Kategoriarkiv: Politik

Politik, Teknologi

Fibernet mere aktuelt end nogensinde….

Skriv en kommentar

Med fare for at gentage mig selv, må jeg endnu engang understrege betydningen af en hurtig og stabil internetforbindelse.

I Hillerød kommune har vi lavet flere tiltag for at understøtte udrulningen af Fibernet og jeg sætter pris på den opbakning jeg oplever i kampen for, at endnu flere får ordentligt bredbånd.

Når man så under Corona krisen igen oplever en opmærksomhed, især fra dem der har forældede internetforbindelser, er det ikke så underligt – for nu mærkes det for alvor, hvorfor det er så fundamentalt med en god internetforbindelse og hvordan den kan gøre en kæmpe forskel for ALLE borgere. Mange af de digitale tiltag vi oplever under Corona krisen er kommet for at blive, derfor bliver vi endnu mere afhængige af den digitale infrastruktur, måske endda allerede fra nu af.

Jeg kommer nok aldrig helt til at forstå hvorfor kommunerne generelt ikke har mere ansvar, i forhold til den digitale infrastruktur, men som lokalpolitiker tager jeg ansvaret på mig og kæmper kampen hver gang jeg kontaktes omkring problemstillingen.

Mange kampe er vundet og der er flere på vej.

Økonomi, Politik

Et samfund i balance

Skriv en kommentar

Udligningsordningen mellem kommunerne bygger på det ædle princip, at der er nogle kommuner, der af forskellige årsager, har vanskeligheder med at få enderne til at hænge sammen. Andre kommuner har bedre forudsætninger i så henseende. Det kan skyldes mange ting. Indkomstgrundlag, befolkningstæthed, befolkningssammensætning osv.

I Danmark hjælper vi hinanden. Det gør vi, fordi vi gerne vil bevare en sammenhængskraft i hele landet. Så værdigt trængende kommuner skal fortsat have en hjælpen hånd fra øvrige kommuner.

Men systemet med udligning skal kunne forstås. Ikke blot af de indviede. Men af dig og mig. Fordi det er dig og mig, der betaler.

Det forslag, som regeringen har spillet ud med, forstår de vist kun selv. Hvorfor? Jo, fordi det alene bygger på deres politiske opfattelse af, hvordan udligningen skal se ud. Ikke engang socialdemokratiske borgmestre forstår den dybere mening med forslaget fra regeringen. Så der er ikke noget at sige til, at hverken du eller jeg kan se retfærdigheden i udspillet.

I Venstre vil vi et land i balance, hvor udligning indgår. Men vi skal alle kunne forstå ordningen for at acceptere den.

Politik

Visioner og politiske ambitioner

Skriv en kommentar

Når folk spørger mig om, hvorfor jeg gik ind i politik, er det lette svar; for at gøre en forskel. Men hvordan gør man reelt en forskel og hvad kræver det af samarbejde, for det kan lade sig gøre? Svaret ligger ikke lige for, men aktuelt har jeg, med glæde, oplevet hvordan et projekt kan rumme både visioner og politiske ambitioner.

Sagen om et plejehjem på Favrholm, der netop er vedtaget i Byrådet, hvor samtænkning mellem plejehjem og daginstitution nu kan realiseres, skal både ses som visionært og ambitiøst. Sagen drejer sig først og fremmest om samarbejde – samarbejde fordi vi sammen skal skabe noget nyt, vi skal tænke ud af boksen og vi skal turde gå nye veje. Det kræver mod og det glæder mig, at vi kan give de visioner, vi har udarbejdet for Favrholm, liv.

I Venstre har vi længe arbejdet for, at der skulle kigges på alternative former for plejehjem og vi er med denne sag særlig glade for, at det åbner muligheden for frit valgs ordninger for de kommende beboerne. Det er visionært for Hillerød og dejligt for plejehjemmets beboerne, der får flere frie valg til deres dagligdag.

Vi har et stort arbejde foran os og det er glædeligt, at opleve samarbejdet i de berørte udvalg. Jeg glæder mig til den brede høring der kommer til at foregå, både fordi vi bliver beriget med nye perspektiver, men også fordi vi forhåbentlig kan bringe den kommende digitale involverings platform i spil, for nu at blive ved det visionære.

Politik, Sundhed

Sundhedsfællesskaber skal løse fremtidens udfordringer

Skriv en kommentar

Sundhedsfællesskaber løser det problem vi i sundhedsvæsnet længe har understreget: overgangen mellem hospital og kommune, hvor patienten er i centrum, i stedet for systemet.

I Sundhedsfællesskaberne samles hospitalerne, praktiserende læger og kommunerne omkring løsninger og behandling. Herved får vi en reel mulighed for, at praktisere det nære sundhedsvæsen.

I Hillerød har vi et glimrende eksempel på det Sundhedsreformen lægger op til, nemlig vores Sundhedscenter. I Sundhedscentret har vi alt samlet under ét tag, både i forhold til opfølgende behandling, genoptræning og rehabilitering. Aktuelt arbejdes der ligeledes for, at kunne få etableret en lægepraksis på stedet.

Spørger man borgerne om deres erfaring med Sundhedscentret, udtrykkes der glæde og begejstring, blandt andet fordi man sparer kræfter på transport mellem hospital og kommune.

Borgerne er med til, at sætte mål for forløbet og inddrages i langt højere grad end det er muligt på hospitalet. Borgerne møder en helhedsorienteret indsats, hvor høj kvalitet og kontinuitet prioriteres.

