelser i takt med at nye behandlingsformer udvikles og optimeres.

Jeg har et ønske om en Sundhedsreform der i højere grad end i dag fokuserer på faglighed og kvalitet for borgerne. Hvor sundhedsprofessionelle inddrages endnu mere – hele tiden med borgerne og deres rettigheder i centrum. Hvor beslutninger træffes tæt på borgerne, også de politiske!

Mens vi venter, kan vi jo passende forholde os til, hvad vi har opnået de seneste år og hvilke ambitioner vi har for fremtiden. Dem der kender mig, vil vide, at jeg er ambitiøs af natur og jeg tror på en Sundhedsreform der både tør og gør!

Jeg kunne ønske mig, at debatten ikke reduceres til, at dreje sig om Regionsrådenes nedlæggelse, men i stedet fokusere på hvordan vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen, der er indbyrdes forpligtede og giver sundhedsvæsnet det løft, som vi i de sidste 10 år har efterspurgt.

Det nære sundhedsvæsen

I bestræbelserne efter at blive klogere, efter at træffe de rigtige beslutninger og efter at få borgerne i centrum, svæver jeg ofte mellem politiske strategier og den virkelighed som sundhedsprofessionelle og borgere møder hver dag.

Strategien omkring det nære sundhedsvæsen er både visionær og tvingende nødvendig. Hvis vi ser på sygdomsbilledet nu og i fremtiden, bliver det stadig mere abstrakt og ofte rækker farve palletten ikke, for nu at blive i den metafor.

Overordnet set har Regionen en opgave i, at sikre at borgere møder et velfungerende og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor behandlingen udføres der, hvor det giver bedst mening. Det kan være på hospitalet, hos den praktiserende læge eller i hjemmet, hvor man for nuværende ser en stigende tendens rettet mod det sidste. I Hillerød har vi ligeledes et sundhedscenter, der affødes af denne strategi, hvor behandlingen kan udføres endnu tættere på borgerne.

Borgerne skal tilbydes behandling tæt på hjemmet, så det ikke griber for meget ind i hverdagen, så arbejde og fritidsaktiviteter stadig kan opretholdes. Ofte passer borgere ikke ambulante tider, hvis det ikke er strengt nødvendigt, netop fordi ovenstående virker vigtigere. Borgerne vil og har ret til, at prioritere over eget liv og sygdom.

Selvom jeg er enig i strategien, kan jeg dog se, at sundhedspersonale kæmper for, at føre den ud i livet – ikke mindst med deres faglige stolthed intakt. Og for mig hersker der ingen tvivl om, at hvis det nære sundhedsvæsen skal lykkes, skal der investeres massivt i kompetenceudvikling, i stillinger på tværs i sundhedsvæsenet og det politiske bagland skal forstå, at denne udvikling er omkostningstung i starten, men betaler sig uden tvivl, på den lange bane. Blot som eksempel kan en investering i Sundhedscentret afføde en besparelse i fremtiden, fordi flere kompetencer samles under et tag og den faglige sparring hermed kvalificeres. Farvepaletten nuanceres og tilføres nye farver.

Inden jeg fortaber mig i strategi snak, som så mange andre før mig har gjort, vil jeg vedholdende holde fast i min egen profession som sygeplejerske og huske de dialoger jeg har med både sundhedsprofessionelle og borgere.

Som et eksempel slog det mig til et dialogmøde, hvor en sygeplejerske fortalte om manglende mulighed for hjælpemidler til døende i weekender, cykler der ikke virker så de kan komme til borgerne, IT kommunikationssystemer der er vanskelige at benytte eller måske blot  at få tid til, at sætte sig ind i. Det slog mig, at imens vi tænker store strategiske tanker, smuldrer det lavpraktiske – selvom vi godt ved, at det på mange områder er fundamentet for arbejdet. Det slog mig, at mine fødder skal forblive solidt plantet på jorden og hvis nogle ser mig svæve afsted, må I gerne hive mig tilbage på jorden! Derfor er dialogmøderne ligeså tvingende nødvendige som visioner og strategier.