Sundhedsfællesskaberne drives af borgmestre og udvalgsformænd med en sundhedsfaglig udbygning. For mig at se, kommer beslutningerne og løsningerne endnu tættere på borgerne, hvor der også i Sundhedsreformen er et fokus på patientinddragelse og patientsikkerhed.

Som sygeplejerske er jeg ligeledes begejstret for ambitionen om et fælles datasystem, der også er indlejret i Sundhedsreformen, da jeg ser, at det ofte er her samarbejdet og patientovergangen mellem hospital og kommune halter.

Politik, Sundhed, Uddannelse

Mens vi venter på Sundhedsreformen

Skriv en kommentar

Med en Sundhedsreform lige om hjørnet skal vi måske lige opsummere hvorfor det er nødvendigt med udvikling inden for sundhedsområdet.  Det er vel næppe nogen hemmelighed, at flere sundhedsopgaver fremover skal løses i kommunerne! Der kommer flere multisyge borgere, ældre der skal drages omsorg for og angstproblematikker der griber helt ind i barndommen, blot for at nævne nogle af sundhedsudfordringerne.

I de seneste år har jeg på tætteste hold været vidne til opgaveglidningen fra hospital til kommune. Selvom jeg ikke er blind over for de udfordringer dette medfører, kan jeg ikke andet end bifalde, at behandling og rehabilitering kommer tættere på borgerne og på deres præmisser. Det er dog af afgørende betydning, at skabe en sammenhæng mellem hospitaler og kommuner, da ingen af parterne kan løse fremtidens sundhedsudfordringer alene. Heri ligger ligeledes et fokus på, at minimere forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser.

Det er dog vigtigt med en klar ansvarsfordeling, hvor blandt andet den praktiserendes læges rolle endnu bedre italesættes og inddrages. I dette samarbejde spiller sygeplejersker og øvrige sundhedsprofessionelle en stadig større rolle, hvor kompetenceudvikling bør prioriteres og opgaver uddelegeres, der hvor det giver mening – for borgerne vel at mærke!

Sundhedsprofessionelle kommer til, at udvikle eksisterende sundhedsydelser i takt med at nye behandlingsformer udvikles og optimeres.

Jeg har et ønske om en Sundhedsreform der i højere grad end i dag fokuserer på faglighed og kvalitet for borgerne. Hvor sundhedsprofessionelle inddrages endnu mere – hele tiden med borgerne og deres rettigheder i centrum. Hvor beslutninger træffes tæt på borgerne, også de politiske!

Mens vi venter, kan vi jo passende forholde os til, hvad vi har opnået de seneste år og hvilke ambitioner vi har for fremtiden. Dem der kender mig, vil vide, at jeg er ambitiøs af natur og jeg tror på en Sundhedsreform der både tør og gør!

Jeg kunne ønske mig, at debatten ikke reduceres til, at dreje sig om Regionsrådenes nedlæggelse, men i stedet fokusere på hvordan vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen, der er indbyrdes forpligtede og giver sundhedsvæsnet det løft, som vi i de sidste 10 år har efterspurgt.

Politik, Sundhed

Det nære sundhedsvæsen

Skriv en kommentar

I bestræbelserne efter at blive klogere, efter at træffe de rigtige beslutninger og efter at få borgerne i centrum, svæver jeg ofte mellem politiske strategier og den virkelighed som sundhedsprofessionelle og borgere møder hver dag.

Strategien omkring det nære sundhedsvæsen er både visionær og tvingende nødvendig. Hvis vi ser på sygdomsbilledet nu og i fremtiden, bliver det stadig mere abstrakt og ofte rækker farve palletten ikke, for nu at blive i den metafor.

Overordnet set har Regionen en opgave i, at sikre at borgere møder et velfungerende og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor behandlingen udføres der, hvor det giver bedst mening. Det kan være på hospitalet, hos den praktiserende læge eller i hjemmet, hvor man for nuværende ser en stigende tendens rettet mod det sidste. I Hillerød har vi ligeledes et sundhedscenter, der affødes af denne strategi, hvor behandlingen kan udføres endnu tættere på borgerne.

Borgerne skal tilbydes behandling tæt på hjemmet, så det ikke griber for meget ind i hverdagen, så arbejde og fritidsaktiviteter stadig kan opretholdes. Ofte passer borgere ikke ambulante tider, hvis det ikke er strengt nødvendigt, netop fordi ovenstående virker vigtigere. Borgerne vil og har ret til, at prioritere over eget liv og sygdom.

Selvom jeg er enig i strategien, kan jeg dog se, at sundhedspersonale kæmper for, at føre den ud i livet – ikke mindst med deres faglige stolthed intakt. Og for mig hersker der ingen tvivl om, at hvis det nære sundhedsvæsen skal lykkes, skal der investeres massivt i kompetenceudvikling, i stillinger på tværs i sundhedsvæsenet og det politiske bagland skal forstå, at denne udvikling er omkostningstung i starten, men betaler sig uden tvivl, på den lange bane. Blot som eksempel kan en investering i Sundhedscentret afføde en besparelse i fremtiden, fordi flere kompetencer samles under et tag og den faglige sparring hermed kvalificeres. Farvepaletten nuanceres og tilføres nye farver.

Inden jeg fortaber mig i strategi snak, som så mange andre før mig har gjort, vil jeg vedholdende holde fast i min egen profession som sygeplejerske og huske de dialoger jeg har med både sundhedsprofessionelle og borgere.

Som et eksempel slog det mig til et dialogmøde, hvor en sygeplejerske fortalte om manglende mulighed for hjælpemidler til døende i weekender, cykler der ikke virker så de kan komme til borgerne, IT kommunikationssystemer der er vanskelige at benytte eller måske blot  at få tid til, at sætte sig ind i. Det slog mig, at imens vi tænker store strategiske tanker, smuldrer det lavpraktiske – selvom vi godt ved, at det på mange områder er fundamentet for arbejdet. Det slog mig, at mine fødder skal forblive solidt plantet på jorden og hvis nogle ser mig svæve afsted, må I gerne hive mig tilbage på jorden! Derfor er dialogmøderne ligeså tvingende nødvendige som visioner og strategier.

 

Politik, Trafik

Lokal borgerinvolvering i Alsønderup

Skriv en kommentar

I går deltog jeg i Borgermøde vedr. motorvejens forlængelse på Kulsviergården i Alsønderup. På mødet var der særlig fokus på betydningen for Tulstrup, Alsønderup, Bendstrup og omegn. Grundet mødets fokus på det lokale, blev mødet både nærværende og involverende. Dette lader mig tilbage med en refleksion omkring, at Borgermøder kan være for store og på sin vis lammende, da nogle borgere finder det svært at tale i større forsamlinger. Som politiker bliver de mange stemmer også svære at høre, da de ofte taler i munden på hinanden, rent metaforisk.

Både før og efter mødet havde jeg mange snakke med borgerne, både med de naboer jeg kender og nogle jeg aldrig har mødt. Jeg fik et indblik i hvad bekymringen for motorvejen bunder i og jeg forstår det nu bedre end før.

Forståelsen bunder ikke udelukkende i de konkrete bekymringer, men jeg forstår at lokal borgerinvolvering er vigtigere end store flotte møder, jeg forstår også at den uformelle borgerinvolvering, der sker før og efter mødet – at sludderen i baren efterfølgende er mindst ligeså vigtig. Jeg forstå og har altid forstået, at hvis vi vil borgerinvolvering så stiller vi som politikere op, ikke i form af blot at deltage, med ved at tale med borgerne og tage deres bekymringer alvorligt.

Dette bringer mig frem til mødets nok vigtigste pointe: I bliver hørt og da det blev slået fast at tunellen ved Frederiksværksgade ikke lukker, var det med bifald fra salen. Mit bifald går dog til jer – til jer der møder op – til jer der laver høringssvar – til jer der ringer til mig med jeres bekymring – til jer der involverer sig. Det er ikke forgæves!

Tak til Lokalrådet og Vejdirektoratet for, at gøre ovenstående muligt.

Politik, Teknologi

Mere digital borgerinvolvering!

Skriv en kommentar

Vi er så heldige, at samfundet er i en rivende udvikling, ikke mindst hvad angår at sætte borgerne i centrum og inddrage dem i de demokratiske processer. Metoderne til dette synes dog ikke, at følge med denne udvikling og kalder derfor på fornyelse.

Fysiske borgermøder kan man som sådan ikke have noget imod og jeg beundrer de borgere der, gang på gang, møder op og ytrer deres mening. Jeg sidder dog ofte tilbage med tanken om, hvordan vi får involveret det tavse flertal og i disse tider, hvor sociale medier og adgangen til information digitalt er eksploderet, synes det som et naturligt valg, at inkludere digitale medier, når vi taler om borgerinvolvering.


En kombination af borgermøder og digitale muligheder er både nytænkende og udviklende i forhold til, at involvere borgerne i de tematikker, den enkelte borger finder interessant og relevant.

 

Som en start er det min ambition, at borgermøder bliver live streamet, det vil sige borgerne kan tilgå borgermøderne via internettet. Sideløbende bliver der mulighed for live chat, hvor borgeren hjemme i stuen, kan få stillet sit spørgsmål gennem et talerør, som er en person der er tilstede til borgermødet. Hermed bevæger vi os væk fra kommunen som service og informationsproducerende til, at være endnu mere samskabende med borgerne. Muligheden for at få et bredere indblik i borgernes behov og ønsker vil ligelede kvalificere de politiske beslutninger.

 

I valget af den digitale involveringsform er mulighederne mange. Men de kanaler der bruges til at live streame Byrådsmøder bør indtænkes. Og så mener jeg vi skal imødekomme de digitale platforme, der allerede eksisterer. YouTube giver mulighed for at bruge videoer og på den måde formidle vigtig information fra borgmøderne direkte hjem i stuerne. Videoernes force er, at de er gode til at forklare komplekse problemstillinger. Videoer er nemme at dele på f.eks. Facebook, så flere ser dem og bliver inddraget i processerne. Medier som Twitter og Facebook kan også medtænkes som supplement til et fysisk borgermøde for de borgere, der ikke et til stede. Mange borgere har for længst integreret sociale medier som en del af deres dagligdag, hvor individuelle oplevelser gøres til gruppeoplevelser blot ved at trykke på deres smartphone. Denne udvikling skal vi benytte klogt, således at borgerinvolvering ikke blot er en politisk strategi, men noget vi rent faktisk gør!

 

Pointen er at vi skal understøtte flere former for dialog, både digitalt og fysisk, fordi de integreret vil ramme et bredere udsnit af borgere. Digitale medier har sin styrke ved at være hurtigt, effektivt og fleksibelt, hvor borgermøder ofter virker mere nærværende og inkluderende.  Konklusionen må derfor være; Vi har brug for begge dele!