 

Lokal borgerinvolvering i Alsønderup

I går deltog jeg i Borgermøde vedr. motorvejens forlængelse på Kulsviergården i Alsønderup. På mødet var der særlig fokus på betydningen for Tulstrup, Alsønderup, Bendstrup og omegn. Grundet mødets fokus på det lokale, blev mødet både nærværende og involverende. Dette lader mig tilbage med en refleksion omkring, at Borgermøder kan være for store og på sin vis lammende, da nogle borgere finder det svært at tale i større forsamlinger. Som politiker bliver de mange stemmer også svære at høre, da de ofte taler i munden på hinanden, rent metaforisk.

Både før og efter mødet havde jeg mange snakke med borgerne, både med de naboer jeg kender og nogle jeg aldrig har mødt. Jeg fik et indblik i hvad bekymringen for motorvejen bunder i og jeg forstår det nu bedre end før.

Forståelsen bunder ikke udelukkende i de konkrete bekymringer, men jeg forstår at lokal borgerinvolvering er vigtigere end store flotte møder, jeg forstår også at den uformelle borgerinvolvering, der sker før og efter mødet – at sludderen i baren efterfølgende er mindst ligeså vigtig. Jeg forstå og har altid forstået, at hvis vi vil borgerinvolvering så stiller vi som politikere op, ikke i form af blot at deltage, med ved at tale med borgerne og tage deres bekymringer alvorligt.

Dette bringer mig frem til mødets nok vigtigste pointe: I bliver hørt og da det blev slået fast at tunellen ved Frederiksværksgade ikke lukker, var det med bifald fra salen. Mit bifald går dog til jer – til jer der møder op – til jer der laver høringssvar – til jer der ringer til mig med jeres bekymring – til jer der involverer sig. Det er ikke forgæves!

Tak til Lokalrådet og Vejdirektoratet for, at gøre ovenstående muligt.

Mere digital borgerinvolvering!

Vi er så heldige, at samfundet er i en rivende udvikling, ikke mindst hvad angår at sætte borgerne i centrum og inddrage dem i de demokratiske processer. Metoderne til dette synes dog ikke, at følge med denne udvikling og kalder derfor på fornyelse.

Fysiske borgermøder kan man som sådan ikke have noget imod og jeg beundrer de borgere der, gang på gang, møder op og ytrer deres mening. Jeg sidder dog ofte tilbage med tanken om, hvordan vi får involveret det tavse flertal og i disse tider, hvor sociale medier og adgangen til information digitalt er eksploderet, synes det som et naturligt valg, at inkludere digitale medier, når vi taler om borgerinvolvering.


En kombination af borgermøder og digitale muligheder er både nytænkende og udviklende i forhold til, at involvere borgerne i de tematikker, den enkelte borger finder interessant og relevant.

 

Som en start er det min ambition, at borgermøder bliver live streamet, det vil sige borgerne kan tilgå borgermøderne via internettet. Sideløbende bliver der mulighed for live chat, hvor borgeren hjemme i stuen, kan få stillet sit spørgsmål gennem et talerør, som er en person der er tilstede til borgermødet. Hermed bevæger vi os væk fra kommunen som service og informationsproducerende til, at være endnu mere samskabende med borgerne. Muligheden for at få et bredere indblik i borgernes behov og ønsker vil ligelede kvalificere de politiske beslutninger.

 

I valget af den digitale involveringsform er mulighederne mange. Men de kanaler der bruges til at live streame Byrådsmøder bør indtænkes. Og så mener jeg vi skal imødekomme de digitale platforme, der allerede eksisterer. YouTube giver mulighed for at bruge videoer og på den måde formidle vigtig information fra borgmøderne direkte hjem i stuerne. Videoernes force er, at de er gode til at forklare komplekse problemstillinger. Videoer er nemme at dele på f.eks. Facebook, så flere ser dem og bliver inddraget i processerne. Medier som Twitter og Facebook kan også medtænkes som supplement til et fysisk borgermøde for de borgere, der ikke et til stede. Mange borgere har for længst integreret sociale medier som en del af deres dagligdag, hvor individuelle oplevelser gøres til gruppeoplevelser blot ved at trykke på deres smartphone. Denne udvikling skal vi benytte klogt, således at borgerinvolvering ikke blot er en politisk strategi, men noget vi rent faktisk gør!

 

Pointen er at vi skal understøtte flere former for dialog, både digitalt og fysisk, fordi de integreret vil ramme et bredere udsnit af borgere. Digitale medier har sin styrke ved at være hurtigt, effektivt og fleksibelt, hvor borgermøder ofter virker mere nærværende og inkluderende.  Konklusionen må derfor være; Vi har brug for begge dele!