Favrholm, Politik, Virksomheder

Et fyrtårn under opbygning

Skriv en kommentar

Foran os står et givende samarbejde med OK-fonden omkring et nyt plejecenter i Favrholm. Heri ligger en mulighed for at tænke i innovative løsninger, med fokus på, at skabe værdi for borgerne. Dette er i fin tråd med Hillerøds vision “Læring og Livskraft”, hvor 25 fyrtårne allerede viser vejen og danner rammerne for borgernes livskraft og virkelyst.

Det er glædeligt at vide, at OK-Fonden er en non-profit omsorgsorganisation, hvor overskuddet investeres direkte i udvikling af velfærdsløsninger. OK-fonden arbejder for, at mennesker kan leve livet, hele livet. Muligheden for, at forfølge sine drømme, selvbestemmelse og tryghed er i fokus.

Det betyder, at plejecentret i Favrholm skal tilgodese legemlige, mentale, følelsesmæssige og sociale sider af beboernes liv – og dermed, at vi skal stile efter et plejecenter med råderum i forhold til, hvordan hverdagen bedst tilrettelægges for den enkelte. Med mulighed for tilkøbsydelser, såsom ledsagelse til fritidsaktiviteter eller kultur, som måske altid har været en integreret del af livet.

Hvor smarte løsninger indenfor velfærdsteknologi afprøves og gældende praksis udvikles, hvor vi fokuserer på kompetencer i plejen, med hensyntagen til beboernes selvbestemmelsesret. Hvor intelligente grønne løsninger indtænkes og æstetikken prioriteres. Her er det værd, at indtænke muligheden for friplejecenter, da disse giver større fleksibilitet i forhold til indretning af boligen og i udarbejdelsen af fællesarealer. Her er ligeledes en mulighed for, at tænke ud af boksen i forhold til blandede boligformer, blandede aldre, ungdomsboliger og seniorboliger i Favrholm.

Det betyder også, at vi skal turde tænke i løsninger, hvor etablerede strukturer udfordres. Vi skal tænke i løsninger, der matcher fremtidens behov med fokus på livkraft og jeg har et ønske om, at vi gør det muligt, at lave noget ekstraordinært i Favrholm. Med fokus på fremtidens beboere og de behov, der her efterspørges, hvor der i fremtiden ses nye krav til både boligformer og service.

I samarbejdet ligger muligheden for at inspirere hinanden, hvor kommunens allerede fine tilbud udvikles og mangfoldigheden bliver en styrke.

Politik, Skoler

Frit skolevalg skal understøttes

Skriv en kommentar

Begrundelserne for valg af skole til sit barn er mange, det kan dreje sig om geografi, økonomi, man har søskende på skolen og en lang række andre forhold. Lige meget bevæggrundene betyder det alverden for forældrene, hvilken skole deres barn kommer på.  Det mener jeg vi som kommunalpolitikere skal lytte til.

Inden længe starter der et nyt skoleår og netop nu besluttes antallet af børnehaveklasser, hvilket gør debatten aktuel. Hvis kommunen ønsker at forældre skal vælge folkeskolen til, er det vigtigt de får mulighed for, at vælge den skole, der giver mening for netop deres familie. Familier kan være delt i to, hvor mor og far ikke længere bor sammen, hvor man ikke automatisk kan gå ud fra, at den lokale distriktsskole er det rigtige valg. Og jeg mener ikke vi kan forvente, at forældre i dag accepterer den skole deres barn bliver placeret på, hvis det er imod deres ønske. Det kan give privatskolerne kronede dage, da de derved ses som alternativet, da vi lukker for muligheden for at vælge imellem folkeskolerne.

Det frie skolevalg skal ses som en styrkelse af folkeskolen som helhed. Folkeskolerne i Hillerød er meget forskellige og det er vigtigt, at man kan vælge en skole, der passer til barnet og familien. Hvis vi ikke understøtter det frie skolevalg, har forældrene kun mulighed for at vælge folkeskolen fra med et skift til en privatskole, ved det frie skolevalg kan de også vælge en anden folkeskole til. Valg af privatskole har jeg som sådan ikke noget imod, så længe det ikke skyldes at folkeskolen vælges fra. Hillerøds folkeskoler er af god kvalitet og det er jo glædeligt, at forældre aktivt tager ansvar for deres barns skolegang ved at vælge den skole, der passer deres familie, og derved skabes der også grobund for følelsen af ejerskab og engagement i den valgte skole på den lange bane.

Når forældre vælger skole til deres børn, er det ud fra børnenes behov, som de kender bedst. Disse skal vi lytte til. Jeg mener at vi som kommunalpolitikere har et stor ansvar i forhold til, at udfordre de eksisterende rammer og tænke i innovative løsninger, således at børnenes behov og forældrenes ønsker tilgodeses, hvor det er muligt.

Kritikere påpeger, at det frie skolevalg giver større klasseskel, at ressourcestærke familier kan fravælge de lokale folkeskoler på grund af en stor koncentration af elever, som kommer fra socialt dårligere stillede familier eller med anden kulturel baggrund. Et synspunkt der er værd at have med i debatten og som skal tages seriøst.

Afsluttende vil jeg dog påpege, at det frie skolevalg er en realitet:

Undervisningsministeriets lov, § 36, stk. 3:

Stk. 3. Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 40, stk. 2.

Her er det rigtigt vigtigt, at rammerne afspejler de behov familierne har, således at barnet tilgodeses og den nødvendige sammenhæng mellem arbejds- og familieliv understøttes. Det er her at vi, som kommunalpolitikere, skal være vores ansvar bevidst!

Politik

Jeg ER borger!

Skriv en kommentar

Det var lige dér – under køreturen hjem fra møde på Rådhuset, dér hvor sneen endnu ikke havde lagt sig, hvor alt var stille og nyt og luften frisk – det var lige dér, jeg for første gang mærkede håb. Det var dér jeg fik følelsen af, at politik måske kunne blive nærværende for borgerne, dér hvor borgerinddragelse blev til andet end tomme ord og sociale konstruktioner, der alligevel ender med, at alt var som før. Det var dér jeg smilede for sig selv over, at jeg til mit første møde i udvalget for borgerinddragelse, hørte mig selv sige: Jeg ER borger! Det var dér jeg erkendte, at jeg aldrig bliver politiker – eller at jeg, som minimum, selv vil definere hvilken politiker jeg så vil være, men for nu er jeg først og fremmest borger! Og derfor må min plads være der, hvor borgerne bliver involveret.

Et udvalg fik sin spæde start i dag og jeg er håbefuld – ikke fordi det bliver nemt og fordi den politiske verden med magt og dagsordener, jeg endnu ikke forstår, er camoufleret af nyfalden sne, men fordi der i det rum blev talt direkte fra hjertet og ud fra et fælles ønske om at borgerene skal involveres i det, der giver mening for dem.

Lige dér under køreturen, blev det klart for mig, at vi skal undgå at ord konstruerer en virkelighed der ikke eksisterer, hvor ord som inddragelse, involvering, indflydelse og samskabelse bliver tomme og vi glemmer de mennesker der omgiver os. At vi husker at det er fællesskabet, familielivet, retten til at bestemme over sit eget liv, LIVET – der definerer, hvad der er vigtigt for den enkelte og med dette udgangspunkt bliver ordene sekundære og dialogen og medbestemmelsen kommer i fokus.

Jeg tror på at vi skal se på Borgerinddragelse som den nyfaldne sne, smukt og rent. Men da jeg parkerede bilen stod spørgsmålene stadig tilbage: Hvordan vil du gerne involveres og hvad vil du involveres i?

Politik

Borgerinddragelse er fundamentet i politisk arbejde

Skriv en kommentar

Når man i en stille stund tager sig tiden til at tænke over, hvad politik egentlig er og hvorfor politik til stadighed har en evne til at sætte ting på spidsen, få folks sind i kog, men også få understøttet et ønskværdigt samfund – så ender tankerne altid ved borgerne…
Tanker om hvad, der er vigtigt for den enkelte og tanker omkring hvordan man får disse stemmer i tale.

I gennem mange år jeg har deltaget i frivilligt arbejde og befundet mig i netværk af klare stemmer med veldefinerede ønsker og ikke mindst holdninger. Og det er egentligt først i de stille stunder, at jeg hører det, der ikke bliver sagt!
Men hvordan hører man noget der er tavst? Uden at blive for poetisk, mener jeg, at tavshed er vigtig og stærk, men også lammende og bekymrende. Måske især for os politikere, for hvordan skal vi vide, hvad der er vigtigt for borgere, hvis de ikke fortæller os det. Og ofte bekymrer jeg mig, om vores system er blevet så fastlåst, af folk har opgivet at give deres behov og holdninger til kende. Her tænker jeg ikke på de borgere der trives med at fortælle deres holdninger, men på dem, der fokuserer på dagen og vejen, på at få familien til at hænge sammen, passe jobbet, er sygdomsramte eller hvad der nu fylder. Til jer vil jeg sige, at hvis du ikke har gjort det før, så er det nu, du hiver fat i din politiker og fortæller hvad der er vigtigt for dig – fordi det er med til at skabe et billede af den verden vi lever i sammen og fordi borgerinddragelse er fundamentet i det politiske arbejde.

Vi vil i de kommende fire år arbejde målrettet med borgerinddragelse i Byrådet og det er mit store ønsker at også din, måske tidligere tavse, stemme bliver hørt!

Politik

Mens vi venter…..

Skriv en kommentar

Med julen for døren, er det tålmodighedens tid – ikke mindst for et nyvalgt byrådsmedlem! I mens nisser melder deres ankomst, venter jeg i spænding på, hvilke udvalgsposter der bliver tildelt mig. Det springende punkt er jo, om jeg direkte skal arbejde videre med det jeg brændte for i valgkampen, eller om dette arbejde fortsættes mere inddirekte, gennem mine samarbejdspartnere i Byrådet. Lige meget hvad, væbner jeg mig med tålmodighed og tiden bruges på, at genbesøge mails og ønsker fra borgere, der var så venlige, at dele med mig, hvad der er vigtigt for dem. Det er jo vigtigt at huske på, at det netop er disse stemmer jeg repræsenterer – stemmer som nu skal spredes, nuanceres og høres. Flere stemmer skal have plads og sammen kommer vi til, at forme et fælles sprog. Et sprog der handler om samarbejde, mellem rød og blå og mellem dig og mig. Jeg er tålmodig og venter med stolthed. Og er ydmyg over dem der troede på mig. Til jer kan jeg sige: Jeg er parat!