Et fyrtårn under opbygning

Foran os står et givende samarbejde med OK-fonden omkring et nyt plejecenter i Favrholm. Heri ligger en mulighed for at tænke i innovative løsninger, med fokus på, at skabe værdi for borgerne. Dette er i fin tråd med Hillerøds vision “Læring og Livskraft”, hvor 25 fyrtårne allerede viser vejen og danner rammerne for borgernes livskraft og virkelyst.

Det er glædeligt at vide, at OK-Fonden er en non-profit omsorgsorganisation, hvor overskuddet investeres direkte i udvikling af velfærdsløsninger. OK-fonden arbejder for, at mennesker kan leve livet, hele livet. Muligheden for, at forfølge sine drømme, selvbestemmelse og tryghed er i fokus.

Det betyder, at plejecentret i Favrholm skal tilgodese legemlige, mentale, følelsesmæssige og sociale sider af beboernes liv – og dermed, at vi skal stile efter et plejecenter med råderum i forhold til, hvordan hverdagen bedst tilrettelægges for den enkelte. Med mulighed for tilkøbsydelser, såsom ledsagelse til fritidsaktiviteter eller kultur, som måske altid har været en integreret del af livet.

Hvor smarte løsninger indenfor velfærdsteknologi afprøves og gældende praksis udvikles, hvor vi fokuserer på kompetencer i plejen, med hensyntagen til beboernes selvbestemmelsesret. Hvor intelligente grønne løsninger indtænkes og æstetikken prioriteres. Her er det værd, at indtænke muligheden for friplejecenter, da disse giver større fleksibilitet i forhold til indretning af boligen og i udarbejdelsen af fællesarealer. Her er ligeledes en mulighed for, at tænke ud af boksen i forhold til blandede boligformer, blandede aldre, ungdomsboliger og seniorboliger i Favrholm.

Det betyder også, at vi skal turde tænke i løsninger, hvor etablerede strukturer udfordres. Vi skal tænke i løsninger, der matcher fremtidens behov med fokus på livkraft og jeg har et ønske om, at vi gør det muligt, at lave noget ekstraordinært i Favrholm. Med fokus på fremtidens beboere og de behov, der her efterspørges, hvor der i fremtiden ses nye krav til både boligformer og service.

I samarbejdet ligger muligheden for at inspirere hinanden, hvor kommunens allerede fine tilbud udvikles og mangfoldigheden bliver en styrke.

Fibernet til Hillerød

Det er et stort ønske fra mange af Hillerøds borgere, at få bedre internetforbindelse. Mange borgere i Hillerød har ikke internetforbindelse på over 10 Mbit/s, og afskæres herved indirekte fra en række muligheder, informationer og samarbejde. I den forbindelse er det vigtigt, at Hillerød kommune har en målsætning i forhold til den digitale infrastruktur – det er ikke nok at kigge på hvordan vi samarbejder og kommunikerer digitalt, det er ligeledes af afgørende betydning at understøtte hurtigere og stabilt internet.

Jeg har tidligere pointeret, at jeg ser fibernet som en fremtidssikret løsning, hvor man via investeringer allerede nu, forhindrer at skulle hjælpe nødlidende borgere og virksomheder, når det bliver tydeligt at hurtigere internetforbindelser er uundværlige. Den politiske målsætning i Danmark er, at alle senest i 2020 skal have adgang til forbindelser på mindst 100 Mbit/s, når vi downloader og 30 Mbit/s når vi uploader.

Det er derfor glædeligt, at det nu er besluttet at der etableres tomrør i fremtidige anlægsprojekter og der allerede i en række anlægsprojekter er blevet nedlagt tomrør. Tomrør er rør, hvor det bliver muligt, at trække fiber igennem for private aktører ud fra gældende markedsprincipper.

Beslutningen er en del af SMART city strategien og Hillerød bevæger sig nu hen imod en fremtidssikret by.

Det er ikke nogen hemmelighed, at lige præcis digital infrastruktur er en mærkesag for mig – derfor tør jeg godt sig….YES! Det kan betale sig, at kæmpe for hvad man tror på!

Venstres borgmesterkandidat i Hillerød 2025