Ældre, Politik

Et værdigt seniorliv

Skriv en kommentar

Da jeg arbejdede som sygeplejerske, var det ofte mødet med de ældre patienter, der overraskede og berigede mig og var med til at danne det menneskesyn jeg har i dag. Det blev klart for mig, at også i den tredje alder har man brug for at blive inddraget som ekspert i sit eget liv, man har stadig brug for selv at træffe beslutninger og tage valg, når det drejer sig om sit eget liv. Som senior med brug for hjælp i hverdagen er det særligt vigtigt, at vi fører en politik der understøtter det frie valg. Det kan vi gøre ved at der bliver flere af hjemmehjælp – både kommune og private leverandører – som seniorerne kan vælge mellem. Derved sikrer vi bedre forhold for den enkelte og en grundlæggende værdighed og respekt for det enkelte menneskes selvbestemmelsesret.

Børn, Politik, Sundhed

Børn har ret til en bedste ven……

Skriv en kommentar

Hvordan handler skolerne i Hillerød ved mobning? Det er der et uklart billede af – handleplaner og anti-mobbe politikker er vedtaget. Trods dette oplever jeg som mor til fire med et stort netværk inden for skolevæsenet, at mobning fortsat finder sted. Forældre har et stor ansvar i forhold til dette, men samarbejdet imellem hjem og skole er ligeså vigtigt, specielt når det først er gået galt.

Men er vores politik på området tidssvarende – har vi forholdt os til digital dannelse, altså den måde vi og vores børn agerer på de sociale medier? Har vi forholdt os til de generationer, der interagerer anderledes socialt, end da vi selv voksede op?

Jeg har på nærmeste hold oplevet børn der ikke har en bedste ven – børn der er kede af at gå i skole og selvom det aktuelt ikke drejer sig om mine egne børn, mener jeg at vi har et fælles ansvar for vores børns trivsel på de respektive skoler. Ikke kun vores egne, men også hinandens børn. Jeg er ked af den passivitet der forsat finder sted når det drejer sig om mobning.

Det er vigtigt at forebygge mobning, om det er en konkret lovgivning der skal til eller om vi i Hillerød kommune skal være vores ansvar voksent ved at understøtte og hjælpe skolerne i forhold til tidssvarende handleplaner om mobning og anti-mobbe politik, må drøftes i Byrådet.

Jeg mener at vi er i en tid, hvor trivsel i skolerne skal have mindst ligeså stort fokus som faglige kompetencer. Herunder kompetenceudvikling og supervision af lærerne, så også de har kompetencerne og den fornødne støtte når mobbe problematikkerne opstår.

Politik

Det er svært at bygge et hus uden fundament!

Skriv en kommentar

Hvad nu hvis Byrådet var et hus? Ville det være et stort hus, et lille hus, en bondegård eller? Ville der være højt til loftet?

Mulighederne er mange og for mig vil det vigtigste være, at bygge på et ordentligt fundament. Når jeg nu netop er optaget af fundamentet skyldes det, at jeg ved deltagelse i vælgermøder og når vi som politikere står på torvet, har oplevet at fundamentet er skrøbeligt.

Fundamentet er bygget på og af borgerne – på hvad der er vigtigt for dem og på hvilke visioner vi sammen har for Hillerød. Borgernes ønsker kan være vanskelige at afdække når man går ind i en valgkamp – hvor man kan opleve at få mindre pæne kommentarer både fra borgere og modkandidater på sin lange vej ind i “huset”.

Udfordringen ligger i, at vi som politikere er afhængige af at borgerne deler deres ønsker og visioner for kommunen med os. Sker dette ikke, vil fundamentet bygge på et mindre flertal. Heldigvis er mange kandidater stærkt forankret i de lokalsamfund de kommer fra og repræsenterer derfor en større borgergruppe. Dette er godt for fundamentet. Jeg mener dog vi kan gøre det bedre, mange stemmer bliver ikke hørt! Hvis dette skyldes politikerlede eller politikernes troværdighed er til diskussion, mener jeg vi som kommende Byråd har en kæmpe opgave foran os, der drejer sig om at opbygge det fundament, der over årerne er smuldret.

Hvis borgerne er fundamentet, er murstenene så politikerne eller er de blot den mørtel der holder huset sammen? Skal huset have kæmpe vinduer for, at sikre transparens og skal taget være let, men stormsikret, så de overordnede landspolitiske dagsordener som taget kunne repræsentere ikke bliver for styrende?

Lige meget hvilket hus der er tale om, er fundamentet det vigtigste og det er afgørende at borgerne taler med politikerne og politikerne taler med hinanden – i en god tone, ellers krakelerer fundamentet!

Politik, Skoler

Aldersintegreret undervisning

Skriv en kommentar

Flere har spurgt til mit oplæg på Alsønderup Skole vedrørende at være forælder til børn på en skole, hvor der er aldersintegreret undervisning. Jeg har derfor prøvet at lave et uddrag – helt nemt var det ikke, men jeg håber at jeg fik essensen med. Oplægget er selvfølgelig ud fra helt personlige erfaringer, men jeg har også lænet mig op af hvad forskningen siger om aldersintegreret undervisning: Min uddannelse er Master i læring og kompetenceudvikling, så læring i alle dens afskygninger har selvfølgelig min professionelle interesse.

Jeg er mor til fire børn og har prøvet det, man kan betegne som almindelig skolegang kontra den aldersintegrerede undervisning. Både i forhold til min egen skolegang og i forhold til mine børns.

På Alsønderup skole, der er en del af Hillerød Vest skolen, besluttede man for en årrække siden, at skolens undervisningsgrundlag skulle være aldersintegreret. Som forælder var processen ikke nem, mest fordi ens egen forståelse af hvad det ville sige at gå i skole, måtte parkeres for en stund.

Aldersintegreret undervisning ses forskningsmæssigt som en naturlig måde for børn at lære på. Undervisning sker på tværs af alder og klasser. Lærere anvender mere differentierede metoder, samtidig med at børnene lærer meget af hinanden. Det aldersintegrerede miljø tilgodeser og udnytter diversiteten i børnegruppen, hvor tages udgangspunkt i barnet frem for gruppen, og der anlægges et helhedsperspektiv på hvert barn med inddragelse af kognitive, fysiske, æstetiske, sociale og følelsesmæssige aspekter. De fleksible grupperinger medfører, at alle børn lære at interagere med andre mennesker med forskellige personligheder, baggrunde, evner, interesser og aldre.

På Alsønderup skole betød grupperingerne, at børnene skulle kunne overskue et ugeskema, og der var stor diversitet i hvem de skulle arbejde sammen med i de forskellige fag.

Jeg indrømmer, at jeg syntes det var et kaos, i hvert fald i starten. Det trådte i baggrunden da jeg så hvordan mine børn trives. Jeg så tydeligt at børnene blev bedre til, at hjælpe hinanden, og i dag spørger de lige så ofte hinanden, som mig, hvis de skal have hjælp med lektierne. Jeg er derfor heller ikke så fokuseret på hvor mange lærere der er pr. elev, men mere på elevernes trivsel og det fællesskab der er eleverne i mellem, som synes at have større betydning, end antallet af voksne. Selvfølgelig skal der være nok lærere og pædagoger, men deres rolle bliver mere faciliterende, og vores børn lærer nogle vigtige generiske kompetencer, både kommunikativt og i forhold til  at samarbejde, når man nu vælger en skole med aldersintegreret undervisning.

Jeg har dog også erfaret, at ikke alle børn (eller forældre) trives med ikke at have meget faste rammer og i de tilfælde må man som forældre selvfølgelig vælge skole ud fra dette.

Jeg oplever, at mine børns naturlige lyst og glæde ved at lære er bevaret. Der er fokus på deres individuelle niveau. Jeg ser børn der får lov til at udvikle sig i deres eget tempo, hvis man da som forældre tør at give slip og ikke være så fokuseret på det rent boglige.

Dygtighed og svaghed bliver relative begreber, hvorved rummeligheden får bedre kår. Aldersintegrering er en forudsætning for en mere rummelig skole, og for at børn med forskellige forudsætninger kan trives i skolen.

De små kigger de store over skulderen og lærer dem ”kunsten” af, og de store børn bliver mere bevidste om deres egne læreprocesser, fordi de indgår i nære samarbejdsrelationer med de yngre elever, og dermed kommer til at skulle forklare dem, hvad aktiviteterne går ud på. Det betyder, at den enkelte elev får mulighed for at udvikle sig i et naturligt tempo – i de ryk, som kognitive læreprocesser netop foregår i.

Men det er en udfordring, at tilrettelægge undervisning med fokus på hvert barn. Det kræver indgående indblik og kendskab til hvert eneste barn. Og ikke meget er givet på forhånd. Hvis rummelighed og differentiering skal lykkes, skal læreren have fokus på hvert enkelte barn frem for på aldersgruppen. For at den aldersintegrerede undervisning skal lykkes, skal kompetenceudvikling af lærerne prioriteres, og pædagoger kan med fordel inddrages i undervisningen på alle trin.

Jeg er ikke i tvivl om at Alsønderup skole har fat i noget ganske unikt! Forældresamarbejdet står engang i mellem sin prøve, for tør man som forældre at give slip – jeg gjorde det og har ikke fortrudt.

.

Politik, Skoler

Skolen er essentiel også i lokalsamfundene…..

Skriv en kommentar

I en tid hvor der hersker en stærk centraliseringstendens, kan man i lokalsamfundene godt blive usikker på vore skolers fremtid. Usikkerheden bevirker at de små skoler i nogle tilfælde vælges fra, også selvom man bor tæt på dem.

Det drejer sig både om elevtallet er højt nok til, at de mindre skoler kan bevares og om den faglige kvalitet den enkelte skole besidder. Vi lever i et konkurrencesamfund og skolerne står derfor over for en større rekrutterings opgave når forældre skal vælge skoler til deres børn, hvilket måske mest ses i forhold til udbredelsen af private skoler, der er i direkte konkurrence til folkeskolerne.

Jeg mener vi skal stille krav til vores folkeskoler og have et højt ambitionsniveau på vores børns vegne, således at det individuelle barn understøttes både fagligt og personligt.

Vi skal stille krav om kompetente lærere, der skal tilbydes kompetenceudvikling, så de kan følge med tidens fremskridt. Pædagoger skal aktivt deltage i børnenes skoledag for at understøtte den gode trivsel. Digitale arbejdsredskaber til elever skal ind tænkes som en naturlig del af undervisningen. Derudover skal forældresamarbejdet optimeres.
Ja! ambitionsniveauet er højt på vore skolers vegne og vi har, som politikere, en stor rolle at spille i forhold til at de rette rammer og ressourcer er tilstede for at dette kan lade sig gøre.

Som en start skal vi sikre, at der ikke bliver lukket nogle skoler i Hillerød. Formålet med dette er at sikre at folkeskolerne får ro til at arbejde med den faglige kvalitet og udvikling – får ro til kerneopgaven: Vores børn! Folkeskolen er til for børnene, ikke at forglemme. Med Venstre ved roret bliver der ikke lukket skoler i Hillerød kommune, hvilket er en af grundene til at jeg, som mor til fire skolebørn, med ro i sindet støtter netop det parti.

Politik

Borgerinddragelse eller….

Skriv en kommentar

Med et kommunalvalg for døren, syntes borgerinddragelse at være på de flestes politikeres læber, men hvordan får vi skabt en dialog med borgerne, der også holder efter kommunalvalget?

Borgernes ret til, at vælge hvem der skal sidde i Byrådet, hvem der repræsenterer dem bedst, sikrer formelt set Byrådets repræsentativitet og grundlæggende legitimitet. Men som jeg ser det sikrer kommunalvalget ikke automatisk, at borgerne også tager aktivt del i udviklingen af kommunen.

Jeg har i gennem en årrække oplevet en øget distance mellem lokalpolitikere og borgene. Dette er ærgerligt, da borgerne besidder ressourcer, som kommunen kan drage stor nytte af, hvis der skabes de nødvendige indgange for aktiv deltagelse og engagement.

Mange kommuner gør derfor ofte brug af blandt andet borgerhøringer til, at give indikationer for, hvilke beslutninger der bør træffes. Men efter disse høringer kan man som borger opleve et vakuum, hvor de gode intentioner hænger i luften! Dette kan være årsagen til, at nogle borgerhøringer er ringe besøgt.

Hvis man retter blikket mod velfærdsdebatten, ligge udfordringen ligeledes i, at borgernes velfærdsbehov ikke er statiske. De ændrer sig over tid – og udfordrer herved konstant kommunernes arbejde med at fastholde et højt serviceniveau. Det kan ofte være en vanskelig opgave for politikerne at holde sig orienteret omkring nye ønsker og ændrede præferencer.

Til en start må vi se det som en positiv ting, at der er kommunalvalg – det er nu politikkerne skal fodres med hvad der er vigtigt for dig! – herefter kommer en vedholdende opfølgning på, at vi som borgere har ret til indflydelse (også efter kommunalvalget) og tager ejerskab for kommunens fortsatte udvikling.

Det er vigtigt for mig, at det der arbejde med i Byrådet, også er det der er vigtigt for dig!

Politik

Man ved ikke hvad man ikke ved! – politisk tankespind, sat på spidsen.

Skriv en kommentar

Overskriften siger meget og så alligevel ikke – der er nu gået et par måneder siden min opstilling til kommunal valget, og trods store anstrengelser for, at holde mig ajour både praktisk og politisk, halter jeg bagefter.
Facebook skal opdateres og de rette opslag skal likes. Rådene strømmer ind fra nær og fjern, og jeg må erkende, at alle nu har en mening, ikke om politik, men om det, at jeg stiller op til kommunalvalget.

Langt de fleste er positive, enkelte tilkendegiver at det har de også selv gerne ville prøve, men har ikke haft modet.
Så er der dem der bliver bekymret: Hvordan klarer du dobbelt rollen, at skulle være politiker samtidig med at være lokalt aktiv? Hvad med din familie? Og midt i strømmen af tilkendegivelser bliver det tydeligt at politik ses som noget afkoblet fra det almindelige hverdagsliv – det mener jeg ikke er tilfældet!

Jeg ER lokalt aktiv, jeg sidder i bestyrelser i både Borgerforening og Lokalråd, fordi VI skal gøre en forskel for vores lokalsamfund, fordi VORES liv skal være det bedste vi kan få og vi sammen kan skabe rammerne for det.
Det er politik – lokal politik nuvel, men ønsket om, at skabe bedre sociale verdener, har vi alle patent på og det brænder jeg for – ingen dobbelte roller, bare mig.
Min børn benytter lokale idrætsforeninger, vi har valgt skolen, vi deltager i lokale sociale arrangementer. Det er politik – det er valg! Vores valg som familie.

Men hvad er folk så bekymrede for og hvorfor er dem, der er bekymrede ofte dem, der ikke selv engagerer sig? Betyder det politiske engagement, at man som menneske bliver for distanceret fra borgerne? Jeg har tendens til at tro det – alene mærkesags vanviddet, hvor alle kommunalpolitikere kæmper for at synliggøre sine mærkesager – det giver vælgere har jeg fået at vide.
Men hvad nu hvis man, som kommunalpolitiker, ikke har nogen mærkesager, men blot er almindelig lønmodtager, mor, forbruger og borger? Er der plads til dem? Er der plads til mig?

Ja, det er sat på spidsen, for i bund og grund brænder jeg jo for vores lokale skole og jeg mener at frivillige i vores lokalsamfund skulle behandles som konger, men om det er en mærkesag eller blot et menneskeligt værdisæt er svært at svare på. Måske netop fordi politik, for mig, er kampen for vores værdier og kultur. Dermed bliver politik alt.

Men hvad er der så jeg ikke ved?- jeg kendte ikke ordet politikerlede og jeg vidste ikke, at politik kan skabe barrierer fremfor broer og jeg vidste ikke at vejen til Byrådet ville være fyldt med velmenene råd, men ingen spurgte om hvad jeg står for og hvordan jeg bliver talerør for de mennesker der omgiver mig.

Lad os høre hvad borgerne synes og så lad os spørge hinanden som politikere – hvad er politik for dig?